guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! Det får du i efterløn SÅdan rammer reformen dig Bestem selv - Lav din egen ordning Kan ordningen betale sig for dig? Sådan er Den nye seniorførtidspension

Dig og den nye efterløn INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-5 Hvad, hvor længe, hvor meget og hvornår om efterløn og pension Side 6-7 Side 9-11 Hvis du trækker dig ud af ordningen - hvad vinder du? Hvad taber du? Kan det betale sig for dig at være med i efterlønsordningen? Vil du kunne gå på efterløn? Regeringens nye tilbagetrækningsreform har store konsekvenser for danskernes private økonomi. Af Lykke Wiborg Christensen og Morten Mærsk Side 14-15 Side 16-17 Side 18-2 Bestem selv! Lav din egen efterlønsordning Den nye seniorførtidspension Sådan rammer det dig B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Peter Brüchmann. Redaktionschef: Anders-Peter Landert. Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Lykke Wiborg Christensen og Morten Mærsk. Foto: Colourbox og Istockphoto. Hvordan bliver dit seniorliv? Skal du på efterløn, eller er der udsigt til, at du må tage en ekstra tørn på jobbet? Kan det overhovedet betale sig for dig at satse på efterløn?eller er det snarere din egen pensionsopsparing, du skal satse på? 120.000 danskere er i dag på efterløn. Men med en ny efterlønsreform, som regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, ønsker politikerne at få antallet af efterlønnere ned, så folk i stedet bliver længere på arbejdsmarkedet. Den nye tilbagetrækningsreform skruer på tre knapper: Alder, længde og penge. For det første skal folk gå på efterløn senere end i dag. For det andet bliver perioden, hvor man kan være på efterløn, afkortet fra fem år til tre år. Og for det tredje ændrer man på økonomien i ordningen, så mange vil få langt færre penge udbetalt i efterløn. Samtidig gør man det dyrere, at spæde efterlønnen op med penge fra ens egen pensionsordning. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er glad for aftalen: - Vi sikrer på en og samme gang, at vi får råd til vores velfærd i fremtiden, og at vi tager hånd om de mennesker, der efter mange år på arbejdsmar- kedet, er slidt ned. Chefanalytiker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener til gengæld, at den økonomiske del af efterlønsordningen forringes i en sådan grad, at de fleste ikke vil have råd til at gå på efterløn. - Med den nye reform er det reelt kun en lille bitte gruppe, der vil kunne benytte sig af efterlønsordningen. Reformen vil ifølge regeringens beregninger reducere antallet af efterlønnere fra 120.000 i dag til kun 0.000 personer i perioden 2002050 altså om 18 år. I denne PLUS-guide kan du læse, hvordan du blive påvirket, og hvad du kan gøre. God fornøjelse. Forbrugsredaktionen, B.T.

SPARER DU OP? Hvad, hvor længe, hvor meget og hvornår? Hvad er efterløn og er jeg med i ordningen? Efterløn er en forsikringsordning. Du kan kun være med i ordningen, hvis du er medlem af en A-kasse. A-kassen vil automatisk opkræve efterlønsbidrag hver måned, fra den dag, du fylder 0 år, med mindre du skriftligt har givet A-kassen besked om, at du ikke vil betale til ordningen. Er du i tvivl om, hvorvidt du betaler til efterlønsordningen, så skal du kontakte din A-kasse. Hos nogle A-kasser kan du logge dig ind på deres site med Nem ID og se, om du er medlem af efterlønsordningen. Andre må du ringe til for at få svar. Ifølge den nye efterlønsreform, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale er blevet enige om, ændres reglerne, så man fremover selv aktivt skal tilmelde sig efterlønsordningen. Man skal stadig betale til ordningen i 0 år. Hvor længe har jeg sparet op til efterlønsordningen? For at få efterløn skal man alt efter hvor gammel man er have været medlem af efterlønsordningen i 25-0 år. Men reglen om, at man skal betale til efterlønsordningen, er først blevet indført i 1999. Så ingen har i dag selv betalt til ordningen i mere end godt 11 år. Er du i tvivl, kan du hos din A-kasse få at vide, hvor længe du selv har indbetalt penge til efterlønsordningen (efterlønsbidrag). Hvor meget betaler jeg til efterlønsordningen? Du betaler 447 kroner om måneden til efterlønsordningen. Det er 5.64 kroner om året. Pengene er fradragsberettiget, og det betyder, at når du indbetaler 100 kroner til efterlønsordningen, så koster det dig kun kroner. Fradraget er i dag procent, men falder til 25 procent. Hvornår kan jeg gå på efterløn og pension? sreform hæver efterlønsalderen og pensionsalderen hurtigere end aftalt ved velfærdsaftalen i 2006. Samtidig forkorter den efterlønsperioden fra fem år til tre år. Det betyder, at en mand, som fylder 5 år i 2011, og som har set frem til at gå på efterløn som 60-årig og på pension som 65-årig, nu må indstille sig på at arbejde til han er mindst 6. Men hvis han har en stor pension, så får han ikke ret meget i efterløn, og så er han måske nød til at fortsætte med at arbejde, til han kan gå på folkepension som -årig. De største ændringer sker for folk der i dag er i 50 erne. Er man yngre, skal man blive mindst to år mere på arbejdsmarkedet, fordi efterlønsperioden er blevet kortere. Men den stigende pensionsalder, var allerede vedtaget i velfærdsaftalen fra 2006. I skemaet til højre kan du se, hvornår du vil kunne gå på efterløn og folkepension. Da nogle stigninger sker med et halvt år af gangen, har det for nogen betydning, om de er født i den første eller anden halvdel af året. EFTERLØN OG PENSION Født 195 eller tidligere 1. halvår 1954 2. halvår 1954 1. halvår 1955 2. halvår 1955 1. halvår 1956 2. halvår 1956 1957 1958 1. halvår 1959 2. halvår 1959 1960-1962 196-1966 19-1970 1971-1974 1975-1978 1. halvår 1979 2. halvår 1979 1980-198 1984-1987 1. halvår 1988 2. halvår 1988 1989-1992 199-1996 1. halvår 1997 2. halvår 1997 1998-2001 2002-2005 1. halvår 2006 2. halvår 2006 2007-2010 Alder ved udgangen af 2010 57 56 56 55 55 54 54 5 52 51 51 48-50 44-47 40-4 6-9 2-5 1 1 27-0 2-26 22 22 18-21 14-17 1 1 9-12 5-8 4 4 0- Tidligste efterlønsalder 60 60,5 61 61,5 62 62,5 6 6 6 6,5 64 64 65 66,5,5 68 68 68,5 68,5 69 69 69,5 69,5 70 70 70,5 70,5 71 71 Folkepensionsalder 65 65,5 66 66,5 68 69 70 70,5 70,5 71 71 71,5 71,5 72 72 72,5 72,5 7 7 7,5 7,5 74 74 Antal år på efterløn 5 5 5 5 5 4 1/2 4 4 4 1/2

HVIS DU TRÆKKER DIG HVIS DU TRÆKKER DIG Tænk dig om, før du lader dig friste Hvor meget kan jeg få udbetalt, hvis jeg trækker mig ud af efterlønsordningen nu? Hæver du pengene nu, kan det koste dig 70.000 kroner sreform giver mulighed for, at man i første halvdel af 2012 kan melde sig ud af efterlønsordningen og få sine penge udbetalt skattefrit. Her kan du se, hvor mange penge du kan få udbetalt, hvis du vælger at melde dig ud af ordningen. Det kan være fristende, at slå til og melde sig ud af efterlønsordningen, hvis man pludselig kan stå med 50.00060.000 skattefrie kroner i hånden. Men det er ingen god forretning at melde sig ud af efterlønsordningen. Det viser beregninger fra A-Kassernes Samvirke ( AKSamvirke). Direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk, siger, at regeringens aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale nærmer sig bondefangeri. - Set fra statens side, er det en vældig fidus at få folk til at melde sig ud af efterlønsordningen og få pengene udbetalt til næste år i stedet for at blive i ordningen. Men er man i 50erne, mister man op til 70.000 kroner på at melde sig ud nu. Sagen er, at staten giver en skattefri præmie på 14.400 kr. til dem, som er medlem af efterlønsordningen, men som i stedet for at gå på efterløn fortsætter med at arbejde på fuld tid. Den ordning fortsætter med den nye aftale. AK-Samvirke har derfor regnet på, om det økonomisk bedre kan betale sig at blive i efterlønsordningen, og så gå efter at indkassere de 14.400 Så meget kan du få: Alder Antal år med indbetaling 1 1 40 5 45 10 Over 47 11 1/2 Skattefri udbetaling i 2012 5.64 26.810 5.620 Beregning af tab ved at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt skattefrit: kr. frem for at få et beløb udbetalt nu. Og det kan det. Uanset om man er ung eller gammel. Er man for eksempel 57 år i dag, kan man få kr. udbetalt til næste år. Bliver man derimod i ordningen og fortsætter med at betale 5.64 kr. ind til ordningen hvert år, men undlader at gå på efterløn, så får man 14.400, altså 70.817 kr. mere udbetalt. - Vi nærmer os, at det ligner bondefangeri. Partierne bag aftalen burde lægge åbent frem, hvad folk går glip af, hvis de melder sig ud af efterlønsordningen, siger Verner Sand Kirk. Han under- streger, at man udover at miste penge, jo også mister muligheden for at komme på efterløn, hvis man, trods hensigten om at arbejde indtil folkepensionen, ikke orker at arbejde mere. - Man afskærer både folk fra muligheden for at gå på efterløn, og giver dem samtidig et mindre beløb, end de ellers ville have fået, siger Verner Sand Kirk. Alder nu Efterlønsalder 1 40 66 45 65 46 65 47 65 48 64 49 64 50 64 51 6,5 52 6 5 6 54 62,5 55 61,5 56 60,5 57 60 Udbetaling 5.64 26.810 5.640 59.004 Tab ved at træde ud -21.69-16.015-9.00-9.971-10.472-18.518-22.541-26.564-2.599-8.6-42.656-48.691-56.77-64.78-70.817 Godt nok kan du få penge i hånden, hvis du trækker dig ud af efterlønsordningen, men hvad taber du egentlig? Find dig selv i skemaet herover. Det taber du

DET FÅR DU UDBETALT Hvad får jeg udbetalt i efterløn? I den nye efterlønsreform, er størrelsen på din pensionsopsparing helt afgørende for, hvor meget du får i efterløn. Jo større opsparing, jo mindre får du i efterløn. Det afgørende er, hvor mange penge der er på din pensionsopsparing, når du kan gå på efterløn. Til den tid vil dit pensionsselskab indberette til din A-kassen, hvad du har stående. På pensionsinfo.dk kan du logge dig på med Nem ID og se en prognose for, hvad dit pensionsselskab forventer, du har stående, når du fylder 59 ½ år. Eller du kan ringe til dit pensionsselskab og få tallet. Når du ved, hvor stor din pension er, kan du se i skemaet herunder, hvor meget du kan få i efterløn. Beløbene er vejledende Efter de nuværende regler, bliver der kun modregnet i efterlønnen, hvis man vælger, at gå på efterløn i fem år. Nøjes man med at gå på efterløn i tre år, så får man i dag 199.160 kr. uanset, hvor stor en pensionsopsparing man har. Med den nye reform vil alle blive modregnet alt efter, hvor stor en pensionsopsparing man har, når man går på efterløn. I skemaet her, kan du se, hvor meget du vil kunne få i efterløn med den nye ordning. Det kræver, at du ved, hvor stor en pensionsopsparing du forventer at have, når du skal på efterløn. Ved du det ikke, så spørg dit pensionsselskab KAN DET BETALE SIG? Det får du i efterløn med den nye reform Det har du sparet op Pensionsformue 0 100.000 200.000 00.000 400.000 500.000 600.000 700.000 800.000 900.000 1.000.000 1.100.000 1.200.000 1.00.000 1.400.000 1.500.000 1.600.000 1.700.000 1.800.000 1.900.000 2.000.000 2.100.000 2.200.000 2.00.000 2.400.000 2.500.000 2.600.000 2.700.000 2.800.000 2.900.000.000.000 Efterløn efter modregning - Ny reform 199.160 195.160 191.160 187.160 18.160 179.160 175.160 171.160 1.160 16.160 159.160 155.160 151.160 147.160 14.160 19.160 15.160 11.160 127.160 12.160 119.160 115.160 111.160 107.160 10.160 99.160 95.160 91.160 87.160 8.160 79.160 eller se det på pensionsinfo. dk, hvor du kan logge på med Nem ID. Det får du i efterløn om året NB: sreform betyder, at pensionsopsparinger altid vil blive modregnet i efterlønnen. Hvad hvis jeg betaler til ordningen, men ikke går på efterløn? (Skattefripræmie) Hvis du har betalt til efterlønsordningen, men ender med ikke at gå på efterløn, og i stedet arbejder fuld tid, så får du 14.400 kroner skattefrit af staten. Men det er et krav, at du arbejder mindst 7 timer. Arbejder du mindre reduceres beløbet, men du skal overholde nogle bestemte regler. For at få det fulde beløb, skal du arbejde fuld tid i alle tre efterlønsår. Arbejder du fuld tid i de to første år, men kun deltid i det sidste efterlønsår, får du et reduceret beløb. Men hvis du arbejder deltid i det første eller andet efterlønsår, så mister du helt retten til at få den skattefrie præmie. Det er derfor vigtigt, hvis du går efter pengene, at du først går på deltid i dit tredje år som efterlønner. Pengene optjenes i portioner a 11.950 kr. hver gang, man har arbejdet 481 timer. Udbetalingen sker dog først, når man går på folkepension. Tallene i det nederste skema illustrerer henholdsvis, hvor meget mere du får ud af at blive i efterlønsordningen frem for at spare de 5.64 kr. op på en anden måde. De grønne farver viser, at hvis ens pensionsordning er tilpas lav, så er modregningen i efterlønnen ikke er så hård, og dermed er efterlønsordningen en god forretning. Derimod viser tallene med gul og rød farve, at du her taber penge ved at blive i efterlønsordnin- gen. Folk i den orange gruppe skal overveje kraftigt, om det kan betale sig at blive i ordningen, for det kan være, at de månedlige efterlønsbidrag kan bruges på en bedre opsparingsmåde. Det kan også være, at ens indkomst stiger og dermed også ens pensionsordning, og det kan have den konsekvens, at man skifter til den gule eller røde farve. Kan det betale sig for mig at være med i ordningen? Hvor meget har jeg sparet op i pension, når jeg når efterlønsalderen? Det spørgsmål stiller mange danskere sig sikkert. I skemaet herunder kan du danne sig et overblik over, hvor meget der vil være i opsparet pension ud fra ens indkomst og pensionsindbetaling efter 0 år. Det har betydning for, om det kan betale sig at blive i efterlønsordningen. Det skyldes, at der i den nye aftale bliver modregnet i efterlønnen, alt efter hvor stor ens pensionsopsparing er på efterlønstidspunktet. I det nederste skema kan man ud fra farver se, om det kan betale sig at blive ved med at indbetale 5.64 kr. om året, som efterlønsbidraget er. Eller om du skulle investere de 5.64 kr. i en anden type opsparing i 0 år I skemaet er farverne sat på i forhold til, hvor meget du alternativt kan få ud af at opspare de 5.64 kr. i en pensionsordning med gennemsnitlig 4,5% forrentning. SE SKEMA NÆSTE SIDE

10 11 Pensionsdepot efter 0 års opsparing Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI 5 6 7 8 9 200.000 582.291 698.749 815.208 91.666 1.048.124 250.000 727.864 87.47 1.019.009 1.164.582 1.10.155 00.000 87.47 1.048.124 1.222.811 1.97.499 1.572.186 50.000 1.019.009 1.222.811 1.426.61 1.60.415 1.84.217 400.000 1.164.582 1.97.499 1.60.415 1.86.2 2.096.248 450.000 1.10.155 1.572.186 1.84.217 2.096.248 2.58.279 500.000 1.455.728 1.746.87 2.08.019 2.29.164 2.620.10 550.000 1.601.01 1.921.561 2.241.821 2.562.081 2.882.41 600.000 1.746.87 2.096.248 2.445.62 2.794.997.144.72 Samlet effekt af opsparing til efterløn sat op imod alternativ opsparing i pensionsmidler med et beløb svarende til efterlønsbidraget Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI 5 6 7 8 9 200.000 219.466 205.491 191.516 177.541 16.566 250.000 201.997 184.528 1.059 149.591 12.122 00.000 184.528 16.566 142.60 121.641 100.8 50.000 1.059 142.60 118.147 9.691 69.25 400.000 149.591 121.641 9.691 65.741 7.791 450.000 12.122 100.8 69.25 7.791 6.47 500.000 114.65 79.716 44.778 9.841-25.096 550.000 97.185 58.75 20.22-18.108-56.59 600.000 79.716 7.791-4.1-46.058-87.98 Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Opsparing i pension i % af løn efter AMBI Løn efter AMBI 10 11 12 1 14 15 Løn efter AMBI 10 11 12 1 14 15 200.000 149.591 15.616 121.641 107.666 9.691 79.716 200.000 1.164.582 1.281.040 1.97.499 1.51.957 1.60.415 1.746.87 250.000 114.65 97.185 79.716 62.247 44.778 27.10 250.000 1.455.728 1.601.01 1.746.87 1.892.446 2.08.019 2.18.592 00.000 79.716 58.75 7.791 16.828-4.1-25.096 50.000 44.778 20.22-4.1-28.589-5.046-77.502 00.000 1.746.87 1.921.561 2.096.248 2.270.95 2.445.62 2.620.10 400.000 9.841-18.108-46.058-74.008-101.958-129.908 50.000 2.08.019 2.241.821 2.445.62 2.649.425 2.85.226.057.028 450.000-25.096-56.59-87.98-119.427-150.871-182.14 400.000 2.29.164 2.562.081 2.794.997.027.914.260.80.49.747 500.000-60.0-94.971-129.908-164.846-199.78-24.721 450.000 2.620.10 2.882.41.144.72.406.40.668.44.90.465 550.000-94.971-1.402-171.8-210.264-248.696-287.127 500.000 2.911.456.202.601.49.747.784.892 4.076.08 4..18 600.000-129.908-171.8-21.758-255.68-297.608-298.659 550.000.202.601.522.861.84.121 4.16.81 4.48.641 4.80.902 600.000.49.747.84.121 4.192.496 4.541.871 4.891.245 5.240.620 Grøn Efterløn kan betale sig Hvor meget har ud sparet op efter 0 års indbetaling? Find tallene i skemaet herover. KAN DET BETALE SIG? Eksempel: Hvis du f.eks. tjener 200.000 om året efter arbejdsmarkedsbidrag og opsparer fem procent af din løn i pension, vil du efter 0 år have 582.291 kr. stående på din pensionsordning. Det betyder, at det for dig kan godt betale sig at blive ved med at betale de 5.64 kr. om året til efterlønsordningen. Skemaet på side 11 viser nemlig, at du efter 0 år vil få 219.466 kr. mere ud af at betale til efterlønsordningen, end hvis du meldte dig ud og brugte de 5.64 kr. om året på en anden opsparing i 0 år. Så meget af din Din løn efter arbejdsmarkedsbidrag løn sparer du op Forudsætning: Opsparing i 0 år med gennemsnitlig rente 4,5% - efterløn i tre år - modregning som depot - nutidskroner Kan det betale sig for dig at blive ved med at indbetale 5.64 kr. om året, som efterlønsbidraget er. Eller skal du hellere investere de 5.64 kr. i en anden type opsparing i 0 år? Find tallene i skemaet herunder. Din løn efter arbejdsmarkedsbidrag Orange Gul Rød KAN DET BETALE SIG? Efterløn kan betale sig, men man bør overveje om det er umagen værd Efterløn kan ikke betale sig Efterløn fuldt modregnet.

12 DIN PENSION Din pension er et kar med hul i Din pensionsopsparing udhuler din efterløn Jo mere du sparer op på din pension, jo mindre får du i efterløn Hvis du gerne vil trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden du kan gå på folkepension, men ikke får penge nok fra efterlønsordningen, så kan du bruge din pensionsordning til at supplere efterlønnen med. Du bør allerede nu tjekke, hvor meget du vil kunne få i efterløn. Nogle vil på grund af en stor pensionsordning kun kunne få et begrænset beløb udbetalt. Derfor skal man overveje allerede nu, hvordan efterlønsårene skal finansieres. Vil man være på efterløn i tre år, er det pludselig mange penge, man står og mangler. Problemet er, at vælger man at sætte flere penge ind på pensionskontoen, så bliver modregningen i efterlønnen større, og man vil blot få mindre end 80.000 kr. i efterløn. - Ordningen er lavet som et kar med et hul i, som skal fyldes op. Jo mere du hælder i, jo mere løber der ud af karret, siger Peter Foxman, der er chefkonsulent i Forsikring og Pension. Samtidig bliver det dyrere at hæve sine pensionspenge, mens man får efterløn. I den nuværende ordning kan man bruge af sin pensionsopspa- YDERLIGERE FÅ ENDNU MERE UD AFPÅ BT.DKTOPPEN MED PLUS FÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS TILBYGNING ADDITION BT.DK/PLUS MERVÆRDI ENDNU MERE Abonnement PÅ 29 kr YDERLIGERE TOPPENKøb abonnement på bt.dk/plus Fri adgang til PLUS i en måned Pris pr. måned Pr. år 48 kr MERVÆRDI Stk-vis ADDITION Køb PLUS guider og artikler ENDNU NDNU MERE Pris fra - 29 kr Køb nu på bt.dk/plus ring, mens man er på efterløn og blive modregnet i efterlønnen med 55 procent. Den modregningsprocent stiger nu til 64 procent. - Det bliver virkeligt dyrt at supplere sin efterløn med pensionsmidler. Så måske skal man overveje, at gøre noget andet end at spare yderligere op på pensionen. Det kan være ved, at afdrage gælden i huset hurtigere eller lave en anden form for opsparing, som ikke er en pensionsopsparing. Men man skal være opmærksom på, at hvis mange pludselig lægger deres pen- sionsopsparing andre steder end i pensionsselskaberne, så er risikoen, at der fra politisk side bliver grebet ind, siger Peter Foxman. Beregningerne er komplicerede og afhænger af, hvilke type pensioner man har. Derfor bør den enkelte få sit pensionsselskab til at beregne, hvad konsekvenserne er. TILBYGNING EKSTRA YDERLIGERE OVEN I HATTEN EKSTRA ADDITION På bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra -29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet.

14 BESTEM SELV BESTEM SELV Bestem selv din sidste arbejdsdag Vil du selv bestemme, hvornår dit arbejdsliv skal stoppe? Så er det en god idé at skabe din egen efterlønsordning Er du en af de mange danskere, der i fremtiden vil få lidt, meget lidt eller ingenting ud af efterlønnen, bør du overveje at skabe din egen efterlønsordning. For pensionsalderen stiger markant i fremtiden. Det betyder f.eks., at personer født i 1970 først kan gå pension som 69-årige. Derfor kan det være en god idé at etablere sin egen opsparing, så man selv har mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, hvis helbredet skranter. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg har udført beregninger (se skema til højre på siden, red.), som viser, hvor meget der skal tages ud af privatøkonomien om året, hvis det skal svare til at få efterløn i fem år. Også forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, anbefaler danskerne at lægge planer for deres kommende seniorliv. Alle danskere, der har udsigt til ikke at få gavn af efterlønnen i fremtiden, bør overveje en udvidelse af egen pensionsopsparing, mener hun. - Jeg mener, det er vigtigt, at folk sætter sig ned og spørger, hvordan bliver min situation i fremtiden, og hvad er realistisk for mig. Kan jeg arbejde, til alderen når -70 år, eller skal der lægges en buffer ind, så det er muligt at gå af noget før, hvis helbredet kræver det, siger hun. - Det er vigtigt, at man gør sig grundige overvejelser, inden man haster ud i beslutninger. Omvendt kan mange blive overvældet af virkeligheden, for selvom man måske kun er 40 år i dag, og det virker som en evighed til pensionsalderen, så skal man være ude i god tid for at have sparet nok op til, at det kan lade sig gøre at lave en opsparing, der svarer til efterlønnen. Groft sagt kan man sige, at jo længere man venter, des sværere kan det blive at få enderne til at mødes i sidste ende, siger 15 Ann Lehmann Erichsen. Tilbagetrækningsreformen fra regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har gjort mange danskere forvirrede over konsekvenserne. Ifølge Ann Lehmann Erichsen skyldes det, at reformen er med til at gøre debatten om tilbagetrækning yderligere kompliceret. - Det er virkelig svært at sætte sig ind i, hvad det betyder for én selv. Der er så mange individuelle hensyn, som skal tages, og derfor synes jeg, at alle skal tage en snak med sin bank eller en pensionsrådgiver, før de går i gang med nye opsparinger. For der er næsten ingen almindelige mennesker, der helt kan gennemskue reglerne, lyder hendes anbefaling til danskerne. Sådan laver du din egen efterlønsordning Hvor mange penge skal du sætte til side om året, hvis du gerne vil have muligheden for at gå på pension før folkepensionsalderen. Beregningerne er lavet ud fra en efterløn på fem år altså den gamle ordning. Forudsætningerne er, at du ingenting kan få i efterløn som 62-årig (og folkepension som -årig), fordi du enten har for stor en pensionsordning eller ikke er tilmeldt ordningen og gerne vil have opsparet, hvad der svarer til fem års efterløn, svarende til 900.000 kr. før skat. Alder nu: 0 år Kontant (2,50 pct.): 11.800 kr. Lån indfriet (6 pct.): 6.800 kr. 5 år 40 år 45 år 15.000 kr. 19.500 kr. 27.000 kr. 9.400 kr. 1.400 kr. 20.000 kr. Top/bund pension (4,50 pct.): 6.69 kr. 8.779 kr. 12.028 kr. 17.6 kr. Kontant Lån indfriet Top/bund pension Her viser tallene, hvor meget du skal sætte i banken om året for at have opsparet så meget, at du kan stoppe med at arbejde som 62-årig og få det samme udbetalt efter skat, som hvis du fik efterløn. F.eks. betyder det, at en 5-årig person skal sætte 15.000 kr. i banken hvert år til en rente på 2,50 procent for som 62-årig at få det samme udbetalt efter skat, som hvis personen fik efterløn. Regnestykket er baseret på en person, der hverken betaler topskat nu eller på pensionstidspunktet og ingen gæld har. Det gælder også realkreditlån. Man kan også afdrage på sin gæld for at begrænse sine omkostninger, når man bliver 62 år. Her kan man se, hvor meget man skal afdrage om året, for at gevinsten svarer til det samme som efterlønnen i fem år. Gæld kan både være kassekredit, billån eller realkreditlån osv. F.eks. skal en 5-årig betale 9.400 kr. ekstra i ydelse på sin gæld om året, indtil personen fylder 62 år. Gør personen det, har man sparet op til det, der svarer til efterløn i fem år efter skat. Her regnes med en rente på 6 pct., men jo højere renten på dit lån er des mindre behøver du at betale ekstra om måneden. Her er der vist, hvor meget mere man skal sætte af om måneden, hvis man opretter en ny ratepensionsordning. En person på 5 år skal f.eks. netto sætte 8.779 kr. og brutto ca. 17.000 kr. (når skattefordelen er talt med) ind på en pensionsordning om året, hvis han gerne vil have mulighed for at trække sig tilbage som 62-årig. Det er kun attraktivt for personer, der betaler topskat nu og bundskat på pensionstidspunktet Det forudsætter en pensionsordning, hvor man kan få pensionen udbetalt, når man fylder 62 år. Der forudsættes i regnestykket, at man gennemsnitligt får en rente på 4,50 pct. Forudsætningen er, at der betales bundskat af den sidst tjente krone på pensionstidspunktet. Kilde: Finanshuset i Fredensborg

16 17 SENIORFØRTIDSPENSION SENIORFØRTIDSPENSION Hvad hvis jeg er nedslidt, men ikke har råd til at gå på efterløn? Tusinder kommer i klemme Skeptikere mener, det bliver stort set umuligt at få den nye seniorførtidspension Vi tager hånd om de nedslidte. Sådan har den beroligende melding lydt igen og igen fra partierne bag tilbagetrækningsreformen, når talen faldt på den nye seniorførtidspension, der ifølge Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale skal være et sikkerhedsnet under personer, der i fremtiden ikke kan få efterløn, men er for nedslidte til at arbejde. Men virkeligheden kan blive en helt anden for de over 90.000 danskere, der forventede efterløn om få år med de eksisterende regler. Kriterierne for at få den nye seniorførtidspension er nemlig de samme som for at få den eksisterende førtidspension bortset fra en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder og ingen arbejdsprøvning. Det betyder, at mange efterlønnere i fremtiden er for raske til at få tilkendt seniorførtidspension. Førtidspension er svært Det mener Steen Bengtsson, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) og ekspert i førtidspensionsordningen. Ifølge ham er pointen med førtidspensionssystemet, at man ikke kan stå til rådighed for arbejdssystemet, som det kræves for at få efterløn, fordi man er så nedslidt. - Det er ret svært at få tilkendt førtidspension, og det har også været målet, da man senest ændrede reglerne i 200, siger Steen Bengtsson til B.T. og fortsætter: - En del af dem, der i dag går på efterløn, bruger ordningen, fordi de er for slidte til at arbejde videre. Problemet er bare, at flere af dem ikke er syge nok til at få tilkendt seniorførtidspension, og der vil givetvis være nogle, der kommer i klemme med de nye regler. For raske Hos Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer skal tilkende personer seniorførtidspension i fremtiden, er man enig med Steen Bengtsson. - Alle dem, der får efterløn i dag, vil ikke kunne få seniorførtidspension. Det kan godt være, at mange er slidte, men bare det, at de kan gå på arbejde hver dag, er nok til, at de vil blive betragtet som værende for raske til førtidspension, siger Bettina Post. Om senior-førtids-pension Det er kommunen, der efter en socialfaglig vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt folk er berettiget til seniorførtidspension. Seniorførtidspension vil kunne søges af personer, der fra 1. januar 2014 når folkepensionsalderen inden for fem år. Staten betaler 5 pct., mens kommunen betaler 65 pct. af udgifterne, når en borger tilkendes den nye ordning. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg fra Venstre afviser, at det bliver næsten umuligt for efterlønnere at få seniorførtidspension. Hun understreger, at personer, der er reelt nedslidt, vil kunne komme på seniorførtidspension. Slid tager tid - Det er jo ikke sådan, at mennesker bliver slidt ned fra den ene dag til den næste. Det betyder ofte, at der vil være en forhistorie, der gør, at man hurtigt vil kunne træffe en beslutning, når man tager sygdomshistorien i betragtning, siger Inger Støjberg. Det er blevet beskrevet adskillige steder, at seniorfør- 8.500 Så mange personer forventer Beskæftigelsesministeriet, at der i 2020 vil være på seniorførtidspension tidspensionen i høj grad var et krav fra Dansk Folkeparti, fordi partiet oprindelig ikke støttede forringelser af efterlønnen. Næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener modsat Steen Bengtsson fra SFI og Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening at den nye ordning er et stort fremskridt for de nedslidte. - Vi mener, at aftalen giver nedslidte danskere en god mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Men pointen er jo netop, at folk, der i dag arbejder, i fremtiden ikke vil kunne få seniorførtidspension, da kravet om at få førtidspension er, at man ikke skal kunne arbejde. Kommer det ikke til at ramme en masse mennesker? - Jeg tror, det bliver en god ordning for dem, der ikke kan arbejde mere. Men jeg vil godt understrege, at vi vil holde øje med, om der er uhensigtsmæssige konsekvenser som følge af ordningen. Dem vil vi så drøfte med regeringen.

18 SÅDAN RAMMER DET DIG Sådan rammer det dig sreform tvinger mange danskere til at opgive drømmen om at gå på efterløn. Vi viser, hvordan ordningen rammer dig, og hvordan du selv kan spare op til efterløn - uden om den offentlige ordning. Der er taget højde for varierende forløb af fuld tid/deltid, mindre startbidrag for de ældste medlemmers vedkommende osv. Jo ældre medlemmet er, des mere slår sådanne variationer igennem. Jo yngre medlemmet er, des mindre har de nået at lave svinkeærinder i deres arbejdsliv. Tallene er cirkatal. Ved eksemplerne har sygeplejerskerne først valgt at få deres pension udbetalt ved folkepensionsalderen. Her omregnes pensionsformuen teknisk set til et årsbeløb (fem pct. af pensionsformuen). Modregningen i efterlønnen er 80 pct. af det teknisk beregnede årsbeløb. Der er tale om rigtige personer, der er anonymiseret. Den gennemsnitlige startalder for optagelsen i pensionskassen er for sygeplejerskerne i dag på 0 år og 9 måneder. Kilde: PKA Pension 19 SÅDAN RAMMER DET DIG Sygeplejerske eksempel 1 Eksemplerne er beregnet på en rengøringsassistent, der tjener 21.000 kr. om måneden. Det forudsættes, at personen arbejder (og optjener pension) i hele perioden. Desuden er der kun modregnet for arbejdsmarkedspension, dvs. at der ikke tages hensyn til f.eks. privat opsparet kapitalpension. Rengøringsfolk i F har kun optjent arbejdsmarkedspensioner siden 199, og opsparingen er løbende sat op ved overenskomsterne, til den i 2009 ramte de 12 procent, den er i dag. Kilde: F En sygeplejerske er født i andet halvår af 1959 og er 51 år gammel ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som -årig. Sygeplejersken har pr. 1. december 2010 750.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 64 år: 1.570.000 kr. Det betyder, at sygeplejersken kan få 16.60 kr. (modregning på 62.800 kr.) om året i efterløn i tre år. Sygeplejerske eksempel 2 En sygeplejerske er født i andet halvår af 1964 og er 46 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år og folkepensionsalderen 68 år. Sygeplejersken har pr. 1. december 2010 540.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 65 år: 1.640.000 kr. Det betyder, at sygeplejersken kan få 1.560 kr. (modregning på 65.600 kr.) om året i efterløn i tre år.

20 21 SÅDAN RAMMER DET DIG Sygeplejerske eksempel SÅDAN RAMMER DET DIG Rengøringsassistent eksempel 2 En sygeplejerske er født i sidste halvår af 1975 og er 5 år ved udgangen af 2010. Personen har indbetalt til efterlønsordningen og kan efter Velfærdsaftalen gå på efterløn (estimat) som ½-årig og få folkepension tre år senere. En rengøringsassistent er født i andet halvår af 1964 og er 46 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Sygeplejersken har pr. 1. december 2010 20.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Med aftalen bliver efterlønsalderen 65 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som 68-årig. Depot, når personen fylder 65 år: 1.800.000 kr. Rengøringsassistenten har pr. 1. december 2010 20.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Det betyder, at sygeplejersken kan få 127.160 kr. (modregning på 72.000 kr.) om året i efterløn i tre år. Depot, når personen fylder 64 år: 890.000 kr. Det betyder, at rengøringsassistenten kan få 168.421 kr. (modregning på 0.79 kr.) om året i efterløn i tre år. Rengøringsassistent eksempel 1 Rengøringsassistent eksempel En rengøringsassistent er født i andet halvår af 1959 og er 51 år ved udgangen af 2010. Personen betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med aftalen bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år på efterløn bliver tre, så personen kan få folkepension som -årig. Rengøringsassistenten har pr. 1. december 2010 20.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 64 år: 712.000 kr. Det betyder, at rengørinsassistenten kan få 174.714 kr. (modregning på 24.446 kr.) om året i efterløn i tre år. En rengøringsassistent er født i sidste halvår af 1975 og er 5 år ved udgangen af 2010. Personen har indbetalt til efterlønsordningen og kan efter Velfærdsaftalen gå på efterløn (estimat) som ½ årig og få folkepension tre år senere. Rengøringsassistenten har pr. 1. december 2010 11.000 kr. i indestående på sin pensionsordning. Depot, når personen fylder 65 år: 1.10.000 kr. Det betyder, at rengøringsassistenten kan få 152.814 kr. (modregning på 46.46 kr.) om året i efterløn i tre år. Det forudsættes i dette eksempel, at hun er kommet på arbejdsmarkedet som 20-årig.

22 EFTERLØNNENS UDVIKLING Danmark får rekord-alder Med tilbagetrækningsreformen får Danmark i 2050 den højeste pensionsalder i OECD (organisation for for økonomisk samarbejde i Europa). Ud af organisationens 0 medlemslande fører Danmark suverænt, når det kommer til pensionsalderen med USA og Sverige lige efter. Her er pensionsalderen henholdsvis 70 og 69 år. Det betyder, at en 0-årig dansker kan forvente at gå på pension som 71-årig, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her har rådet taget med, at det for mange danskere reelt ikke vil være muligt i fremtiden at få efterløn, fordi der i fremtiden bliver modregnet kraftigt i efterlønnen, jo større ens egen pensionsordning er. Men Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, forstår ikke argumentationen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun påpeger, at folkepensionsalderen ikke er ændret i tilbagetræknings-reformen, men videreført fra velfærdsaftalen fra 2006, hvor Socialdemokraterne er med. Her blev det bestemt, at folkepensionsalderen for personer født efter 1970 skal stige i takt med, at 2 EFTERLØNNENS UDVIKLING Efterlønnens udvikling: Efterlønsordningen trådte i kraft den 1. januar 1979. Man kunne dengang være på efterløn i 7 år, og der var ingen egenbetaling. Det eneste krav i den første efterlønsordning var, at man skulle have været medlem af en A-kasse i 5 år, for at være berettiget til efterløn. Det blev siden lavet om til 10 år, så 20 år og i 1992 til 25 år. I 1992 indfører man en 6-årsregel, som betyder, at man får flere penge, hvis man venter med at gå på efterløn til man er fyldt 6 år. Går man derimod på efterløn som 60-årig, får man kun 82 procent af det maksimale beløb. I 1999 indførte man egenbetaling af efterlønnen efterlønsbidrag. Samtidig satte man pensionsalderen ned til 65 år, og afkortede dermed efterlønsperioden fra 7 til 5 år. I 2006 blev bidragsperioden hævet fra 25 år til 0 år. Indbetalingerne påbegyndes senest, når man fylder 0 år. I 2006 beslutter man at hæve efterlønsalderen fra 2019 gradvist skal hæves med to år fra 60 år til 62 år over en fireårig periode altså et halvt år pr. år. Fra 2025 skal efterlønsalderen reguleres i takt med restlevetiden for 60-årige. Efterlønnen efter tilbagetrækningsreformen: danskerne lever længere.»det her viser bare, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en stor propagandamaskine for S-SF. Det bliver stadig muligt at gå på efterløn i fremtiden, og desuden har vi med seniorførtidspensionen sikret, at nedslidte kan stoppe på arbejdsmarkedet fem år før folkepensionsalderen også i 2050,«siger Ellen Trane Nørby. Men chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd, Martin Madsen, mener, at Ellen Trane Nørby fejlfortolker velfærdsaftalen fra 2006.»Socialdemokraterne gik dengang kun med til så stor en stigning i folkepensionsalderen, fordi forudsætningen var, at det for alle var muligt at gå efterløn i fem år. Det betød, at ikke alle var tvunget til at arbejde til folkepensionsalderen, som det i praksis betyder med den nye aftale,«siger Martin Madsen. Velfærdsreformen fremrykkes, så folk i 50erne nu også skal senere på efterløn og pension. Efterlønnen forkortes fra fem til tre år i løbet af en fire-årig periode. Pensionsopsparinger modregnes efterlønnen, så dem med høje pensioner, vil få meget lidt udbetalt i efterløn. Målet med reformen er at reducere antallet af efterlønnere fra 120.000 i dag til 0.000 i 200. Tilbagetrækningsreformen forventes at forbedre statens finanser med godt 18 mia. kr.

Få meget mere indhold på B.T. Plus Sundhed Forbrug Motion Slank Bil og camping Se mere på bt.dk/plus Rejser