Bilag 1: Spørgeguide, fokusgruppeinterview. Indledning: De kommer ind i stuen, og vi sætter os omkring bordet. Kaffe og kage skal deles rundt så de føler sig trygge ved situationen og os. Det er vigtigt at vi som moderatorer ikke sætter os for bordenden, på langsiden så vi er en del af gruppen. Vi præsenterer os selv, vores projekt og hvad det går ud på. Vi skal forklare dem formen for fokusgrupperinterviewet, og gøre det helt klart at vi er interesserede i deres erfaringer fra virkeligheden og at der ingen rigtige og forkerte svar er. Og at de endelig bare skal diskutere eller stille spørgsmål til hinanden. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Informanterne skal varmes op til at begynde, at tale om sig selv om hvordan de oplever at cykle i København,og med Nørrebrogade som konkret case de fleste i byen har en holdning til. De skal spores ind på feltet uden at vi som moderatere påvirker dem mere ned højst nødvendigt. Konteksten omkring Nørrebrogade skal konkretiseres yderligere, og hvad omlægningen af gaden til mere cykelvenlig har betydet. Video klip af 5 minutters varighed der gengiver en tur på cykel ned af Nørrebrogade. Optaget af os selv med hjelmkamera. Spørgsmål: Stemmer videoen overens med jeres oplevelser af at cykle på Nørrebrogade? Vi præsenterer nogle nedslags fra evalueringen af Nørrebrogade etape 1(XX KILDE) Spørgsmål: Hvad synes I om omlægningen af Nørrebrogade, før og efter? Flow Forskningsspørgsmål Som følge af vores fundament, ved vi at Interviewspørgsmål V viser to yderligere videoklip fra
flow og frihed er meget betydningsfuldt for cyklister, og at de to begreber er nært beslægtet i den hverdag cyklisterne oplever Nørrbrogade. Et fra om eftermiddagen med godt og frit flow, og et fra om morgen med forhindringsfyld klump kørsel Spørgsmål: Hvad hindrer jeres flow? Spørgsmål: Hvad styrker jeres flow? Informanterne får et minut til at skrive deres tanker ned, og de diskutere dem sammen i gruppen Uddybende spørgsmål i tilfælde af diskussion skal hjælpes på vej. Adfærd: I har ikke nævnt andre cyklister adfærd og deres indvirkning på jeres personlige frihed og flow har det nogen indflydelse eller hvordan? Kapacitet/gruppekørsel: De undre mig, at der ikke er nogen af jer der nævner sammenklumpninger og myldertidskørsel Har det ingen indvirkning på jeres frihedsfølelse? Byens aktivitet og oplevelser Forskningsspørgsmål Turen som oplevelse kan være et element af frihedsfølelsen Hvor meget betyder det, at man kan komme hurtigt fra dør til dør, og hvor meget betyder det at man som cyklist nyder en stor frihed til at stå af, eller kører en anden vej der måske er mere rekreativ? Hvor meget betyder det, at der foregår noget omkring dem når de cykler? Interviewspørgsmål Vi viser dem to stykker videoer fra forskellige cykelture med meget forskellige omgivelser. Det første fra Kalvebod Brygge i København, der er 4 sporet indfaldsvej ved havnen omgivet af hotel og kontorbygninger. Den anden video viser en tur over Dronning louises bro på Nørrebro i København, det en bro der er meget populær at hænge ud på, og mange mennesker nyder vejret og livet i byen her. Spørgsmål: Hvordan I jer til disse to ture. Hvad er forskellen på turene? Uddybende spørgsmål Mange forbinder cykelturen med at slå hjernen fra og være i sine egne tanker. Hvordan påvirker det
jer, at der foregår så mange ting omkring cykelstien? Hvordan har de der med cykelmotorveje?: Hvad lægger i mærke til når i cykler? Er udelivet forstyrrende? Er det en frihed at man lige kan stå af cyklen. Hvis ja, hvorfor? Regulering Forskningsspørgsmål Vi skal dels, åbne informanternes øjne for den regulering de møder på cykelstien, og vi skal dels have dem til at forhold sig hvad de synes om det. Er regulering svaret på nogle af de udfordringer cykelstien står over for, eller skal er det noget cyklister absolut ikke bryder sig om? Interviewspørgsmål I takt med at Købehavns Kommune i de senere år har fået et større fokus på cykling, ses der flere fysiske tiltag og reguleringer, såsom afstribning, svingbaner og grønne bølger Spørgsmål: Hvordan forholder I jer til denne form for regulering på cykelstien? Er det godt eller skidt? Spørgsmål: Hvilke tiltag hhv. hindrer og styrker jeres frihedsfølelse? Respondenterne skriver stikord, som diskuteres i plenum
Bilag 2: Drejebog for afholdelsen af fokusgruppeinterview. Formål med fokusgruppe: At facilitere informanterne forholder sig til deres hverdagscykling på et abstrakt niveau. Det skal forstås i forhold til, at de ikke kun skal tale om specifikke steder hvor der er det ene eller andet i vejen med cykelstien, eller at cyklen giver stor motilitet i en by som københavn. Vi skal et niveau eller to dybere end. Hvad er frihed i forbindelse med cyklisme, og hvordan kommer friheden til udtryk. altså hvornår føler man sig hæmmet i sin frihed, og hvornår gør man ikke. Ved at blive klogere på det, vil vi i samarbejde med informanterne finde frem til hvordan fremtidens cykelstier kan indrettes og udformes og hvilke reguleringer der skal til uden at hæmme friheden. Derfor workshop/ fremtidsværksted. Formål med workshop/fremtidsværksted er, at de forskellige cyklisttyper kan komme til orde og indskud i en planlægnings sammenhæng, og i fælleskab udtænke en løsning der tilgodeser alle behov og opfattelser af frihed. Hvis ikke vi gjorde dette, kunne vi (som planlæggere) lige så godt gøre det selv, uden indblanding. Hovedemner: Frihed og regulering Værktøjer og idéer Post-it sedler, hvor de skal skrive nogle ord om hvad de forbinder med cykling i kbh. Spørg til hvordan de ville opdrage deres børn i trafikken og som cyklister. Video af nørrebrogade til at få samtalen i gang. Det er godt med noget konkret Optage turen fra Søtorvet og ud. Så kan de evt. se og diskutere etape 1 først og derefter etape 2. Gruppekørsel. hvordan forholder de sig til det. Gruppekørsel på cykelstien har formentlig enormt mange interessante vinkler som informanterne kan udtale sig om. Hvordan opfører de sig selv hvordan vil de gerne have andre skal opføre sig er det godt, er det skidt? grøn bølge, giver det problemer. regulering. Hvordan og hvor meget kan man regulere, og hvordan forholder informanterne sig til regulering ovenfra
Fremgang fokusgruppe Frihed som overskrift for interviewet. Indledning De kommer ind i stuen, og vi sætter os omkring bordet. Kaffe og kage skal deles rundt så de føler sig trygge ved situationen og os. Det er vigtigt at vi som moderatorer ikke sætter os for bordenden, på langsiden så vi er en del af gruppen. Vi præsenterer os selv, vores projekt og hvad det går ud på. Vi skal forklare dem formen for fokusgrupperinterviewet, og gøre det helt klart at vi er interesserede i deres erfaringer fra virkeligheden og at der ingen rigtige og forkerte svar er. Og at de endelig bare skal diskutere eller stille spørgsmål til hinanden. Vi introducerer med nogle nedslag i evalueringen af nørrebrodagde etape 1. Og spørger dem Hvad synes i om omlægningen af nørrebrogade, før og efter? Her skal vi gøre opmærksom på, at vi ikke repræsentere kommunen, og de kan se hvad de vil, men at vi omvendt heller ikke kan få ændret noget. Dernæst: video fra Nørrebrogade for at rette fokus mod vores kontekst, fordi videoen måske kan fremkalde nogle minder eller erfaringer hos informanterne. Vi spørger dem om stemmer videoen overens med jeres oplevelser af at cykle på Nørrebrogade? Flow - Vi ved at flow og frihed er to begreber, der er hænger nært sammen Vi viser dem stykker videoer. Et fra om eftermiddagen med godt og frit flow, og et fra om morgen med forhindrings fyldt klump kørsel. Vi beder informanterne forholde sig til videoerne. Hvad hindrer jeres flow? Respondenterne får et minut til at skrive deres tanker ned og der diskuteres i gruppen Hvad styrker jeres flow? Respondenterne får et minut til at skrive deres tanker ned og der diskuteres i gruppen
Uddybende spørgsmål Adfærd: I har ikke nævnt andre cyklisters adfærd og dennes indvirkning på jeres personlige frihed og flow - har det ikke nogen indflydelse eller hvordan? Kapacitet/Gruppekørsel. Det undrer mig, at der ikke er nogen af jer, der nævner sammenklumpninger og myldretidskørsel - har det ingen indvirkning på jeres frihedsfølelse? Byens aktivitet og oplevelse Vores refleksion og undren: Turen som oplevelse kan være et element af frihedsfølelsen Hvor meget betyder det, at man kan komme hurtigt fra dør til dør, og hvor meget betyder det at man som cyklist nyder en stor frihed til at stå af, eller kører en anden vej der måske er mere rekreativ. Hvor meget betyder det, at der foregår noget omkring dem når de cykler? Shared space. Det skal vi have dem til at forholde sig til på en eller anden smart måde. Det er en planlægger darling, men hvad synes informanterne om det. 2 video stumper vises for informanterne. En fra dronnings louises bro og en fra et sted hvor der sker meget lidt i omgivelserne. hvordan forholder i jer til disse cykelture? Hvad er forskellen på disse cykelture? Respondenterne diskuterer indbyrdes Uddybende spørgsmål Mange forbinder cykelturen med at slå hjernen fra og være i sine egne tanker. Hvordan påvirker det jer, at der foregår så mange ting omkring cykelstien? Hvordan har de der med cykelmotorveje?: Hvad lægger i mærke til når i cykler? Er udelivet forstyrrende? Er det en frihed at man lige kan stå af cyklen. Hvis ja, hvorfor? Regulering Vi skal vise dem billeder af afstribning på dr.louises bro, svingbaner og den grønne bølge. De skal forholde sig til om læner sig en en god eller skidt retning. I takt med at Købehavns Kommune i de senere år har fået et større fokus på cykling, ses der flere fysiske tiltag og reguleringer, såsom afstribning, svingbaner og grønne bølger - Hvordan forholder I jer til denne form for regulering på cykelstien? Er det godt eller skidt? Hvilke tiltag hhv. hindrer og styrker jeres frihedsfølelse? Respondenterne skriver stikord, som diskuteres i plenum.
Uddybende spørgsmål En af tankerne ved Nørrebrogadeprojektets 2. etape har været at skabe såkaldte shared spaces, hvor man kombinerer cykelsti med fortov og kørebane på visse strækninger. Man vælger således, at der ingen fysisk regulering skal være - Hvad synes I umiddelbart om den idé? Respondenterne diskuterer Outro Kan i komme med eksempler på noget der mangler når i cykler på Nørrebrogade, eller noget som vi kan tale om her, eller som i gerne vil have med? Hvad synes I om at have været med
Bilag 3: Transskriptionen af fokusgruppeinterviewet. Jonathan: Godt, jamen øhm, så er vi jo gået i gang. Vi skal sidde her i 1½ time. Jonathan forklarer, hvad det hele handler om. Videoen vises. Jeg vil gerne spørge jer om, for det første sådan lige hvem I er, hvad I laver, jeres alder og hvad jeres forhold til Nørrebrogade er, og om denne her video stemmer overens med jeres oplevelse. Kenneth: Jeg hedder Kenneth, jeg er 39 år og selvstændig, jeg laver sådan nogle videoer. Jeg har ikke nogen fast cykelrutine på Nørrebrogade, med en eller anden morgentur eller eftermiddagstur og tilbage igen, det er mere når det lige sådan falder. Det sker trods alt alligevel, måske 3-4 gange om ugen at jeg kommer frem og tilbage, lidt afhængigt af. Og ret tit når jeg skal den vej, så kommer jeg ned ad Rantzausgade og tager den vej. Videoen stemmer overens, ja, jeg er der jo nok ikke så tit i myldretiden, jeg er der nok lidt oftere lidt udenfor den ekstremt tætte trafik. Mads: Jeg hedder Mads, jeg er 25 år gammel. Jeg er studerende og har kørt på Nørrebrogade ind til studiet og til arbejde og ind til byen. Studiet er selvfølgelig tit i myldretiden om morgenen, i morgentrafikken og hjem om eftermiddagen. Og ellers kan det være om aftenen, hvor der også er mange mennesker på gaden selvfølgelig, men også hvor der er helt stille. Jeg kender udemærket den situation vi så her. Nina: Jeg hedder Nina og er 31 år, studerende. Jeg har boet på Nørrebro i seks år tror jeg. tre af dem i Guldbergsgade, hvor jeg havde min hverdag, flere gange om dagen på Nørrebrogade. Lige nu, det sidste år til halvandet har jeg ikke cyklet på Nørrebrogade hver dag, men to gange om ugen cirka, fordi jeg har fået en anden arbejdsplads. Så jeg har både haft det som til arbejde og studie, men også om aftenen og til at købe ind og sådan. Denne her video synes jeg faktisk det så ud som om der var færre mennesker, jeg synes det så meget stille og roligt ud i forhold til hvordan det kan være. Ida: Jeg hedder Ida og jeg læser geografi og socialvidenskab på RUC og jeg har boet nede på Borups Allé siden 2008, og derfor har jeg benyttet Nørrebrogade når jeg cyklede siden 2008, ca. hver dag. Så jeg har cyklet der i mange år. Jeg cykler så ud om morgenen - ud af Nørrebrogade og ind mod byen og jeg har både mit frivillige arbejde, mit alm. lønarbejde liggende for enden af Nørrebrogade, hhv. Sankt Hans Torv og Frederiksborggade. Det er de to destinationer jeg har når jeg skal ned ad gaden. Jeg kunne meget godt genkende situationen vi så på videoen, og især hende cyklisten, der cyklede i yderbanen - kan jeg godt genkende fra mig selv. Det er mig. Jeg ligger derude og kører, høj musik i højtalerne, som jeg har på og så drøner jeg derud af. Det tog engang et kvarter at komme fra mit hjem på Borups Allé til Frederiksborggade nr. 37. Det skal tage 20 min, men jeg havde travlt, så det gik. Og det er så
både Frederikssundsvej og hele Nørrebrogade. Jonas: Jeg hedder Jonas, jeg er 27 år gammel. Jeg har boet nu i otte år omkring Nørrebrogade. Lige nu bor jeg på Blågårds Plads og tidligere har jeg boet på Sankt Hans Torv, ved Fredensgade og sådan, så jeg har været vant til at på alle mulige måder at bruge Nørrebrogade. Nu har jeg en lille datter, som går i vuggestue i Møllegade, så jeg krydser Nørrebrogade hver dag. Og så er det også bare når man bor der, frem og tilbage og har mange venner der bor på Nørrebro. Det er jo lidt ligesom en hovedfærdselsåre og jeg synes altid at der er flow på Nørrebrogade, for det der nogle gange kan være i de omkringliggende gader, så kan der være en skraldebil eller så kan der være et eller andet. Der er bare aldrig noget, der brutalt stopper trafikken på Nørrebrogade, den fortsætter bare altid. Det synes jeg også er meget tydeligt i den der video. Det er egentlig ligegyldigt om der er folk der vælter ud, så cykler folk bare videre altså. Det er meget charmerende på en eller anden måde. Jeg synes, at København på mange måder virker som sådan en meget lille storby, og så kommer der nogle af de der bitte små ting, som bare får den til at virke lidt storby-agtig, som f.eks. cykeltrafikken på Nørrebrogade. Jonathan: Jamen super interessant, hvad I alle sammen sagde og vi synes også det er?(11.38) omkring samme gade. Ida: Jeg vil lige tilføje, at jeg også er 27, det glemte jeg at sige. Jonathan: Der har været denne her omlægning af Nørrebrogade, den kender I sikkert godt til. En nylige evaluering fra kommunen siger, at der er kommet bredere cykelstier og biltrafikken er reduceret med 45 %, der er generelt 11 % flere cyklister og 36.000 i snit over Dronning Louises bro. Og cyklister oplever bedre flow, højere tryghed og et lavere støjniveau. Og det er så det kommunen mener de er kommet frem til. Hvad synes I om det? Jonas: Altså jeg tænker, nu stopper I videoen faktisk, lige der hvor der er allermest trafik, jeg synes man kan godt mærke at det stykke fra Elmegade og ud er meget roligt og det stykke fra Elmegade og faktisk hele vejen ind til Nørreport er der meget mere tryk på. Så man kan sige, hvis man skal sige noget, så er det at der er kommet noget bedre flow på Nørrebrogade, som giver en mega flaskehals omkring Dr. Louises bro, som faktisk måske er det eneste sted, hvor det er frustrerende at passere. Jonathan: Er I andre enige? Mads: Jeg synes det har hjulpet meget da de udvidede den også der ved Rantzausgade og der. Jeg synes egentlig at man kommer meget fornuftigt afsted, selvom der er mange cyklister der, så har det helt klart gjort at man føler sig, at man kan komme bedre frem - det er måske det jeg fokuserer rigtig meget på. Jeg fokuserer ikke så meget på tryghed, som den person jeg er, men det kunne jeg forestille mig at der var andre, der også følte at de var blevet tryggere ved at cykle der, fordi der er mere plads.
Ida: Hvornår var det at cykelstierne blev færdige? Den udvidede cykelsti? Jonathan: Det har været sådan over flere... Ida: Ja det har været over mange etaper. Jonathan: Ja, så det er svært at sige. Ida: Men hvornår stod den sådan helt færdig, fordi jeg tænkte bare på i forhold til mit (13.51) i 2008 og til 2013 nu, ikke. Hvor lang tid har der så været færdig cykelsti? Christina: Et år Ida: Ok, fordi jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til noget i forhold til støj. Bilstøjen er ikke rigtig noget jeg kan genkende. Tryghed - helt sikkert og flow - yes. Men ikke støj. Jonas: Men der er generelt færre biler også, ikke. Det kan godt være man ikke lægger så meget mærke til, at det ikke støjer så meget, men jeg synes i hvert fald at man, når man bruger gaden dagligt, kan man godt mærke at der er slet ikke lige så mange biler, vel. Jeg synes i hvert fald, altså man kan gå over og sådan noget. Altså, da jeg flyttede til København, der syntes jeg det var sådan en, altså, man kunne næsten ikke passere Nørrebrogade med mindre der var et lyskryds vel, altså man vidste bare at der kørte biler hele tiden. Hvor nu, jamen altså, der synes jeg altid man kan vade lige over, der er næsten aldrig nogle biler. Ida: Nej det synes jeg faktisk heller ikke der er, men jeg har svært ved rigtig at finde ud af, om det også var sådan før egentlig. Det kan jeg ikke rigtig huske. Nina: Jeg synes det er meget mindre støj faktisk. Fra runddelen og ned især, det er bare helt. Jeg boede lige der ved det forsøg de havde. Den første omgang, det må være 4-5 år siden. Og det kunne man virkelig mærke. At biltrafikken bare reduceredes og støjniveauet gik også ned. Ida: Jeg synes også at bilisterne, jeg ved ikke om det er noget de altid gør, men jeg synes at bilisterne på Nørrebrogade de tager hensyn til cyklisterne i København. Man føler sig ret tryg i forhold til, altså, der er ikke nogle der kører sådan helt vildt hasarderet. Og skulle man lige komme på nippet af sådan et rødt lys, så holder folk tilbage. Altså, der er ikke nogle der er aggressive og bare kører alligevel f.eks. De er meget hensynsfulde, synes jeg. Nina: Jeg synes de værste trafikanter er cyklister. Ida: Det synes jeg også, det er helt absurd.? 15.45 Også fordi man er ubeskyttet, man er tæt på hinanden. Nina: Der er også vildt mange cyklister, der ikke forstår trafikken og trafikflow. Og som formentlig heller ikke har kørekort eller kører meget sjældent bil og ikke forstår faren i at gøre
nogle ting. Og det der (16.00) i at ødelægge en højresvingende bil, der skaber lige præcis sådan noget ved Dr. Louises bro og derovre kan man se. Kan blive kørt langt oppe mod Elmegade, ikke. Busser, der bare står, fordi cyklerne ikke stopper. Jonas: Jeg synes der er kommet en ny tendens også, det kan også være fordi vi er flyttet ned til Blågårdsgade, hvor jeg har to lyskryds, hvor, altså, den vej der krydser og ligesom er lidt forskudt. Men jeg synes det er nyt at cyklister kører fra højre bane og skråt over i venstre bane, bare sådan. Altså, det gør de rigtig meget der i Elmegade-krydset. Det tænker jeg, det er fandme farligt ikke, for der aner man ikke om man skal lægge sig på højre eller venstre side. Og det er faktisk det samme i krydset ved Blågårdsgade og Åboulevarden, fordi der aldrig kommer nogen fra Frederiksberg-siden, så er det bare skråt over, ikke. Det har jeg tænkt over, det er fandme voldsomt, det synes jeg virker farligt, også som cyklist, fordi man ved ikke helt hvordan skal man lægge sig som cyklist. Ida: Det er også rigtig fedt de har fået det der nede ved søerne med den der svingbane, så man kan lægge sig inderst, hvis man skal dreje ned mod Vendersgade, ikke. At man ikke skal fumle sig ind imellem og flette og de der ting der, når man kører så tær. Som også skaber meget tryghed. Jonathan: Nu sagde Jonas noget om, at han oplevede at der ligesom var sådan en storby feeling, og du kunne godt mærke at der var sådan et transportflow. Flowet gik også lidt igen hos nogle af jer andre. Har I det også sådan, at når I kommer ud på cykel på Nørrebrogade, der er det sådan, der er sådan en transportmasse, der bare kører? Enstemmigt: Helt klart. Ja. Mads: Helt klart. Også hvis man tænker på andre gader i København, altså f.eks. Gammel Kongevej, hvor der er nogle andre forhold, der er ikke plads. Hvis man kører på Gammel Kongevej, så er det næsten umuligt at overhale uden at man kører virkelig tæt, ikke. Og det er noget der virkelig er skabt på Nørrebrogade, at man kører to og to og samtidig er der en, der kan køre udenom faktisk. Det gør cykeloplevelsen meget bedre, vil jeg sige. Ida: Ja, H. C. Ørstedsvej er det samme, altså hvis man skal sammenligne Nørrebrogade med andre gader, så er det meget meget sådan, at der virkelig er et godstog af transport, der bare kører. Nina: Men også i forhold til, ikke kun for bredden på cykelstien, som gør at man også kan komme lidt hurtigere og man vil opleve at det kører meget bedre, ikke. Så er der også den grønne bølge. Den gør ekstremt meget, at lyskrydsene er lidt i forhold til, at jeg kører også tit på Ndr. Fasanvej fra Nørrebro St. til Valby. Det er en helt umulig rute, i forhold til at man skal stoppe ved hvert eneste lyskryds, selvom, ligemeget om du cykler rigtig hurtigt eller langsomt. Og det tror jeg også gør, at den der følelse af, at det bare er i konstant flow eller puls, at man bare kommer videre på Nørrebrogade.
Jonathan: Og er det en god eller en dårlig ting? Mads: Det er vel en god ting for cyklisterne, altså... At de fleste cyklister tænker på, eller nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, men når jeg cykler. så tænker jeg "hvordan kommer jeg hurtigst fra a til b"? Som oftest, hvis det er sådan nogle hverdagsting jeg skal nå. Man kan jo også tage en tur, hvor man har god tid og hvor man bare kører langsommere og nyder det eller kører nogle andre ruter f.eks. Men når man skal hurtigt fra a til b, så er det virkelig en god idé med de der grønne bølger og forskellige tiltag, der gør at man komemr hurtigere frem. Nina: Men det synes jeg også, fordi det er så brede cykelstier, så har man også muligheden for at køre lidt langsommere, hvis det nu er det man har lyst til. Hvis man ikke har så travlt, hvis man kigger lidt ind i butikkerne eller... I forhold til andre steder, hvor man måske bliver lidt stresset over, fordi det er så smalt, så man ved, eller man er bevidst om, at så kører man måske lidt hurtigere. Jeg synes også at man har lidt mere lov til at tage det stille og roligt (på Nørrebrogade), så man ikke bliver stresset. Nogle gange, når jeg har besøg fra folk der ikke bor her, og man cykler, så er det meget fint, fordi så behøver man ikke sådan at holde øje, man kan også godt cykle to og det er bedre synes jeg. Man bliver ikke stresset af alle dem, der kommer bagfra. Ida: Jeg er meget enig med dig og Mads også. Det er en god oplevelse, synes jeg. Fordi jeg bruger den aldrig, med mindre jeg skal noget faktisk. Det er sjældent at jeg kører ud på min cykel uden noget formål og bare fordi jeg har lyst til at cykle en tur. Det er i hvert fald den rute, for det er sådan en arbejdsrute for mig. Så, hvis jeg skal cykle ud for fornøjelsens skyld, så kører jeg et eller andet andet sted hen. Så jeg har aldrig rigtig prøvet den rute uden et eller andet formål, så jeg ved ikke rigtig hvordan det er at køre der uden, sådan hvor man ikke skal noget. Mads: Er du også sådan, at når du kører på den, så kører du bare så hurtigt du kan, fra a til b? Ida: Jo, så ligger jeg ude i den ene side og så kører jeg dér. Det skal bare gå stærkt. Jonas: Der er heller ikke så meget at opleve. Ida: Det er faktisk ret sjovt. Jeg har et aftenarbejde, så når jeg kører hjem om aftenen, hvor der er helt stille og roligt, så kan man virkelig se nogle ting, altså. Så bliver der kigget i folks vinduer til den store guldmedalje. Det synes jeg er sindssygt spændende. Der er Nørrebrogade jo virkelig en god mulighed for at man kan det, fordi der er så mange lejligheder helt ud til vejen og lige ud til gaden, så så kan man lade sig distrahere lidt af det på hjemturen. Og det er mørkt, så er der bedre udsigt. Nu lyder det helt creepy. Mads: Nu bruger jeg også, nogle gange hvis jeg ikke har travlt, så kører jeg bare stille og roligt og kigger på dem, der står og spiser kebab og hvad man ellers kan gøre; nyde solen, når man kører over Dr. Louises bro, ik. Det er jo også skønt sådan en dag som i dag.
Jonas: Jeg tænkte også, sådan nogle dage, hvor man ikke har travlt, så kan jeg også finde på at tage nogle andre veje. Guldbergsgade f.eks. synes jeg er mere hyggelig, Assistens kirkegården og så ind igennem Nørrebroparken, synes jeg også er meget mere hyggeligt. Hans Tausens have og det nye der, kryds ved Jagtvej og den vej. Så, altså, så på den måde synes jeg at der er mange alternative muligheder for at tage den der hyggetur, hvis man ikke har så travlt eller hvis man har et mere rekreativt formål med sin cykeltur. Hvis det skal være lidt hyggeligt. Og det synes jeg også er mega, altså, det synes jeg er mega rart. på den måde ved jeg ikke om det altid har været sådan eller om det er noget det er blevet, men man kan godt mærke at Nørrebro er en cykelbydel,altså, det er ikke kun Nørrebrogade, det er generelt. Det er et helvede at forvilde sig ind på Nørrebro, hvis du er i bil og ikke har kraks-kortet memoreret oppe i hovedet og hvad er ensrettet og hvad er lukket og hvad er spærret. Og det giver en speciel følelse, som der ikke er på Vesterbro f.eks. eller Østerbro, hvor der er virkelig mange biler, hvor det er helt almindeligt at køre i bil i alle de små sideveje. Det er det bare ikke på Nørrebro på samme måde. Så på den måde virker det også som om at Nørrebrogade bliver aflastet lidt af dem der ikke nødvendigvis har super travlt. Og det er måske med til at gøre det endnu hurtigere. Jonathan: Så er Nørrebrogade mest for dem, der har travlt? Mads: Det er den hurtigste vej fra Nørrebro og NV ind til de forskellige funktioner inde i midtbyen og på indre Nørrebro. Jonas: Men det er jo også en handelsgade, ikke. Så, der er også mange, der har sådan hverdagsformål. Og så tænker jeg, at hvis man ikke bor på Nørrebro, så er det jo ikke sikkert at man kender de der små veje. Ida: Jeg bor jo på Borups Allé, så jeg kan også vælge at køre på arbejde ind ad Borups Allé og Åboulevarden, men så er der jo alle de der biler, så det er derfor helt klart derfor jeg vælger den fra. Selvom den måske nok er en lille bitte smule hurtigere end Nørrebrogade, men jeg vil egentlig hellere undgå al den forurening, der er der. Og Nørrebrogade er også en (xenic? 24.35) på en eller anden måde, også når jeg kører igennem om aftenen, så vil jeg meget hellere køre igennem Nørrebrogade end nogle af de andre gader. Både fordi det føles som om det går hurtigere, fordi der er noget at se på, og der er noget byliv. Og fordi der ikke er så mange biler. Video vedr. flow vises (lidt svært at høre, men måske kan vi bruge de kommentarer respondenterne kommer med under videoen) Jonathan: Det var to klip fra Nørrebrogade, men på to forskellige tidspunkter og på to forskellige strækninger. Christina: Det skal nævnes at det var myldretid begge dage.
Jonathan: men de er jo noget forskellige de to videoer. man kan ligesom sige, nu kørte det første klip i dobbelt hastighed, men I kender det sted nede ved Dr. Louises bro, det hvor det begynder at blive tæt. Så man kan sige at fremdriften er forskellig. Du havde nogle erfaringer med at der er nogle steder, hvor det klumper sammen. Har I andre også nogle, eller er det de samme erfaringer I har med det? Og hvad er forskellen på disse to videoer. Hvad er forskellen på de to måder I oplever at køre sådan et sted ind ad Dr. Louises bro og et andet sted ud af Assistens kirkegård. Hvis I kan sige noget om det? Mads: Altså det er jo klart at der, ved de der store lyskryds, altså ved runddelen, når man kommer op til der, især hvis man kommer udefra og ind om morgenen, synes jeg også der er mange der holder der og venter. Men især dernede ved dr. Louises bro også og første lyskryds både før og efter broen, ikke. Der er mange mennesker, der samles der og der er mange mennesker der skal over der og samme vej og sådan noget, men jeg ved ikke om man kan gøre noget andet, fordi der er selvfølgelig også, som du sagde biler, der kommer den anden vej, som skal ind over. Så skulle det være sådan noget med at have lyskrydset længere oppe og åbne det eller... Jeg synes egentlig det er rimelig smertefrit stadigvæk. Jeg kan godt forstå, at der kommer en samling der. Christina: Men hvad betyder det de to forskellige cykelture for dig? Mads: altså, hvis den der var i myldretiden, så vil jeg sige at det er en dejlig myldretid, den sidste, men jeg har da også kørt, hvor der er mange cykler der, men jeg synes som regel at det går meget smooth derud af. der kan være mange flere tilsvarende på specielle steder. Jonathan: Nu vil vi gerne bede jer om en lille øvelse, hvis I vil tage et stykke papir og en pen derinde fra. Vi vil gerne spørge jer om, og I skal bare skrive nogle stikord ned omkring det, og det er ikke noget vi samler ind bagefter. Hvad hindrer jeres flow? Christina: Og her snakker vi generelt. Det behøver ikke at være specifikke strækninger på Nørrebrogade, når I cykler. Kenneth: Prøv lige at hjælp mig, jeg aner overhovedet ikke hvad I taler om. det er fordi jeg kan slet ikke relatere til noget af det, der er blevet talt om med flow. Jeg tror jeg tænker på noget andet, når jeg cykler. Hvad er det I taler om, når I taler om flow? Jonathan: Det kunne vi jo spørge jer om. Ida: Jamen, f.eks. når man kommer kørende og der så er en bus der holder, og der er en masse mennesker, der skal ud af bussen, som træder ud på cykelstien lige foran dig. Så ødelægger det mit flow at der ikke er nogle bestemte regler for, hvad gør man, når der er en bus der holder. Folk kan jo ikke blive inde i bussen, folk vil ud af bussen. Derfor så bliver jeg nødt til at stoppe og det ødelægger mit flow. Hvis der nu var en regel der hed, eller, nu er de f.eks. begyndt nogle steder at bygge sådan et repos, som man kan træde ud på fra bussen, så man ikke træder ud direkte på cykelstien. Og det forbedrer så mit flow, fordi så behøver
jeg ikke at stoppe. Og så kan jeg køre videre altså, det er ligesom rødt lys. Hvis der ikke var den der grønne bølge, det ville også hindre mit flow, altså det der med at skulle hjemmefra og på arbejde. Jeg har et kvarter - det skal bare køre. Og så når der kommer en lastbil, der skal ud fra metrobyggepladsen eller en bus der holder og en masse mennesker, der træder ud på cykelstien foran en, så hindrer det. Nina: Men det er også meget, hvis folk de ikke kigger bagud, når de drejer eller ligesom. Det der med at folk ikke respekterer de der enten skrevne regler eller uskrevne regler, men altså. Når man føler folk ikke er bevidste om at jeg er her, de andre cyklister, så skal man være lidt mere observant på, hvordan man cykler. Ligesom når man føler, at nogle dage så er det bare som om de andre ikke gør som man skal eller man lige pludselig ikke stoler helt på de andre cyklister. At de lige pludselig drejer ligeud eller skal have besluttet sig for at dreje venstre og bare kører tværs over cykelbanen. Og så bliver man sådan lidt forstyrret i sit cykel, i sin cykeltur. Det er sådan jeg tænker det. Som når trafikken bare kører. Jonas: Jeg tænker flow som den der flydende fornemmelse. Alle kender den, man rammer lige det helt rigtige gear, man er bare, det er bare sådan en dejlig fornemmelse. Det er ligesom om det hele passer sammen på en eller anden måde, man kommer bare fremad. Og så kan det være at der bliver rødt lys og så er det irriterende, så skal man ned i fart og op igen. Ida: Starte forfra Jonas: Ja. Sådan ser jeg det i hvert fald meget. Og det bliver bare særligt stærkt på en cykel, fordi det der med, at det er sådan en glidende fornemmelse. Det hele er sådan. Når det virkelig, hvis man rammer og det helt perfekt og solen skinner, så er det sådan helt. Nærmest som om det hele bare går op i en højere enhed. Sådan kan jeg godt have det i hvert fald, men jeg cykler også på landevej nogle gange, så er det jo endnu mere ekstremt kan man sige. Der kan man jo ligge nogle steder, hvor man har måske 20 km uden stop eller sådan, ikke. Så kan man virkelig ramme det rigtige tråd? og hvis man har noget musik, der passer til eller et eller andet, ikke. Det er i hvert fald det jeg tænker som er flow og som når man kører inde i byen, hele tiden bliver ødelagt. Så er der en eller anden, der trækker ud eller der kommer en bus eller det bliver rødt. Kenneth: Okay Jonathan: Men det er meget interessant, fordi der er ord, der bliver brugt og der er ikke enighed om, hvad det betyder. Så det kunne måske også være meget interessant at høre hvad du lægger i det? Kenneth: Jeg tror egentlig at grundlæggende, så er der ikke rigtig nogen, der kan ødelægge mit flow, fordi jeg tror slet ikke jeg er orienteret omkring noget lignende flow. Jeg tror bare at jeg er sådan "hov, der er en bus, hov der er nogle mennesker". Jeg tror ikke, det betyder ikke noget for mig om det er det ene eller det andet, jeg er ligeglad. De må gerne stå der og kigge på mig, mens jeg står og venter. Eller, jeg tror bare at, det betyder ikke noget for mig.
Ida: Synes du ikke det er irriterende? Kenneth: Overhoved ikke. Jeg er helt ligeglad. Det er fint, det er bare sådan "hej". Men, så på den måde, så tror jeg ikke at flow sådan... Jonas: Så du tænker det ikke knyttet på hastighed? F.eks. sådan så, det at du svinger meget op og ned i hastighed, hvis du køre, bremser, kører, bremser. Du føler dig ikke påvirket af sådan et tankeflow f.eks.? Eller... Kenneth: Nej... Jonas: Det er da også meget interessant. Der kunne jeg godt tænke mig at være nogen gange. Ida: Det må være rart. Jonathan: Hvorfor kunne du det? Jonas: Jamen fordi vi har jo også valgt at bo i en by jo, så har vi også valgt at vi gerne vil leve sammen med andre mennesker. Altså det er jo andre mennesker der ødelægger ens flow, altså, hvis der ikke var andre mennesker, så kunne man jo bare drøne lige igennem. Kenneth: Det er en modsætningsfyldt ting du siger dér. Vi har valgt at bo i en by og hvem er det, der ødelægger det flow man har? Det er de andre. Altså, er det fedt at man er hos de andre eller er det ikke fedt? Hvis det er sådan at man er interesseret i at være sammen med de andre, så bliver ens flow jo ødelagt. Det er ligesom præmissen for at være sammen med andre. Det er da en fin måde at lave cykelstien på, så ens flow bliver ødelagt, det er fordi der er mennesker. Og det er den fine præmis ved at være sammen med andre mennesker. At de er der for at genere en på en vidunderlig måde. Jonas: Det er i hvert fald at der er noget kaos eller sådan noget, ikke. Så det er jo bare, man vil jo ikke. Når jeg kører fra arbejde f.eks. og skal hente min datter, og jeg skulle have hentet hende for et kvarter siden, ikke. Så er det jo ikke at man tænker, så er det bare nu jeg lever i dejlig sameksistens med alle mine med-københavnere eller sådan noget. Så har jeg i hvert fald sværere ved at smile overskudsagtigt til en anden, der kører lige ud foran mig på cykelstien. Så er man nok mere i det der mode, hvor man tænker, at der er det ret irriterende. Det er dig der bryder reglerne, så jeg kommer for sent. Eller endnu mere for sent end jeg nu var i forvejen. Så det er jo derfor jeg tænker at det kunne være fedt nogle gange at være der, men det hænger jo sammen med, at hvis man nu bare gik i tide fra sit arbejde, eller ikke altid lagde aftaler, så man vidste at man blev presset. Nina: Jeg tror også at det der med flow, rødt lys og sådan noget. Det er ikke på Nørrebrogade, for der synes jeg altid det flyder. Nogle gange bliver det rødt og sådan er det. det er mest når man bliver skræmt. Når der er nogen, der gør noget, så man føler "hov, hvis jeg ikke havde været opmærksom dér, så havde jeg kørt ind i dig eller du havde kørt ind i mig", altså sådan
nogle ting. Og så bliver man lige pludselig meget "aarrgh, kunne du ikke bare kigge dig ud over skulderen" og sådan nogle ting. Det ødelægger ligesom den stemning man er i generelt. Man bliver sådan lidt bange. Christina: Er der nogen, der har skrevet noget andet end det vi har snakket om? Del 2 Ida: jamen ud over det vi har snakket om med busser der holder ind og (XX) der kører ind foran, så tænker jeg meget på at det kan irritere mig når jeg skal stoppe op for at orienterer mig på kort eller min gps telefon. Det kan også ødelægge mit flow hvis jeg kører i en bydel jeg ikke kender så godt, eller hvis jeg har god tid, så tænker jeg slet ikke på flow. Det er så ret sjældent jeg har det, så det er ikke så relevant. Og så sådan noget som uklare regler for adfærd, som F.eks. hvad er mine rettigheder hvis der kommer en bus og holder ind. Der kunne jeg godt tænke mig at man byggede nogle flere reposer eller man lavede nogle regler for hvad der skal ske der. Det er ikke alle der gør det, og jeg bliver rigtig sur når der er nogle der bare kører ud foran de mennesker der står af bussen. Nina: Der er jo regler. Ida: Nå, er der regler? Nina: Når der er repos skal dem der står af bussen stoppe, og de steder hvor der ikke er noget, og dem der står ud af bussen hvor der ikke er noget. Hvor man stiger direkte ud på cykelstien, der skal cyklerne stoppe. Men det er jo ligegyldigt hvis det ikke bliver efterlevet. Ida: jeg oplever i hvert tilfælde ikke det bliver efterlevet. Så ja, det var sådan ligesom det jeg havde skrevet ned. Nina: Leveringer til butikker, hvor de typisk stopper halvt oppe på cykelstien og så skal de gå frem og tilbage. De er fint nok, men det kan nogen gange være svært at se hvor den person der skal bære tingene frem og tilbage kommer. Og så synes jeg cykler og knallerter der er parkeret i højre side, altså der hvor man normalt ligger på cykelstien. Der er en del der parkere der, og det synes jeg er værre end parkeret biler på venstre side. Nogen gange kan man ikke se dem, og nærmest komme til at køre ind i dem. Nogen gange ser man dem bare ikke, for de gemt bag dem der cykler foran dig. Det synes jeg kan være lidt sådan ahh. Og så er der også det med busserne, at det sådan lidt uklart hvem der kommer. Også fodgængere der går ud lige pludselig. Og fodgænger der står af bussen, men vælger at gå på cykelstien et stykke tid, det er faktisk. Jonas: Det er fedt synes jeg. Nina: Det er ligesom cyklister i fodgængerfeltet.
Mads: Jamen jeg har skrevet en del af de samme ting, men også, at hvis der er nogen der overhaler uden at kigge sig tilbage. Det er tit nogen man må bremse for, eller vente på er færdige med at overhale. Og det kan være alle andre typer cyklister. Det kan også hindre eller ændre mit flow, at jeg må bremse for nogen der ikke er opmærksom at der kommer nogen bagfra. Selvfølgeligt er det mig der kommer bagfra og skal gøre opmærksom på jeg kommer, men det er også noget som hindre flowet, ikke. Så kan det også gå den anden vej, at jeg kan komme til at kører hurtigere hvis jeg nu ser et lyskryds der er grønt nu, men der går måske ti sekunder mere, så kan det ændre sig til rødt. Så kan jeg ikke nå, og så bliver jeg nødt til at stoppe, og så kan jeg godt finde på at køre lidt hurtigere. Eller hvis der nu er en der overhaler hvis det nu er en blæsende dag, så kan man lægge sig i læ af dem. Så kan jeg godt finde på at cykle efter det. Og så er det, det samme med at hvis der en der kører ud foran eller ja. Men jeg har samtidig en stor forståelse og jeg er meget sådan en tålmodig person, selvom jeg til tider godt kan lide at komme hurtigt frem og tilbage. Så jeg har stor forståelse for at, at der skal være plads til at, og til at bilerne skal kunne dreje til højre når der er mulighed for det nogle gange. Man skal også have lov til at snakke på cykelstien, det skal ikke bare være sådan en transportkorridor for dem der kører hurtigt. Kenneth: Med hensyn til de ting jeg skriver om flow i det hele taget, så er de nok mere i betydningen af behag ved cykelturen, og knapt så meget det betyder noget med effektivitet. Det jeg har skrevet ned, det er at det der kan ødelægge min oplevelse med cykelturen det er f.eks. biler der speeder voldsomt. Nu er der blevet nævn noget med sådan venlige biler, og det er de såmænd nok også generelt. Men det er nok mere ind af mode byen, på den anden side af runddelen. Ved runddelen, og så ud af mod Nørrebro station. Jeg bor på ægirsgade sådan cirka midt på den strækning, og der er det sådan meget regelmæssigt, at der nogen der hakke sømmet i bund og så kører virkeligt stærkt ed af gaden. Det er jo et fare moment, og der bliver jeg ret opmærksom og skal ind til siden for den skal forbi. For jeg kan ikke vide hvad der sker, der plejer jo ikke at ske noget, men jeg bliver helt klart opmærksom på at nu vil jeg helst ikke dø. Og så tror jeg at sådan en type sure trafikanter, det kan også være cyklister. Det betyder også noget. Det kan også genere mig i situationer hvor der er tvivlsomt hvem der skal være hvor, hvis der er nogen der hører musik samtidig. Sådan så man ikke kan høre det de forgår, og den måde der bliver talt sammen, eller hvis der er små lyde der ligesom indikerer at jeg skal lige kunne komme ind her. Så kan det faktisk være lidt halvfarligt, det kan give mig en fornemmelse af, at der en der opfører sig lidt asocialt hos mig. Og så er der også noget som jeg dog ikke oplever så tit, kun nogle gange, men rulleskøjter det kan være svært lige at time, for de der ben de ryger(laver rulleskøjte bevægelse og der grines. Red). Men sådan 4 små hjul ind i hjulet. Ida: Ja det kan blive rigtig grimt. Kenneth: ja. Og så nogen gange er der nogen der cykler så hurtigt, at det bliver en lille smule farligt moment. De har så meget fart på, og de skal så hurtigt forbi en at det igen bliver sådan en lille smule halvfarligt. Det er sådan nogle faremomenter der kan gøre mig en smule vred over hvis der opstår noget farligt. Og det bryder jeg mig ikke om. Christina: Nu siger du, at du er mand med sans for fart, hvad siger du til det?
Mads: Jamen... jeg kan sagtens forstå det. Men jeg vil sige, at det kan godt være jeg kører meget hurtigt på Nørrebrogade til tider, men jeg synes også at jeg er hensynsfuld når jeg kører. Jeg kører ikke hasarderet. Men jeg kan godt følge din tanke(keneths. Red) i, at der mange der gør. Nina: Men der er jo også lidt forskellige kategorier. Der er dem der kører lidt langsom, dem der kører lidt normalt og lidt hurtigt, og så har du denne der kategori af nærmest grønne bude og træning. Altså dem der giver fuld(gas). Og de er virkeligt irriterende, for dem kan man ikke nå at se når de kommer. Det er virkeligt hurtigt. Og det kan jeg ikke forstå, at de vælger at starte der cykeltur der med sådan en speed allerede. Ida: Jeg har også lige ting jeg gerne vil tilføje, som faktisk er meget vigtigt for mig. Og det er parkerede biler hvor man ikke kan se om der sidder nogen i bilen. Det gør det sandsynligvis ikke, men nogen gange han man på fornemmelsen at der sidder nogen i bilen, og det måske er nogen der skal ud og derved åbne døren ud mod cykelstien. Det er virkeligt noget jeg tænker meget over når jeg cykler, denne der frygt for at der nogen lige pludselig, og man har ikke en chance. Mads: Det er lidt det samme som de der varebiler. Ida: Ja præcis. Man ved ikke om de har set en. Det lidt ligesom når biler skal dreje, og skal lave en form for et sving og du har retten til at kører først, men du kan ikke se om de har set dig. Og de er i gang med at dreje, og du er på vej ud. Og du kan ikke se om de har tænkt sig at stoppe, eller om de har tænkt sig at kører videre. Det er også et rigtig stort irritationsmoment, hvor jeg virkeligt bliver sådan 'ej halo, du kan da ligesom godt forstå at jeg ikke ved hvad det er du tænker. Jeg kan kun se en bil der er på vej ind i mod mig og den bane jeg kører i. Og det er mig der har retten til at kører her, så jeg har også retten til at blive sur på dig, fordi du ikke signalere hvor du har tænkt dig at køre ordentligt'. Men hvordan skal man overhovedet kunne gøre det i en bil, uden at stoppe helt op. Men det er virkeligt nogen, der lige skal op og snitte kanten af cykelstien med forenden af bilen. Men så vent dog til folk er kørt. Det er frustrerende synes jeg. Jonathan: Jonas? Jons: Jamen jeg har ikke så meget at tilføje til de her ting, det meget sådan nogle fysiske ting og nogle andre mennesker også. Det man skal kan jo også ødelægge ens flow, hvi man skal i 10 butikker, så kommer man jo aldrig op. Men i forhold til det du siger(usikker på hvem han mener), så er de kommet sådan en kultur hvor man siger ikke undskyld i trafikken. Og det kan jeg godt mærke, at det er sådan noget der irritere mig rigtig meget, for jeg laver sgu mange fejl altså. Og det er jo når det skal gå hurtigt, så kan det godt være man ikke lige får kigget sig for eller et eller andet. Det er mega frustrerende, for man kunne jo lige sige undskyld. Og jeg tænker, at vi laver jo alle sammen fejl, ikke. Og det er også rigtig svært at blive sur på en der siger undskyld. Så er det svært at sige 'åhh din kæmpe idiot'. Og hvis den så siger, jamen det er jeg sgu ked af, der så jeg mig ikke for. Og der tænker jeg, at man kunne komme langt hvis folk
sagde undskyld noget mere. For bare på den strækning du viste før(henviser til video klip.red), der er jo mange potentielt farlige situationer hvor det kun er marginaler der skal til for at det bliver en farlig situation selvom det er helt almindelig hverdag, sådan kører det jo hver morgen. Man chancer jo den lidt når man tager ud i trafikken, og der kan jo ske nogle fejl, og vi skal alle sammen være opmærksomme. Og der tænker jeg bare, at det man ikke siger undskyld også er med til, at give en følelse af, at man heller ikke passer på hinanden. Hvis man siger undskyld er det jo også en erkendelse af, at var ikke i orden og det kunne jeg have gjort bedre for os alle sammen. Ida: Ja man vil ikke rigtig indrømme det var ens egen fejl. Jonathan: Hvis på en cykeltur oplever nogle af de her tin i nævner, altså bliver udsat for en bred pallette af de ting. Hvad betyder det for jeres tur? Sådan helt grundlæggende. Jonas: Det kan jo være ødelægende for en humør, afhængigt af hvor voldsomt det er. Mads: Og hvis det regner og blæser på samtidig. Jonas: Hvis man råber af nogen, en bilist der svinger ud f.eks. Og tænker, det var faktisk tæt på, du kunne have invalideret mig. Og man bliver rigtig sur, og så råber noget til vedkommende, og vedkommende så råber igen og det er vedkommende der har lavet en fejl. Så kan jeg godt mærke, så kan jeg blive rigtig rigtig sur ikke. Og hvis man så har god tid, så man ligge og køre efter folk, og sige 'Halo mand, nu skal du køre ordenligt'. Det har jeg gjort før, for jeg bliver så provokeret. Det ville jeg aldrig gøre, hvis der var en der sagde, Hey undskyld mand jeg så dig ikke. Nina: Jeg har også råbt af nogen, men mest cyklister faktisk. Men hvor de har skræmt mig så meget, og det har været så tæt på at det eneste jeg ligesom kan sige er 'aahhh', og hvor folk bliver lidt sure tilbage. Og det kan jeg godt forstå, og det er jo heller ikke fedt at blive råbt af. Jonas: Hvis du er blevet skræmt, må den eneste naturlige reaktion da være at sige 'ej blev du bange, er du okay?'. Nina: Men det er måske også deres naturlige reaktion. Jonathan: Men hvis man ser bort fra selve situationen, hvordan har i det så bagefter sådan en cykeltur, når i er kommet frem? Nina: Altså hvis det har været virkelig tæt på, så vil det nok sidde lidt. Men ellers, så lige så snart jeg står af cyklen, så tænker jeg Ike mere over det. Mads: Men det kan godt være man tager det med næste gang man er ude at cykle. Fremover tænker man måske, at nu skal jeg lige passe på her.
Keneth: Jeg er ret trafikopmærksom i forhold til det der med fare momenter. Jeg har sjældent hamrende travlt, men jeg også lidt ligeglad med at komme for sent. På den måde har man også et ret tilstedeværende humør, og det er også derfor det er ret rart at komme af sted i morgen. Jeg arbejder hjemme, og egentlig kan nogen gange godt savne den der tur om morgen, fordi hjernen bliver tændt. Opmærksomheden bliver ligesom tændt, og man bliver til stede for man skal holde øje med hvem er bag ved mig, og hvem er foran mig, og hvem er til siderne. Og den der form for en matrix hvor jeg ligesom skal se en masse i min periferi og være opmærksom. Det er en meget rar måde at blive tændt på, for man skal ligesom tænde sin opmærksomhed. Når man kommer frem kan man hvad det ret dejligt, fordi man på en eller anden måde er blevet opmærksom. Sådan kan jeg forstå en flow fornemmelse, nu er jeg opmærksom, nu er jeg til stede. Og når man så er tilstede på den måde, og der så opstår en situation så. Jeg tænker tit, at jeg har en fornemmelse af at folk i nærheden af mig er lidt aggressive. Der er en aggressiv stemning i gaden, og det gør jeg tænder ekstra meget for min opmærksomhed. Og det en aggressiv opmærksom hvor man passer på, og tænker hvad gør de nu. Ida: Mistroisk? Keneth: Ja mistroisk, hvis det så viser sig konkret at nogen udviser en hensynsløshed, så bliver denne her opmærksomhed til en aggressiv opmærksomhed, som handler om overlevelse. Sådan en eller anden form for 'grrraaa(knurrende)' hvor man ligesom rejser hårende på ryggen. Så det kan det betyde for mig. Jonathan: Kan i genkende den beskrivelse? Ida: Jeg kan også blive i rigtig dårlig humør hvis jeg har haft en dårlig cykeltur hvis folk har brudt de regler jeg lige har skrevet ned. Men jeg kan også få en dårlig cykeltur hvis jeg bryder reglerne for mig selv. Tit laver jeg nogle rigtig dumme ting i trafikken, hvor jeg bagefter tænker 'det må du lige love sig selv du ikke gør igen, for det var fandeneme farligt.' Jeg oplever så også jeg hurtigt glemmer det igen. Men jeg kan godt blive meget sur over en cykeltur hvor jeg selv har brudt nogle regler. Egentlig er det nok også mig selv der oftere spolere min tur, end det er andre der gør det. det kan sagtens ske at det er andre der gør, men i det fleste tilfælde er det mig selv jeg bliver sur på hvis jeg synes jeg har kørt for dårligt. Jonas: Men det fysiske element er også vigtigt, f.eks. i forhold til at køre bil. Hvis man har været tæt på noget har været farligt, hvis der en der lige svinger så du bliver lidt irriteret. Så kan du hurtige komme dig over det på cykel, for så kan du bare træde lidt hårdere og komme ud af det igen på en eller anden måde. Jeg har også kørt meget bil, og der er det noget andet, det ophober sig på en anden måde. Det synes jeg er ret behageligt ved at cykle(at man kan komme ud af den dårlige stemning hurtigt. red). Men det afhænger nok også af hvor tæt på ens bestemmelses sted man er. Hvis man nu når at cykle 5 min efter en hændelse, så når du bare at arbejde det ud af kroppen. Jonathan: Hvad styrker jeres flow og oplevelse? Skriv ned hvis i har lyst.