Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2 Fælles for 1. 2. og 3. praktikperiode...2 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation...2 Forslag til læringsmål:...2 2. praktikperiode Den pædagogiske institution...2 Forslag til læringsmål:...2 3. praktikperiode Den pædagogiske profession...2 Forslag til læringsmål...2 Specialisering Børn og Unge...2 Litteraturliste...2 1
Børnehaven Gl. Struervej Gl. Struervej 14 7500 Holstebro 9611 6370 Gl.Struervejs.Boernehave@holstebro.dk www.holstebro.dk Leder og praktikansvarlig: Susanne Eg Praktikvejledere: Grete Villadsen, Hanne Grøn, Bodil Andreassen og Benjamin Dybdal Institutionstype Børnehaven Gl. Struervej er en kommunal børnehave jvf. dagtilbudsloven, der modtager børn i alderen 3-5 år. Børnehaven er normeret til 34 børn, derudover har vi en specialgruppe, med plads til 4-6 børn med særlige behov. Vi samarbejder med talepædagoger og psykologer fra PPR, støttekorpset, sagsbehandlere og diverse skoler. I børnehaven er der ansat 1 leder, 1 souschef, 6 pædagoger, 1 medhjælper og 1 pædagogstuderende. I specialgruppen er der ansat 4 pædagoger. Den studerende er tilknyttet den almene børnegruppe i børnehaven. Børnehaven Gl. Struervej er centralt beliggende i Holstebro, cirka 7 minutters kørsel fra centrum. Børnehavens åbningstid er 6.15 16.45, fredag 6.15-15.45. Institutionen følger kommunens retningslinjer i forhold til ferielukning og lukkedage. Arbejdsmetoder Børnehavens pædagogik tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Læreplanerne indeholder seks forskellige temaer. Vi har ekstra fokus på to af disse temaer, et år ad gangen. Vi har som noget særligt oprettet nogle læringsgrupper, hvor vi har opdelt børnene i grupper af 3-8 børn, hvor en pædagog arbejder med specifikke emner og hvor man har mulighed for fordybelse i forskellige læringsmål, problematikker og aktiviteter. 2
Vi arbejder i læringsgrupper tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-11, i ulige uger. Emnerne kunne være mobning, opstart i børnehaven, relationer børnene i mellem, fortælling osv. Vi bruger legepladsen som udendørs eksperimentarium. Vi ser legepladsen som et rum, hvor børnene har mulighed for at undersøge, opleve og fordybe sig i forskellige aktiviteter og lege, så de derigennem får stimuleret fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Arbejdsforhold for den studerende Børnehaven Gl. Struervej modtager 2 pædagogstuderende årligt. Vi modtager studerende fra alle tre praktikperioder. Arbejdstiden er gennemsnitligt 32,5 timer om ugen. Den studerende får 1½ times vejledning om ugen. Den studerende har en primær vejleder, men vil blive vejledt af flere pædagoger, ud fra specifikke kompetencer. Eksempler på emner i vejledning kunne være: Den aktuelle børnegruppe Forældresamarbejde Ledelse og organisation Personalesamarbejde Konflikthåndtering Husets pædagogik og praksis, herunder lærerplaner Pædagogens forskellige opgaver Uderummet som pædagogisk redskab Sprogvurdering Etik og moral For anden og tredje praktikperiode indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Der arbejdes efter en 6 ugers rulleplan, hvor arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 16.30. Derudover forventes det, at den studerende deltager i personalemøder og diverse arrangementer uden for normal åbningstid. 3
Uddannelsesplan Fælles for 1. 2. og 3. praktikperiode Studerende på Gl. Struervej har i 1. praktikperiode medansvar, og i 2. og 3. praktikperiode ansvar for at lave dagsorden og skrive referat af vejledningen. Vi forventer at den studerende møder forberedt til vejledningen og forpligter sig til at udarbejde og vedligeholde sit praktikdokument. Den studerende skal orientere det øvrige personale om praktikkens forløb. Den studerende er i en læreproces og skal dermed være modtagelig for vejledning, kunne modtage konstruktiv kritik og forholde sig reflekterende i forhold til både det pædagogiske arbejde og egne handlinger. Vi forventer at den studerende er aktivt deltagende i det daglige arbejde, og er åben, nysgerrig og spørgende over for institutionens pædagogik. Det forventes at den studerende er opsøgende i forhold til relevant litteratur omhandlende børns normaludvikling (3-6 år), anerkendende pædagogik og pædagogiske læreplaner. Tavshedspligtserklæring underskrives første arbejdsdag og vi forventer loyalitet overfor institutionens værdigrundlag. Der er, i praktikken, mulighed for at arbejde med alle tre linjefag. 4
1. Praktikperiode Den pædagogiske relation Vi forventer at den studerende i 1. praktikperiode Får indblik i, hvordan dagligdagen i gruppen fungerer. Gøre sig erfaringer med, hvad man kan kræve af børn mellem 3 og 6 år. Er nærværende og formår at indgå i relationen til det enkelte barn og reflektere over sin egen rolle. Får en begyndende situationsfornemmelse i forhold til børn, forældre og medarbejdere i gruppen og udviser ansvarlighed, omsorg og respekt for det enkelte individ. Afprøver færdigheder i at iagttage børn i forskellige situationer både mundtligt og skriftligt. Indgår i et samarbejde med forældre og medarbejdere i huset. Kan planlægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet med en mindre gruppe børn. Opøver et begyndende overblik. Får indblik i og afprøver forskellige måder at løse konflikter på. Bliver bevidst om egne stærke og svage sider og arbejder med dem. Forslag til læringsmål: Hvad: At kunne indgå i, samt udvikle relationer til børnene. Hvorfor: Fordi det er vigtigt at være bevidst om hvilken betydning samspillet/relationen har i det pædagogiske arbejde. Hvordan: Ved at indgå i det daglige pædagogiske arbejde. Være nærværende, udvise interesse og engagement i samspillet med børnene, gennem iagttagelser og vejledning. Eksempel: Hverdagens praktiske situationer, som f.eks. af- og påklædning i garderoben, giver gode muligheder for at etablere og udvikle barn/voksen relationer og er samtidigt afsæt for den studerende til at reflektere over egen rolle i samspillet og betydningen for relationer. 5
2. praktikperiode Den pædagogiske institution Vi forventer at den studerende i 2. praktikperiode Lærer børnehavens pædagogik at kende og forholder sig reflekterende i forhold til den. Tager initiativ og medansvar i hverdagens gøremål, både praktisk og pædagogisk arbejde. Er bevidst om relationens betydning og bruger denne viden i sit pædagogiske arbejde. Har forståelse for det enkelte barn og er i stand til at respektere og rumme det. Udvikler teori praksisforståelse gennem iagttagelser, pædagogiske drøftelser og egne overvejelser. Indgår aktivt i forældresamarbejdet, med mulighed for at den studerende deltager i en planlagt forældresamtale. Tager aktiv del i personalesamarbejde. Planlægger, udfører og evaluerer pædagogiske opgaver/aktiviteter, som beskrives i en skriftlig opgave. Arbejder med at tydeliggøre egne grænser blive bevidst om stærke og svage sider. Forslag til læringsmål: Hvad: At den studerende selvstændigt tilrettelægger et pædagogisk forløb, med en gruppe børn. I forløbet evaluerer og reflekterer over dette med vejleder. Hvorfor: For at blive bevidst om betydningen af et pædagogisk forløb i børnegruppen. Dvs. at lære børnenes sociale samspil at kende, være i stand til at motivere, finde ud af børnenes lyst og evne til at indgå i aktiviteten. Samt bruge de pædagogiske læreplaner i praksis. Hvordan: Gennem dialog med vejleder skabe rammer for forløbet. Den studerende har ansvaret for indhold og udførelsen af aktiviteten. Den studerende og vejleder evaluerer og reflekterer over forløbet. Eksempel: Et musikforløb med en mindre gruppe børn, giver mulighed at iagttage og evaluere på hvad børnene kan og hvordan de fungerer sammen. Samtidig kan den studerende blive mere bevidst om sin egen personlige og faglige kompetencer. 6
3. praktikperiode Den pædagogiske profession Vi forventer at den studerende i 3. praktikperiode Skal have indsigt i praktikstedets samfundsmæssige betydning og placering, samt indsigt og forståelse for organisations og ledelsens betydning for nye handlemuligheder. Indgår i meningsfyldte og udviklende relationer med børnene. Gør sig overvejelser og refleksioner og deler dem med institutionens øvrige personale. Udvikler teori/praksis forståelse gennem pædagogiske drøftelser og egne overvejelser, for derigennem at opnå en faglig identitet og bevidsthed om den pædagogiske opgave. Indgår aktivt i det daglige forældresamarbejde, samt reflekterer over forældrekontakten. Derudover i samarbejde med vejlederen kunne arrangere og bistå forældresamtaler. Udviser ansvarlighed, engagement og initiativ i forhold til samarbejdet i personalegruppen. Har overblik og iværksætter forløb/aktiviteter der tager udgangspunkt i børnenes behov, udvikling og kompetenceniveau. Selvstændigt skal indgå i konfliktløsninger, samt reflekterer og udreder årsag og sammenhæng. Forslag til læringsmål Hvad: At den studerende har forståelse for og kan reflektere over institutionens praksis og går i dialog om dette med det øvrige personale Hvorfor: For at blive bevidst om egen og andres praksis, at kunne se tingene i et bredere samfundsmæssigt og pædagogiske perspektiv og derigennem skabe sin egen fagidentitet. Hvordan: Med udgangspunkt i sin pædagogiske viden, at dele sine refleksioner og iagttagelser med sine kollegaer. Gennem dialog i hverdagen, til vejledningen og på personalemøder. Eksempel: I læreplanen står der at vi prioriterer relationsopbygningen. Hverdagens praktiske situationer giver mange muligheder for refleksioner over den pædagogiske 7
prioritering af ressourcer. Af- og påklædning i garderoben, som ofte kan være kaotisk, kan være et eksempel. Specialisering Børn og Unge I børnehaven Gl. Struervej er der mulighed for specialisering indenfor området Børn og Unge. Herunder kan vi se nogle muligheder i børnehaven for at sætte fokus på: Forældresamarbejde Mobning Relationer Læreplaner Arbejde i og med Læringsgrupper Krop og bevægelse Sociale kompetencer Personlige kompencer Kulturelle udtryksformer og værdier Sundhed Evidensbasserede programmer Natur og naturfænomener Sproglig udvikling og kommunikation Udeliv Litteraturliste Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog Bek. nr. 220 af 13/03/2007 Lov om uddannelse til professionsbachelor som pædagog Lov nr. 315 af 19/04/2006 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) - Lov nr. 501 af 06/06/2007 8