Pendling blandt elektrikere



Relaterede dokumenter
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Stigende pendling i Danmark

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Kvinder halter bagefter på løn

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Flere lærere uden uddannelse

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

Flere unge bryder den sociale arv

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

unge mangler en praktikplads i en virksomhed

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

unge er hverken i job eller i uddannelse

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

PENDLING I NORDJYLLAND I

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Regional udvikling i beskæftigelsen

Transkript:

Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden, at især elektronik- og svagstrømsuddannede samt uddannede inden for automatik, pendler langt med mere end 30 kilometer i snit. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige pendlingsafstand, så har faglærte inden for strøm og elektronik, modsat lønmodtagerne generelt, ikke fået længere til arbejde. Tværtimod er pendlingsafstanden blevet en anelse mindre for uddannede inden for strøm og elektronik siden 2008. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. december 2015 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, er dem, der pendler længst med cirka 29 km. i gennemsnit fra bopæl til arbejdssted. Det er næsten 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Afstanden på 29 kilometer i snit dækker over en gennemsnitlig afstand på lidt over 20 kilometer for operatører, mens elektronik- og svagstrøms-uddannede (fagteknikere) i snit pendler knap 33 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Elektrikere havde i 2013 en gennemsnitlig pendlingsafstand på 28 kilometer, hvilke er lige under gennemsnittet for alle uddannede faglærte inden for elektronik strøm og elektronik. Ser man på udviklingen siden 2008, så har uddannede inden for strøm og elektronik - modsat lønmodtagerne generelt - ikke fået længere til jobbet. Der er dog variation. Automatik og automationsuddannede samt fagteknikere har fået 1-5 procent længere til jobbet, mens data- og kommunikationsuddannede samt gruppen af andre uddannelser, der fx dækker supportere, har fået hhv. 3 og 9 procent kortere. Ser man på elektrikernes pendling alt efter bopæl, så viser analysen, at Sjællandske elektrikere pendler længst. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

AE har undersøgt afstanden mellem bopæl og arbejdssted blandt lønmodtagerne i Danmark ud fra nye registeroplysninger om danskernes pendling i kilometer fra Danmarks Statistik. Læs mere om metoden i boks 1. Tallene viser den gennemsnitlige pendling for faglærte samlet set og faglærte inden for det tekniske område og byggeområdet 1 med fokus på elektrikere og andre uddannelser under elektronik og strøm. 2 Figur 1 viser den gennemsnitlige pendlingsafstand for alle lønmodtagere og faglærte samt for de tekniske faglærte uddannelser. Det ses, at faglærte inden for strøm og elektronik, er dem, der pendler længst med cirka 29 kilometer i gennemsnit fra bopæl til arbejdssted. Det er næsten 8 kilometer længere i gennemsnit end faglærte samlet set. Figur 1. Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte inden for teknik,2013 0 10 20 30 Teknik, strøm & elektronik Teknik, mekanik Teknik, maskin & produktion Teknik, grafik og medie Byggeri 23,8 22,2 21,0 21,0 20,8 20,7 28,9 0 10 20 30 2013 Figur 2 viser den relative udvikling i pendlingsafstanden fra 2008 til 2013. Mens faglærte i gennemsnit pendler 3,7 procent længere end i 2008, så er den gennemsnitlige pendlingsafstand for faglærte inden for de tekniske uddannelser steget med 1,4-3,1 procent, når man ser bort fra faglærte inden for strøm og elektronik, der er gået en anelse tilbage. 1 DST har lavet en ny gruppering af uddannelsesområderne. Her er udvalgt de 4-cifrede områder, der dækker byggeriet og det tekniske område. Der er i alt 13 områder inden for erhvervsuddannelserne. Her i denne analyse er fem områder udvalgt nemlig Byggeri (3035), Teknologi, strøm og elektronik (3040), Teknologi, grafisk teknik og medie (3045), Teknologi, cykel-, auto- og skibsmekanik (3050) samt Teknologi. Maskinteknik og produktion (3055). Se mere på http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-disced-15/disced-hovedomraade-for-fuldfoerte-uddannelser 2 7 uddannelsesområder ligger i kategorien Teknologi, strøm og elektronik (3040): Automatik & automationsproces, data- og kommunikationsteknik, elektriker, elektronik- og procesoperatører m.v., elektronik og svagstrømsuddannelsen, andre strøm og elektronikuddannelser samt strøm og elektronik u.n.a. 2

Figur 2. Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte inden for teknik,2008-13 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Byggeri Teknik, maskin & produktion Teknik, grafik og medie Teknik, mekanik Teknik, strøm & elektronik 0,0 1,4 2,7 3,1 3,2 3,4 3,8-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Ændring, 08-13 Nedenfor dykker vi ned i gruppen af faglærte inden for teknik og elektronik. Det ses i figur 3, at der er stor variation i den gennemsnitlige pendlingsafstand inden for strøm og elektronik. I gennemsnit var pendlingsafstanden 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted, hvilket dækker over en gennemsnitlig afstand på lidt over 20 kilometer for operatører, mens elektronik- og svagstrømsuddannede (fagteknikere) i snit pendler knap 33 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Elektrikere havde i 2013 en gennemsnitlig pendlingsafstand på 28 kilometer, hvilke er lige under gennemsnittet for alle uddannede faglærte inden for elektronik strøm og elektronik. Figur 3. Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte inden for strøm og elektronik,2013 0 5 10 15 20 25 30 35 Elektronik- og svagstrømsudd. Automatik og automationsproces Teknik, strøm & elektronik i alt Elektriker Data- og kommunikationsteknik Andre strøm- og elektronikudd. Elektronik- og procesoperatører 32,6 31,8 28,9 28,0 26,1 22,6 21,2 21,0 20,7 0 5 10 15 20 25 30 35 2013 Kilde: AE på baggrund af DST registerdata 3

Figur 4 viser udviklingen i pendlingsafstanden fra 2008 til 2013 for faglærte inden for strøm og elektronik. Kun blandt elektronik- og svagstrømsuddannede (4,9 pct.) har man haft en stigning i pendlingsafstanden, der har været større end udviklingen for både faglærte generelt (3,8 pct.) men større end for alle lønmodtagere generelt (3,2 pct.). Blandt uddannede inden for automatik og automation har man også fået længere ligesom blandt operatører. Samlet set havde de uddannede inden for strøm og elektronik fået hverken kortere eller længere til jobbet sammenlignet med i 2008. Elektrikere har, som det ses af figur 4, fået 0,7 procent kortere til arbejdet siden 2008, mens uddannede inden for data- og kommunikation pendler 3,4 procent kortere. Størst tilbagegang i pendlingsafstanden er dog blandt uddannede inden for andre strøm og elektronikuddannelser, der dækker en række uddannelser PC-supporter samt uddannelser inden for eventteknik, hvor den gennemsnitlige afstand er reduceret med næsten 10 procent. Figur 4. Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte inden for strøm og elektronik -15-10 -5 0 5 Elektronik- og svagstrømsuddan Automatik og automationsproces Elektronik- og procesoperatøre Teknik, strøm & elektronik i alt Elektriker Data- og kommunikationsteknik Andre strøm- og elektronikudd. -9,9-3,4-0,7 0,0 1,6 1,3 3,8 3,2 4,9-15 -10-5 0 5 Ændring, 08-13 4

Geografi Figur 5 viser pendlingsafstanden for elektrikere fordelt efter bopæl. Det ses, at elektrikere fra Københavnsområdet pendler noget kortere end elektrikere i resten af landet. Sjællandske elektrikere pendlede længst i 2013 med knap 33 km. i snit tæt forfulgt af elektrikere fra Fyn, der pendler 31 i snit. Jyske elektrikere pendlede derimod 29 kilometer, mens Elektrikere fra København blot pendler knap 17 kilometer i snit. Figur 5. Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt elektrikere fordelt på bopæl,2013 35 30 32,9 33,0 31,1 29,6 29,2 29,0 35 30 25 25 20 17,9 16,7 20 15 15 10 10 5 5 0 København Øvr. Sjl Fyn Jylland 0 2008 2013 ikke har beregnet en afstand, er udeladt. Købehavn omfatter København by samt omegn. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata Der er dog forskel på udviklingen. Den generelle udvikling, som blev vist i figur 4, viste, at elektrikere i 2013 pendler 0,7 procent mindre end i 2008. Den udvikling er drevet af elektrikere fra København, hvor afstanden er reduceret med knap 7 procent, og elektrikere fra Jylland, der pendler 0,8 procent kortere. Derimod pendler fynske elektrikere 5 procent længere, mens pendlingsafstanden for sjællændere er uændret. 5

Figur 5. Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte inden for strøm og elektronik -10-5 0 5 10 Jylland -0,8 Fyn 5,1 Øvr. Sjl 0,2 København -6,8-10 -5 0 5 10 Ændring 2008-13 ikke har beregnet en afstand, er udeladt. Boks 1. Sådan har vi gjort I analysen har vi undersøgt pendlingsafstanden mellem bopæl og arbejdssted blandt lønmodtagere i almindelighed, blandt faglærte samt faglærte uddannet inden for strøm og elektronik (se note 1 og 2). Vi har undersøgt pendlingen ud fra nyeste registeroplysninger, der er i slutningen af 2013 og sammenlignet med pendlingsafstanden i slutningen af 2008. Kilden er RAS-opgørelsen, som AE har adgang til i registerform via Forskningsservice. Der ses kun på lønmodtagere med bopæl i Danmark 1. januar det efterfølgende år, dvs. 2014 og 2009, og der ses bort fra lønmodtagere, der er under uddannelse. DST opgør pendlingen mellem bopæl og arbejdssted i forbindelse Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), der netop er blevet omlagt i en periode fra sommeren 2015. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden. Registerdata for pendling findes tilbage til 2008. Det skal bemærkes, at nogle beskæftigede ikke har en pendlingsafstand. Det drejer sig om beskæftigede på såkaldte fiktive arbejdssteder. Det er typisk ansatte i vikarbureauer, rengøringsvirksomhed, hjemmehjælpere og dagplejemødre. I denne undersøgelse er lønmodtagere uden oplysninger om pendlingsafstand udeladt. Det skal bemærkes, at det er firmaets faste adresse, der bruges. Fx vil ansatte, der kører rundt i arbejdstiden mellem kunder få beregnet en pendlingsafstand fra personens bopæl til firmaets faste adresse. 6