Anerkendende, understøttende



Relaterede dokumenter
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Få ro på - guiden til dit nervesystem

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Stresshormonet kortisol

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Smerte påvirker altid adfærd.

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Psykolog Knud Hellborn

Rygning og hjerte-kar-lidelser

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

Arvæv der klistrer.. Konsekvenser af øget sympaticus over tid..

Stress hos pårørende

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS Neurosalg - NJAM

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

Musik og healing. Alfabølger der svinger fra 8 til 13 hertz og opstår ved øget opmærksomhed

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

HHU LIFTING MASSAGE 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter

Alterne.dk - dit naturlige liv

Spis dig til topperformance

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bliv klogere på stress

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø

Forståelse af problemskabende adfærd

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

deltagelsesbegrænsning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Stress en udfordring i parforholdet

KVAKSALVER CORTISOL. Virkning Cortisol påvirker alle kroppens celler og har mange forskellige virkninger. De vigtigste er:

Skovgården

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

GØR BADE-OPLEVELSEN TIL NOGET SÆRLIGT

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Åndedrættet sund ryg hele livet

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Hvad er naturlig stress?

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Hvad indeholder røgen?

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Betydning af berøring

De forunderlige sanser

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Mental Udviklingstrappe Modul 1

(WO)MANPOWER! Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Torsdag d. 4.

Ernæring, fordøjelse og kroppen

ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv

Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999

Thomas Milsted. Generalsekretær Forfatter. Tlf: Thomas Milsted.

Læreplaner. Vores mål :

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Fysioterapi mod stress

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd


Brugsvejledning for dialyseslange

Sådan tackler du stress

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Guide til mindfulness

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj Kl STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Ernæringsmæssig tilgang. Juni Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Transkript:

Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1

Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet, og hvad fremmer en anerkendende samtalekultur i praksisfeltet? Kognitionspsykologiske og neuropsykologiske perspektiver. 2

Noradrenalin/adrenalin (neurotransmitter/hormon) Fremmer kamp-flugt adfærd Giver højt arousalniveau Øger opmærksomheden (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Nedtoner baggrundsstøj og dæmper den neurale aktivitet i neocortex, som er irrelevant for den bestemte opgave (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) 3

Noradrenalin/adrenalin, fortsat Øger evnen til at bearbejde information (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Forstærker hukommelsesspor (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Øger angstniveau Øger irritabilitet Øger årvågenhed Øger angrebsadfærd 4

Adrenalin og noradrenalin, fortsat Øger hjertets frekvens og kontraktionskraft, hvilket gør hjertet i stand til at pumpe større mængde blod til kroppen Ændrer den regionale blodgennemstrømning, så der pumpes mere blod gennem den arbejdende skeletmuskulatur, hjerte og hjernen, mens der løber mindre gennem indvoldene. Dette tjener til at øge musklernes arbejdskapacitet og har også den virkning at muskeltonus øges Udvider lungebronchierne, hvilket giver en større kapacitet i lungerne og dermed bedre iltning af blodet. Samtidig øges respirationsfrekvensen Øger frigørelse af glukose til blodet, hvilket øger mængden af glukose, som cellerne (overvejende hjernen og nervesystemet) kan bruge til energidannelse 5

Adrenalin og noradrenalin, fortsat Øger nedbrydningen af fedtlagrene i fedtvæv, hvilket medfører en højere koncentration af fedtsyrer i blodet. Energi frigjort ved oxydering af fedt bruges til produktion af energi, og på den måde reduceres forbruget af glukose Udvider pupillerne i øjnene, hvilket giver øjnene bedre mulighed for at lys og dermed informationer kan opfanges Kontraherer de perifere blodkar, hvilket betyder at blodtrykket stiger Øger svedsekretionen Stimulerer reticulærsubstansen(et aktiveringssystem) i hjernestammen, så individets årvågenhed, agtpågivenhed og beredskab stiger 6

Cortisol(hormon) Oplevelsen af stress bestemmer stressniveauet og dermed hvor meget ekstra cortisol, der udskilles. Cortisol forbereder organismen på langtidsstress Formindsker serotonin- og noradrenalinniveauet og derved forstyrres humørbalancen og følelsen af velvære Cortisoli store mængder virker neurotoksiskog kan især skade hippocampus Cortisolreceptorer hæmmes af dopamin 7

Cortisol, fortsat Øger protein-og fedtnedbrydningen i kroppen. Aminosyrerne omdannes til glucoseog fedtsyrerne anvendes til energiproduktion. Derved øges glukosekoncentrationen i blodet Forstærker adrenalin og noradrenalinsvirkninger, spec. den blodtrykshævende virkning Har en anti-inflamatoriskeffekt, da det reducerer tilstrømning af hvide blodlegemer til betændelsessteder. Desuden reducerer det antallet af lymfocytter, der cirkulerer i blodet, samtidig med at lymfoidtvæv reduceres. Dette medfører reduceret antistofproduktion og dermed en hæmning af immunsystemet. 8

Dopamin(neurotransmitter) Dopamin spiller en vigtig rolle ift. Belønningsadfærd Nysgerrighed Positive følelser (forventning, at glæde sig til noget) Positivt og interessefyldt engagement med omverdenen Aktiveres ved let stress Ved overaktivitet (for højt niveau) tvangstanker hyperaktivitet aggressivitet psykose 9

Dopamin, fortsat Ved for lavt niveau følelse af meningsløshed, sløvhed, ubehag, manglende motivation Når dopaminreceptorer svækkes opstår Parkinsonisme (rysten, stive muskler, nedsat evne til viljesbestemte bevægelser). Ved alle former for tvangsmæssigt begær (overspisning, rygning, ludomani, stofmisbrug osv.) er der forstyrrelser i dopaminkoncentrationen. Dopaminniveauet stiger ved responce på naturlige belønninger som f.eks. lækker mad, seksuel stimulation og ved alle glædesfyldte følelsesmæssige arousaltilstande. 10

Serotonin(neurotransmitter) Bidrager til alle aspekter af adfærd og kognition Stabiliserer perseptuelleog kognitive informationer Hæmmer aggressiv adfærd Fremmer social adfærd Hæmmer noradrenalinsvirkning (nøglen til stabil affektregulering) Sorg og ubehag nedsætter niveauet af serotonin Omsorg øger niveauet af serotonin 11

Stessog antistress Det endogene opioidsystemet udløser antistressresponce generel beroligende indflydelse på negativ arousal regulerer smerte, glæde, belønningsresponce Stressresponcesystemet aktiverer stressresponce (noradrenalin/adrenalin ) 12

Opioider(peptidhormon) f.eks. endorfin og enkefalin. Har en antiaggressiv funktion Hæmmende effekt på separationsstress Aktiverer dopaminsystemet Højt niveau giver sikker følelse Lavt niveau udløser tilknytningsadfærd og søgen efter omsorg og tryghed Formindsker stresshormonernes styrke Giver følelse af glæde, eufori, velbehag 13

Opioider, fortsat Opioidudløsningkan igangsættes ved f.eks. hårdt fysisk arbejde, søde sager (slik, chokolade) og seksuel stimulation, moderlig omsorg, positive ansigtsudtryk, leg, tæt fællesskab, at lytte til god musik og andre glædesfyldte aktiviteter. Kan også udløses ved smerte, stress og frygt samt ved selvskadende adfærd. 14

Oxitosin(hormon) Skaber en varm og let, kærlig følelse (tilskyndelse til partilknytning) Skaber ro til sociale samspil og tilknytningsdannelse Støtter etablering af venskaber (kærlige relationer) Igangsætter selvberoligende adfærd (nedsætter aktivitet i det sympatiske nervesystem og øger aktivitet i det parasympatiske nervesystem). Beroligende og antiaggressivt virkende hormon (kvinder har flere oxytosinreceptorer end mænd ) Antistress-effekt 15

Oxitocin, fortsat Oxitosinniveauetøges ved berøring og varme, beroligelse, trøst, rare ansigtsudtryk, beroligende stemme m.m. Kan også fremkaldes gennem indre forestillingsbilleder eller tanker, der opstår gennem præfrontal cortex, som vedrører situationer, der tidligere har udløst oxitosin. Oxitosin kan forstærke opiodisystemets sensitivitet. Hvor oxytosinudløser behov for social tilknytning, udløser opioidden lystfyldte og behagelige følelse ved at være sammen. Både oxitosinog opioidhar indflydelse på skabelse af familieværdier og kan reducere irritation og aggressivitet. 16

Kilde: Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til Neuroaffektivudvikling. Susan Hart. Hans Reitzels Forlag, 2006 17