SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften stresshåndtering. Målet var at alle ansatte i ældreafdelingen skulle blive bedre til at skelne mellem travlhed og stress samt at forebygge og håndtere stressoplevelser. Denne politik vil fremover indgå i introduktionsmaterialet til alle nyansatte og blive fulgt op på og revurderet 1 x årligt af sikkerhedsgruppen. Den overordnede stresspolitik for Thisted kommune findes på intranettet: personale / personalehåndbog / stresspolitik. Definition af stress: Stress er en biologisk reaktion. Stress er den måde din krop reagerer på, når du bliver udsat for stressorer gennem længere tid. Definition af travlhed: Travlhed er den positive form for stress. Du skal yde en ekstra indsats i en kort periode. Din krop reagerer ikke med stresssymptomer, selvom du bliver udsat for stressorer. Du er herrer over situationen og oplever tilfredsstillelse og god energi, selvom du har travlt.
Hvad kan give stress? Hvad der giver stress er forskelligt fra individ til individ og fra situation til situation. Det er vigtigt at huske, at alle kan blive ramt af stress. Det er ikke et tegn på at du er mere svag/skrøbelig end andre, men tegn på der er uoverensstemmelser i ens liv der skal ses på. På jobbet kan følgende stressorer give stress: - dårlig kommunikation, manglende støtte og uklare mål - uklare roller og rollekonflikter - usikkerhed i jobbet og lav social status - mangel på indflydelse og kontrol - isolation og dårlig forhold til overordnede - konflikt mellem krav fra arbejde og hjem - dårlige fysiske forhold på jobbet - ensformigt arbejde og manglende udfordringer - for stor eller lille arbejdsmængde og stort tidspres - skiftende, ufleksible og uforudsigelige arbejdstider - mobning I vores liv kan følgende stressorer give stress: - bolig-stress (boligforhold, trafikstøj, ufred med naboer, kriminalitet i området osv.) - økonomisk stress - mangel på følelsesmæssig støtte fra nærtstående - mangel på venner og bekendte (ensomhed) - manglende evne til at handle aktivt og effektivt overfor livets belastninger - manglende tiltro til at man selv kan gøre til og fra vedrørende de belastninger man rammes af i tilværelsen (dødsfald, sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed osv.) - mobning
Hvordan ses stress? De fysiske tegn kan være: - hjertebanken - hovedpine - svedeture - indre uro - mavesmerter - appetitløshed - hyppige infektioner - forværring af kronisk sygdom De psykiske tegn kan være: - ulyst - træthed - hukommelsesbesvær - koncentrationsbesvær - rastløshed - dårligt humør - depression De adfærdsmæssige tegn kan være: - søvnløshed - mangel på engagement - aggressivitet - irritabilitet - ubeslutsomhed - øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter og alkohol) - øget sygefravær
Hvad er mit eget ansvar i forhold til stress? Som tidligere beskrevet er der ting både på jobbet og i privatlivet der kan udvikle stress. Det er vigtigt du er opmærksom på disse stressorer og gør en indsats for ikke at blive ramt af dem. Det er ikke altid du selv kan løse problemstillingen, men kan du identificere årsagerne er du bedre rustet til at søge hjælp. Det er ikke altid du selv kan se, hvor stresset du er, men bliver gjort opmærksom på det af andre. Gør du det, så tøv ikke med at lytte til en kollega og modtage hjælp. Her kommer nogle gode råd til dig, så du undgår at blive syg af stress. - Vær dig selv - Påvirk arbejdsgange og metoder gennem de muligheder du har - Accepter det, du ikke kan ændre - Slap af, nyd livet og hold nogle pauser - Skær ned på kaffe, cigaretter og alkohol - Vær bevidst om det du når, ikke kun det du ikke når - Le dig glad - Fokuser på hvordan tingene skal være, og ikke hvordan de ikke skal være - Værn om dine relationer - Dyrk motion - Bidrag til at løse uløste konflikter - Adskil arbejde og fritid - Lav en prioriteringsliste, når du begynder at være stresset (arbejde/privatliv) - Vær bevidst om hvad der netop virker afstressende for dig og brug det - Tænk positivt og anerkend andres holdninger - Vær bevidst om dine styrker. Kend dine svage sider, så kan du tage højde for dem - Tal med andre (kollega/amr/leder) om dine tanker og følelser, når du mærker stressen - Overvej løbende om du har det job/det antal timer der passer dig, når du også skal have dit privatliv til at fungere på det niveau du ønsker dig
Hvad er kollegernes ansvar i forhold til stress? Som kollega kan du være den der ser en andens stresssymptomer. Måske er det noget kollegaen gør i hverdagen eller noget kollegaen siger, der får dig til at blive opmærksom. Som kollega til en stressramt skal du: - tilbyde din hjælp i hverdagens arbejdsopgaver - give omsorg - støtte den stressramte til at benytter rådene omkring stressforebyggelse - orientere ledelsen eller AMR Hvad er ledelsens ansvar i forhold til stress? Det er ledelsens ansvar at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår og den størst mulige medindflydelse for alle, så stressorerne til stress fra jobbet mindskes. Ledelsens opgaver for at forebygge stress hos medarbejderne og håndtere stressramte er: - Identificere stresssymptomer bl.a. i forbindelse med den årlige APVundersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø, MUS-samtalen og sygesamtaler - Sikre klare rammer og tydelige visioner/mål - Sikre strukturen/organisationen passer til hverdagen - Sikre der findes retningslinier/politikker hvor det er nødvendigt med klare regler - Forholde sig til konflikter og sikre de bliver løst - Se de individuelle situationer i en større sammenhæng og laver individuelle løsninger - Støtte den stressramte og følger op - Evaluere og overveje om den enkelte situation kræver ændringer, så en gentagelse ikke vil ske
Stressshåndteringsøvelse. Hvis du en dag mærker stressen i din krop så prøv denne lille øvelse: Ryst kroppen ryst stressreaktionen ud af kroppen. Ryst det sted stressen mærkes mest, men ryst også arme og ben. Gentag øvelsen en gang til, hvis det er nødvendigt. Træk vejret dybt et par gange bagefter. Forsæt med at banke dig selv let på hele kroppen, for at få kredsløbet i gang og få mere energi til at cirkulere ud i huden.