Påske ved Krogstenshave 2013
Datoer Baggrund Dagene i påsken Påskefrokost i bogrupperne Skærtorsdag, 28. marts 2013 Små chokoladeæg til beboerne: Påske 28.marts - 1.april 2013 Påsken ligger altid mellem den 22. marts og den 25. april, men datoerne varierer. Ifølge den gregorianske kalender falder påsken den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn I påsken fejres Jesu død og opstanden. Palmesøndag, Indtoget i Jerusalem Skærtorsdag, Indstiftelsen af nadveren Langfredag, Jesu korsfæstelse og død Påskemorgen, Jesu genopstandelse Påskefrokost Sennep sild med æg Tarteletter med hønsefyld Lun leverpostej med bacon og champignons, cocktailpølser. Fiskefilet m. pomfritter, remoulade, citron Reje salat med dild Ananas ost/m. evt. frugtsalat eller frisk frugt Snaps, øl og vand leveres til bogrupperne Aften: Aspargessuppe med brød. Bestilles på kolonialvarelisten som alternativ til en eftermiddagskage en af dagene i påsken Påskeløbere, duge og lys leveres til bogrupperne Ernæringsassistenterne Rengøringsteamet Skærtorsdag: alle på arbejde Langfredag: alle på arbejde Lørdag: alle fri Søndag; alle fri Mandag; alle fri Skærtorsdag: alle fri Langfredag: alle fri Lørdag: alle på arbejde Søndag; alle fri Mandag; alle fri 2
Påske Gamle Traditioner Malede æg Skikken med at farve æg og spise æg eller uddele dem som gaver, har været kendt i flere hundrede år. Mindst tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Dengang var æggene farvet med naturfarver (løgskaller, nælderødder, skarntyde, mos etc.). I midten af 1800-tallet begyndte man at bruge de aninlin farver, som man også farvede tøj i. I vort århundrede har man også brugt at pakke æggene ind i silkepapir, når de skulle koges. Så smittede papirets farve af, og man fik en flot "batikeffekt". Man dekorerede også æg ved at ridse mønstre i dem, så den lyse skal kom frem. Eller man kunne lave mønster med tælle, inden æggene kom i "farvebad". Dér hvor tællen var, blev ægget ikke farvet. Trille eller trante æg At farve og "trante" æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring slutningen af 1800-tallet. At trante æg var en leg, som gik ud på, at man efter tur trillede de farvede æg ned ad en bakke - eller en skrå flade fx et bræt. Ramte man et af de andre æg, havde man vundet det. Man kunne naturligvis også se, hvem der trillede længst. Da børnene senere fik flere æg til rådighed, så det kun ud til at gælde om, hvor længe det enkelte æg kunne holde i hel stand, og æggene blev mere kastet end trillet. Legen med at trille æg kan stamme fra Tyskland. I Danmark var det især på Sjælland, at man trantede - eller trillede - æg. 3
Påske Pikke hårdæg At "pikke hårdæg" var en anden sjællandsk påskeleg. Her skulle man støde to æg sammen. Først de to spidse ender, og derpå de to runde. Når et æg gik i stykker i begge ender, var det tabt til modparten. Æggene skulle naturligvis være hårdkogte Puste æg At puste æg var en skik tilbage til 1900-tallet. Først skulle æggene pustes ud. Det gør man ved at lave et hul i hver ende og så puste både hvide og blomme ud.* Bagefter kunne man dekorere æggene, fx med farve glansbilleder, overføringsbilleder eller klip i papir. Af de færdige æg kunne man lave en uro, eller hænge dem på grønne grene i en vase. Man kunne naturligvis også bruge halve æggeskaller, fx som pynt på påskebordet og fylde dem med karse, salt & peber, o. lign. *Hvis du vil puste æg ud for at male dem ved påske, er det bedst ikke at skolde æggene. Det kogende vand får nemlig det yderste lag hvide til at stivne, og så kan du ikke puste ægget helt ud. Et godt alternativ er at tørre æggene af med sprit, da også sprit dræber bakterierne. Fabergé-æggene er essensen af historisk luksus og fremragende håndværk. Fabergé æg De blev fremstillet til den ekstravagante livsstil hos det russiske aristokrati fra slutningen af 1800-tallet. Det første Fabergé æg fra 1885 var en påskegave fra zar Alexander til sin hustru, den danske prinsesse Maria Feodorovna. Frem til Zar styrets fald ved revolutionen i 1917 blev disse Fabergé æg en fast gavetradition hos den russiske zar familie. Peter Carl Fabergé flygtede i øvrigt til Schweiz, hvor han døde 24. september 1920 Det formentlig mest kendte af Fabergé æggene er det såkaldte kroningsæg fra 1897. Zar Nikolaj 2. gav kejserinde Alexandra ægget til minde om tronbestigelsen. 4
Gækkebreve Påske Traditionen med at sende gækkebreve findes kun i Danmark. Man mener, at de første rigtige gækkebreve så dagens lys en gang i 1800-tallet. Siden er de blevet udviklet og har fået stadigt flere nuancer. Og i dag er et brev først et rigtigt gækkebrev, når det både indeholder papirklip, navneprikker og flotte vers. Når man modtager et gækkebrev er reglen, at man skal gætte afsenderen. Afsenderen navn skal skrives med lige så mange prikker, som der er bogstaver i navnet. Med lidt længere navne kan det dog være rigtig svært at gætte. Hvis man ikke kan gætte afsenderen s navn, er man en "gæk", hvilket vil sige en nar. Hvis man derimod gætter det, er afsenderen en "gæk". Den som bliver en "gæk", skal bøde for det, og siden gammel tid har traditionen været, at det kun kan gøres på 3 måder. Enten ved at holde en fest, give et kys eller et æg. Påskeharen Påskeharen er ikke særligt gammel i dansk tradition. Påskeharen er indvandret fra Tyskland. Den hopper først over grænsen i Sønderjylland i begyndelsen af 1900-årene. Her har haren visse steder været i sving som æggegemmer. Der er dog ikke tale om nogen almen kendt tradition. Nogle steder blev æggene gemt i gærder, under buske eller i harelejer, og børnene skulle så finde de æg, som "haren" havde efterladt. 5
Påskemad i bondesamfundet Påske Skærtorsdag I mange egne af landet var skærtorsdag dagen, hvor man skulle have 9 slags kål kogt sammen. Spiste man ikke "ni-kålen" kunne man risikere at få hovedpine, mavesmerter eller "rygværk" i det kommende år. I mangel af ni slags (el. nogle steder syv) slags KÅL, kunne man være nødt til at snuppe noget andet grønt fx et par brændenældeblade, et græsstrå el.lign. Langfredagsgrød Langfredag spiste man nogle steder, fx i Nordsjælland et æble på fastende hjerte. Det skulle beskytte mod tandpine i det kommende år. Andre steder fik man æblet påskemorgen, som beskyttelse mod feber. Menuen til langfredag kunne i øvrigt bestå af rugmelsgrød med honning. Denne ret skulle også være virksom mod ryg- og mavesmerter. Påskelørdag Påskelørdag kaldtes også fx "skidtlørdag" eller "skiden lørdag" det var nemlig vaskedag. Et andet navn - "Stumpelørdag" antyder, at dagen næsten var for kort til alt det, der skulle nås inden søndagen. Lørdagens spise var "skidne æg", dvs. hårdkogte hønseæg i sennepssovs. - en ret, der stadig er populær. 6