Roberta: Transportrobotten på Svendborg Sygehus Professor Uffe Kock Wiil Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Syddansk Universitet 16. december 2009
Kontakt Projektleder: Professor Uffe Kock Wiil Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 60 11 35 65 E-mail: ukwiil@mmmi.sdu.dk Svendborg Sygehus: Direktør Peder Jest OUH E-mail: Peder.Jest@ouh.regionsyddanmark.dk Ledende overlæge Steen Antonsen Klinisk Biokemisk Afdeling E-mail: Steen.Antonsen@shf.regionsyddanmark.dk Susanne Hvidtfeldt Andersen Klinisk Biokemisk Afdeling E-mail: Susanne.Hvidtfeldt.Andersen@shf.regionsyddanmark.dk Leif Olesen Teknisk Forvaltning E-mail: Leif.Olesen@shf.regionsyddanmark.dk Swisslog: Helge Jordal E-mail: helge.jordal@swisslog.com RoboCluster: Christian Klit Johansen E-mail: ckj@robocluster.dk 2
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 4 2. Projektet..... 5 3. Teknisk Installation 9 4. Evaluering af Testkørsel 14 5. Mediedækning 21 6. Perspektiver.... 22 Bilag 1: Spørgeskema personale. 23 Bilag 2: Spørgeskema patienter & pårørende.... 24 3
1. Baggrund Projektet blev igangsat af en arbejdsgruppe omkring Pleje & Sundhed under RoboClusters Regionale Teknologicenter. RoboClusters Regionale Teknologicenter fokuserede på anvendelsen af robotter, sensorer og intelligente systemer inden for fire overordnede indsatsområder: Industriel Produktion Biologisk Produktion Leg & Læring Pleje & Sundhed Arbejdsgruppen inden for Pleje & Sundhed bestod af følgende personer: Cheflæge Peder Jest, Sygehus Fyn (formand for arbejdsgruppen) Henrik L. Ibsen, Silverbullet Niels Lervad Andersen, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet Kurt Bo Genefke, Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut Professor Uffe Kock Wiil, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet Ideen med at afprøve en transportrobot i en periode på 3 måneder på et dansk sygehus var et af resultaterne af arbejdet i denne arbejdsgruppe. Projektet blev udtænkt i foråret 2007, hvorefter planlægningen af projektet gik i gang. Den endelige aftale mellem de tre involverede parter blev indgået i efteråret 2008, hvorefter installationen af robotten gik i gang. Robotten var klar til drift i januar 2009 og kørte på Svendborg Sygehus frem til starten af maj 2009. Projektet blev finansieret af de tre involverede parter: RoboClusters Regionale Teknologicenter Svendborg Sygehus Swisslog (leverandør af robotten) Professor Uffe Kock Wiil fungerede som projektleder på projektet og har forfattet denne rapport omkring projektet. Ledende overlæge Steen Antonsen (Klinisk Biokemisk Afdeling) samt Leif Olesen (Teknisk Forvaltning) fra Svendborg Sygehus har bidraget med væsentlige kommentarer til rapporten. Svendborg Sygehus var i 2007 en del af Sygehus Fyn. Svendborg Sygehus og resten af Sygehus Fyn blev undervejs i projektet i forbindelse med omlægningerne i det danske sygehusvæsen en del af Odense Universitetshospital (OUH). Dette skete formelt pr. 1. januar 2008. Personalet på Svendborg Sygehus gav transportrobotten navnet Roberta. 4
2. Projektet 2.1 Projekt idé Danske sygehuse udfører i dag en lang række interne transportopgaver manuelt eksempelvis transport af mad, linned, tøj, medicin, vasketøj, affald og diverse prøver (vævsprøver, blodprøver, mv.). Danske sygehuse har svært ved at rekruttere uddannet personale. Samtidig viser undersøgelser at uddannet personale (f.eks. sygeplejersker) anvender en ikke uvæsentlig del af deres tid på andre opgaver end patientpleje. En stor del af ovennævnte transportopgaver vil kunne overtages af transportrobotter, hvorved interne ressourcer (f.eks. hos portører og lignende) kan frigives til andre opgaver. Transportrobotter kan derved indirekte (via en intern omfordeling af arbejdsopgaver på sygehuset) være med til at aflaste plejepersonalet så de får mere tid til deres primære opgaver omkring patientpleje. Dette vil gøre det mere attraktivt at arbejde med patientpleje, hvorved fastholdelse af uddannet personale bliver nemmere. Undersøgelser fra Norge har vist, at et nybygget sygehus (Ahus ved Oslo) som har automatiseret en række transport- og logistikopgaver ved hjælp af robotter og anden teknologi kan behandle 30 % flere patienter for det samme driftsbudget. De frigivne ressourcer på de danske sygehuse kunne f.eks. anvendes til at hæve kvaliteten af patientplejen eller til at behandle flere patienter for de samme midler (dvs. forkorte ventetiden). En ting er imidlertid at benytte robotter til automatisering af transport i nybyggede hospitaler, hvor der er mulighed for at indtænke teknologien ved udformningen af bygningerne. Det er muligvis anderledes at indføre robotter og andre automatiseringsteknologier i ældre hospitalsbygninger, der ikke fra starten har været udformet med henblik herpå. En lang række vestlige lande har allerede indført transportrobotter (herunder som nævnt Norge). Danmark halter bagud på dette område. Det må antages, at der vil være rig mulighed for at lave tilsvarende optimeringer på danske sygehuse med velafprøvet arbejdskraftbesparende teknologi især i forbindelse med de mange nye hospitaler og hospitalsudvidelser, der er under planlægning i Danmark. Men på trods af de omfattende nybyggerier i hospitalssektoren i de kommende år, vil der fortsat eksistere en stor bygningsmasse af ældre dato i de danske sygehuse. Det er meget interessant at undersøge om robotter også vil kunne anvendes under sådanne bygningsmæssige forhold og om dette i givet fald kræver særlige foranstaltninger. 2.2 Formål Formålet med dette demonstrationsprojekt er at: 1. Anvende en eksisterende transportrobot fra firmaet Swisslog til at løse en konkret transportopgave på Svendborg Sygehus nemlig transport af blodprøver fra de praktiserende læger i området (ankommer med varebil til en indgang på sygehuset) til laboratoriet, hvor de skal analyseres. 2. Få praktisk erfaring omkring en række tekniske, organisatoriske og menneskelige udfordringer vedrørende indførsel af transportrobotter på et bygningsmæssigt ældre dansk sygehus. De tekniske udfordringer omfatter tilpasning af døre, elevatorer og brandsystemer 5
til at kunne kommunikere med robotten. De organisatoriske udfordringer omfatter omfordeling af de ressourcer som frigøres ved brug af robotten. De menneskelige udfordringer omfatter den nye situation, hvor personale, patienter og pårørende skal vende sig til, at der kører en robot rundt på gangene, som åbner døre og selv tager med elevatorer, der også benyttes af patienter og personale. 3. Foretage beregninger som viser hvor store besparelser Svendborg Sygehus i princippet ville kunne opnå, hvis der indføres transportrobotter til en bred vifte af opgaver. 2.3 Den nuværende situation Det konkrete projekt omfatter kun én transportrobot til løsning af én konkret transportopgave (transport af blodprøver internt på sygehuset). Opgaven løses i dag af en portør (som også fungerer som chauffør). Portøren kører rundt til de praktiserende læger i området omkring Svendborg Sygehus og indsamler blodprøver. Der er forskellige ruter rundt til de praktiserende læger, som køres på bestemte tidspunkter af dagen. Ved ankomsten til Svendborg Sygehus lastes blodprøverne på en sækkevogn og køres fra den indgang, hvor varebilen holder til laboratoriet, som analyserer blodprøverne. Dernæst kører portøren en ny rute med varebilen for at hente blodprøver. Blodprøverne ankommer altså løbende gennem dagen til laboratoriet. Der findes en lang række interne transportopgaver som denne på Svendborg Sygehus (og øvrige danske sygehuse). Portører kører rundt med patienter (senge, kørestole), mad, linned, tøj, medicin, vasketøj, affald, diverse prøver (vævsprøver, blodprøver, mv.), osv. Det er dog ikke alle transportopgaverne, der er lige så skemalagte og tidsmæssigt konstante som den afprøvede. Således er transport af vævsprøver mv. typisk ad hoc-opgaver, der skal udføres hurtigst muligt og eventuelt med varierende bestemmelsessted. Bortset fra kørsel med patienter kan alle ovenstående interne transportopgaver i princippet automatiseres ved hjælp af robotter. Potentialet er altså langt større på de danske sygehuse end det konkrete projekt vil vise. Det indgår som en væsentlig del af projektet at estimere omfanget af ressourcer, der kan frigøres ved hjælp af transportrobotter på et sygehus af Svendborgs størrelse og bygningsmæssige alder, hvis projektet blev skaleret op til at bestå af flere robotter som løser så mange interne transportopgaver som muligt. Målgruppen er altså danske sygehuse generelt og Svendborg Sygehus konkret. Danske sygehuse vil uden tvivl i årene fremover i højere grad benytte sig af arbejdskraftbesparende teknologi i form af robotter. En række steder i Danmark bliver der i de kommende år investeret store summer i at bygge nye sygehuse f.eks. i Odense hvor Odense Universitetshospital pt. er ved at planlægge et nyt stort sygehusbyggeri tæt ved Syddansk Universitet. Erfaringerne fra projektet i Svendborg vil både kunne anvendes i projekteringen af nye sygehuse i Danmark men nok især ved indførsel af transportrobotter på eksisterende sygehuse. Undersøgelser fra Norge viser som nævnt ovenfor, at et moderne, nybygget sygehus (Ahus ved Oslo) som anvender arbejdskraftbesparende teknologi i form af robotter, mv. kan behandle 30 % flere patienter for det samme driftsbudget. Dette forudsætter en massiv investering i nye bygninger og teknologi. Projektet i Svendborg vil konkret undersøge, hvor mange ressourcer som kan frigives på et eksisterende sygehus af Svendborgs størrelse ved indførelse af transportrobotter. Disse beregninger kan være med til at vurdere, hvor meget der med fordel kan investeres i transportrobotter i Danmark både ved de kommende nybyggerier og ved eksisterende sygehuse. 6
2.4 Løsningsbeskrivelse Projektet er det første af sin slags i Danmark omkring anvendelse af transportrobotter på sygehuse. Transportrobotter bliver som nævnt ovenfor i dag anvendt i en række andre vestlige lande med store rationaliseringsgevinster til følge. Teknologien er derfor allerede velafprøvet. Firmaet Swisslog er en af de førende leverandører af transportrobotter i verden og har været involveret i projekter med arbejdskraftbesparende teknologi på en række sygehuse (herunder Ahus og Trondheim i Norge). Den tekniske løsning skal gå hånd i hånd med en organisatorisk løsning, hvor interne arbejdsopgaver skal omfordeles på Svendborg Sygehus, således at de frigivne ressourcer kommer patienterne til gode enten ved at kvaliteten af plejen hæves eller ved at flere patienter kan behandles for de samme ressourcer. Projektet har en række klare mål: 1. Transportrobotten skal løse opgaven med at transportere blodprøver i en periode på minimum 3 måneder. En forudsætning for dette er at løse en række tekniske udfordringer omkring installering af robotsystemet. Robotten skal kunne kommunikere trådløst med døre, elevatorer og brandsystemer i det område, hvor den skal køre. Det betyder, at funktionaliteten af berørte døre, elevatorer og brandsystemer skal tilpasses (opgraderes). Endvidere skal der installeres en ladestation i et aflukket rum, så robotten kan oplades, når den ikke løser sin opgave. 2. Det konkrete projekt omfatter som nævnt kun én transportrobot som løser én konkret transportopgave. Der skal laves beregninger over hvor mange ressourcer, der kan frigøres ved hjælp af transportrobotter på et sygehus af Svendborgs størrelse, hvis projektet blev skaleret op til at løse så mange interne transportopgaver som muligt. Dette er et væsentligt resultat i forhold til projektet som helhed. Det vil kortlægge det virkelige potentiale ved anvendelse af transportrobotter på danske sygehuse. 3. Der skal laves en undersøgelse af hvordan personale, patienter og pårørende forholder sig til den nye situation med en selvkørende transportrobot. Dette vil blive gennemført i form af spørgeskemaer. 4. Resultaterne skal kommunikeres bredt, så andre danske sygehuse også kan få glæde af de høstede erfaringer vedrørende projektet i Svendborg. Der vil blive udarbejdet en rapport med erfaringer. 2.5 Situationen med transportrobotter Det konkrete projekt ændrer kun i begrænset omfang dagligdagen for den berørte portør som henter blodprøver hos de praktiserende læger. De eksterne ruter med varebilen vil fortsat være de samme. Kun de interne transportopgaver for portøren ændres. Ved ankomsten til sygehuset i Svendborg vil portøren stille blodprøverne i robottens transportskab (robotten er 7
placeret ved indgangen) og starte robotten som automatisk kører fra indgangen til laboratoriet. Alle blodprøver kan være i robottens skab af en omgang. Portøren kan nu direkte sætte sig ud i sin varebil igen og køre en anden rute. Ved laboratoriet er der i praksis ingen ændringer, idet det nu er en robot som ankommer med blodprøverne i stedet for en portør med en sækkevogn. En del af portørens tid er frigjort. Enten vil vedkommende i løbet af dagen (mellem sine ture) kun løse andre opgaver, eller køreplanerne kunne ændres, så portørerne starter senere på dagen end i dag. Den anvendte robot fra Swisslog vil kunne automatisere en række af sådanne interne transportopgaver, således at der samlet set kan frigives en væsentlig del af portørernes tid til andre opgaver på sygehuset. Det muliggør en omfordeling af opgaver, hvis portørerne bruges den frigivne tid til at aflaste andre medarbejdere på sygehuset (f.eks. plejepersonalet). Nedenstående er et muligt (attraktivt) eksempel på hvordan en sådan omfordeling kan foregå. Konkret vil det naturligvis være op til sygehusets ledelse at vælge mellem forskellige muligheder for omfordeling af opgaver. Hver afdeling får tildelt en fast portør som i løbet af dagen anvender en væsentlig del af sin tid til at hjælpe med diverse opgaver internt på afdelingen som pt. løses af plejepersonalet f.eks. håndtering af linned og tøj, håndtering af mad, håndtering af vasketøj, håndtering af affald, osv. Et par af disse opgaver vil blive beskrevet som de kan foregå med hjælp fra transportrobotter. Håndtering af linned og tøj. Portøren holder styr på indholdet på afdelingens depoter over linned og tøj. Portøren bestiller nyt linned og tøj hos sygehusets depot. Depotet læsser det bestilte på en robot. Robotten ankommer til afdelingen. Portøren lægger linned og tøj ind i afdelingens depot. Håndtering af mad. Patienternes mad køres fra køkkenet til afdelingen med en robot. Når robotten er ankommet til afdelingen, hjælper portøren med at bringe maden rundt til patienterne. Plejepersonalet får derved frigjort en del af deres tid som kan anvendes til patientpleje det som de har uddannet sig til og brænder for. 8
3. Teknisk Installation Figur 1 og 2 på de efterfølgende sider viser Robertas rute på Svendborg Sygehus. Nedenfor følger en kort beskrivelse af Robertas rute: Roberta starter i bygning 17, etage 00 (markeret til venstre på figur 1 som STATION A ). Roberta holder sammen med stålskabet lige inden for døren, hvor portøren ankommer med blodprøverne fra de praktiserende læger i området. Robertas placering på STATION A er vist på billedet til højre. Alle stationer er markeret på gulvet med orange tape. Ved ankomsten til Svendborg Sygehus fragter portøren blodprøverne inden for døren, placerer dem i stålskabet og starter Roberta. Roberta følger en fast rute som markeret på figur 1. Den første forhindring på ruten er en lukket dør. Roberta sender et signal til døren som automatisk åbner sig. Roberta passerer gennem den åbne dør. Roberta passerer nu gennem en lang gang kørende i venstre side af gangen. I højre side af gangen sidder ofte et antal patienter og venter på at få taget blodprøver i prøvetagningsrummene. Roberta placerer sig nu i det markerede område (se billedet til venstre). Dette er markeret som STATION B på figur 1. Robertas næste forhindringer er en dør samt elevatoren til etage 01. 9
Roberta sender et signal til elevatoren som efterfølgende kommer til etage 00 og automatisk åbner døren. Samtidig sender Roberta et signal til døren om at åbne sig. Roberta kører nu gennem den åbne dør og ind i elevatoren som automatisk lukker døren og kører til etage 01. Roberta kører ud af elevatoren, gennem endnu en dør og ind på holdepladsen ved laboratoriet i Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA). Denne holdeplads (se billedet til højre) er markeret som STATION C på figur 2. En bioanalytiker fra KBA tager blodprøverne ud af stålskabet og Roberta sendes retur til STATION A (etage 00) og er klar til næste tur med blodprøver. Om natten kører Roberta hen til sin ladestation, så den kan blive fuldt opladet til næste dags aktivitet. Ladestationen befinder sig i et lukket rum ved den lange gang på etage 00 (markeret som CHARGING UNIT på figur 1). Ladestationen er vist på billedet til venstre. Roberta placerer sig på de to strømførende skinner på gulvet. Døren til rummet med ladestationen åbner sig ligeledes på signal fra Roberta. 10
Figur 1. Svendborg Sygehus, bygning 17, etage 00.
Figur 2. Svendborg Sygehus, bygning 17, etage 01.
Kort opsummeret krævede installationen af Roberta en række tilpasninger i bygning 17 på Svendborg Sygehus: Et antal døre skulle opgraderes med automatiske døråbnere. Enkelte døre var udstyret med dette men langt fra alle. Elevatoren skulle opgraderes til at kunne kommunikere med Roberta. Brandalarmsystemet skulle opdateres, idet nogle af de døre som Roberta passerer på sin rute er branddøre. F.eks. må branddørene ikke lukke automatisk ved en brandalarm lige i det øjeblik Roberta er ved at passere dem. Der skulle installeres et trådløst netværk i bygning 17, som Roberta kunne kommunikere med alle steder fra sin rute. Al kommunikation mellem Roberta og døre, elevator, mv. blev sendt trådløst. Det skulle installeres en computer i Teknisk Forvaltning som overvåger og styrer Robertas drift. Roberta stopper automatisk hvis nogen (et menneske) eller noget (f.eks. en seng) kommer i vejen for den planlagte rute. Roberta prøver et par gange at sige en besked ( Flyt Jer venligst ). Hvis ruten stadig er blokeret efter disse forsøg sender Roberta en besked til computeren i Teknisk Forvaltning. Og så må en ansat fra Teknisk Forvaltning ud og se hvad der er galt (hvad der blokerer Robertas rute). Disse tilpasninger blev foretaget og installationen fungerede efter hensigten.
4. Evaluering af Testkørslen 4.1 Observationer Der blev under testkørslen observeret en række problemstillinger som bør nævnes i denne sammenhæng: Roberta er med sit stålskab rimelig tung. Der blev observeret slidmærker på gulvet visse steder langs Robertas rute. Et gulv skal altså være i stand til at bære en vis vægt, hvis det skal kunne bruges af transportrobotter. En enkelt gang i løbet af de tre måneders testkørsel valgte Roberta at tage et par fridage, hvor installationen ikke fungerede. Problemet blev løst af en tekniker fra Swisslog, som kunne logge ind på computeren i Teknisk Forvaltning direkte fra fabrikken i Sydtyskland og rette fejlen. Der var af og til mindre tekniske problemer, som teknikere fra Teknisk Afdeling tog sig af. Tidsforbruget i forbindelse hermed androg gennemsnitlig 5 timer om ugen. Tidsforbruget til service og tekniske problemer må forventes at være mindre i en rutinesituationen; men andrager under alle omstændigheder et ikke uvæsentligt omfang. Swisslog har pt. ikke servicepersonale i Danmark, så alt hjælp skulle foregå fra hovedafdelingen i Sydtyskland. Mange problemer ville formodentligt have været løst hurtigere, hvis det havde været lettere at få servicepersonale til fejlsøgning. Et par gange opstod der er problematiske situationer omkring elevatoren, fordi både Roberta og mennesker (personale, patienter eller pårørende) ønskede at bruge den samtidig. Problemerne opstod især, når elevatoren var i brug på det tidspunkt, hvor Roberta kaldte den. På skilte i elevatoren blev man opfordret til at forlade elevatoren, når en advarselslampe begyndte at blinke, hvilket skete, når Roberta kaldte elevatoren. Men det virkede forkert på flere brugere, at Roberta således havde fortrinsret til elevatoren. I en situation blev en rengøringsdame, der stod i elevatoren klemt op mod bagenden af elevatoren, og i et par andre situationer benyttede Falckreddere, der stod i elevatoren med en båre og patient, når Roberta begyndte at køre ind, nødstopknappen foran på Roberta. Brug af nødstop bevirkede, at Roberta stoppede momentant og derefter skulle reaktiveres og flyttes ved manuel styring af folk fra Teknisk Afdeling. Og da Roberta i disse situationer holdt og spærrede i døren til elevatoren var situationen fastlåst indtil teknikerne fik flyttet Roberta. Dette kunne have været potentielt alvorligt; men heldigvis forekom der ikke sådanne situationer i forbindelse med transport med dårlige patienter. I KBA s ambulatorium strejfede Roberta en gang en patient, der sad i kørestol og hældede så meget ud til siden fra stolen, at han blev rørt af Robertas skab, selv om selve kørestolen var udenfor Robertas sikkerhedszone. Roberta skal lære at tale dansk. Under projektet talte Roberta engelsk til sine omgivelser. Dette blev påtalt af både personale, patienter og pårørende som et problem. 14
Roberta larmede relativt meget, idet dens klare stemme meddelte hver gang den startede, ændrede retning og stoppede. På en stille hospitalsgang om natten ville dette have været stærkt forstyrrende på sengeafdelingerne. Nogle af ovennævnte problemer ville ikke forekomme under forhold, hvor robotter kun kører på dedikerede gangarealer og benytter elevatorer reserveret til deres brug. Men de bør absolut tages med i overvejelserne omkring indførelse og brug af robotter i ældre sygehuse, hvis robotterne skal kører blandt patienter, pårørende og personale og specielt i situationer, hvor de skal dele elevatorer. En positiv bemærkning omkring brugen af Roberta er, at hun ikke har kørt ind i dørkarme, mv. Sådanne påkørsler forekommer jævnligt omkring den interne transport på Svendborg Sygehus, når den foretages af mennesker. Visse steder bærer dørkarme, mv. tydeligt præg af dette. Roberta var programmet til at køre en fast rute og udstyret med sensorer og kom derfor ikke til at lave skade på hverken dørkarme eller andre genstande undervejs på sin rute. 4.2 Spørgeskemaundersøgelse Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse vedrørende Robertas kørsel på Svendborg Sygehus. Undersøgelsen bestod af to dele: 1. En undersøgelse blandt det involverede personale konkret bioanalytikere og chauffører (portører). Skemaet til brug i denne undersøgelse kan ses i Bilag 1. 2. En undersøgelse blandt patienter og pårørende ved Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA). Skemaet til brug i denne undersøgelse kan ses i Bilag 2. I begge undersøgelser deltog et forholdsvis begrænset antal personer (i begge tilfælde knap 20 personer). Derfor bør procentangivelserne fortolkes ud fra disse tal. Undersøgelse 1: Personalet Til spørgsmål 2 omkring Hvad er din principielle holdning til øget brug af transportrobotter på sygehuset? har personalet svaret som vist nedenfor (svarene er opdelt hver for sig for chauffører og bioanalytikere): 15
Chauffør Negativ 20% Meget negativ 0% Meget positiv 20% Positiv 20% Neutral 40% Bioanalytiker Meget negativ 0% Negativ 9% Meget positiv 9% Neutral 18% Positiv 64% I begge kategorier er svarene fordelt fra meget positiv til negativ (ingen har svaret meget negativ ). 20 % af chaufførerne og 9 % af bioanalytikerne er negative overfor øget brug af transportrobotter på sygehuset. 16
Til spørgsmål 3 omkring Har robotten lettet dit daglige arbejde? har personalet svaret som vist nedenfor (svarene er igen opdelt hver for sig for chauffører og bioanalytikere): Chauffør Nej 10% Ja 90% Bioanalytiker Ja 27% Nej 73% Roberta skulle aflaste chaufførernes opgaver. 90 % af chaufførerne og 27 % af bioanalytikerne har svaret ja til dette spørgsmål. 17
Til spørgsmål 4 omkring Hvad er din oplevelse af robotten? har personalet svaret som vist nedenfor (svarene er igen opdelt hver for sig for chauffører og bioanalytikere): Chauffør Uhyggelig 0% Problemer 0% Ligeglad 40% Spændende 40% Underholdende 20% Bioanalytiker Problemer 17% Spændende 32% Uhyggelig 9% Ligeglad 21% Underholdende 21% I begge kategorier er langt størstedelen af svarene fra ligeglad til spændende (100 % for chaufførerne og 74 % for bioanalytikerne). Der er observeret enkelte potentielt alvorlige problemer med Roberta omkring brugen af elevatoren (som beskrevet i afsnit 4.1). 18
Undersøgelse 2: Patienter & Pårørende Til spørgsmål 2 omkring Hvad er Deres oplevelse af robotten? har patienter og pårørende svaret som vist nedenfor: Patienter & Pårørende Ligeglad 9% Uhyggelig 9% Problemer 0% Spændende 53% Underholdende 29% 91 % har svaret i kategorierne ligeglad til spændende. Til spørgsmål 3 omkring Hvad er Deres holdning til øget brug af transportrobotter på sygehuset? har patienter og pårørende svaret som vist nedenfor: Patienter & Pårørende Meget negativ 6% Negativ 6% Neutral 12% Meget positiv 41% Positiv 35% 12 % af de spurgte er enten negative eller meget negative. 19
Kort opsummeret er der høstet følgende erfaringer under installation og testkørsel: Der er vist, at det er muligt at installere og anvende en transportrobot i en af de aldrende bygninger på Svendborg Sygehus. Der er foretaget observationerne omkring driften som er vigtige i forhold til fremtidig installation og anvendelse af transportrobotter på danske sygehuse. Kun en mindre procentdel af personale, patienter og pårørende er negative overfor øget brug af transportrobotter på sygehuset. Roberta var udset til at aflaste chaufførernes arbejde. 90 % af chaufførerne var enige i dette, selvom Roberta kun løste en mindre opgave på Svendborg Sygehus. Kun en mindre procentdel af personale, patienter og pårørende oplevede Roberta som uhyggelig eller problematisk. Der forekom enkelte, potentielt alvorlige situationer specielt omkring benyttelse af elevatorer, der også benyttes af patienter, pårørende, personale og liggende patienttransport. Projektet må på baggrund af ovenstående betegnes som en succes set både i forhold til projektgruppens egne erfaringer og observationer samt i forhold til svarene fra personale, patienter og pårørende. Dog bør brugen af robotter i områder og på tidspunkter med mange patienter og pårørende og hvor der foregår patienttransport overvejes nøje, herunder specielt omkring fælles brug af elevatorer. Det vil være mest nærliggende at lade robotter udføre transportopgaver, der foregår eller kan henlægges til aften- og nattetimerne, hvor der er færrest patienter og pårørende på gangene samtidig. Desuden bør anden anvendelse af elevatorerne, der benyttes af robotterne, overvejes omhyggeligt. Adskillelse af forskellige typer transporter bør også i ældre bygninger gennemføres så langt det overhovedet er muligt. 20
5. Mediedækning Transportrobotter er i drift på sygehuse i mange andre vestlige lande. Dette projekt med Roberta var det første af sin slags i Danmark. Derfor var der generelt stor interesse fra medierne i løbet af projektperioden. Udvalgt mediedækning af projektet i kronologisk orden: Artikel i Nyhedsavisen den 23. april 2008 med titlen: Sygehuse får talende robotter. http://avisen.dk/sygehuse-faar-talende-robotter_10396.aspx Artikel i Fyns Stiftstidende den 26. maj 2008 med titlen: Robot tager selv elevatoren. http://www.fyens.dk/article/1001397:svendborg--robot-tager-selv-elevatoren# Artikel hos RoboCluster den. 30. januar 2009 med titlen: Danmarks første transportrobot til sundhedssektoren. http://www.robocluster.dk/nyheder/robonews/20090130_agv Indslag i TV2 Nyhederne den 11. februar 2009 med titlen: Robot - din nye kollega? Artikel i Fyns Amts Avis den. 17. februar 2009 med titlen: Roberta klarer blodprøverne. http://www.faa.dk/article/112444:fyn---oeer---roberta-klarer-blodproeverne Artikel i Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor, 28, 7 den 14. august 2009 med titlen: Gode erfaringer med Svendborg-robotten. http://www.e-pages.dk/aller/221/15 Der findes en lang række andre artikler fra medierne omkring projektet i Svendborg. En søgning med Google eller lignende vil afsløre en del af dem. 21
6. Perspektiver Der er sammen med portørchefen på Svendborg Sygehus foretaget nogle overslag omkring forbruget af tid hos portørerne på Svendborg Sygehus. Det anslås, at op til 50 % af portørernes opgaver (primært transportopgaver) på Svendborg Sygehus potentielt vil kunne overtages af transportrobotter, i den udstrækning opgaverne foregår om aftenen eller natten eller vil kunne flyttes til dette tidspunkt af døgnet, hvilket transport af vasketøj, utensilier osv. uden videre vil kunne. Derimod må man overveje om transport af mad vil kunne varetages af robotter, da denne opgave nødvendigvis skal foretages i dagens løb, hvor der er meget patienttrafik på gangene og i elevatorerne. Den resterende del af portørernes tid anvendes primært på transport af patienter og her bør der stadig anvendes portører og ikke robotter. Konklusionen er, at maksimalt 50 % af portørernes tid vil kunne frigives til andre opgaver, hvis der satses massivt på indførelse af transportrobotter. Der er ansat ca. 50 portører på Svendborg Sygehus. Det skønnes, at der vil kunne frigøres et sted mellem 10 og 25 årsværk til andre opgaver på Svendborg Sygehus, afhængig af omfanget af automatisering af transporten. Herfra skal trækkes nødvendige tekniske ressourcer til drift, vedligeholdelse og service af robotterne. Men selv uden at sætte konkrete tal på lønningerne osv. er der næppe tvivl om, at en investering i transportrobotter hurtigt (i løbet af få år) vil kunne tjene sig selv hjem på Svendborg Sygehus. I forhold til andre ældre danske sygehuse må det antages, at tilsvarende overordnede forhold og tal vil gøre sig gældende. Ved nybyggeri (f.eks. det nye OUH) og ved ombygninger af eksisterende danske sygehuse vil det på en helt anden måde være muligt at indtænke brug af robotter og automatiserede transportløsninger, hvorved det vil være muligt at realisere væsentligt større gevinster heraf i sammenligning med mulighederne i eksisterende bygninger. Læge Peder Jest, direktør ved OUH (hvor under Svendborg Sygehus hører) udtaler følgende: Perspektiverne er massive, og jeg er overbevist om, at vi vil få masser af usynlige robotter på det nye OUH, hvor de vil køre i særlige gange og løse deres transportopgaver, skjult for både medarbejdere og patienter. Men forsøget har også vist, at det kan lade sig gøre at bruge transportrobotter i det eksisterende sygehusbyggeri. Det er vigtigt, for med manglen på arbejdskraft, øget specialisering og et voksende krav til behandlingen får vi brug for at automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Især de banale transportopgaver, hvor prøver, rent linned, vasketøj, medicin og lignende skal bringes rundt på sygehusene. Vi vil også se fx intelligente linnedskabe, der selv registrerer, når der er tomt på hylderne, så robotterne kan komme fordi og fylde op. Derfor var forsøget i Svendborg så vigtigt, for det giver os viden om hvilke krav vi skal stille til fremtidens byggeri og teknologi, men også fordi det er med til at sætte gang i hele nye tanker om, hvordan robotter og automatisering kan ændre fremtidens sygehus. 22
Bilag 1: Spørgeskema personale Spørgeskema - personale Klinisk Biokemisk Afdeling har i perioden fra 17. januar til 17. april 2009 en transport-robot til afprøvning. Robotten transporterer blodprøver fra sygehusets biler til laboratoriet på 1.sal. I den forbindelse vil vi gerne stille dig enkelte spørgsmål om din oplevelse med robotten samt din holdning generelt til anvendelse af transport-robotter på sygehuset. Sæt kryds 1: Jeg er: 2. Hvad er din principielle holdning til øget brug af transport-robotter på sygehuset? Uddyb gerne dit svar: Bioanalytiker Chauffør Meget positiv Positiv Ingen holdning Negativ Meget negativ 3. Har robotten lettet dit daglige arbejde? Ja Nej 4: Hvad er din oplevelse af robotten? Det er et spændende projekt Den virker nærmest underholdende Ligeglad, den kører der jo bare Den virker lidt uhyggelig; men generer ikke Den har givet anledning til problemer Uddyb gerne dit svar: 5. Har du forslag til andre anvendelsesområder for transport-robotter: 23
Bilag 2: Spørgeskema patienter & pårørende Spørgeskema vedr. robot Klinisk Biokemisk Afdeling har i perioden fra 17. januar til 17. april 2009 en transport-robot til afprøvning. Robotten transporterer blodprøver fra sygehusets biler til laboratoriet på 1.sal. Robotten kører bl.a. gennem ventearealet ved KBA s ambulatorium. For at få et indtryk af hvordan de besøgende i ambulatoriet oplever robotten håber vi, at De vil hjælpe os ved at besvare nedenstående spørgsmål. Efter udfyldelsen lægges skemaet i den opstillede postkasse. På forhånd tak for hjælpen 1: Har De været i ventearealet, mens Ja robotten passerede? Nej Hvis svaret er Nej, kan De springe spørgsmål 2 over. Sæt kryds 2: Hvad er Deres oplevelse af robotten? Det er et spændende projekt Den virker nærmest underholdende Ligeglad, den kører der jo bare Den virker lidt uhyggelig; men generer ikke Den har givet anledning til problemer Uddyb evt. Deres svar: 3: Hvad er Deres holdning til øget brug af transport-robotter på sygehuset? Uddyb evt. Deres svar: Meget positiv Positiv Ingen holdning Negativ Meget negativ 24