November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten 5.000 personer. En del af denne stigning skyldes imidlertid et mindre aktiveringsomfang. Stigningen i ledigheden kan genfindes i KADs, HKs og SiDs a-kasser. Stigningen i ledigheden i september måned for disse tre a-kasser udgjorde omkring ¾ af den samlede stigning i ledigheden i denne måned. Ledigheden indenfor byggefagenes og Metals a-kasser har i september måned fortsat den svagt stigende tendens, som har kendetegnet ledigheden i disse a-kasser gennem første halvår af 2002. Inflationen har de seneste måneder bevæget sig op på et relativt højt niveau, både når der måles på netto- og forbrugerprisindekset. Nettoprisindekset er i perioden fra august til oktober 2001 til samme periode 2002 steget 2,6 pct. I samme periode er forbrugerprisindekset steget 2,4 pct. Det er specielt prisen på tjenesteydelser såsom forsikringer, uddannelse og daginstitutioner, som er steget. Den danske inflation målt ved det EU-harmoniserede prisindeks har henover sommeren 2002 været kraftigere end i EU. En del af forskellen i inflationen mellem Danmark og EU kan sandsynligvis tilskrives forskellen i den økonomiske vækst. De seneste tal for udenrigshandlen viser, at den danske vareeksporter faldt 2,2 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal 2002. Til trods for denne nedadgående tendens i eksporten har den danske vareeksport klaret sig relativt godt, når perioden januar til september 2002 sammenlignes med samme periode i 2001. Den danske eksports fordeling på lande afspejler de danske virksomheders evne til omstilling samt fleksibilitet. Tallene viser, at når det går dårligt på vort traditionelt største og vigtigste marked Tyskland evner de danske virksomheder at flytte eksporten til nye markeder. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\oek-sit-jlj.doc
2 LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Den seneste udvikling i ledigheden Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned tog ledigheden dog et stort hop, hvor stigningen udgjorde næsten 5.000 personer jf. figur 1, som viser den sæsonkorrigerede ledighed. Figur 1. Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed 152 152 150 150 148 148 1.000 personer 146 144 146 144 1.000 personer 142 142 140 140 138 01 02 138 Antal ledige - sæsonkorrigerede Anm. : Figuren viser udviklingen i antallet af sæsonkorrigerede ledige fra januar 2001 til september 2002. Kilde : Danmarks Statistik. Igennem første halvår 2002 faldt den sæsonkorrigerede beskæftigelse med ca. 4.300 personer. Ledigheden var i samme periode stigende med ca. 2.700 personer. Der er således gennem første halvår af 2002 sket et fald i arbejdsstyrken på omkring 1.500 personer. En del af september måneds stigning i ledigheden kan henføres til et fald i antallet af personer på aktivering jf. figur 2, som viser udviklingen i antal aktiverede korrigeret for sæsonudsving.
3 Figur 2. Antal aktiverede januar 2001 til september 2002 47000 47000 46000 46000 45000 45000 Antal aktiverede 44000 43000 44000 43000 Antal aktiverede 42000 42000 41000 41000 40000 01 02 40000 Antal aktiverede - sæsonkorr Anm. : Figuren viser udviklingen i antallet af sæsonkorrigerede antal personer, som er aktiveret i AF-regi i perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I september måned faldt antallet af personer på aktivering med omkring 2.500 personer. Stigningen i samme periode i ledigheden på 5.000 mand skyldes for en dels vedkommende altså mindre aktivering. September måneds bratte stigning i ledigheden kan genfindes i KADs, HKs og SiDs a-kasser. Stigningen i ledigheden i september måned for disse tre a- kasser var på hhv. ca. 750, 1600 og 1200 personer. Disse tre a-kasser tegner sig således for ¾ af den samlede stigning i ledigheden i denne måned. Ledigheden indenfor byggefagenes og Metals a-kasser er i september måned fortsat den svagt stigende tendens, som har kendetegnet ledigheden i disse a-kasser gennem første halvår af 2002. Den markante stigning i den samlede ledighed genfindes således ikke indenfor disse to a-kasser. Efter at have ligge nogenlunde konstant omkring 8.000 personer i 2001, steg ledigheden indenfor akademikernes a-kasse ganske voldsomt gennem 2002. Fra januar til september er den sæsonkorrigerede ledighed i denne a-kasse steget omkring 2.300 personer, og pilen peger ekstra kraftig opad i september. En medvirkende årsag hertil er givetvis fyringsrunderne og ansættelsesstoppet i centraladministrationen samt de dårlige tiden for IT-sektoren.
4 For de offentligt ansattes a-kasse er billedet er et noget andet. Ledigheden indenfor denne har gennem 2002 ligget nogenlunde konstant, men i september måned er ledigheden forøget med ca. 400 mand. Også denne a-kasse har således vist samme tendens som den samlede ledighed i september måned. Figurerne 3 til 5 viser udviklingen i de gennemgåede a-kasser. Figur 3. Ledigheden blandt byggefagene, KAD og Metal 8000 8000 7000 7000 Antal ledige 6000 5000 6000 5000 Antal ledige 4000 4000 3000 01 Ledigheden - byggefagene - sæsonkorr. Ledigheden - KAD - sæsonkorr. Ledigheden - Metals A-kasse - sæsonkorr. 02 3000 Anm. : Figuren viser den sæsonkorrigerede ledighed for medlemmer af Byggefagenes, KADs og Metals A-kasser i perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : DSTB Figur 4. Ledigheden blandt HK og SiD 26000 26000 24000 24000 Antal ledige 22000 20000 22000 20000 Antal ledige 18000 18000 16000 01 Ledigheden - HKs A-kasse - sæsonkorr. Ledigheden - SIDs A-kasse - sæsonkorr. 02 16000 Anm. : Figuren viser den sæsonkorrigerede ledighed for medlemmer af HKs og SiDs A- kasser i perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : DSTB
5 Figur 5. Ledigheden i akademikernes og de offentligt ansattes a-kasser 11000 11000 10000 10000 9000 9000 Antal ledige 8000 7000 8000 7000 Antal ledige 6000 6000 5000 01 02 Ledigheden - akademikernes A-kasse - sæsonkorr. Ledigen - FOAs a-kasse - sæsonkorr. 5000 Anm. : Figuren viser den sæsonkorrigerede ledighed for akademikernes og de offentligt ansattes a-kasse i perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De forskellige a-kassers og a-kassegruppers berøring af ledighed ses af tabel 1. Her er ledighedsprocenten for a-kasserne i september måned samt ændringen i antallet af ledige absolut og relativt - fra januar til september vist. Tabel 1. Ledigheden fordelt på A-kasser Ledighedpct. sep. Ændring jan-sep 2002 (antal personer) Relativ ændring (pct.) Selvstændige 3,2 330 6,4 Akademikernes gruppe 5,8 2.600 31,0 Funktionærer + tj.mænd 3,5 1.320 9,7 HK 6,5 1.470 8,2 Tekn. funktionærer mv. 4,7 780 10,8 Byggefagene 5,9 740 15,8 KAD 9,8-510 - 7,1 Metalarbejderne 5,2 620 13,0 SiD 8,7 580 2,5 Fremstillingsfag 6,0 50 2,3 FOA 3,8-100 - 1,5 Anm. : Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens erhvervsråd.
6 Tabellen viser stor spredning i ledighedsprocenten mellem de forskellige a- kasser. KAD topper med næsten 10 pct., men også ledighedsprocenten for SiD er ganske høj. I bunden ligger de selvstændige og funktionærerne. KAD og FOA er de eneste a-kasser, som gennem 2002 har oplevet faldende ledighed faldet er på hhv. ca. 500 personer og 100 personer. Som vist i figur 3 peger den seneste tendens dog kraftigt opad for specielt KAD. Tabel 1 viser også, at akademikerne har oplevet den største stigning i ledigheden i den betragtede periode både absolut og relativt. Den geografiske fordeling af ledighed er ikke lige. Specielt Bornholms og Nordjyllands amter ligger over landsgennemsnittet. Men også Fyns, Århus og Storstrøms amter er overrepræsenteret, hvad ledighed angår, jf. tabel 2. Ledighedsprocenten i Hovedstadsregionen ses at ligge under landsgennemsnittet. Men omvendte har ca. halvdelen af stigningen i ledigheden fra januar til september fundet sted her. Hovedstadsregionen har ligeledes oplevet den relativt største ændring i ledigheden i perioden januar til september 2002. Tabel 2. Ledigheden fordelt på amter Ledighedpct. September Stigning jan-sep (personer) Relativ ændring (pct.) Landsgennemsnit 5,3 8.800 6,3 Hovedstadsregionen 4,6 4.800 11,9 Vestsjællands amt 5,3 300 3,9 Storstrøms amt 6,3 400 5,2 Bornholms amt 9,3 0 0 Fyns amt 6,1 400 2,8 Sønderjyllands amt 5,4 500 7,8 Ribe amt 4,5 200 3,9 Vejle amt 5,1 0 0 Ringkøbing amt 4,1 0 0 Århus amt 6,3 1.800 9,2 Viborg amt 4,3 200 4 Nordjyllands amt 6,9 300 1,7 Anm. : Tabellen viser den aktuelle (september måneds) sæsonkorrigerede ledighedsprocent, stigningen i det sæsonkorrigerede antal ledige, samt den relative ændring i ledigheden fra januar til september. Hovedstadsregionen omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Kilde : Danmarks Statistik
7 Den seneste udvikling i inflationen Inflationen har de seneste måneder bevæget sig op på et relativt højt niveau, både når der måles på netto- og forbrugerprisindekset. Nettoprisindekset er i perioden fra august til oktober 2001 til samme periode 2002 steget 2,6 pct. I samme periode er forbrugerprisindekset steget 2,4 pct. Forskellen i disse prisindeks afspejler afgifter mv. Da afgifterne ikke vokser proportionalt med de øvrige komponenter i forbrugerprisindekset da punktafgifter er styk-afgifter betyder den mindre stigningstakt i nettopriserne end i forbrugerpriserne ikke, at afgifterne er faldet. Det er primært stigende priser på tjenesteydelser, som skaber stigende inflation. Som tabel 3 viser, har stigningstakten på tjenesteydelser været næsten det dobbelte af stigningstakten på varer. Tabellen viser, at specielt prisen på tjenesteydelser såsom forsikringer, uddannelse, daginstitutioner og tjenester i forbindelse med fritid er steget betydelig mere end selve nettoprisindekset. Men også prisen på kollektiv transport samt bilreparation har udvist stigninger over gennemsnittet. Som den eneste produktgruppe er prisen på medicin faldet det seneste år.
8 Tabel 3. Stigningstakten i nettoprisindekset og dets underkomponenter. Stigningstakt aug-okt 01 aug-okt 02 (%) Nettoprisindeks i alt 2,6 Varer i alt 1,7 Tjenester i alt 3,3 Fødevarer 1,6 Beklædning/fodtøj 2,6 Husleje 2,6 Vedligeholdelse af bolig 2,5 Brændsel, el, gas og varme 1,9 Boligudstyr 1,5 Medicin mv. - 0,7 Læge og fysioterapeut 2,9 Tandlæge 3,3 Transport 3,1 - Brændstof 2,3 - Autoreparation 5,2 - Kollektiv transport 5,7 Kommunikation 0,6 Større forbrugsgoder til fritid 2,4 Tjenester ifm. Fritid sport mv. 4,4 Uddannelse 9,2 Restauranter og hoteller 2,2 Andre varer og tjenester 5,3 - Personlig pleje 3,0 - Daginstitutioner mv. 4,7 - Forsikringer 10,3 - Finansielle tjenester 1,8 - Andre tjenester 2,2 Anm. : Tabellen viser stigningstakten i nettoprisindekset og dets underkomponenter for perioden aug-okt 2001 til samme periode 2002. Kilde : Danmarks Statistik. Det er både den indenlandsk skabte inflation samt den importerede inflation, som påvirker nettoprisindekset. For at vise et (tilnærmet) mål for udviklingen i de indenlandske markedsbestemte priser konstrueres et alternativt inflationsmål, kaldet den underliggende indenlandske inflation. Denne er defineret som nettoprisindekset fratrukket prisen på energi, offentlige ydelser, fødevarer, husleje og importvarer. Den underliggende inflation viser således udviklingen i enhedslønomkostningen og avancer.
9 Af nedenstående figur ses den underliggende inflation at være steget fra ca. 2 pct. i foråret 2001 til nu ca. 3½ pct. i september 2002. I samme periode har nettopriserne svinget mellem 2 pct. og ca. 2½ pct. Figur 6. Udviklingen i nettopriserne samt den underliggende inflation 4.0 4.0 3.5 3.5 Årlig stigningstakt 3.0 2.5 3.0 2.5 Årlig stigningstakt 2.0 2.0 1.5 APR 2001 JUL Nettoprisindeks OCT JAN APR 2002 Underliggende inflation JUL 1.5 Anm. : Figuren viser årsstigningstakten i den underliggende inflation samt i nettopriserne i perioden april 2001 til oktober 2002 begge målt ved 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Årsagen til, at den relativt kraftige stigning i den underliggende inflation gennem 2001 ikke slog igennem på forbrugerpriserne var, at energiprisen i samme periode faldt ganske markant. Den danske inflation målt ved det EU-harmoniserede prisindeks har henover sommeren 2002 været kraftigere end i EU, jf. figur 7. I starten af året var situationen den omvendte.
10 Figur 7. Inflationen i Danmark og i EU 2,9 2,7 Årlig stigningstakt 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 2002M01 2002M02 2002M03 2002M04 2002M05 2002M06 2002M07 2002M08 2002M09 Danmark EU-12 Anm. : Figuren viser udviklingen i den EU-harmoniserede inflation for Danmark og for EU-12. Kilde : Danmarks Statistik. En del af forskellen i inflationen mellem Danmark og EU kan sandsynligvis tilskrives forskellen i den økonomiske vækst. Den økonomiske vækst i Danmark er højere end i EU herunder specielt i Tyskland og det vil isoleret set skabe en højere inflation i Danmark end i resten af EU. Den seneste udvikling i eksporten De seneste tal for udenrigshandlen viser, at den danske vareeksport ekskl. skibe mv. er faldet 2,2 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2002 korrigeret for sæsonudsving. Trenden for industrieksporten viste opadgående tendens gennem første halvår af 2002. Herefter peger tendensen nedad. Denne tendens er vist i figur 8 sammen med den faktiske udvikling i industrieksporten.
11 Figur 8. Trenden og den faktiske udvikling i eksporten af industrivarer 32000 32000 30000 30000 mio. kr. - løbende priser 28000 26000 28000 26000 mio. kr. - løbende priser 24000 24000 22000 01 02 22000 Trenden i industrieksporten Faktiske industrieksport Anm. : Figuren viser den faktiske industrieksport samt tendensen i industrieksporten for perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd For landbrugseksporten er billedet, at tendensen i denne var nogenlunde konstant gennem 2002. Ved indgangen til 2002 er tendensen vendt til aftagende landbrugseksport en tendens som er fortsat ind i tredje kvartal 2002, jf. figur 9. Figur 9. Trenden og den faktiske udvikling i landbrugseksporten 5500 5500 5000 5000 mio. kr. - løbende priser 4500 4000 3500 4500 4000 3500 mio. kr. - løbende priser 3000 01 Trenden i landbrugseksporten faktiske landbrugseksport 02 3000 Anm. : Figuren viser den faktiske landbrugseksport samt tendensen i landbrugseksporten for perioden januar 2001 til september 2002. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
12 Til trods for denne nedadgående tendens i eksporten på det seneste, er den danske vareeksport steget, når perioden januar til september 2002 sammenlignes med samme periode i 2001. Således er vareeksporten i denne periode steget 3,4 pct. Årsagen hertil skal primært findes i den opadgående tendens i første halvår i 2002 for industrieksporten. Som tabel 4 viser, er eksportvæksten ikke ligeligt fordelt på varegrupper. Overordnet set er eksporten af landbrugsprodukter faldet næsten 7 pct., hvorimod den samlede eksport af industriprodukter er gået frem med ca. 5 pct. Tabel 4. Samlede vareeksport (udvalgte varegrupper) jan-sep 2001 til samme periode 2002 Vægt Jan.-sep. 01 til jan.-sep. 02 (pct.) Vareeksport i alt 100 + 3,4 Landbrugseksport i alt 12-6,8 - animalsk produktion 9-8,7 - herunder svineproduktion 6-13,9 - vegetabilsk produktion 2 + 1,7 Industrieksport i alt 75 + 4,9 - medicinske produkter 7 + 6,4 - kemiske produkter 6 + 3,8 - træproduktion 1-3,5 - papirproduktion 1 + 4,7 - tekstil og beklædning 5-1,4 - møbler 4-1,7 - metaller 2-6,1 - bearbejdede metalvarer 3 + 3,7 - transportmidler 3 + 20,1 - maskiner og instrumenter 27 + 4,2 Anm. : Tabellen viser ændringen i udvalgte underkomponenter i vareeksporten fra januar til september 2001 til samme periode 2002 målt i priser. Vægtene angiver andelen af underkomponentens andel af den samlede eksport i 2001. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den faldende værdi af landbrugseksporten kan hovedsageligt henføres til faldende priser på svinekød. En del af dette fald i prisen kan dog betragtes
13 som en tilbagevenden til en normal situation. I 2001 lå indtjeningen på svineeksporten relativ høj pga. frygten for kogalskab. Denne frygt skabte en forøget efterspørgsel efter svinekød. Når faren for kogalskab er drevet over, vil også efterspørgselen efter svinekød falde og dermed også prisen. Dette vil medføre aftagende indtjening på svineeksporten. Under den samlede eksport af industriprodukter er eksporten af transportmidler steget mest. Beløbsmæssigt tæller denne varegruppe dog ikke meget. Den tungeste post målt på dette er eksporten af maskiner og instrumenter, som er steget lidt over 4 pct. Under denne post er specielt eksporten af instrumenter til telekommunikation steget markant med omkring 40 pct. De sektorer, som herhjemme rammes hårdest af den internationale afmatning, ses at være metal- og træindustrien, men også møbel- og tekstilindustrien oplever aftagende eksport. Derimod er der fremgang i eksporten af medicinske og kemiske produkter, og også papirindustrien oplever stigende eksport. Eksporten til vores største samhandelspartner - Tyskland - udvikler sig ikke godt. I perioden januar september 2001 til samme periode i år er den samlede vareeksport til Tyskland faldet 1,7 pct. Dette tal dækker over et fald i landbrugseksporten på næsten 12 pct. og en svag stigning i eksporten af industriprodukter på ca. 2 pct. Eksporten til hovedmarkederne er vist i figur 10.
14 Figur 10. Eksporten fordelt på hovedmarkeder jan-sep 01 til jan-sep 02 25 20 15 Ændring (pct.) 10 5 0-5 -10-15 -20 Tyskland Sverige England USA Norge Vareeksport i alt landbrugvarer industrivarer Anm. : Figuren viser ændringen i den samlede vareeksport samt eksporten af landbrugs- og industriprodukter til vore væsentligste handelspartnere for perioden januar til september 2001 til samme periode i 2002. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figuren viser, at også eksporten til USA har det sløjt. Den samlede vareeksport er faldet næsten 7 pct., og faldet dækker over både faldende eksport af landbrugs- og industriprodukter. Eksporten til Sverige, Norge og England har i den betragtede periode udviklet sig positivt. Specielt har eksporten til Norge været kraftigt stigende - 12 pct. er den samlede eksport steget med. Det er primært eksporten af industriprodukter herunder specielt medicinske produkter samt maskiner og instrumenter der trækker den samlede eksportvækst. Den samlede stigning i vareeksporten til Sverige skyldes både stigende eksport af vegetabilske landbrugsvarer samt industriprodukter. Også på dette marked oplever medicinindustrien stigende eksport, men også papirindustrien følger pænt med. Til England er eksporten samlet steget omkring 8 pct. Det, som sikrer denne vækst, er eksporten af industrivarer specielt maskiner og instrumenter samt medicinske produkter, som er steget hhv. 20 pct. og 33 pct. Land-
15 brugseksporten både den animalske og den vegetabilske - er derimod faldet med 13 pct. samlet set. Den danske eksports fordeling på lande afspejler de danske virksomheders evne til omstilling samt fleksibilitet. Tallene viser, at når det går dårligt på vort traditionelt største og vigtigste marked Tyskland evner de danske virksomheder at flytte eksporten til nye markeder. Dette ses specielt ved, at eksporten til Norge er i så kraftig fremgang, som den er.