Forpagtningskontrakt. (forpagter)



Relaterede dokumenter
Forpagtningsaftale mellem. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre (i det følgende benævnt bortforpagteren)

Forpagtningsaftale for Sportscafeen i Vallensbæk Idrætscenter

Forpagtningsaftale. Mellem. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre (i det efterfølgende benævnt som bortforpagteren)

Forpagtningsaftale. Mellem. Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring. (herefter benævnt Bortforpagter) Navn Adresse By

Kuverten skal være tydeligt mærket Tilbud på forpagtning må kun åbnes af Indkøbsafdelingen.

Forpagtningskontrakt

Forpagtningskontrakt vedrørende Farum Svømmehals Cafe Mette Jacobsen

Forpagtningskontrakt

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD

BETINGET TIDSBEGRÆNSET FORPAGTNINGSKONTRAKT. NN vej by Cpr.nr. (herefter Forpagter )

Forpagtningskontrakt vedr. restaurationsvirksomheden Furesø Marina/Marina Furesøbad

FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014

L E J E K O N T R A K T

FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/)

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODEN

Rengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX

FORPAGTNINGSKONTRAKT NR

Forpagtningsaftale (jordforpagtning)

Forpagtningsaftale Heaterhill Kiosken

FORPAGTNINGSKONTRAKT. Ejendomsafdelingen (herefter benævnt bortforpagter)

Bilag 1 FORPAGTNINGSKONTRAKT FOR TANKANLÆG BELIGGENDE BOGENSE HAVN OG MARINA. Nordfyns Kommune v/bogense Havn og Marina Sejlerkajen Bogense

F O R P A G T N I N G S K O N T R A K T. for. arealer uden bygninger

Mellem Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, Gyldenløvesgade 15, 1502 København K, i det følgende kaldet ejer

Kontrakt om leje af dele af Egeparken

Mellem. Den selvejende institution Danhostel Faxe Vandrerhjem. Østervej Faxe. Cvr.nr (herefter lejer) Faxe Kommune.

Forpagtningsaftale Strandcaféen/Kiosken

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2

Det forpagtede. Det forpagtede omfatter cafekøkken, 2 lagerrum på hhv. 8m2 og 20m2 og serveringsområde.

BETINGET TIDSBEGRÆNSET FORPAGTNINGS- KONTRAKT

FORPAGTNINGSKONTRAKT

FORPAGTNINGSAFTALE. Der er mellem Nordfyns Kommune Østergade 22, 5400 Bogense. cvr.: (herefter kaldet bortforpagter) cvr.

Forpagterne kan lave udendørs servering, såfremt dette er foreneligt med eventuelle myndighedskrav eller andet.

Vedtægter for bestillingskontoret Grenaa Taxa

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor

Kontrakthaver forpligter sig ved nærværende kontrakt til at levere de i kontrakten nævnte ydelser på de beskrevne vilkår og til de anførte priser.

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9

FORPAGTNINGSKONTRAKT. (Jordforpagtning) Mellem. XX som forpagter

ERHVERVSLEJEKONTRAKT

Ballerup Kommune udbyder udlejningen af cafeteriet i Ballerup- Skovlunde Fodbolds klubhus, Marbækvej 12, 2750 Ballerup

ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM. [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden")

3. Kort beskrivelse af Bogense Havn og Marina:

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER. Mellem ovenstående parter indgås følgende forpagtningsaftale for det areal, der er beskrevet i 3

Eksempel på kontrakt UDEN betalingsrettigheder FORPAGTNINGSKONTRAKT

Mellem Halsnæs Kommune og nedenstående bruger indgås følgende brugsretsaftale vedrørende brug af lokaler. Kontaktperson: Klaus Kolberg

1 Kontrakt vedr. levering af vaskemaskiner og tørretumblere til Næstved Kommunes boligadministration

Udbud - kørsel med affaldscontainere. Kontrakt

Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere)

FORPAGTNINGSAFTALE Aftale om forpagtning af Græsareal vest for Ravnebjerggyden. 1 AFTALENS PARTER

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Standard lejekontrakt

Odense Kommune Kulturmaskinen Farvergården Odense C (i det følgende kaldet bortforpagteren/kulturmaskinen),

VEDTÆGTER FOR BESTILLINGSKONTORET. TAXI 4x27 (Aarhus)

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

Brugsaftale. indgås hermed brugsaftale for ejendommen Ryetvej 17, 3500 Værløse, som ejes af Furesø Kommune. Formål. Omfang

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

Forslag til lejekontrakt

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN. Tidsbegrænset LEJEKONTRAKT

FORPAGTNINGSKONTRAKT

KONTRAKT. mellem. Guldborgsund Vand A/S CVR. nr Gaabensevej Nykøbing F. [Indsættes ved kontraktindgåelsen]

Eksempel på kontrakt MED betalingsrettigheder FORPAGTNINGSKONTRAKT

TIDSBEGRÆNSET ERHVERVSLEJEKONTRAKT (Ikke-erhvervsbeskyttet lejekontrakt)

Salgs- og leveringsbetingelser for Bekidan Maskinfabrik A/S

Kontrakt på kantinedrift på Ellegårdvej 25A, 6400 Sønderborg

(Udkast af NB kommentarer) BRUGSRETSAFTALE

ZACHER. AGENTURAFTALE (Ydelser og produkter) J.nr Parterne. Mellem

Udkast til Forpagtningsaftale

Vedtægter. for. E/F Ejerforeningen Femkanten

Bilag 3 Udkast til rammeaftale

Meddelelse nr. 1. Svar på spørgsmål. til. udbud af batterier til høreapparater

Lejeaftale. Aftalens Parter

Standardvilkår. for lejekontrakter med Frederikshavn Kommune for landbrugsarealer uden bygninger af juni Indholdsfortegnelse:

Vedtægter for VP SECURITIES A/S

Mellem Furesø Kommune, som ejer, og forpagter Flemming Andersen, Fruegård, Lejrvej 6, Kr. Værløse, 3500 Værløse, er indgået følgende

Forpagtning Aftalen mellem bortforpagter og forpagter

Gasleverandøraftale. mellem. Distributionsselskabet. Gasleverandøren

Aftale om FRIT LEVERANDØRVALG INDKØB/VAREUDBRINGNING

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser

Pladekontrakt. Skabelon til: Aftale om indspilning og -udgivelse af fonogram. imellem. Pladeselskabs navn, kontaktperson: Adresse, telefon/fax:

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR LEDERE

Rammeaftale mellem Danmarks Rejsebureau Forening DRF og Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervet HORESTA

Revideret tilbud på køb af storparcel i Trekroner

UDBUD vedrørende. fodbehandling. Indgåelse af prisaftale vedrørende fodbehandling, bevilget til pensionister i Skanderborg Kommune

Udkast til betinget købsaftale. Ådalsparkvej Rungsted Kyst. 1. Overdragelse af ejendommen og vilkårene herfor. 1.1 Ejendommen, der overdrages

BETINGET UDBYGNINGSAFTALE

FORPAGTNINGSAFTALE 1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODEN 3 FORPAGTNINGENS GENSTAND

Lejekontrakt. Lejekontrakt

Transkript:

Forpagtningskontrakt Mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (bortforpagter) & (forpagter) Vedrørende driften af Restaurant Halvleg i Frihedens Idrætscenter, Cafeteriet i Avedøre Idrætscenter samt kiosken på Isstadion og kioskerne i Istræningshallen/Curlinghallen og Hvidovre Friluftsbad. 1 Parterne Mellem undertegnede Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (Herefter benævnt bortforpagteren) Og medunderskrevne (Herefter benævnt forpagter) Indgås hermed følgende forpagtningskontrakt 2 Det forpagtede 2.1. Nærværende aftale vedrører den i Frihedens Idrætscenter indrettede restaurant/cafeteria, cafeteriet i Avedøre Idrætscenter samt kiosken på isstadion og kioskerne i istræningshallen/curlinghallen og Hvidovre Friluftsbad. Forpagtningen omfatter brugsret til følgende lokaler: Køkkenområde - FIC Køkkenområde - AIC Serveringsområde - FIC Serveringsområde - AIC Køkkendepot - FIC Køkkendepot - AIC Kiosk på isstadion Kiosk i istræningshal/curlinghal Kiosk Hvidovre Friluftsbad Kølerum Opbevaringsrum Kontor 57,3 M2 31 M2 279,3 M2 8 M2 14 M2 22 M2 17,9 M2 13,4 M2 49 M2 14 M2 14 M2 8 M2

2.2. Det forpagtede omfatter endvidere brugsretten til det tilhørende inventar, med de dertil installerede maskiner og andet fast inventar, service, øvrige driftsmidler m.v., således som dette forefindes ved forpagtningsperiodens start. Bortforpagteren oplyser herved, at samtlige til lokalerne hørende driftsmidler er i brugbar stand på tidspunktet for overtagelse. Forpagteren kan ikke i forpagtningsperioden stille yderligere krav til udstyr og stand. 3 Driften af det forpagtede 3.1. Forpagteren skal i forpagtningsperioden, under hensyntagen til funktionerne i Frihedens Idrætscenter: tilberede og sælge kold og varm mad, drikkevarer m.v., i Restaurant Halvleg til brugerne af Frihedens Idrætscenter. sælge kioskvarer i kioskerne på isstadion og istræningshallen/curlinghallen samt Hvidovre Friluftsbad og Avedøre Idrætscenter. forestå udlejning af skøjter fra kioskerne på isstadion og i istræningshallen/curlinghallen i den offentlige åbningstid. Forpagteren skal til alle tider være opmærksom på og bidrage til den integrerede funktion, som det forpagtede har i andre aktiviteter i Frihedens Idrætscenter. Forpagteren skal i Restaurant Halvleg udbyde et varieret udbud af sædvanlige gode og sunde, varme og kolde retter i overensstemmelse med det sortiment, der er blevet tilbudt i forbindelse med forpagtningsudbuddet, og det skal være muligt at købe frugt, slik og snacks m.v. Udbuddet af drikkevarer skal være cafeterialignende med øl, vin, sodavand, kildevand og kaffe/te. I kioskerne skal forhandles sædvanlige kioskvarer. Forpagteren er pligtig til at udøve virksomhed overalt inden for området og skal kunne servicere arrangementer i Frihedens Idrætscenter i form af eksempelvis morgenmad, buffeter, middage m.v. efter aftale med Idrætscenteret og dets brugere. 3.2. Brugerrådene i Frihedens og Avedøre Idrætscenter er rådgivende over for forpagteren m.h.t. varesortiment og prisfastsættelse. 3.3. Pris for udlejning af skøjter udgør kr. 25 pr. par. Ændringen af udlejningsprisen skal forinden aftales med bortforpagteren ved Kultur- og Fritidsafdelingen. 3.4. Restaurant Halvlegs åbningstider skal følge Frihedens Idrætscenters åbningstider. Forpagteren skal drive almindelig restaurationsvirksomhed hele året. I perioden 1. juni 15. august er forpagteren frit stillet m.h.t. åbningstid, men skal i perioden, efter anmodning fra bortforpagteren ved halinspektøren i Frihedens Idrætscenter, holde åbent ved stævner eller andre arrangementer. Kioskerne på isstadion og istræningshallen/curlinghallen, Hvidovre Friluftsbad og i Avedøre Idrætscenter skal være åbne i den offentlige åbningstid og i øvrigt efter behov.

3.5. Forpagteren kan drive diner transportable eller lignende i det omfang, det er foreneligt med den øvrige åbningstid. 3.6. Teatersalen og Fællesklublokalet kan efter aftale med Idrætscenterets halinspektør benyttes af forpagteren til selskaber og private arrangementer, når lokalerne ikke er reserveret til andre formål. Forpagteren har desuden brugsret til boldhallen i Frihedens Idrætscenter 4 gange årligt mod et fast beløb på kr. 10.000 pr. gang inkl. moms. 3.7. Forpagteren kan via interbook reservere lokaler og vil hurtigst muligt derefter få en bekræftelse fra halinspektøren/lokaleadministrationen. 3.8. Såfremt forpagteren ønsker at anvende faciliteterne til andre formål, skal dette skriftligt godkendes af bortforpagteren. Omsætningen ved en sådan anden anvendelse indgår ved en beregning af forpagtningsafgiften efter pkt. 8. 3.9. Forpagteren er som minimum forpligtiget til at servicere automaterne i Avedøre Idrætscenters åbningstider. 3.10. Forpagteren har ret til at holde åbent ved turneringer og andre arrangementer i Avedøre Idrætscenter. 3.11. Forpagteren har efter aftale med Avedøre Idrætscenter mulighed for at benytte forhallen vederlagsfrit, samt leje boldhallen og 2 gymnastiksale til arrangementer, fester og lignende for et fast beløb pr. gang. 3.12. Forpagteren skal opstille automater i Avedøre Idrætscenter med et varieret udbud af snacks, frugt og lignende. Udbuddet af drikkevarer skal være cafeterialignende med øl, vin, sodavand, kildevand, kaffe m.m. 3.13. Forpagteren skal personligt forestå forpagtningen, eventuelt med en ægtefælles eller en anden af bortforpagteren godkendt person som bestyrer. Forpagteren må ikke, helt eller delvist, fremleje det forpagtede til andre. I åbningstiden skal der altid være en ansvarlig og myndig repræsentant for forpagteren med kendskab til virksomhedens drift til stede i restaurant-/cafeteriaområdet. 3.14. I forpagtningsperioden har forpagteren ret og pligt til at anvende Restaurant Halvleg s hidtidige navn. Retten til navnet tilhører bortforpagter, og forpagteren kan efter forpagtningsforholdets ophør ikke gøre nogen form for rettigheder gældende vedrørende navnet. Ændring af Restaurant Halvleg s eksisterende navn eller påtagelse af et nyt navn kræver bortforpagterens godkendelse. 3.15. Fast skiltning og udsmykning må kun finde sted med bortforpagterens godkendelse. Der må ikke opstilles nogen form for spilleautomater i det forpagtede. 4 Eneret 4.1. Forpagteren har eneret til såvel café- og restaurationsvirksomhed som salg af mad og drikkevarer i Frihedens Idrætscenter, Avedøre Idrætscenter, kiosken på Isstadion, kioskerne i Istræningshallen/Curlinghallen og Hvidovre Friluftsbad.

I Frihedens Idrætscenters klublokaler må der kun medbringes mad og drikkevarer til eget forbrug, og der må ikke afholdes arrangementer på sammenskudsbasis eller andre større arrangementer uden det på forhånd med en passende varsel er aftalt med forpagteren. 4.2. Undtaget er: Foreninger med fast tilknytning til Frihedens Idrætscenter, der har ret til salg af øl, vand, varme drikke og slik til egne medlemmer i egne lokaler og til egne stævner og kampe i egne lokaler. Engstrandskolens egne arrangementer i skolesalen. Servicering af Idrætscentrenes personale. 4.3. Ved større arrangementer, som Kommunalbestyrelsen selv er ansvarlig for, er der mulighed for at forhandling med forpagteren om arrangementets afvikling, herunder en fordeling af arbejdsopgaverne. 4.4. Det forudsættes, at der i øvrigt udvises den fornødne konduite og fleksibilitet i forhold til brugerne af Frihedens Idrætscenter. 5 Forpagterens opfyldelse af myndighedskrav m.v. 5.1. Det forpagtede skal drives på ansvarlig måde under overholdelse af reglerne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. samt under iagttagelse af alle myndighedsforskrifter. Forpagteren er ansvarlig for, at køkken og serveringsarealer fremstår indbydende og rene. Der lægges afgørende vægt på en upåklagelig hygiejnestandard. Der skal anvendes miljørigtige rengøringsmidler. Det er en forudsætning, at forpagteren til enhver tid overholder myndighedernes krav om hygiejne og kvalitet såvel anvendt i råvarer og halvfabrikata som i produktionslokaler og opbevaringsrum. Omkostningerne i forbindelse med Fødevarestyrelsens/Fødevarekontrollens lovpligtige tilsyn afholdes af forpagter. 5.2. Forpagteren er i øvrigt forpligtet til at overholde almindelige love og bestemmelser, herunder også alle særlige arbejds-, miljø og sundhedsregler, der gælder for driften af det forpagtede. 6 Trafikale forhold Der er til forpagteren reserveret to afmærkede parkeringspladser / parkeringstilladelser til parkering bag Frihedens Idrætscenter ved udgang til teatersalen. 7 Dialog- og oplysningspligt 7.1. Forpagteren er forpligtet til at samarbejde med brugerrådet og halinspektøren i Frihedens Idrætscenter, og det forventes, at forpagteren viser den nødvendige smidighed og samarbejdsvilje i den forbindelse. Der afholdes ét årligt møde med deltagelse af forpagteren og bortforpagteren. Forpagteren er desuden forpligtet til - efter anmodning herom at deltage i dialogmøder med bortforpagteren og brugerrådet. Forpagteren skal desuden efter anmodning deltage i møder med halinspektøren i Frihedens Idrætscenter.

7.2. Bortforpagteren har til enhver tid adgang til det bortforpagtede. Bortforpagteren har til enhver tid ret til at kræve sig meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne føre tilsyn med, at driften foregår på forsvarlig måde, og at bestemmelserne i henhold til nærværende kontrakt overholdes. 7.3. I forbindelse med forpagtningsforholdets ophør, uanset årsag, og derved et eventuelt nyt udbud af forpagtningen, er forpagteren forpligtet til at give bortforpagteren enhver relevant oplysning vedrørende driften, inventar, personale m.v. 8 Sikkerhedstilladelse 8.1. Senest en uge efter bortforpagterens accept af forpagterens bud på nærværende forpagtningskontrakt stiller forpagteren en sikkerhed på 70.000 kr. Sikkerhedsstillelsen kan ske ved kontant depositum eller i form af bankgaranti på anfordringsvilkår og i øvrigt med en sådan udformning, som kan godkendes af bortforpagteren. Sikkerhedsstillelsen tjener som sikkerhed for forpagterens opfyldelse af enhver af sine forpligtelser. Efter forpagtningskontrakten, herunder betaling af forpagtningsafgift, refusionsbeløb eller andre skyldige beløb som bortforpagterens krav mod forpagteren ved forpagtningsforholdets senere ophør m.v. 8.2. Ved forpagtningskontraktens ophør frigives beløbet til forpagter med fradrag af forpagters økonomiske udestående i henhold til forpagtningskontrakten. Tilsvarende skal sikkerhedsstillelse i form af en bankgaranti vedblivende at bestå, indtil bortforpagter efter den endelige opgørelse af økonomiske udeståender i henhold til kontrakten er blevet fyldestgjort for ethvert tilgodehavende eller har givet den garantistillende bank eller kautionsforsikringsselskab meddelelse om, at der ikke rejses krav i henhold til garantien. 9 Forpagtningsgift 9.1. Forpagtningsafgiften udgør (indsættes senere) % af den månedlige bruttoomsætning (opgjort ekskl. udgående moms og afgifter af tobaksvarer og spiritus), dog minimum (indsættes senere) kr. pr. måned. Omsætningen beregnes af al virksomhed, som foretages af forpagter i det forpagtede, herunder diner transportable og udlejning af skøjter. Betalingen forfalder månedsvis bagud med 30 dages netto forfald. 9.2. Efter 12 måneders drift af det forpagtede tages forpagtningsafgiftens størrelse og beregning op til fornyet forhandling mellem bortforpagteren og forpagteren. Bortforpagteren tager initiativ hertil. Forhandlingerne har til formål ud fra en vurdering af omsætningen i den forgangne periode evt. at justere bestemmelsen i stk. 1. En aftalt justering af forpagtningsafgiftens størrelse og beregning anføres i en allonge til denne aftale. 9.3. Forpagteren kan ikke tilbageholde forpagtningsafgiften helt eller delvist eller foretage modregning heri til dækning af krav, som forpagteren måtte mene at have mod bortforpagteren eller andre. 10 Omkostninger ud over forpagtningsafgift 10.1. Forpagteren bærer alle omkostninger, som er forbundet med driften af det forpagtede, herunder personalelønninger, omkostninger ved Fødevarestyrelsens/Fødevarekontrollens lovpligtige tilsyn, el, vand, varme afgifter til det offentlige, forsikringspræmier, telefon, rengøring, vedligeholdelse og renovation.

Forpagteren er således ansvarlig for rengøring af det forpagtede med undtagelse af serveringsområdet. Dog er forpagteren pligtig at sørge for oprydning i serveringsområdet, før stedet forlades om aftenen. 10.2. Som betaling for el, vand, varme og rengøring i lokalerne, der i alt er på 528 m2, opkræves af bortforpagteren en prisreguleret ydelse, der pr. 1. januar 2014 udgør 12.227 kr. pr. måned. Betalingen forfalder månedsvis bagud med 30 dages netto forfald. Ydelsen reguleres den 1. januar hvert år med ændringen i KL s pris- og lønskøn. Forpagteren er fritaget for betaling af forbrugsafgifter i juni, juli og august måned hvert år. Såfremt bortforpagteren i forpagtningsperioden beslutter at opsætte selvstændige målere for forbrug af el, vand og varme i det forpagtede, skal forpagteren i stedet betale el, vand og varme i henhold til det målte forbrug. 10.3. Forpagteren betaler renovation på kr. 2.000 pr. måned. Forpagteren er fritaget for betaling af renovation i juni, juli og august måned hvert år. 10.4. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udfærdiges af bortforpagteren sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende driftsudgifter, som skal afholdes af forpagteren mv. saldoen på refusionsopgørelsen betales kontant senest 1 måned efter overtagelsesdatoen eller det senere tidspunkt, hvor refusionsopgørelse foreligger. Ved forpagtningsaftalens ophør udfærdiges der tilsvarende refusionsopgørelse med overtagelsesdagen ved ophøret som skæringsdato. 11 Ansvars- og forsikringsforhold 11.1. Forpagteren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver person- og tingskade, som måtte opstå i forbindelse med forpagtningen. 11.2 Forpagteren er i aftaleperioden forpligtet til at tegne følgende forsikringer, men forpagterens erstatningskrav er ikke begrænset til dækningssummerne heri: Erhvervsforsikring, herunder driftstabsforsikring Arbejdsskadeforsikring af medarbejdere omfattende arbejdsulykke og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) Erhvervsansvarsforsikring, herunder produktansvarsforsikring Forpagteren skal tilsende bortforpagteren kopi af relevante forsikrings policer. 11.3 Bortforpagterens bygninger, inventar og løsøre er omfattet af kommunens generelle forsikringsordninger. Forpagteren skal straks informere bortforpagteren om enhver skade på bygninger, inventar og løsøre. 11.4 Ved skade, der umuliggør brugen af det forpagtede til sit formål i en periode, der overstiger længden af driftstabsdækningen, ophæves kontrakten, uden at der kan gøres krav gældende over for den anden part. Såfremt det forpagtede genopføres med drift af restaurant/cafeteria samt kiosker for øje, har forpagteren ingen særlig fortrinsret til eventuel forpagtning herfra.

11.5. I tilfælde af force majeure, herunder strejke og lockout, som forhindrer kontraktens opfyldelse, bortfalder parternes forpligtelser i det omfang og så længe force majeuren er tilstede. Den af parterne, der ønsker at påråbe sig force majeure, skal give den anden part meddelelse herom skriftligt, så snart force majeuren kendes eller konstateres, medmindre force majeuren i sig selv umuliggør meddelelsen. Er force majeuren isoleret til forpagterens virksomhed, eller områder forpagteren bærer risikoen for, kan bortforpagteren kontrahere til anden side, så længe force majeuren er tilstede. Hvis force majeuren er af sådan en karakter eller har sådan en varighed, at kontraktens endelige opfyldelse må anses for umulig, er begge parter berettiget til at hæve kontrakten, uden at der kan gøres krav gældende over for den anden part. 12 Revision 12.1. Forpagteren har pligt til at benytte en statsautoriseret eller registreret revisor til revision af sit årsregnskab såvel som opgørelser af omsætning i det forpagtede. Forpagteren oplyser bortforpagteren om navnet på den anvendte revisor ved aftalens indgåelse såvel som ved et eventuelt senere revisorskift. Forpagteren skal sikre, at revisor, såfremt bortforpagteren anmoder herom, sender bortforpagteren alle opgørelser vedrørende omsætningen i det forpagtede. 12.2. Senest 2 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning, skal forpagteren indsende en revideret årsrapport til bortforpagteren. Af årsrapporten eller en dertil knyttet erklæring(afgivet af forpagteren og tiltrådt revisor) skal fremgå af den omsætning, som er genereret ved brug af det forpagtede, herunder ved cateringsvirksomhed eller andet, hvor det forpagtede er anvendt helt eller delvist til andre aktiviteter end driften af et forpagtede. Årsrapporten/erklæringen skal tillige indeholde en generel beskrivelse af grundlaget for den opgjorte omsætning. 12.3. Forpagteren skal give bortforpagteren, herunder bortforpagterens revision, adgang til at kontrollere bilag i fornødent omfang og skal i øvrigt forsyne bortforpagteren med de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges om driften af det forpagtede. Forpagteren er forpligtet til i øvrigt at indrette sin bogføring efter bortforpagterens eventuelle anvisninger. 13 Vedligeholdelse af lokaler 13.1. Forpagteren afholder udgifter til den indvendige vedligeholdelse af lokalerne, bortset fra serveringsområdet. Ændringer af farve og lignende ændringer må kun foretages med bortforpagterens godkendelse. 13.2. Eventuelle nødvendige reparationer, herunder af vand- og elinstallationer, skal udføres på god og forsvarlig håndværksmæssig måde, og lokalerne skal til enhver tid i forpagtningsperioden fremtræde i god og vedligeholdt stand. Alle arbejder skal forinden aftales med halinspektøren i idrætscentret. 13.3. Den udvendige vedligeholdelse samt den indvendige vedligeholdelse af serveringsområdet påhviler bortforpagteren.

14 vedligeholdelse og udskiftning af inventar m.v. 14.1. Møbler, fast inventar og løsøre, som forefindes ved forpagtningsperiodens start, er bortforpagterens ejendom. Forpagteren har brugsret hertil i forpagtningsperioden. 14.2. Bortforpagteren afholder udgifter til vedligeholdelse og udskiftning af møbler i restauranten/cafeteriaet og af fast inventar i køkkenfaciliteterne. 14.3. En specificeret fortegnelse over møbler, fast inventar og løsøre, som f.eks. service og driftsmidler mv., udarbejdes af bortforpagteren og forpagteren ved forpagtningsperiodens start og vedlægges nærværende forpagtningsaftale som bilag A. I fortegnelsen er der med årstal angivet bortforpagterens forpligtigelser m.h.t. udskiftning af inventar m.v., jf. pkt. 14.2. Oversigten revideres en gang årligt. 14.4. Forpagteren har pligt til at vedligeholde løsøre således, at det ved forpagtningsforholdets ophør kan tilbageleveres i samme stand som ved overtagelsen bortset fra sædvanlig slitage. 14.5. Forpagteren er forpligtet til at foretage erstatningsanskaffelse af udslidt løsøre og service, såfremt dette er påkrævet for at opretholde standarden for driften af det forpagtede. Sådanne erstatningsanskaffelser bliver herefter bortforpagterens ejendom, og befolkningen skal ved forpagtningsforholdets ophør svare til beholdningen som opgjort ved forpagtningens ikrafttræden. For sådanne erstatningsanskaffelser fastsættes følgende: Såfremt en erstatningsanskaffelse indebærer en anskaffelsesudgift på kr. 10.000 eller derover, skal den godkendes af bortforpagteren. Forpagteren skal derved indhente mindst 3 tilbud. Anskaffelsesudgiften afholdes af forpagteren. Ved forpagtningsaftalens ophør overdrages erstatningsanskaffelsen fuldt og helt til bortforpagteren mod dennes betaling af et beløb til forpagteren, som opgøres til den nedskrevne værdi af erstatningsanskaffelsen beregnet ud fra det godkendte anskaffelsesbeløb og en årlig nedskrivning af erstatningsanskaffelsens værdi med 10 % Såfremt en erstatningsanskaffelse indebærer en anskaffelsesudgift på under kr. 10.000, kan forpagteren foretage denne uden bortforpagterens godkendelse. Ved forpagtningsaftalens ophør overdrages erstatningsanskaffelsen fuldt og helt til bortforpagteren vederlagsfrit og uden betaling af nogen form for kompensation. 14.6. Forpagterens eget inventar skal mærkes tydeligt. 14.7. Eventuelle nyanskaffelser (dvs. bortset fra erstatningsanskaffelser) foretaget af forpagteren bliver forpagterens ejendom og skal mærkes tydeligt. Forpagteren er ved forpagtningens ophør forpligtet til at fjerne eget inventar/løsøre og alle nyanskaffelser, der ikke overtages af bortforpagteren eller af en ny forpagter efter nærmere aftale. Forpagteren er ved forpagtningens ophør forpligtet til at reetablere eventuelle ændringer. 14.8 Hvis der ved forpagtningens ophør konstateres forringelser i værdien af det forpagtede på grund af skadevoldelse, manglende eller mangelfuld vedligeholdelse eller fornyelse, betaler forpagteren for dette. Forringelse på grund af almindelig slid og ælde skal ikke erstattes.

14.9. Bortforpagteren foretager en gang årligt, eller så ofte det skønnes nødvendigt, syn over det forpagtede, og hvis det måtte vise sig, at forpagteren har forsømt sin vedligeholdelsespligt, eller der er forvoldt skader, for hvilke forpagteren er ansvarlig, kan bortforpagteren lade de fornødne reparationer udføre for forpagterens regning, hvis skaderne ikke omgående bliver afhjulpet. 14.10. Skøjterne til udlejning stilles ikke til rådighed af bortforpagteren og skal således anskaffes af forpagteren. Vedligeholdelse og udskiftning af skøjterne foretages ligeledes af forpagteren. 15 Aftalens varighed 15.1. Forpagtningen overtages den 1. august 2014, forudsat at samtlige udbudsmaterialets krav til bevillinger og godkendelser er opfyldt. 15.2. Forpagtningsaftalen er indgået for en periode af 4 år og er således gældende indtil d. 31. juli 2018, hvorefter aftalen ophører uden varsel eller opsigelse. Aftalen er fra begge sider uopsigelige i 1 år efter forpagterens overtagelse af forpagtningen. Aftalen kan herefter opsiges til den 1. i en måned med 6 måneders varsel. 15.3. Der afholdes i december 2017 et møde mellem bortforpagteren og forpagteren, hvor en genforhandling af aftalens drøftes. Bortforpagter v/kultur- og Fritidsafdelingen tager initiativ hertil. 16 Overdragelse 16.1. Forpagteren kan ikke uden samtykke fra bortforpagteren overdrage aftalen til tredjemand. 16.2. Forpagteren kan ikke uden samtykke fra bortforpagteren overdrage sine tilgodehavender hos bortforpagteren til tredjemand. 17 Misligholdelse 17.1. Det betragtes som væsentlig misligholdelse af nærværende forpagtningsaftale: At de fastsatte ydelser, herunder forpagtningsaftalen, ikke er betalt senest 5 dage efter påkrav, som først kan gives efter senest rettidige betalingsdag. At offentlige afgifter ikke betales inden betalingsfristens udløb At forpagteren standser sine betalinger eller hans bokommune under offentlig skiftebehandling som konkursbo eller gældsfragåelsesbo eller lign. At forpagteren umyndiggøres. At forpagteren mister fornødne bevillinger eller andre myndighedstilladelser til driften. At forpagteren ikke betaler pligtig afgifter rettidigt. At forpagteren i væsentlig grad undlader at vedligeholde det forpagtede. At forpagteren ikke holder det forpagtede i aftalt drift i overensstemmelse med de ovenfor angivne retningslinjer, herunder åbningstider, sortiment, rengøring, møder med brugerråd og halinspektør m.v., hvis forpagteren ikke senest 5 dage efter påkrav har bragt forholdene i orden. 17.2. Ved ovenstående er ikke udtømmende anført de tilfælde, hvor væsentlig misligholdelse kan påråbes. 17.3. I tilfælde af væsentlig misligholdelse er bortforpagteren berettiget til straks og uden varsel at hæve forpagtningsaftalen til øjeblikkeligt ophør og kræve sig indsat i besiddelse af det bortforpagtede ved en umiddelbar fogedforretning, der ikke behøver at påbegyndes ved

forpagterens bopæl, men straks kan iværksættes i de bortforpagtede lokaler uden sikkerhedsstillelse fra bortforpagterens side. 17.4. Forpagteren skal tilsvare bortforpagteren skadeserstatning for tab, forpagteren måtte påføre bortforpagteren, som følge af misligholdelse af indeværende kontrakt. 17.5. Reklamation over væsentlig misligholdelse skal af begge parter ske skriftligt. 17.6. Såfremt forpagteren måtte afgå ved døden eller blive ramt af vedvarende alvorlig sygdom, som medfører uarbejdsdygtighed, er bortforpagteren berettiget til straks at hæve forpagtningsforholdet. 17.7. Forpagteren hæfter for samtlige udgifter vedrørende driften af det forpagtede indtil fratræden. 18 Udgifter i forbindelse med myndighedskrav vedr. fortsat drift af det forpagtede 18.1. Såfremt offentlige myndigheder under forpagtningen stiller krav som vilkår for den fortsatte uændrede drift af det forpagtede, påhviler det forpagteren at opfylde disse krav for egen regning. Hvis vilkårene kræver bygningsmæssige ændringer, er forpagteren dog berettiget til, uanset opsigelsesperioden, jf.. 14 at opsige forpagtningsaftalens med 3 måneders varsel til enhver den 1., medmindre bortforpagteren erklærer at ville opfylde de af myndighederne stillede krav. Bortforpagteren har ret til at overtage forhandlingerne med de pågældende offentlige myndigheder. 18.2. Ved forpagtningsforholdets ophør skal det forpagtede afleveres af forpagteren som godkendt af relevante myndigheder til fortsat uændret drift ved ny bruger, bortset fra krav om bygningsmæssige ændringer, som påhviler bortforpagteren at betale. 19 Tvistigheder 19.1 Eventuel tvivl om forståelse af eller tvistigheder i forbindelse med denne aftale indbringes for domstolene til pådømmelse efter dansk lov. Den relevante domstol er rette i den retskreds, hvor forpagtningen er beliggende. 20 Aftaleomkostninger 20.1 Hver part betaler egne omkostninger i forbindelse med oprettelsen af nærværende forpagtningsaftale. Hvidovre den Som bortforpagter: Helle Adelborg Borgmester Nich Bendtsen Kommunaldirektør Som forpagter: