Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække har stået med døde partier eller er gået helt ud. Efter de havde forelagt problemet for rådgiverne på Skov & Landskab, især for at få afklaret om der var tale om noget smitsomt, tog jeg på besigtigelse på to kirkegårde i Sønderjylland. Der kunne observeres en række fællestræk ved de skadede hække: Der var typisk ældre hække, dvs. 50-70 år gamle Jorden var sandet og formodentlig næringsfattig. Symptomerne viste sig i tørre perioder om foråret. De første symptomer var typisk døde kviste hist og pist. Herefter visnede større partier af skuddene, ofte i toppen af planterne I nogle tilfælde begyndte planterne at skyde igen, mens andre gik helt ud. Ved opgravning af planter viste det sig, at de alle havde et meget lille rodsystem. De fleste af finrødderne sad helt oppe i overfladen, og der var kun få rødder med sparsomme mængder af finrødder længere nede. Til sammenligning havde en thujaplante sat året før et meget større og dybere rodsystem. Planter, som var helt visne, havde død bark på stammen lige over jordoverfladen. Man kunne desværre også finde tilsvarende død stammebark på planter som stadig var grønne. På den kirkegård, hvor syge planter begyndte at skyde igen, så vi ikke død bark men til gengæld var der råd i midten af stammer. Der er ingen tvivl om at årsagen til symptomerne er det utilstrækkelige rodsystem, som ikke er i stand til at forsyne planterne med nok vand i tørre perioder. Derimod er det sværere at finde ud af, hvorfor rodsystemet er så lille, og hvorfor stammebarken er død. Umiddelbart vil jeg tro, at planterne har haft et større og dybere rodsystem førhen, for ellers ville skaderne have vist sig langt tidligere, f.eks. i de tørre somre i 2002-03. Man kan kaste sig ud i en masse spekulationer om de lidt ekstreme klimaforhold, vi har haft de seneste år, f.eks. det våde år i 2007, de seneste kolde vintre og tørre forår. Andre faktorer kunne være, at hækkenes alder betyder, at de ikke kan regenerere rodsystemet så godt, eller at jorden er blevet udpint for næringsstoffer efter mange års klipning. Uanset årsagen er konklusionen, at disse thujahække har et alvorligt problem, som ikke lige kan løses. Selv i de tilfælde, hvor planterne skyder igen, må man forvente, at det blot er en forbigående forbedring, hvis rodsystemet ikke er forøget samtidigt. Og hvis stammebarken er død ved basis af planten, udsultes rodsystemet hurtigt, eftersom transporten af kulhydrater fra nålene ned til rødderne foregår i sivævet i barken. Mit forslag er derfor, at thujahække med disse skader betragtes som udlevede og udskiftes i takt med at de dør. Man kan sagtens plante thuja igen, eftersom der ikke er tale om en smitsom sygdom. Jeg vil dog foreslå, at man får lavet en jordbundsanalyse og ud fra denne udfører de nødvendige tiltag omkring tilførsel af næringsstoffer og anden jordbundsforbedring.
Opgravede hækplanter lagt på række i et område med omfattende skader på de gamle thujahække. Læg mærke til det ubalancede rod/top forhold, idet rodsystemerne ikke engang er halvt så store som toppen. En gammel og syg hækplante ved siden af en nyplantet thuja (øverst). Forskellen i rod/top forhold er slående. Det alt for lille rodsystem på den gamle plante er uden tvivl årsagen til at den har visnesymptomer og problemer med at overleve.
Et område med døde bark ved basis af stammen er en dårlig indikation for plantens chance for overlevelse.
Døde partier i toppen eller pletvist i siderne er typiske tegn på problemer med vandforsyning.
Gamle visneskader hvor hækkene skyder igen fra de levende dele af grene. Hvis rodsystemet ikke er blevet større, vil de samme skader formentlig komme igen, næste gang et tørt forår giver et problem med vandforsyning.