Tilberedning og administration af antibiotika, hvor eksponering af personalet minimeres mest muligt - en mini-mtv

Tilberedning og administration af antibiotika, hvor eksponering af personalet minimeres mest muligt - en mini-mtv af Heidi Kudsk, farmaceut 1

Indholdsfortegnelse Resumé 3 Mini-MTV 5 Begrebsdefinition 17 Bilag 1 Retningslinie 18 Bilag 2 Antibiotikaoversigt, blandevejledning 21 Bilag 3 Litteraturgennemgang 26 Bilag 4 Prisberegning 30 2

Resumé Medicinske utensilier er blevet et fokusområde mht. økonomiske besparelser inden for store dele af sundhedsområdet, idet de bliver anvendt i så store mængder. Der er nu udviklet systemer, der øger sikkerheden væsentligt, men pga. den økonomiske fokus, bliver de betragtet som dyre alternativer. I stedet bør de betragtes som et teknologisk fremskridt, der både øger patientsikkerheden og sikkerheden for personalet. I juni 2004 blev der udarbejdet Anbefalinger vedr. håndtering af antibiotika på afsnittene i samarbejde mellem sikkerhedsleder ved Aalborg Sygehus og Sygehusapoteket. Her anbefales det, at tilberedning af antibiotika altid bør foregå i lukkede systemer. Der henvises endvidere til Hygiejneorganisationens retningslinie 5.1.7 Af sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige grunde anbefales det ved tilsætning af antibiotika brug af lukket system med overføringskanyle til 100 ml infusionsvæske samt til 12.1.3 Overføringskanyler eller andre lukkede systemer skal anvendes, hvor det er muligt for at minimere udslippet til omgivelserne. Der er på trods af anbefalingerne oplevet følgende problemstillinger: Antibiotika tilberedes med sprøjte og kanyle (ikke-lukket system) og gives som bolusinjektioner på rigtig mange afsnit i Regionen, selvom det i de fleste tilfælde er muligt at anvende et lukket system. Som følge af ovenstående kan antibiotika lugtes i medicinrummene, specielt når gulvet vaskes. Sygehusapoteket modtager jævnligt henvendelser fra sygeplejersker, der har problemer med det eksisterende lukkede system: 1. I administrationssituationen er man nødt til at skille systemet ad og skylle slangesættet efter med saltvand, for at patienten får hele dosen. Herved er der risiko for stænk og aerosoldannelse. 2. Hvis systemet blot kasseres uden at skylle efter, vil der sidde en ukendt mængde restdosis tilbage i slangen, hvilket kan udgøre op til 20% af dosis. Dette er vurderet af specialister på antibiotikaområdet som uacceptabelt. Pga. den store eksponeringsrisiko har der fra flere afsnit været krævet at få installeret en sikkerhedsbænk. På den baggrund blev det i foråret 2007 besluttet at revidere/opdatere anbefalingerne, da der er sket store teknologiske fremskridt på området. En arbejdsgruppe etableres bestående af sikkerhedsleder for Aalborg Sygehus (repræsentant for sikkerhedslederne på de øvrige sygehuse i Regionen), en arbejdsmiljøkonsulent fra kontor for arbejdsmiljø, en sygeplejerske/arbejdsmiljørepræsentant, to hygiejnesygeplejersker og tre repræsentanter fra Sygehusapoteket. Formålet var at udarbejde retningslinier (BILAG 1) der sikrer, at tilberedning og administration af antibiotika foregår efter gældende love og regler. I arbejdsprocessen blev det besluttet at udarbejde en mini-mtv for at samle data og sikre, at alle relevante emner blev behandlet. Tilberedning Antibiotika til injektion er oftest tørstoffer i hætteglas. Tørstoffet skal opløses umiddelbart før brug. Denne procedure kan foretages på flere måder, se mini-mtv for detaljer. Som det foregår på mange af sygehusafdelingerne i dag, er tilberedningsmetoderne forbundet med risici, da personalet udsættes for antibiotika i form af både støv og aerosoler. Antibiotika er aktive stoffer og kan i værste fald medføre allergi, så personalet ikke længere kan arbejde i nærheden af medicinen. Patientsikkerhedsmæssigt er der ved nuværende indgift/injektionsmetoder problemer med at dokumentere: 1. Hvilken medicin, der er tilberedt til patienten 3

2. Hvilken medicin patienten reelt får. Ifølge arbejdsmiljøloven (BILAG 3) skal påvirkningen fra stoffer nedbringes så meget, det er muligt med de tekniske hjælpemidler, der findes. Idet der er kommet ny teknologi indenfor tilberednings- og infusionssystemer, er det arbejdsgruppens vurdering, at arbejdsmiljøet kan forbedres på væsentlige punkter ved at indføre denne nye teknologi. Det foreslås, at der indføres retningslinjer for, at antibiotika skal tilberedes i et lukket system i alle tilfælde, hvor det er muligt. Hertil har Sygehusapoteket udarbejdet en oversigt over samtlige antibiotika, hvoraf tilberedningsmetoden fremgår (BILAG 2). Antibiotikahætteglasset kan kobles til infusionsposen enten i sygehusafdelingen eller på Sygehusapoteket. Der er flere fordele ved at lade Sygehusapoteket koble antibiotika. Dels foregår det i rene, klassificerede rum, således at produkterne har en holdbarhed på 6 måneder og dermed kan produceres til lagerhold. Dels sparer det personalet i sygehusafdelingen for en belastende arbejdsgang. Administration Der er følgende problemstillinger i forhold til administration. Ved bolusinjektion: 1. Smerter og phlebitdannelse Ved infusion: 1. Infusionssættet tages ud og sættes i en ny saltvandspose for at skylle den sidste medicinrest ud af infusionssættet. Herved åbnes systemet og det kan ikke undgås, at der løber/sprøjter antibiotika ud ad den tomme pose (der er ca. 1 ml tilbage i posen). Sygeplejersken har her høj risiko for eksponering. 2. Infusionssæt og pose afmonteres samlet fra patienten og kasseres. Der er stadig medicinrest i infusionssættet, som kan løbe ud af infusionssættet i patient-enden. Desuden er størrelsen af denne rest en ukendt mængde varierende mellem 7-11 ml. De fleste infusioner er på 50-100 ml og dermed er det ca. 10-20% af dosis, som kasseres. Dette kan lægemiddelkomiteens specialistgruppe for området ikke anbefale. Det foreslås, at der anvendes et to-grenet infusionssæt, så der er en ekstra pose saltvand til efterskyl integreret i det lukkede system. Denne metode anvendes allerede til cytostatika. Opsamling Arbejdsgruppen har vurderet de forskellige systemer til tilberedning og administration af antibiotika. Tre forskellige systemer er blevet afprøvet på Infektionsmedicinsk afdeling. Aalborg Sygehus. Det bedste af disse systemer foreslås indført ved at implementere den fremlagte anbefaling til tilberedning og administration af antibiotika. Fordelene ved at indføre retningslinierne: 1. 2. 3. Patientsikkerhedsmæssigt / gener - Færre medicineringsfejl - Færre phlebitter - Færre smerter Arbejdsmiljømæssigt - Totalt lukket system for 92% af alle IV-antibiotika doser og dermed en væsentlig reduktion i udslip af antibiotika til omgivelserne. - Stort sikkerhedsmæssigt løft for personalet, da risikoen for sensibilisering og allergiske reaktioner minimeres væsentligt. - Færre stikskader. - Efterlevelse af Arbejdsmiljøloven Kvalitetsmæssigt - Ensartede arbejdsgange på alle afdelinger i regionen - Øget dokumentation - Imødekommer Den Danske Kvalitets Model 4

5

Mini-MTV Dato: Marts 2008 Spørgsmål 1-3: Indledning 1: Hvem er forslagsstiller (sygehus, afdeling, person)? Arbejdsmiljøorganisationen, Infektionshygiejnen og Sygehusapoteket i Region Nordjylland. 2: Hvad er navn/betegnelse for den medicinske teknologi? Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika, hvor eksponeringen af personalet er minimeret mest muligt. Se bilag 1 Forslag til retningslinier og bilag 2 Antibiotikaoversigt. 3: Hvilke parter er medinddraget i forslaget? Infektionsmedicinsk afdeling har været brugt som sparringspartner i udviklingsfasen og fungeret som pilotafdeling under afprøvningen af retningslinierne. Der er evalueret på: 1. 2. 3. Selve tilberedningssystemerne og infusionssættene - Tilberedningssystemerne og retningslinierne fungerer i praksis. - Det er mere tidskrævende at give infusion frem for bolus. Vejledninger - Antibiotikaoversigten med vejledning for tilberedning af samtlige præparater er et meget brugbart redskab. - Brugsvejledningerne for systemerne fungerer, men skal laves som PRIskabelon med billeder. Praktiske forhold - Pladsproblemer ved lagerhold af utensilierne. Lægemiddelkomiteens specialistgruppe for ATC-gr. J er blevet forelagt: 1. 2. Retningslinierne - Ingen indvendinger. Problemstillingen omkring evt. restdosis i sættet, såfremt proceduren med efterskyl udelades - Fandt det problematisk ud fra et lægefagligt synspunkt, hvis der efterlades en ukendt mængde af dosis tilbage i sættet, som patienten ikke får. Derfor skal sættet skylles efter med NaCl. Dette er ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv kun muligt ved at anvende et 2-grenet sæt, således at hele proceduren foretages i et lukket system. Medicoteknisk afdeling har været hørt i forbindelse med, hvordan de udvalgte infusionssæt passer på sygehusenes eksisterende pumper. De kommer fra samme firma og passer derfor. Logistikafdelingen er hørt vedr. affaldshåndtering, idet de nuværende retningslinier for bortskaffelse af affald vil betyde, at der vil blive genereret uforholdsmæssigt meget klinisk risikoaffald, idet hele systemet inkl. hætteglas skal bortskaffes som klinisk risikoaffald: 1. Logistikafdelingen v. Steen Norit og Arbejdsmiljøorganisationen v. Laila Baadsgaard Jørgensen, Aalborg Sygehus, har været i kontakt med Renovationsvæsenet, Aalborg Kommune, som har godkendt at tage affaldet inkl. glashætteglasset som alm. dagrenovation. Instruktionen for affaldshåndtering ændres. 6

2. Affaldet kan derfor kasseres hos patienten, hvor det genereres, og skal herefter samles i brune sække. Arbejdsmiljørepræsentanten fra medicinsk gastroenterologisk afd. har deltaget i udarbejdelsen af de foreslåede retningslinier. De medicotekniske leverandører på markedet har haft mulighed for at vise, hvad de kunne tilbyde. Til tilberedning af antibiotika er følgende systemer vurderet: 1. Baxter Minibag Plus - Systemet anvendes pt. i Region Nordjylland, hvis ikke der anvendes bolusinjektioner. Det er et godt system, men begrænses ved, at infusionsbeholderen kun findes i 100 ml NaCl. Der er problemer med tilbageløb af antibiotikaopløsningen til hætteglasset under infusion. Endvidere er beholderen lavet af pvc-holdigt materiale. Koblingen af hætteglasset skal ske på afdelingen umiddelbart inden brug. 2. Baxter Vial Mate - Dette er afløseren til Minibag Plus og er derfor forbedret på væsentlige punkter. Beholderen findes i mange størrelser og med forskellige infusionsvæsker, bl.a. NaCl og glukose. Systemet kan lukkes, så der ikke er tilbageløb til hætteglasset og materialet er pvc-frit. Det nye system er beregnet til kobling på Sygehusapoteket. Koblet i sterilt miljø, vil systemet have en holdbarhed på 6 mdr. og skal blot tilberedes på afdelingen umiddelbart inden brug. Systemet kan dog også sammenkobles på afdelingen, men skal så anvendes umiddelbart efter. - Systemet begrænser sig til 22 mm hætteglas. Disse udgør 90,8 %. - Det er det eneste system, hvor Sygehusapoteket kan koble til lagerhold. 3. Codan MixAd - Systemet forbliver under hele processen lukket. Blandeenheden sidder i selve infusionssættet, som passer til alle infusionsbeholdere og hætteglas. Systemet er begrænset til, at der kun kan gives ét stof ad gangen. Det er særligt velegnet til de specielle størrelser af hætteglas. Disse udgør 5,2 %. 4. Fresenius Kabi Free Flex - Systemet fungerer godt som et lukket system, men der er risiko for fejlhåndtering, som betyder, at der brydes til tørstoffet i hætteglasset for tidligt i koblingsprocessen. Systemet kan ikke anvendes til koblinger, som ønskes lagerholdt, idet der brydes til væsken ved koblingen. 5. Braun Ecoflac Mix - Systemet forbliver ikke lukket i hele processen. 6. Codan spike Swan optrækskanyle - Pt. eneste optrækskanyle på markedet med filter og desinficérbar membran. - I de situationer, hvor tilberedning i lukket system ikke kan anvendes, er en avanceret optrækskanyle som denne at foretrække. - Spiken er lavet af plast og anvendt sammen med Codan CytoAd infusionssæt, kan overførslen af opløst antibiotikum ske nålefrit til infusionsbeholderen. Risikoen for stikskader bliver derfor reduceret. Ud over tilberedningsprocessen er det også vigtigt at se på administrationsprocessen, idet der ikke foreligger faste procedurer for, hvordan arbejdsmiljøet sikres bedst muligt under selve administrationen. For at holde systemet lukket bør infusionssættet ikke skilles fra posen, men kasseres efter brug. For at undgå, at en væsentlig del af dosis sidder tilbage i infusionssættet, skal sættet kunne skylles efter med NaCl. Den optimale måde at gøre dette på er at anvende et to- eller fler-grenet sæt, hvortil der er koblet en pose NaCl. Fordelene er: 1. 2. At patienten får hele dosen. At venflon skylles efter i samme arbejdsgang og separat skylning heraf, derfor 7

3. ikke er nødvendig. At der kun er NaCl i slangen, når denne kobles fra patienten. Plejepersonalet vil derfor på intet tidspunkt komme i kontakt med eller blive udsat for stænk/aerosoler fra antibiotikummet. Håndteringen bliver derved mere sikker for personalet. Princippet i denne administrationsmetode er i dag standardprocedure ved administration af cytostatika. Til administration af antibiotika er følgende systemer vurderet: 1. 2. 3. 4. Baxter 2-, 4- og 5-grenede infusionssæt - Sættet kan anvendes både til ét- og flerstofkure. Fordelen ved dette sæt er, at der er et stort reservoirkammer med NaCl, som opsamler den luft, der løber ind i systemet efterhånden som infusionsposerne løber tomme. Kommer der først luft ned i hovedslangen, kan de efterfølgende infusionsposer ikke sættes til at løbe ind. - Infektionsmedicinsk afd. oplever, at infusionssættet fungerer, men at det kræver mange kræfter at bruge rulleklemmerne og tage hætter af. - Der har været uheld, hvor sættet er faldet ud af posen. - Har tidligere været anvendt til administration af cytostatika i Region Nordjylland, men pga. udskiftning af pumper, anvendes nu Codans sæt. - Tilbagemeldinger fra Sygehusapotekets cytostatikaafdeling er, at arbejdsgangene ved brug af sættet var meget belastende for muskler og led. Codan CytoAd - Sættet anvendes til administration af cytostatika og er derfor tidligere vurderet. Det er et godt sæt med mulighed for at sætte flere antibiotikatilberedninger til samme sæt. - Reservoirkammeret er stort nok til at opsamle luft fra én pose. Hvis der skal gives flere antibiotikatilberedninger via samme infusionssæt, vil det kræve, at der anvendes pumpe til sættet. - Passer på sygehusenes eksisterende pumper. - Eneste sæt med trevejshane på hovedslangen, hvilket efterspørges af plejepersonalet. - Der kan tilsættes antibiotika opløst via optrækskanyle til infusionsposen uden brug af kanyle, hvilket er en stor fordel til 5,2 %, som ikke kan tilberedes via koblet system. - Det er ikke så belastende for muskler og led at anvende. - Det er dyrere end Baxters sæt. Braun infusionssæt med Airstop filter - Sættets Airstop filter sørger for, at der ikke kommer luft ned i hovedslangen. Sættet er desværre begrænset ved kun at have én slange, så der ikke er mulighed for efterskyl eller flere antibiotikatilberedninger via samme sæt. Fresenius Kabi infusionssæt - Helt almindeligt infusionssæt, der ikke afhjælper de problematikker, der i projektet har været arbejdet på at løse. Konklusion Der var ikke et firma, der udelukkende med sine produkter kunne opfylde alle krav til både tilberedning og administration. Derfor er det blevet en kombination af produkter fra både Baxter og Codan. Arbejdsgruppen har vurderet VialMate fra Baxter, som en særdeles sikker metode for tilberedning af antibiotika for plejepersonalet at udføre. Mht. sammenkobling, er dette system det mest sikre, da det ikke kan foretages i forkert rækkefølge. Til de antibiotika, der pga. hætteglassets størrelse ikke kan kobles til VialMate, er Codan MixAd et godt system at bruge. Det drejer sig dog om blot tre præparater, der tilsammen udgør 5,2 %. Indførelse af Codan MixAd til så få tilberedninger, kan skabe forvirring, og en del af sikkerheden ligger i, at lave så simple og 8

overskuelige processer, som muligt. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at de tilberedes som nedenfor beskrevet vha. Codan spike Swan optrækskanyle. Til de antibiotika, der kræver initialopløsning i sterilt vand eller har et stort hætteglas (jf. ovenfor), anvendes Codan spike Swan optrækskanyle i både hætteglas med sterilt vand og antibiotikum. I optrækskanylen er et filter, som opfanger medicinstøv og aerosoler, således at det ikke slipper ud i omgivelserne. Når tilberedningen er foretaget er det dog nødvendigt at bryde systemet, for at tilsætte opløsningen enten til en infusionspose eller direkte til patienten via venekateter. Dvs. tilberedningsprocessen foregår ikke her i et totalt lukket system, men det er en væsentlig forbedring i forhold til nuværende procedurer. Proceduren foretages desuden nålefrit, således at risikoen for stikskader fjernes. Af infusionssæt var Baxters flergrenede og Codans MixAd sæt udvalgt i første omgang. Under pilotafprøvningen viste Baxters sæt sig at være både svært og usikkert at håndtere. Derfor blev sættet fravalgt. Codans MixAd sæt kræver træning. Set i forhold til, hvor forholdsvis sjældent sættet skal bruges, bliver det svært for plejepersonalet at opnå en tilstrækkelig rutine i håndteringen af sættet. Det vurderes, at det er bedre, at de få præparater, det drejer sig om, tilberedes vha. sprøjte og Codan spike Swan optrækskanyle som tidligere beskrevet. Det står dog afdelingerne frit for at anvende sættet, hvis de ønsker det. I anden omgang blev Codans CytoAd sæt testet og fundet både sikkert og nemt håndterbart. Derfor er dette valgt som det anbefalede sæt. Sygehusene i bl.a. Randers, Århus, Kolding, Vejle, Odense, Slagelse, Holbæk, Roskilde og H:S har været kontaktet via apotekerne for erfaringsudveksling 1. Tilberedning - Der er alle steder stor fokus på at få tilberedt antibiotika på den mest mulige sikre måde for både patienter og personale. - Vial Mate systemet bliver anvendt mange steder og fungerer godt. 2. Administration - Ingen andre steder, er endnu gået ind i at finde en løsning på de velkendte problematikker, der er forbundet med administrationen af antibiotika (spild og aerosoldannelse ved genbrug af infusionssæt >< tabt restdosis ved ikke at genbruge sættet (= ingen efterskyl)). - Der er meget forskelligartede arbejdsgange på de forskellige sygehuse, på de enkelte afdelinger og endda også internt på afdelingerne. - Alle, som er blevet præsenteret for projektet, er meget interesseret i at høre om, hvordan Region Nordjylland vælger at løse problemet. Spørgsmål 4-12: Teknologi 4: På hvilken indikation anvendes forslaget? Forslaget anvendes ved tilberedning og administration af antibiotika. På baggrund af den i punkt 3 beskrevne vurdering, er arbejdsgruppen kommet frem til følgende anbefaling til retningslinien: For at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø og øge patientsikkerheden mest muligt, skal der i alle tilfælde, hvor det er muligt, anvendes et lukket system til tilberedning af antibiotika. Følgende systemer anvendes i prioriteret rækkefølge: 1. 2. Antibiotika koblet til Viaflo pose med VialMate overføringskanyle. Koblingen foretages aseptisk af Sygehusapoteket. Til antibiotika, som kræver initialopløsning i sterilt vand eller er i store hætteglas, anvendes Codan Spike Swan optrækskanyle i både hætteglas og opløsningsmedium. 9

3. Kan herefter overføres nålefrit til infusionspose via Codan Connect Z slange (grøn port). Bolusinjektion, hvor Codan Spike Swan optrækskanyle anvendes ved tilberedning. Bolus injektion må anvendes i følgende situationer: 1. 2. Ved antibiotika, der ikke kan eller må gives som infusion. Ved særlige patienthensyn, fx væskerestriktion. For at holde systemet lukket efter tilberedning og administration, må infusionssættet ikke kobles fra posen, men skal kasseres samlet. Infusionssættet må altså ikke tages fra posen og sættes videre over til en anden pose til efterskyl! I stedet anvendes et 2- eller 4-grenet infusionssæt (Codan CytoAd), hvor der påsættes en pose NaCl, som benyttes til efterskyl. Såfremt infusionssættet ikke kobles fra patienten, kan det sidde i 24 timer, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.7. Sættet skal kasseres, hvis det har været frakoblet patienten, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.1. For at undgå mange manipulationer ved venekateteret anbefales det at påsætte alle venekatetre en Possiflow med minislange. 5: På hvilken måde er forslaget nyt i forhold til gængs praksis? 1. 2. 3. Tilberedning og administration af antibiotika skal foregå i et lukket system. Dette er nyt i forhold til, at der på mange afdelinger tilberedes antibiotika med sprøjte og kanyle. Infusionssættet skal blive siddende i posen efter endt infusion for at opretholde det lukkede system, hvilket er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende arbejdsgange, som er beskrevet nedenfor. Der er ingen gældende retningslinier på området, blot en anbefaling om at anvende et lukket system til tilberedning af antibiotika. Ved at indføre de foreslåede retningslinier sikres det, at antibiotika håndteres ensartet i hele Region Nordjylland. Fordelene ved at indføre den foreslåede teknologi ligger indenfor flere kategorier: 4. 5. 6. Patientsikkerhedsmæssigt / gener - Færre medicineringsfejl (1) - Færre phlebitter - Færre smerter Arbejdsmiljømæssigt - Totalt lukket system og dermed intet udslip af antibiotika til omgivelserne. - Stort sikkerhedsmæssigt løft for personalet, da risikoen for sensibilisering og allergiske reaktioner minimeres. - Færre stikskader. - Efterlevelse af Arbejdsmiljøloven Kvalitetsmæssigt - Ensartede arbejdsgange på alle afdelinger i regionen. - Imødekommer Den Danske Kvalitets Model De nuværende arbejdsgange er både forskellige fra afdeling til afdeling og fra sygeplejerske til sygeplejerske. De er beskrevet nedenfor med hver deres fordele/ulemper: MiniBag Plus (lukket system) med efterskyl Infusionsposen indeholder meget luft, så sygeplejerskerne må holde øje med, at der ikke løber luft ned i patientslangen og derefter sætte sættet over i en ny pose saltvand for at skylle den sidste medicinrest ud af slangen. Denne procedure er: 10

- ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt ikke hensigtsmæssig, idet der er risiko for aerosoldannelse og stænk, når infusionssættet kobles fra posen. - tidskrævende, da sygeplejersken skal holde øje med luft i slangen. MiniBag Plus uden efterskyl Andre steder er proceduren, at pose+sæt kasseres samlet uden efterskyl, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne, og bedre ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Dog stadig ikke optimalt, da: - der sidder en ikke uvæsentlig rest af dosis tilbage i infusionssættet, hvilket specialistgruppe J under lægemiddelkomiteen har vurderet som uacceptabelt. - der drypper antibiotikaopløsning ud af sættet, når det kobles fra patienten og pakkes sammen til destruktion. Andre overføringskanyler Derudover findes flere forskellige overføringskanyler, som har det til fælles, at der under en del af proceduren skabes direkte adgang mellem hætteglas og omgivelserne. Hermed er systemet ikke fuldstændig lukket. Bolusinjektioner Bolusinjektioner er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder: - For patienten er der større risiko for phlebitter og smerter under injektionen pga. koncentreret opløsning. - Arbejdsmiljømæssigt er sygeplejerskerne mere eksponerede over for stofferne pga. stænk og sprøjt samt har større risiko for stikskader. - Manglende dokumentation, idet hætteglasset kasseres efter tilberedning og følger således ikke med frem til patienten. 6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af andre)? Ja. Der henvises til bilag 3. Litteraturen viser, at ved at indføre den foreslåede teknologi, opfyldes lovgivningens krav på arbejdsmiljøområdet. Desuden øges patientsikkerheden. 7: Angiv de væsentligste referencer og vurder styrken af evidensen. (1) Ethnographic study of incidence and severity of intravenous drug errows, Katja Taxis and Nick Barber, downloaded fra bmj.com d. 19. januar 2007. (2) Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (3) Påbud fra Arbejdstilsynet angående påvirkning fra medicinstøv og dampe ved opblanding af IV-antibiotika fra 2000 Vejle sygehus. (4) Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende analyse af opblanding af IV-antibiotika i medicinrum uden udsugning på Vejle Sygehus. (5) Consensus Development Conference Statement on the Safety of Intravenous Drug Delivery Systems: Balancing Safety and Cost, David W. Bates et. al, Hospital Phamacy Vol. 34 No. 2 February 2000. (6) Niosh Alert, Preventing Occupational Exposures to Antineoplastic and Other Hazardous Drugs in Health Care Settings. National Institute for Occupational Safety and Health, 2004. 8: Hvad er effekten af forslaget for patienterne med hensyn til diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse? 11

Patientsikkerhed Mindre risiko for medicineringsfejl, idet der på hætteglasset står hvilket antibiotika, der er/bliver administreret. Hætteglasset kan ikke fjernes efter kobling herved sikres sporbarhed og dokumentation for præparatet helt ud til patienten. Metoden forebygger ikke fejl mht. valg af korrekt lægemiddel og udfyldelse af tidspunkt for tilberedning samt personalets initialer på præparatet. Der er til gengæld mulighed for at opdage fejlen, idet posen+hætteglas hænger hos patienten. Kvalitetsmæssigt sikrer det lukkede system en fuldstændig forhindring af krydskontaminering mellem lægemidlerne. Opblanding i korrekt infusionsvæske (art og mængde). Patientgener Ved at give antibiotika som infusion opnås Færre phlebitter Færre smerter under infusion i forhold til injektion 9: Er der risici, bivirkninger eller andre uønskede effekter af forslaget? Da teknologien netop foreslås indført for at sikre patientsikkerheden og arbejdsmiljøet bedre, skulle der ikke være nogen uønskede effekter. 10:Kendes der til igangværende undersøgelser på andre sygehuse i Danmark eller i udlandet af forslagets effekt? Der er kendskab til, at der anvendes lukkede systemer i bl.a. Herlev, Kolding og Vejle. På de øvrige sygehuse, inkl. Region Nordjyllands sygehuse, arbejdes der på at indføre tilsvarende systemer. Man gør altså generelt meget ud af at vælge egnede tilberedeprocedurer, men der er ikke kendskab til andre, der i videre udstrækning har beskæftiget sig med administrationsmetoden. De foreslåede retningslinier er derfor mere gennemgribende i forhold til selve administrationen af tilberedningerne, end det er set andre steder i landet. På de kontaktede sygehuse kender man til problemstillingerne og der er stor interessere for, hvad resultatet bliver i Region Nordjylland, da retningslinierne imødekommer akkrediteringskrav og krav fra Arbejdstilsynet. lskaber 11:Er forslaget anbefalet af Sundhedsstyrelsen, lægevidenskabelige mv.? Hvis JA, angiv af hvem. For at kunne leve op til Arbejdsmiljøloven i forbindelse med håndtering af antibiotika, anbefaler arbejdsgruppen, at retningslinierne indføres. 12:Har afdelingen tidligere, evt. i andre sammenhænge, søgt om indførelse af forslaget? Der er ikke tidligere søgt om indførelse af forslaget på et generelt plan. Sygehusapoteket modtager derimod jævnligt henvendelser fra sygehusafdelinger. De ønsker en løsning på en række problemer: Personalet bliver udsat for stænk og sprøjt ved tilberedning af antibiotika. Personalet oplever problemer i forhold til, at luften løber for langt ned i infusionssættet, så restdosis ikke kan skylles ud af sættet, uden at der kommer luft ind i patienten, eller at de skal stå og trække luften ud på diverse ikke autoriserede metoder. 12

Personalet bliver udsat for stænk og sprøjt, når de tager infusionssættet ud af posen og sætter den i en anden pose til efterskyl. Patienten får ikke hele dosis, hvis systemet kasseres samlet efter brug. Arbejdsmiljøorganisationen har fået efterspørgsler på sikkerhedsbænke til at sikre personalet mod eksponering af antibiotika. Det er Arbejdsmiljøorganisations opfattelse, at det vil være mere optimalt, hvis spredningen af stofferne helt kan undgås ved at anvende de lukkede systemer. Med den foreslåede teknologi, kan overstående problemer løses for størstedelen af alle antibiotika. Spørgsmål 13-14: Patient 13:Medfører forslaget særlige etiske eller psykologiske overvejelser? Sygeplejersker har fremført, at ikke alle patienter ønsker at være koblet til en infusion, da det kan føles som frihedsberøvelse. Omvendt ønsker mange patienter netop infusion efter at have oplevet smerter ved bolusinjektioner. 14:Forventes det, at patienternes livskvalitet, sociale eller beskæftigelsesmæssige situation påvirkes af forslaget? De mest mærkbare forskelle for patienterne bliver, at risikoen for infektioner, phlebitter og smerter under administrationen mindskes. Patienten modtager altid den ordinerede dosis. Derudover øges dokumentationen for, hvad der er tilberedt og administreret, og dermed er der større chance for at opdage og afværge eventuelle fejl. Spørgsmål 15-20: Organisation 15:Har forslaget konsekvenser for personalet hvad angår information, uddannelse og arbejdsmiljø? De nye retningslinier vil kræve oplæring i den praktiske anvendelse af de lukkede systemer, samt en grundlæggende forklaring på formålet for retningslinierne. Dette tænkes vil ske ved stormøder for de medicinansvarlige sygeplejersker, sikkerhedsrepræsentanter og hygiejnekontaktpersoner. Erfaringen fra infektionsmedicinsk afd. er dog, at implementeringen nok kommer til at kræve mulighed for et vist omfang af sidemandsoplæring. Dette tænkes løst ved at uddanne en farmakonom, som kan tage ud og undervise i systemerne ude på afdelingerne. Efter stormøderne tænkes en udrulning med assistance fra ovennævnte farmakonom i takt med, at Sygehusapoteket kan levere de koblede systemer i større og større omfang. 16:Kan forslaget rummes i de nuværende fysiske rammer? Tilberedning af antibiotika kræver plads i medicinrummene, hvilket mange steder i forvejen er et problem. Omvendt er forslaget en let tilgængelig løsning i forhold til, at alternativet er at installere sikkerhedsbænke i samtlige medicinrum, for at sikre plejepersonalets arbejdsmiljø. Utensilierne fylder en del, så der bliver brug for ekstra skabe/hylder i medicinrummene. 13

17:Vil andre afdelinger eller servicefunktioner på sygehuset blive påvirket af forslaget? Sygehusapoteket har i sin satellit i Medicinerhuset to sikkerhedsbænke, som kan anvendes til antibiotikahåndtering. Der kan i hver bænk kobles ca. 500 enheder pr dag. Såfremt der skal kobles til alle sygehuse i Region Nordjylland, skal kapaciteten udvides ved fx udvidet arbejdstid, køb af koblede produkter fra eksterne leverandører eller automatisering af kobleprocessen. Forslaget vil genere større mængder affald, idet der til hver dosis anvendes et infusionssæt og to infusionsposer. Der er dog ændret på hidtidige procedurer, således at affaldet ikke længere skal kasseres som klinisk risikoaffald, men som alm. dagrenovation. Dette kommer allerede nu til at betyde mindre udgifter til klinisk risikoaffald, som er den omkostningstunge affaldstype. 18:Hvordan påvirker forslaget samarbejdet med andre sygehuse, regioner, primærsektoren m.v. (for eksempel i forbindelse med ændringer i det ønskede patientforløb)? Indførelse af den foreslåede teknologi har stor interesse blandt landets øvrige sygehuse, der har de samme problemstillinger specielt i forhold til administrationsprocessen, idet retningslinierne imødekommer akkrediteringskrav og krav fra Arbejdstilsynet. 19:Hvornår kan forslaget iværksættes? Forslaget er implementeret med succes på Infektionsmedicinsk afdeling. Undervisning af plejepersonalet i selve retningslinierne kræver en række stormøder, som kan iværksættes, når forslaget er godkendt. Undervisning i den praktiske anvendelse af systemerne kræver oplæring. Der skal derfor ansættes og oplæres personale, før forslaget kan implementeres. Levering af utensilier kan i mindre omfang ske fra dag til dag. Leverandøren har brug for 4 mdr. for at kunne garantere en leverance på fuldt niveau uden restordresituationer. Der skal udarbejdes vejledninger/instruktioner for systemerne med hjælp fra AVafdelingen til billeder. Opgaven forventes at kunne udføres i løbet af 1-2 mdr. efter ansættelse af farmakonom. Firmaerne er klar til at sætte alt disponibelt mandskab ind i undervisningen og levere testmateriale. Sygehusapoteket har leveret de første koblede antibiotika til infektionsmedicinsk afdeling og kan udvide kapaciteten, når forslaget er godkendt. Det vurderes derfor, at retningslinerne kan implementeres i takt med Sygehusapoteket etablerer sin produktion af koblede produkter, hvilket betyder, at Medicinsk Center i Aalborg kan være implementeret inden sommer og derefter udarbejdes en udrulningsplan for resten af regionen, som ventes at kunne afsluttes ved udgangen af 2009. 20:Er forslaget taget i brug andre steder på sygehuset, i Danmark eller internationalt? Nej. Infektionsmedicinsk afdeling har anvendt retningslinierne som pilotafdeling. Generelt har plejepersonalet taget godt imod initiativet, der sikrer deres arbejdsmiljø bedre end nuværende praksis. Evalueringen har givet anledning til at finde et alternativt flergrenet sæt, da det valgte viste sig at have meget stramme skruer og klemmer, som er belastende for hænder og arme. Sygeplejerskerne finder umiddelbart proceduren tidskrævende, men med tiden 14

kommer rutinen og det går dermed hurtigere. Der er stor interesse fra andre sygehuse idet teknologien er banebrydende og kan løse problemstillinger omkring sygeplejerskernes arbejdsmiljø, som ingen hidtil har fundet en metode til. 15

Spørgsmål 21-26: Økonomi 21:Er der opstartsudgifter til apparatur, ombygning, uddannelse m.v.? Ja. Undervisning i den praktiske anvendelse af systemerne kræver oplæring. Denne vil firmaerne i en vis udstrækning kunne udføre, men sammenholdt med de regionale retningslinier er vi nødt til at have en lokal resurse. Det foreslås, at der ansættes en farmakonom som overordnet koordinator for undervisningen og resurseperson til ad hoc undervisning i afdelinger samt systematisk undervisning af nyt personale. Denne skal endvidere uddannes som projektleder på implementeringen. Derudover er der behov for en midlertidig farmakonom som ekstra resurse så længe implementeringsfasen løber, hvilket forventes at vare i 2008 og 2009. Der vil være udgifter i form af den tid, plejepersonalet bruger på at modtage undervisning og implementere de nye rutiner. Der vil genereres mere affald, hvilket kan have betydning for logistikafdelingens arbejdsgang. 22:Hvad er de aktivitetsmæssige konsekvenser de nærmeste år? Sygeplejerskerne kommer til at skulle ændre deres arbejdsrutiner i forbindelse med tilberedning og administration af antibiotika. Sygehusapoteket får en opgave i forhold til vedligeholdelse af vejledningsmateriale og support i forhold til anvendelse af systemerne. Sygehusapoteket får en opgave i at levere de koblede produkter, jf. pkt. 17. 23:Hvad er de totale mer- / mindreudgifter pr. år for sygehuset de nærmeste år? Nuværende metoder Metoderne antibiotika tilberedes og administreres på fordeler sig mellem nedenstående metoder. Da der ikke er faste retningslinier og utensilierne anvendes til andet end antibiotika, er det ikke muligt at fastlægge en præcis fordeling af administrationen af antibiotika mellem de forskellige metoder udelukkende på baggrund af forbrugsudtræk. Derfor er fordelingen estimeret efter bedste skøn på baggrund af forbrugsudtræk. Metode 1: Tilberedning vha. MiniBag Plus, infusion Antal doser 2007: 84.780 doser Pris pr. tilberedning og administration: 26,14 kr. Metode 2: Tilberedning vha. div. andre overføringskanyler, infusion Antal doser 2007: 75.000 doser Pris pr. tilberedning og administration: 20,39 kr. Metode 3: Tilberedning med sprøjte og kanyle, bolusinjektion/infusion (anslås 50/50), som kunne tilberedes i lukket system Antal doser 2007 (282.524 84.780 75.000): 122.744 doser Pris pr. tilberedning og administration: 12,70 kr. Metode 4: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket system, bolusinjektion Antal doser 2007: 28.365 stk. Pris pr. tilberedning og administration: 9,75 kr. 16

Antal doser, 2007 Pris, kr. Infusioner m. MiniBag Plus Anslåede infusioner m. andre overføringskanyler* Anslåede bolusinj.* 1 26,14 84.780 84.806 2 20,39 75.000 1.529.250 3 12,7 122.744 1.558.849 4 9,75 28.365 276.559 Total 84.780 75.000 151.109 3.449.464 * Den anslåede fordeling er et skøn, idet der ikke kan trækkes eksakte forbrugstal ud for disse metoder Anslåede udgifter til nuværende metoder pr. år: 3.449.464 kr. Foreslåede metoder Metoderne til at tilberede antibiotika fordeles mellem tre metoder (her kaldet A, B og C) alt efter, hvordan det skal tilberedes og størrelsen på hætteglasset. Det anslås på baggrund af forbruget for 2007, at tilberedningsmetoden vil fordele sig mellem metoderne således: Metode A: Koblede produkter, der kan gives som infusion Antal doser 2007 (282.524 50.000*): 232.524 doser Pris pr. tilberedning og administration: 40,86 kr. Metode B: Tilberedes via Codan spike Swan og tilsættes infusionssæt nålefrit Antal doser 2007: 24.706 doser Pris pr. tilberedning og administration: 39,86 kr. Metode C: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket system, bolusinjektion Antal doser 2007 (3.659 + 50.000*): 53.659 doser Pris pr. tilberedning og administration: 16,71 kr. *Det anslås, at 50.000 doser om året må gives som bolusinj. med lægefaglige begrundelser. Tilberedningsmetode Tilberedningsmetode Antal doser, 2007 Kan Kan ikke kobles kobles pga. for store hætteglas Kan ikke kobles pga. initialopl. Bolusinj. pga. præparategenskaber Total antal doser Total Pris, nye metoder Pris pr. Pris total dosis A 232.524 232.524 40,86 9.500.930 B 16.083 8.623 24.706 39,86 984.781 C* 50.000 3.659 53.659 16,71 896.642 Total 282.524 16.083 8.623 3.659 310.889 11.382.353 * Anslåede antal bolusinj. pga. terapeutiske- / patienthensyn Kobling** 232.524 15,00 3.487.860 Total inkl. koblingsgebyr 14.870.213 ** Sygehusapotekets koblingsgebyr pr. enhed Anslåede merudgifter til utensilier ved indførelse af retningslinierne for samtlige IVantibiotika i hele regionen = 8.825.597 kr. Anslåede totale merudgifter inkl. koblinger for hele RN = 12.413.657 kr. (For detaljerede prisberegninger se bilag 4.) 24:Hvad er mer- / mindreudgiften pr. patient pr. år for sygehuset? 17

Antal sengedage i 2007: 506.849 Merudgifterne pr. sengedag forventes at blive ca. 25 kr. 25:Hvilken mer- / mindreudgift kan der ventes for andre sygehuse, sektorer mv.? Beregningen er foretaget for hele Regionen. 26:Hvilke usikkerheder er der ved ovenstående beregninger? Der er usikkerhed omkring beregningen for nuværende metode, idet der ikke konsekvent anvendes én metode. I forhold til kommende udgifter, vil der være usikkerhed om, i hvor stort omfang, der fortsat anvendes bolusinjektioner, da metoden stadig vil blive anvendt ved særlig terapeutiske/patienthensyn. Antibiotika doseres 1-4 gange i døgnet (oftest 3-4 gange). Infusionssættet kan sidde i 24 timer. Det er i beregningen antaget, at der gennemsnitligt vil blive givet 2 doser pr. infusionssæt. Administration af antibiotika som en infusion frem for bolus, vil for sygeplejerskerne betyde, at de skal tilbage til patienten for at skylle sættet efter og tage infusionen ned. Afdelinger, der i forvejen giver det meste antibiotika som infusion, vil ikke opleve en væsentlig ændring, hvorimod afdelinger, som hovedsageligt anvender bolusinjektion, vil opleve en væsentlig ændring af arbejdsgangen. Infektionsmedicinsk afdeling oplever, at infusioner tager længere tid end bolusinjektioner. Dog går det bedre jo mere rutinerede sygeplejerskerne bliver. Ved indførelse af koblede produkter vil sygeplejerskerne til gengæld spare tid ved tilberedningen. Forventet mindre udgift til stikskader inkl. vaccination mod leverbetændelse samt mindre udgifter i forbindelse med arbejdsskade sygedage i øvrigt (f.eks. allergi) Ingen udgifter til sikkerhedsbænke i medicinrummene. Merudgiften er baseret på at Sygehusapotekets kapacitet øges, således at der kan leveres koblede antibiotika til alle sygehuse og sektorer i Regionen. Øvrige kommentarer 18

Begrebsdefinitioner Bolusinjektion: Koncentreret medicinopløsning optrukket i sprøjte, som injiceres via et venekateter. IV-infusion: Antibiotikum opløst i 50-250 ml infusionsvæske, der oftest løber ind over 20-30 min. Koblet system: Antibiotikahætteglasset er koblet til en infusionspose. Lukket system: Hætteglas, infusionspose og infusionssæt forbliver sammenkoblet, således at medicinen ikke kan slippe ud til omgivelserne. Et koblet produkt er en del af det lukkede system. Tilberedning: Antibiotikum opløses og gøres klar til at administrere. 19

BILAG 1 Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika på Sygehusene og sektorerne i Region Nordjylland Godkendelse Træder i kraft Dato (dag/md./år): Godkendt af Bemyndiget person Sundhedsdirektør Per Christiansen Dato: Revideres senest (max. 3 år) Dato (dag/md./år): Forfatter Faglig ansvarlig Revisionsansvarlig Erstatter* Ændringskommentar* Fagspeciale* Heidi Kudsk, farmaceut, Sygehusapoteket og Laila Baadsgaard Jørgensen, sikkerhedsleder, AaS Høringspart: Ulla Tovgaard, farmaceut, Sygehusapoteket Pia Vestergaard, farmakonom, Sygehusapoteket Annette Blok-Husum, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnen Jan Koldbro, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnen Marianne Gry Finnerup Pedersen, sygeplejerske, afd. 9ø Medicinerhuset Oliver T. K. Harringer, cand. scient, Kontor for arbejdsmiljø, HR afdelingen Heidi Kudsk, farmaceut, Sygehusapoteket og Laila Baadsgaard Jørgensen, Sikkerhedsleder AaS Laila Baadsgaard Jørgensen, sikkerhedsleder AaS labj@rn.dk Anbefaling vedr. håndtering af antibiotika på afsnittene på AaS Alle enheder, hvor antibiotika anvendes til patientbehandling Målgruppe udførelse Ordinationsansvarlige samt ledere og medarbejdere, der administrerer antibiotika Gældende for Sygehuse og Sektorer i Region Nordjylland Dokumentniveau Klinisk retningslinie Søgeord* Tilberedning og administration af antibiotika Relateret til andre Hygiejneretningslinier 5.1.7 og 12.1.3 dokumenter i PRIsystemet* DDKM, standard nr. 2.9.1-2.9.6 Er vurderet efter Nej AGREE-instrumentet Titel Problemstilling Målgruppe modtagelse Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika på Sygehusene og sektorerne i Region Nordjylland. Baggrunden for retningslinien er at sikre arbejdsgange, øget patientsikkerhed, øget kvalitet og undgå unødige påvirkninger hos personalet af antibiotika. Patienter i Region Nordjylland, der behandles med IV-antibiotika. 20

Definition af begreber Formål Metode Bolusinjektion: Koncentreret opløsning optrukket i kanyle, som injiceres via et venekateter. IV-infusion: Antibiotikum opløst i 50-250 ml infusionsvæske, der oftest løber ind over 20-30 min. Koblet system: Antibiotikahætteglasset er koblet til en infusionspose. Lukket system: Hætteglas, infusionspose og infusionssæt forbliver sammenkoblet, således at medicinen ikke kan slippe ud til omgivelserne. Et koblet produkt er en del af det lukkede system. Tilberedning: Antibiotikum opløses og gøres klar til at administrere. Region Nordjyllands sygehuse ønsker at sikre, at tilberedning og administration af IV-antibiotika foregår efter gældende love og regler og med høj grad af kvalitet, sikkerhed og dokumentation. Drøftelser i faglig arbejdsgruppe. Udarbejdelse af mini-mtv. 21

Anbefalinger For at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø og øge patientsikkerheden mest muligt, skal der i alle tilfælde, hvor det er muligt, anvendes et lukket system til tilberedning af antibiotika. Følgende systemer anvendes i prioriteret rækkefølge: 1. 2. 3. Antibiotika koblet til Viaflo pose med VialMate overføringskanyle. Koblingen foretages aseptisk af Sygehusapoteket. Til antibiotika, som kræver initialopløsning i sterilt vand eller er i store hætteglas, anvendes Codan Spike Swan optrækskanyle i både hætteglas og opløsningsmedium. Kan herefter overføres nålefrit til infusionspose via Codan Connect Z slange (grøn port). Bolusinjektion, hvor Codan Spike Swan optrækskanyle anvendes ved tilberedning. Bolusinjektion må anvendes i følgende situationer: 1. Ved antibiotika, der ikke kan eller må gives som infusion. 2. Ved særlige patienthensyn, fx væskerestriktion. For at holde systemet lukket efter tilberedning og administration, må infusionssættet ikke kobles fra posen, men skal kasseres samlet. Infusionssættet må altså ikke tages fra posen og sættes videre over til en anden pose til efterskyl! I stedet anvendes der et 2- eller 4-grenet infusionssæt (Codan CytoAD), hvor der påsættes en pose NaCl, som benyttes til efterskyl. Der skylles efter med 50 ml NaCl. Såfremt infusionssættet ikke kobles fra patienten, kan det sidde i 24 timer, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.7. Sættet skal kasseres, hvis det har været frakoblet patienten, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.1. For at undgå mange manipulationer ved venekateteret anbefales det at påsætte alle venekatetre en Possiflow med minislange. Indikatorer og tærskelværdier* Referencer til evidens* Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø kap.1 1 og kap.2 5. Hygiejneretningslinier 5.1.7 og 12.1.3. Mini MTV over Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika, hvor eksponeringen af personalet er minimeret mest muligt, marts 2008. 22

BILAG 2 Version 3 INFUSION Bolus-injektion ATCkode Præparatnavn Generisk navn Dispenseringsform Styrke Tilsættes Blandesæt Indløbstid Kan gives J01AA12 Tygacil Tigecyclin pulv.t.inf. 50 mg Opløses i 5,3 ml NaCl. 5 ml Codan spike Swan 30-60 min. Nej haraf udtages og fortyndes i (Lang 100 ml NaCl. infusionstid mindsker kvalme) J01BA01 Chloramphenicolsuccinat Chloramphenico l Opløses via Codan spike Swan i inj. subs. 1 g Ja 4,5 ml sterilt vand 10 min. J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 500 mg 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 5 ml sterilt vand 5-10 min. J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 1 g 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 7,5 ml sterilt vand 5-10 min. J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 2 g 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 15 ml sterilt vand 5-10 min. J01CA11 Selexid Mecillinam pul.t.inj. 400 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 4 ml sterilt vand 3-4 min. J01CE01 J01CE01 Benzylpenicillin "Panpharma" Benzylpenicillin "Panpharma" Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 0,6 g = 1 mill. IE Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 1,2 g = 2 mill. IE J01CE01 Benzylpenicillin "Panpharma" J01CE01 Benzylpenicillin "Panpharma" J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf.substans 500 mg 100 ml isotonisk glukose (bedre opløselighed) el. NaCl 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml NaCl eller sterilt vand 50 ml NaCl Viaflo+VialMate. 20-30 min. Ja 20 ml NaCl eller sterilt Codan MixAd vand Quadro ved to htgl. (fx 3 mill. IE) Indgiftstid Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 3 g = 5 mill. IE 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 50 ml NaCl eller sterilt vand 3-5 min. Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 6 g = 10 mill. 50 ml NaCl Viaflo+VialMate Nej IE NaCl: 60 min. Ja, men 5 ml sterilt vand 5 min. Viaflo+VialMate frarådes Glukose: Codan MixAd Duo 3-5 min. 3-5 min. 23

J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf.substans 1 g 100 ml isotonisk glukose (bedre opløselighed) el. NaCl J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf. substans J01CR05 Tazocin Piperacillin og enzym-hæmmer J01CR05 Tazocin Piperacillin og enzym-hæmmer J01DC02 Cefuroxim Cefuroxim "FarmaPlus AS" J01DC02 J01DC02 Cefuroxim "FarmaPlus AS" Cefuroxim "FarmaPlus AS" Cefuroxim Cefuroxim 2 g 100 ml isotonisk glukose (bedre opløselighed) el. NaCl NaCl: Viaflo+VialMate Glukose: Codan MixAd Duo NaCl: Viaflo+VialMate Glukose: Codan MixAd Duo 60 min. Ja, men frarådes 60 min. Ja, men frarådes 10 ml sterilt vand 5 min. 20 ml sterilt vand 5 min. pul.t.inj. + inf. 2 g + 0,25 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand, NaCl el. glucose 3-5 min. pul.t.inj. + inf. 4 g + 0,5 g 50 ml NaCl Codan MixAd Duo / 20-30 min. Ja 20 ml sterilt vand, NaCl 3-5 min. Codan spike Swan el. glucose pulv.t.inj.væske,op 250 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 2 ml sterilt vand 3 min. l pulv.t.inj.væske,op l pulv.t.inj.væske,op l 750 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 6 ml sterilt vand 3 min. 1500 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 15 ml sterilt vand 3 min. J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 0,5 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 2 ml. sterilt vand 3-5 min. overvåges i 15 min. J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 1 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 4 ml. sterilt vand 3-5 min. overvåges i 15 min. J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 2 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 10 ml. sterilt vand 3-5 min. overvåges i 15 min. J01DD02 Fortum Ceftazidim pulv.t.inj. 500 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 5 ml sterilt vand 3-5 min. J01DD02 J01DD02 J01DD04 Ceftazidim "Sandoz" Ceftazidim "Sandoz" Cefriaxon "DeltaSelect" Ceftazidim pulv.t.inj. 1 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min. Ceftazidim pulv.t.inj. 2 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min. Ceftriaxon pulv.t.inj. 1 g Ja 10 ml sterilt vand 2-4 min. 24

J01DD04 Cefriaxon "DeltaSelect" Ceftriaxon pulv.t.inf. 2 g 50 ml NaCl Codan MixAd Duo / Codan spike Swan min. 30 min. Nej, for stor dosis på én gang J01DF01 Azactam Aztreonam pul.t.inj.+ inf. 1 g Tilsættes 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 6-10 ml NaCl 3-5 min. J01DF01 Azactam Aztreonam pul.t.inj.+ inf. 2 g Tilsættes 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 6-10 ml NaCl 3-5 min. J01DH02 Meronem Meropenem pul.t.inj.+ inf. 500 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min. J01DH02 Meronem Meropenem pul.t.inj.+ inf. 1000 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 20 ml sterilt vand 3-5 min. J01DH03 Invanz Ertapenem pulv.t.konc.t.inf.v. 1 g 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 30 min. Nej J01DH51 Tienam Imipenem og enzyminhibitor pulv.t.inf.væske,op l 500 + 500 mg 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. (2 htgl.: 40-60 min) J01FA01 Abboticin Erythromycin inj. substans 1 g 1 g opløses i ca. 20 ml sterilt vand. Tilsættes 180 ml NaCl. J01FA09 Klacid Clarithromycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i ca. 10 ml sterilt vand. Tilsættes 250 ml NaCl. J01FA10 Zitromax Azithromycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i 4,8 ml sterilt vand. Tilsættes 250-500 ml NaCl. J01XA01 Vancomycin Vancomycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i ca. 10 ml sterilt "Alpharma" vand. Tilsættes 100 ml NaCl. J01XA01 Vancomycin "Alpharma" Vancomycin pulv.t.inf. 1000 mg Opløses i ca. 20 ml sterilt vand. Tilsættes 250 ml NaCl. Codan spike Swan 40 min. Nej Codan spike Swan 60 min. Nej Codan spike Swan min. 60 min. Codan spike Swan 50 min. (<10 mg/min) Codan spike Swan 100 min. (<10 mg/min) J01XA02 Targocid Teicoplanin inj. substans 200 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 30 min. Ja 1,5 ml sterilt vand tilsættes langsomt ned langs siden af hætteglasset J01XA02 Targocid Teicoplanin inj. substans 400 mg 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 30 min. Ja 3 ml sterilt vand tilsættes langsomt ned langs siden af hætteglasset Nej Nej Nej 1 min. 1 min. 25