Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn Jepsen Skriftlighed - en dimension i tyskundervisningen Sprogundervisningen har i Danmark fokus på den kommunikative kompetence, og det gælder såvel den mundtlige som den skriftlige dimension. Det fremgår blandt andet af prøvevejledningen fra august 2010, hvor der under overskriften Vurdering og karaktergivning står følgende: Prøverne i tysk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. I prøven er det derfor væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Sproget skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng og skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl og høje korrekthedskrav. Prøverne I skoleåret 2009/10 blev der indført ændringer i den skriftlige prøve for FS10. Ud over en opgave i skriftlig fremstilling skal eleverne fremover også løse opgaver i sprog og sprogbrug. Desuden kan udtræksprøven for FSA i tysk fra skoleåret 2010/11 også være skriftlig, det vil sige, at der af udtrækket fremgår, om prøven er mundtlig eller skriftlig. Der er derfor et øget fokus på skriftlighed i undervisningen. I denne anledning har der under overskriften FOKUS PÅ TYSK ligget to autentiske stile fra sommeren 2010 på folkeskolen.dk: www.folkeskolen.dk/theme.aspx?themeid=58 Hvordan har lærerne bedømt stilene, med hvilke begrundelser er der givet karakter, hvad siger bekendtgørelsen og vejledningen og hvilken plads har eller kan den skriftlige dimension have i faget tysk i folkeskolen? Kommunikation, styrker og mangler At kommunikationen på tysk skal lykkes, er uden tvivl den overordnede målsætning, men samtidig er det vigtigt at få klarhed over de egentlige styrker og mangler i en skriftlig opgave. Her er det vigtigt at se på, hvad eleven har lært. Mange af kollegernes kommentarer til elevbesvarelserne forholder sig til de vurderingskriterier, 1

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 2 / 8 som prøvevejledningen beskriver. Når det gælder indhold, fokuserer kommentarerne generelt, og her med rette, på de positive sider. Når det derimod gælder selve sproget, er vi lærere tilbøjelige til at sætte de røde streger under forkert brugte ord og forfejlede strukturer. Men hvis sproget ikke skal anskues som konstruktionsproces men som udvikling, hvor fejl er en nødvendighed, er det vigtigt også at rette fokus på det vellykkede i en opgave. Det er selvfølgelig vigtigt, at fejlene ikke virker forstyrrende på læseren. Eleven skal være i stand til at udtrykke sig klart og forståeligt. Flere kolleger måler dette ved at forestille sig en tysk læser, det vil. sige. en læser uden kendskab til dansk. Elevens evne til at eksperimentere med strukturer, hvis formulering overskrider hans sproglig kompetence, fører i mange tilfælde til direkte ord-for-ordoversættelser fra dansk, med såkaldte danismer til følge. Folkeskolens Afgangsprøve FSA Mein Handy und ich! ( Se opgave, elevbesvarelse og lærernes begrundede karakterer under temaet FOKUS PÅ TYSK på www.folkeskolen.dk/theme.aspx?themeid=58 ) Opgaven Med udgangspunkt i en tekst om problemstillinger om børns brug af mobiltelefon og de tanker forældre gør sig, når deres barn har eller skal have en mobiltelefon, skal eleven: give udtryk for sin holdning om, i hvilken alder det ville være fornuftigt, at et barn får en mobiltelefon og begrunde hvorfor, komme med forslag til, hvordan man kan undgå for høje udgifter, give udtryk for, hvad en mobiltelefon skal kunne, fortælle om en oplevelse, hvor en mobiltelefon spillede en vigtig rolle. Opgavens længde 200 300 ord. Vurderingen af elevens besvarelse af Handy Problemen Når man skal give karakter, skal det ske på baggrund af en helhedsbedømmelse. Det vil sige, at man skal tage alle aspekter med i sine overvejelser. Det må man sige, at vores kolleger her har gjort. Generelt er lærernes karakterer velbegrundede. Man kommer rundt om de kriterier, som er fremhævet i de vejledende karakterbeskrivelser og evalueringsarket i prøvevejledningen:. man kommer ind på opgaveløsning, tekstens indhold, disponering af stoffet, ordforråd, kommunikation og anvendelse af sprogbrugsregler. Allerførst kan man undre sig over, at eleven har givet sin fremstilling en anden overskrift, som så desværre er fejlbehæftet. Det er der ingen, der kommenterer. Men de fleste bemærker, at eleven 2

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 3 / 8 stort set opfylder opgaveformuleringens krav, og det er da også et af kriterierne i forhold til at bedømme en skriftlig opgave. Eleven kommer nemlig i sin besvarelse ikke ind på, fra hvilken alder det ville være rimeligt, at et barn får en mobiltelefon, og det vægtes i den sidste ende ikke så højt, at man synes, det skal have indflydelse på karakteren. Her mener lærerne, at det positive i denne besvarelse vejer tungere. Teksten er passende inddelt i afsnit, som understøtter tekstens budskab. Dette er alle enige om. Mange lærere fremhæver det gode tekstindhold, og ja det er godt, bortset fra svipseren med den første del af besvarelsen. Teksten hænger godt sammen, bliver der sagt. Ja, det gør den. På sætningsniveau (kohærens), det vil sige, indenfor den enkelte sætning hænger det fint sammen. Det samme gælder på tekstniveau (kohæsion), da der er sammenhæng mellem sætningerne. Eleven er også i stand til at holde sig til den samme tid igennem sin opgave. Med alle de positive kommentarer fra lærerne må man også konstatere, at kommunikationen med læseren lykkes fint. De fleste kolleger fremhæver stilens sproglige kvalitet. Vedkommende er nået langt med sproget, herligt at læse, et flydende tysk, og mange mener, at det er en stil med et sprog, der flyder pænt og harmonisk. Når det gælder elevens ordforråd, er alle enige. Det er stort og varieret og meget passende for emnet. Der forekommer mange gode vendinger i teksten, og sproget er levende og flydende. Eleven giver udtryk for holdninger og er i stand til at argumentere for dem. Teksten indeholder også en fin beretning om elevens personlige erfaringer med mobiltelefonen. De fleste kolleger fremhæver stilens sproglige kvalitet. Vedkommende er nået langt med sproget, herligt at læse, et flydende tysk, og mange mener, at det er en stil med et sprog, der flyder pænt og harmonisk. Lærerne konstaterer, at det rent sprogligt er en fornøjelse at læse teksten, også fordi eleven behersker den vanskelige kunst at få ordstillingen til at være korrekt (der er kun én ordstillingsfejl) - selv i lange sætninger. Det lykkes nemlig både i sætninger med modalverber, ved brug af førnutid og i ledsætninger. Eleven har også styr på kongruens (der er to kongruensfejl), og det lykkes endda at få et relativpronomen til at være korrekt. Det er bare flot. Der er et par glosefejl i teksten, som alle dog er enige om ikke er meningsforstyrrende. Eleven behersker ikke kasus, især ikke i forbindelse med dativ, og det ses da også, at eleven laver et par fejl i forbindelse med præpositioner. De indsendte kommentarer i tre kategorier Indhold: Eleven opfylder opgaveformuleringens krav bortset fra kravet om, at eleven skulle komme med et begrundet bud på, hvornår et barn aldersmæssigt må få en mobiltelefon. Ellers er indholdet i teksten rigtig godt. Alt i alt en indholdsmæssig rigtig god stil. Form: Eleven magter at håndtere ordstillingen korrekt i komplekse hoved- og bisætninger. Der er naturligvis en del grammatiske - og retskrivningsfejl, som dog ikke umiddelbart virker meningsforstyrrende. Eleven gør brug af faste tyske vendinger som er typiske for tysk sprogbrug. Alt i alt et flot sprog på et højt niveau. 3

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 4 / 8 Det positive: Der er i langt overvejende grad tale om positive aspekter i denne skriftlige besvarelse. Indholdsmæssigt er stilen god, selvom der ikke bliver svaret helt på alle opgaveformuleringens dele. Det er især det sproglige niveau med gode udtryk og vendinger, der fremhæves, og som bliver udslagsgivende for karaktergivningen. Er eleven tosproget? En kollega mente, at eleven måtte være tosproget altså dansk-tysk eller tysk-dansk. Umiddelbart kan det ikke udelukkes, men der er dog mange indikatorer, der taler imod, heriblandt fejlen i overskriften og alle kasusfejlene. Det er i hvert fald en elev med et helt almindeligt dansk navn med bopæl langt fra den tyske grænse. Karakteren Karaktererne ligger alle i intervallet mellem 7 og 12. Tre gange blev der givet karakteren 7. Seks gange fik eleven 10, og ti kolleger giver karakteren 12. En kollega kan ikke beslutte sig og giver 10/12. Eleven fik til prøven i den virkelige verden karakteren 12. Karakterens vægt I FSA sammensættes den endelige karakter af fire delkarakterer. Den skriftlige fremstilling vægtes med 35 procent. Folkeskolens afsluttende prøve i 10. klasse FS10 Auf Klassenfahrt! ( Se opgave, elevbesvarelse og lærernes begrundede karakterer under temaet FOKUS PÅ TYSK på www.folkeskolen.dk/objectshow.aspx?objectid=64831 ) Opgaven Med udgangspunkt i fire billeder, som repræsenterer fire typer klasserejser samt en kort tekst om klasserejser som noget, man gerne mindes fra sin skoletid, skal eleven: fortælle, hvilken af klasserejserne han/hun foretrækker og begrunde dette valg, berette om en klasserejse, eleven selv har deltaget i. Eleven opfordres her til især at fortælle om en klasserejse, hvor rejsemålet var Tyskland. Opgavens længde 300 400 ord. 4

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 5 / 8 Vurderingen af elevens besvarelse af Auf Klassenfahrt! Elevens fremstilling opfylder opgaveformuleringens krav og har en passende længde. Teksten er inddelt i afsnit og hænger sammen. Eleven tager stilling til, hvilken rejse han/hun ville foretrække og fremfører flere argumenter. Eleven fortæller om en klasserejse til Tyskland. Elevens sprog og sætninger er relativ enkle. Der anvender et passende ordforråd, der dog ikke er så stort. Ordstillingen lykkes for det meste, og eleven har delvis styr på kongruensen. Det er dejligt at se, at eleven kender faste vendinger som nie und nimmer, noch nie, Spaß haben. De få glosefejl virker ikke meningsforstyrrende. Grammatiske fejl er der en del af, men de er ikke i vejen for kommunikationen. Teksten hænger sammen og sproget flyder ok. Der er en del fejl i kongruensen og især i kasusbøjning i forbindelse med præpositioner. Karakteren Karaktererne ligger mellem 4 og 7, hvor ni lærere har givet karakteren 4, og seks lærere har givet 7. Til prøven i den virkelige verden fik eleven karakteren 7. Karakterens vægt Til FS10 sammensættes den endelige karakter af to delkarakterer. Den skriftlige fremstilling vægtes med 70 procent. Begrundelserne De lærere, som har givet karakteren 7, henter deres argumenter i indholdet og måden, opgaven er sat sammen på. Man kunne sige, at de fokuserer på det positive i stilen det, eleven kan. De lærere, der giver 4, henter deres argumenter i sprogets formside. Man kunne sige, at disse kolleger vægter elevens fejl. De indsendte kommentarer i tre kategorier Indholdet: Besvarelsen følger oplægget, og eleven virker engageret. En tysksproget vil forstå indholdet, men vil naturligvis have brug for lidt fantasi på grund af ordvalget nogle steder. Det er en karakter i middelområdet. På grund af både skriveglæde og længde kan et 7-tal godt forsvares. En fyldig stil med relevant indhold. Det er en stil med sprog på vej. Der er rigtig mange fejl, men ikke af særlig meningsforstyrrende karakter. Stilen har en passende længde, og den er forståelig. Så stor er forskellen ikke på FSA og FS10, at det skal udløse karakteren 4 frem for 7. Man kan forstå meningen, men læsningen forstyrres meget af alle fejlene. Det centrale ordforråd er relevant, og eleven kan gøre sig forståelig på fremmedsproget. Eleven svarer på de spørgsmål, der bliver stillet. Kommunikationen fungerer til en vis grad. Eleven har ikke forståelse for brugen af nach. Den skriftlige produktion er stort set sammenhængende og skrevet i enkle sætninger. Ordvalget er centralt og rimeligt dækkende. Eleven udtrykker sig forholdsvis klart og forståeligt en del sprogfejl men det forstyrrer ikke kommunikationen. En elev der er på vej En besvarelse som vi ser flest af. Opgaven er besvaret med lige vægtning på de to spørgsmål. Sproget er forståeligt, men med mange 5

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 6 / 8 fejl. Elevbesvarelsen er ikke helt i overensstemmelse med opgavebeskrivelsen i den første del af opgaven, men ellers i orden. Passende længde. Det er et udmærket bud på de to opgaver, men der er mange sprogblomster. Eleven besvarer alle dele af opgaven, men der er mange sproglige fejl og danismer. Besvarelsen ligger under middel. En pænt lang besvarelse med varierede sætninger og en del ganske godt sprog, som dog skæmmes meget af danismer, som ikke vil være forståeligt for tyskere. Sammenfattende: Generelt er tilbagemeldingerne positive på indholdssiden. Det er også med udgangspunkt i indholdet, at flere lærere argumenterer for karakteren 7. Her er det ofte den kvantitative målestok, der anvendes, når besvarelsens omfang eller stilens længde nævnes, eller hyppigheden af fejl relativeres i forhold til forståelsen af teksten, altså i hvilken grad fejltyperne er meningsforstyrrende eller ej. Der er en smule uenighed om, hvorvidt eleven besvarer første del af opgaven fyldestgørende. Her kan vi konstatere, at eleven svarer på begge spørgsmål, ingen tvivl om det. Eleven bliver bedt om at vælge og begrunde, og det gør eleven - endda ved hjælp af flere argumenter. Men det er som sagt elevens engagement og fortælleglæde, der fremhæves positivt, og disse positive aspekter har og skal have indflydelse på bedømmelsen af den skriftlige fremstilling. Formen: Opgaven besvaret, men fejlfyldt. Forkerte ordbogsopslag, nutid / datid, store / små bogstaver, tegnsætning, usikker kongruens, der er mange bøjningsfejl, sproget er meget fordansket og delvist mindre forståeligt. At vedkommende så dumper i på klassiske bommerter i tysk grammatik og bruger fordanskninger skal nok bemærkes. Desuden kunne vedkommende med fordel bruge kortere sætninger. Men det er noget, som er muligt at rette under en kyndig tysklærers vejledning. Ærgerlige grammatiske fejl, selvom eleven også viser, at han/hun kan meget grammatik. Kommunikationsværdien er rimelig en tysker ville kunne forstå langt det meste. Eleven er bevidst om kongruens og andre fejltyper, men formår ikke at rette sig selv. Eleven er meget påvirket af det talte sprog (kommunikation), hvor fejlene ikke vil være graverende. Der er så mange kasusfejl og gennemførte kongruensfejl, at besvarelsen må placeres lige under middel. Den skriftlige kommunikation præges dog af usikkerhed i den basale grammatik: Fejl i kongruens, svært ved sammensatte tider, forkert køn/kasus og manglende flertalsendelse. Men andre steder i teksten lykkes disse ting for eleven det er bare ikke helt automatiseret/konsekvent endnu. Opgaven bærer præg af, at der er mange kongruensfejl. Eleven lever ikke op til niveauet på flere grammatiske områder: Eleven har ingen fornemmelse for bøjning af adjektiver. Eleven har ringe fornemmelse for bøjning i forhold til akkusativ/dativ. Eleven formår i nogen grad at bygge en sætning op, men har ofte ikke korrekt syntaks i forhold til ledsætninger. Der er en rimelig sikkerhed i den funktionelle grammatik dog en del kongruensfejl. Der er mange danismer, en del grammatiske og sproglige fejl samt opslagsfejl. Verbernes bøjning og ordstillingen halter gevaldigt. Ordbogen er enten brugt forkert eller slet ikke, da der er mange fejlopslag og danismer. Sammenfattende: Som en af de hyppigste fejlkilder nævnes fordanskninger / danismer af flere lærere. Vores kommentar er, at det er en elev, der oversætter ord for ord, hvad mange gør. Af rigtige danismer kan man nævne brugen af ordet so i stedet for also/ deshalb og konstruktionen es war i stedet for es gab. Næsten lige så ofte anføres kongruensfejl. Vores kommentar er her, at der er ni kongruensfejl, men at eleven har 25 korrekte bøjninger. Det viser, at eleven har tilegnet sig viden om kongruens. Mange peger på, at der er fejl i kasus, og ja det er der. Der er cirka 16, men 6

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 7 / 8 omkring ti af dem laves i præpositionsforbindelser, med forholdsordene auf, in, von, som alle kan styre både dativ og akkusativ. Eleven vælger her hver gang fejlagtigt akkusativ. Forkert brug af ordbogen nævnes, men det er ikke i det centrale ordforråd, der laves fejl i denne stil. Fejlene findes i småordene. Der er forkerte flertalsendelser. Og så anbefaler nogen brugen af kortere sætninger med korrekt ordstilling i især ledsætningerne, hvorimod andre fremhæver, at der er mange enkle og korte sætninger. Endelig er der en lærer, der ikke mener, at eleven lever op til niveauet på flere grammatiske områder, hvor adjektiver så nævnes som eksempel. Men, der er vel ikke mange af os, der dyrker adjektivernes bøjning? Dog bruger denne elev kun få tillægsord. Det positive fremhæves blandt andet således: Eleven viser en dejlig fortælle- og skriveglæde og har noget på hjerte, derfor et 7-tal og ikke et 4-tal. En fyldig stil med relevant indhold. Stilen ligger i kategorien Den gode præstation. Jeg fokuserer også på det positive stilen er lang, og der er tænkt over indholdet. Besvarelsen har en passende længde, og eleven mestrer de fleste steder at lave korrekt ordstilling ved bisætninger. Eleven har styr på navneord med stort. Der er ganske vist mange kongruensfejl, men jeg mener ikke at de er særligt meningsforstyrrende. En tysker vil kunne forstå besvarelsen. Der ses en række af de klassiske grammatikfejl (kongruens, sætningsbygning, anvendelse af diverse småord og så videre), men de er ikke så graverende at tråden tabes. Den overvejende korrekte ordstilling gør sætningerne flydende. Der er anvendt flere gode grammatiske tiltag; rigtig placering af participiumsformer, bisætning korrekt placeret og så videre. Kongruens og kohærens er god. Eleven mestrer den svære kunst det er for disse elever, der har noget på hjerte alligevel at holde sig til nogenlunde korte og simple konstruktioner, hvilket hjælper læseren til forståelsen. Sammenfattende: Der bliver nævnt mange positive sider ved denne skriftlige fremstilling. Udover de allerede nævnte aspekter under afsnittet om indhold, kan nævnes de kvalitative forskelle i de enkelte afsnit, som varierer mellem karaktererne 4 og 7. Og så inddrages besvarelsens kommunikationsværdi også, når en lærer eksempelvis skriver, at en tysker ville kunne forstå den. Selvom den korrekte anvendelse af ordstilling tidligere blev nævnt som mangelfuld, så er der også lærere der regner elevens brug af ordstilling på plussiden. Det samme gør sig gældende for kongruensen, når en lærer for eksempel skriver, at kongruens og kohærens er god. Generelt er det spørgsmålet, om man vil lade det positive give udslaget, eller om man vil vægte fejlene mest. Karakteren skal i hvert fald gives på baggrund af en helhedsbedømmelse. Et sprog på vej Det fremmedsprog, som alle ikke-modersmålstalende bruger, kaldes intersprog. Sproget befinder sig i en vækstproces, er ufuldkomment, behæftet med fejl, er ofte tilfældigt. Samtidig er det et sprog på vej til målsproget. Det skal derfor undersøges ud fra dets egne præmisser, og ikke i forhold til det sprog en modersmålsbruger råder over. Eleven skal klare flere processer på én gang At udtrykke sig skriftligt på et fremmedsprog er svært for vores elever. Eleven skal hele tiden klare 7

FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 8 / 8 flere processer samtidig. Fra forskning ved vi, at en elev ikke på samme tid kan være opmærksom på både korrekthed, flow og nuanceret sprog. Når opmærksomheden rettes mod det ene aspekt, sker det på bekostning af de andre. Oftest arbejder eleven med både indhold og form samtidig. Nogle eksperimenterer med sproget og laver derfor fejl. Andre magter ikke at udtrykke sig nuanceret eller opgiver helt at formulere bestemte tanker, da det bliver for svært at få det ned på papiret. Når det gælder skriftlighed, er det helt klart en fordel, hvis eleven er i besiddelse af et sprogligt overskud på dansk, som kan hjælpe eleven til at omformulere eller forenkle sit eget sprog, indtil det lykkes at udtrykke det, man gerne vil sige. Derfor er det en hjælp, når eleven gennem undervisningen har automatiseret flere sproglige elementer, og på denne måde får mere overskud til at tage sig af indholdet. Mundtlighed og skriftlighed støtter hinanden i sprogindlæringen. I den mundtlige dimension fokuseres på det spontane, på at kommunikere i nuet. Det er her, man skal kaste sig ud i alle mulige strategier for at få kommunikationen til at lykkes. I den skriftlige dimension fokuseres ligeledes på, om kommunikationen lykkes, men her gives der mulighed for fordybelse og for at rette de mest elementære fejl. Det er vigtigt, at vi i tyskundervisningen lader mundtlighed og skriftlighed gå hånd i hånd fra første færd, så den tilbagevendende mundtlige træning i tyskundervisningen følges op af en tilbagevendende træning med den skriftlige dimension. Eleverne skal gøre erfaringer på begge områder og bruge disse erfaringer fremadrettet i indlæringsprocessen. Kun på denne måde kan vi hjælpe vores elever til at nå et rimeligt sprogligt niveau. Eleonora Duarte, medlem af Tyskudvalget i Sproglærerforeningen og Peter Bruhn Jepsen, formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen. folkeskolen.dk 8