Visionsgruppens afsluttende rapport

Visionsgruppens afsluttende rapport

1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning Side 2 2. Visionsgruppens arbejde Side 4 3. Sammenfatning Side 5 4. Udgangspunkter for realisering af visionen Side 9 4.1. Udvikling i idrætsdeltagelsen Side 9 4.2. Hvor mange dyrker idræt i dag? Side 9 4.3. Forskelle i idrætsdeltagelsen Side 10 4.4. Befolkningsprognose Side 12 4.5. Barrierer Side 13 4.6. Konklusioner Side 13 5. Eksisterende samarbejde Side 15 6. Forslag til nye samarbejdsinitiativer Side 16 6.1. Løb Side 16 6.2. Motionscykling Side 20 6.3. Svømning Side 23 6.4. Badminton Side 26 6.5. Håndbold Side 30 6.6. Petanque Side 32 6.7. Floorball Side 35 6.8. Gadeidræt Side 39 6.9. Uddannelse og foreningsudvikling Side 42 6.10. Skolereform Side 45 7. Visionsgruppens opsamling og kommentarer Side 49 7.1. Visionsgruppens generelle kommentarer Side 49 7.2. Visionsgruppens specifikke kommentarer til arbejdsgruppernes oplæg Side 50 7.3. Medlemskab Side 52 8. Organisering af samarbejdet Side 54 9. Stat og kommuner som medspillere Side 57 10. Statslige idrætsinstitutioner som medspillere Side 60

2 1. Indledning. DIF og DGI har en drøm. En drøm om at alle danskere oplever glæden ved idræt og motion som en del af hverdagen. En drøm om et foreningsliv, der engagerer danskerne i levende fællesskaber. En drøm om et byrum, der befolkes af boldspillere, løbere, skatere og andre idrætsaktive. En drøm om et landskab med motionscyklister, kajakroere, orienteringsløbere m.fl. En drøm om åbne idrætshaller og boldbaner som fyldes af danskerne på tværs af alder, køn, uddannelse og etnisk baggrund. En drøm om et levende Danmark i bevægelse en nation der har sat idrætten i højsædet og taget førertrøjen på, når det gælder børn og voksnes lyst til at være aktive. Vi har udtrykt drømmen i en fælles vision: I 2025 skal mindst 75 % af danskerne dyrke idræt og mindst 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening. Vision 25-50-75. Visionen er ambitiøs og kan kun realiseres, hvis DIF og DGI går sammen om en massiv og målrettet indsats. DIF og DGI vil skabe forandringer til glæde for de danske idrætsforeninger og de idrætsaktive danskere. For at afklare mulighederne for et nærmere samarbejde har DIF og DGI nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af næstformændene i de to organisationer. Arbejdsgruppen skal analysere hvordan et tættere samarbejde kan finde sted inden for idrætter med særlige vækst- eller samarbejdspotentialer. Arbejdsgruppen omtales i det følgende som visionsgruppen. Visionsgruppen holdt sit første møde i november 2013, og undervejs er vi blevet bekræftet i styrken af den fælles vision: I marts måned var flere end 150 repræsentanter fra specialforbund, landsdelsforeninger, DIF og DGI samlet til konference. Det var en stor oplevelse som gav et solidt grundlag for at arbejde målrettet og intenst på realiseringen af vision 25-50-75. I april måned offentliggjorde kulturministeriet analysen af idrættens økonomi og struktur. Heri efterlyser medlemsforeningerne en højere grad af samarbejde og koordinering mellem idrætsorganisationerne. I maj måned indgik alle folketingets partier en aftale, hvor de bakker op om Vision 25-50-75. Vi fremlægger hermed vores afsluttende rapport til drøftelse.

3 Visionsgruppen: Birgitte Nielsen, næstformand DGI Preben Staun, næstformand DIF Lotte Büchert, medlem af DIF s bestyrelse Mogens Kirkeby, medlem af DGI s hovedbestyrelse Troels Rasmussen, chef for DGI Lab Morten Mølholm Hansen, Udviklingschef, DIF Poul Broberg, Idrætspolitisk chef, DIF Søren Riiskjær, Idrætspolitisk chef, DGI

4 2. Visionsgruppens arbejde. Visionsgruppen har haft otte medlemmer, fire fra hver af de to organisationer. Formandskabet har været delt mellem de to organisationers næstformænd. Visionsgruppen har drøftet i alt seks idrætsaktiviteter, som udbydes af både DIF og DGI og som rummer særlige vækst- eller samarbejdspotentialer: badminton, cykling, håndbold, løb, petanque og svømning. For hver af disse aktiviteter er der nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter for specialforbund, landsdelsforeninger, DIF og DGI, og med deltagelse af to medlemmer af visionsgruppen en fra hver af de to organisationer. Arbejdsgruppernes opgave var at fremlægge konkrete forslag til initiativer, der kunne øge medlemstallet og gøre flere danskere aktive. Udover de seks idrætsaktiviteter har visionsgruppen også drøftet en række tværgående emner og nye indsatsområder. I den forbindelse har arbejdsgrupper med deltagelse fra begge organisationer analyseret fire områder: Uddannelse- og foreningsudvikling, streetsport, floorball og skolereform. Arbejdsgrupperne har omfattet cirka 75 personer i alt. Arbejdsgrupperne har samlet set holdt cirka 30 møder. Visionsgruppen har holdt i alt otte møder og den 7. marts 2014 afholdt DIF og DGI i fællesskab en konference om vision 25-50-75 med deltagelse af flere end 150 repræsentanter for specialforbund og landsdelsforeninger, DIF og DGI. Nærværende rapport vil blive præsenteret på en lignende konference i Idrættens Hus den 20. juni 2014. Efterfølgende vil visionsgruppen holde yderligere to møder frem mod den endelige behandling af visionsgruppens indstillinger på et fællesmøde mellem bestyrelserne for de organisationer i august 2014.

5 3. Sammenfatning. I afsnit 1 præsenterer visionsgruppen DIF s og DGI s fælles vision: Vision 25-50-75. I 2025 skal mindst 75 % af danskerne dyrke idræt og mindst 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening. Afsnit 2 handler om visionsgruppens arbejde og den videre proces i forlængelse af konferencen den 20. juni 2014. Afsnit 4 vedrører udgangspunkterne for realiseringen af visionen. I 2025 skal mindst 75 % af danskerne dyrke idræt og mindst 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening. Men hvordan ser det ud i dag? Hvor mange dyrker idræt, og hvem dyrker hvad? Hvor mange skal dyrke idræt i 2025 hvis visionen skal realiseres? Hvilke barrierer kan vi få øje på? Visionsgruppen peger på, at hvis der tages udgangspunkt i befolkningsprognosen for 2025 skal godt 600.000 flere danskere være aktive i 2025, herunder 325.000 i foreningerne. Visionsgruppen fremhæver endvidere, at det især er væsentligt at udvikle tilbud til voksne motionister, herunder særligt de ældre på grund af befolkningens ændrede sammensætning i 2025. Visionsgruppen gør også opmærksom på vandringen fra land til by, hvilket kræver særlige indsatser i storbyområderne. Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af eksisterende samarbejdsfelter mellem DGI og DIF, både administrativt og inden for forskellige idrætter. Et visionssamarbejde vil især få betydning for et øget samarbejde på aktivitetsområdet (idrætter, uddannelse mv.), hvor der hidtil ikke har været omfattende samarbejder. Afsnit 6 indeholder anbefalingerne fra de ti forskellige arbejdsgrupper, som alle anbefaler forskellige former for samarbejde. Arbejdsgrupperne har arbejdet med løb, motionscykling, svømning, badminton, håndbold, petanque, floorball, gadeidræt, uddannelse og foreningsidræt og skolereformen. Arbejdsgruppen om løb foreslår, at DGI og DIF/DAF undersøger gevinsterne ved at placere samtlige aktiviteter vedrørende motionsløb i en ny fælles enhed med arbejdstitlen Danmark løber. Enheden skal arbejde med fire områder: Foreningsudvikling, træningskoncepter og løbeskoler, uddannelse og events. Arbejdsgruppen om motionscykling foreslår et samarbejde om tre indsatsområder: Flere aktive kvinder i cykelmotion, flere foreningsmedlemmer blandt mænd, der dyrker cykelmotion og flere aktive og flere foreningsmedlemmer via indoor cycling. Der er ikke taget stilling til den endelige organiseringsform, men der er enighed om, at alle koncepter, aktiviteter og tiltag udvikles og udbydes i fællesskab. Arbejdsgruppen om svømning anbefaler pilotprojekter i forhold til målgruppen 60+ og en facilitetsanalyse. Analysen skal afdække den mest effektive udnyttelse af vandtiden, bl.a. skal der ses på, hvordan vandtiden i svømmehallerne er fordelt mellem offentlig adgang og foreningsadgang, og hvilke samarbejder mellem svømmehaller og svømmeklubber, der kan styrke aktivitetsomfanget.

6 Arbejdsgruppen om badminton anbefaler et flerårigt klubudviklingsforløb for 400 fælles medlemsforeninger, styrket markedsføring af badminton som motionsidræt og igangsætning af lokale Badminton i dagtimerne projekter for +60 målgruppen. Derudover skal der ske en udbygning af det eksisterende samarbejde om sæsonplanlægning, træneruddannelse, ranglister m.v. Der peges på, at en mulig organiseringsform kunne være et fælles center for udvikling af badminton. Arbejdsgruppen om håndbold foreslår et flerårigt samarbejde om at igangsætte håndboldfitness som foreningstilbud i 350 håndboldklubber. Derudover foreslår arbejdsgruppen at fortsætte og udbygge samarbejdet generelt, blandt andet om børnetræneruddannelser, breddehåndbold og nye håndboldformer. Arbejdsgruppen om petanque peger på et samarbejde om fire forskellige indsatsområder: Etablering af petanqueforeninger i storbyer, oprettelse af petanqueafdelinger i eksisterende flerstrengede foreninger, igangsætning af petanqueaktiviteter i geografisk afgrænsede områder, f.eks. boligområder, og petanque som forebyggende eller genoptrænende aktivitet. Arbejdsgruppen om floorball foreslår samarbejde om fire indsatsområder: Floorball Fit, floorball på tværs af generationer, teenage floorball for senstartere i alderen 13-19 år og skole/institutionsfloorball. Arbejdsgruppen om gadeidræt peger på tre indsatsområder: Udvikling af Danish Street Games, Street Academy som videnscenter og et program for ny frivillighed. Arbejdsgruppen om uddannelse og foreningsudvikling anbefaler, at DGI og DIF frem mod 2016 Udvikler fælles kursus- og uddannelsestilbud med arbejdstitlen Den åbne forening. Udvikler fælles klubudviklingsforløb for foreninger, der ønsker flere medlemmer og/eller vil arbejde med at gøre flere danskere aktive. Udvikler fælles kampagne for at få flere frivillig-ansvarlige i foreningerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at DGI og DIF frem mod 2018 Udvikler en fælles e-learning platform. Indgår fælles projektsamarbejder, der har til formål at udvikle den måde foreningerne organiserer sig på. Arbejder på at udbyde hovedorganisationernes eksisterende kursus- og uddannelsestilbud i begge organisationer. Gennemfører projekter der nytænker foreningsbegrebet.

7 Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at DIF og DGI uddanner konsulenterne i de to organisationer, etablerer et fælles lederakademi til udvikling af folkevalgte ledere og uddanner alle centrale ledere i forandringsledelse. Arbejdsgruppen om skolereformen peger på, at DIF og DGI allerede har etableret et partnerskab med Dansk Skoleidræt og professionshøjskolen VIA. Formålet er at understøtte, inspirere, motivere, uddanne og opkvalificere lærere og pædagoger, samt skabe sammenhæng mellem skoler og foreninger. Indsatsen organiseres ved at partnerskabet indgår aftaler med et antal kommuner vedrørende opkvalificerings- og uddannelsesforløb med afsæt i de særlige lokale muligheder. Indsatsen forventes at omfatte op til 50 kommuner i årene frem mod 2017. På længere sigt er det tanken, at DGI og DIF vil udvikle et fælles skolekoncept, der kan bidrage til en skoles fuldstændige transformation til en idrætsskole gennem en ændring af hele skolens bevægelseskultur til et fokuseret idrætstilbud. Arbejdsgruppen anbefaler at samle ressourcerne i DIF og DGI i en fælles enhed. Afsnit 7 indeholder visionsgruppens kommentarer til arbejdsgruppernes bidrag. Visionsgruppen peger blandt andet på At foreningsudvikling er et meget gennemgående og centralt tema. Ikke blot i arbejdsgruppen vedrørende foreningsudvikling og uddannelse, men i alle idrætter. At der er massive overlaps mellem uddannelsestilbuddene i DGI og DIF/specialforbund, og der er større udbud end efterspørgsel. At Fitness, forstået som god form, sundhed og fysisk overskud er i centrum for alle idrætters udviklingsforslag. At seniorerne er i fokus i alle syv idrætsgrupper. Derfor er det relevant at igangsætte en samlet seniorsatsning. At events er en driver for aktivitet. Derfor er det relevant at igangsætte fælles udviklingsarbejde vedrørende events. At faciliteter er en afgørende forudsætning for aktivitet. Det er forventningen at der vil blive nedsat en fælles facilitetsarbejdsgruppe i efteråret 2014. Visionsgruppen konstaterer, at arbejdsgrupperne alt i alt har præsenteret forslag og anbefalinger, som samlet vil kunne tiltrække omkring 140.000 flere foreningsmedlemmer og få omkring 180.000 flere danskere til at være idrætsaktive. Der er dog tale om et bud, som er forbundet med stor usikkerhed. Visionsgruppen understreger endvidere, at tallene ikke siger noget om antal personer, da den samme person kan være aktiv i flere sammenhænge. Endelig foreslår visionsgruppen, at idrætsforeninger der anvender fælles koncepter, som DIF eller DGI tilbyder i regi af Vision 25-50-75, frivilligt kan vælge medlemskab af enten DIF eller DGI eller begge organisationer. Der bør samtidig være et

8 rimelighedsprincip, således at et specialforbund eller en landsdelsforening som lægger særlige ressourcer i et fælles koncept også opnår medlemsfremgang. Afsnit 8 vedrører organiseringen af samarbejdet. Visionsgruppen understreger, at visionen ikke kan begrænses til de idrætter og områder, der er behandlet i denne rapport, men at f.eks. langt flere konkrete idrætssamarbejder skal sættes i værk. Den nuværende visionsgruppe foreslår derfor, at der fortsat arbejdes med en visionsgruppe, som håndterer det daglige samarbejde om realisering af visionen med reference til de to organisationernes bestyrelser. Bestyrelserne for de to organisationer varetager den overordnede ledelse af samarbejdet. Det indebærer blandt andet, at det er de to bestyrelser, som træffer beslutninger om de økonomiske rammer for samarbejdet og om igangsætning af samarbejdsinitiativer inden for idrætter og tværgående samarbejdsområder. Der afholdes mindst to årlige fællesmøder mellem de to bestyrelser. Endelig foreslår visionsgruppen, at der mindst hvert andet år afholdes stormøde med politiske og administrative repræsentanter fra landsdelsforeninger, specialforbund, DIF og DGI. Stormødet gør status og drøfter det fremtidige samarbejde om realisering af Vision 25-50-75. DIF og DGI kan ikke realisere visionen alene. Der er behov for medspillere. Afsnit 9 handler om stat og kommuner som medspillere. I forhold til staten anbefaler visionsgruppen At DIF og DGI indleder dialog med en række ministerier med henblik på at idrættens vision bliver statens vision. At DIF og DGI arbejder for, at der i samarbejde med staten kan findes en model for, hvordan der kan skabes finansiering til de idrætsinitiativer, der kan bidrage til at flere danskere bliver idrætsaktive. At DIF og DGI undersøger mulighederne for at integrere organisationernes kompetencer i forhold til at indgå fremtidige partnerskaber med staten på store samfundsmæssige områder. I forhold til kommunerne anbefaler visionsgruppen, at DIF og DGI nedsætter en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan DIF og DGI skal adressere kommunerne i forhold til Vision 25-50-75. Visionsgruppen peger på, at arbejdsgruppen også bør have repræsentanter fra kommunerne som medlemmer. Afsnit 10 vedrører Team Danmark, Sport Event Danmark og Lokale- og Anlægsfonden som medspillere. Visionsgruppen anbefaler, at DIF og DGI undersøger mulighederne for at indgå et tæt samarbejde med Team Danmark om udvalgte områder af relevans for visionen, og at DIF og DGI indgår i en dialog med Sport Event Danmark om udvikling af nationale breddeidrætsevents som kan bidrage til at realisere visionen. Endelig foreslår visionsgruppen, at DIF og DGI nedsætter en arbejdsgruppe, som skal belyse idrætsfaciliteternes betydning for befolkningens idrætsdeltagelse. Det vil være oplagt, at dialogen med Lokale- og Anlægsfonden har sammenhæng med arbejdsgru

9 4. Udgangspunkter for realisering af visionen. Vision 25-50-75 indeholder nogle enkle og entydige mål for den fælles indsats: I 2025 skal mindst 75 % af danskerne dyrke idræt og mindst 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening. Men hvordan ser det ud i dag? Hvor mange dyrker idræt og hvem dyrker hvad? Hvor mange skal dyrke idræt i 2025 hvis visionen skal realiseres? Hvilke barrierer kan vi få øje på? 4.1. Udvikling i idrætsdeltagelsen. Idrætsdeltagelsen er vokset markant de seneste årtier, ledsaget af en voldsom ændring i deltagelsesmønstret. Generelt kan man sige, at væksten i idrætsdeltagelsen er båret af voksne - idrætten er derfor ikke længere kun en børne- og ungebevægelse. at ændringerne i idrætsdeltagelsen blandt de voksne er karakteriseret ved en bevægelse væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter. at væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære frem for aktiviteter, hvor turnerings- og stævnedeltagelse står i centrum. at væksten koncentreres til aktiviteter, der ikke kræver særlige fysiske eller tekniske forudsætninger. Der har været større vækst i den selvorganiserede idræt og idræt dyrket i kommercielt regi end i den frivillige idræt. 4.2. Hvor mange dyrker idræt i dag? Der findes en række forskellige indikatorer både på befolkningens idrætsdeltagelse i almindelighed og på andelen af befolkningen, der er aktive i en idrætsforening. De forskellige undersøgelser peger i forskellige retninger og giver langt fra et entydigt billede af niveauet. Visionsgruppen har efter grundige overvejelser valgt at tage udgangspunkt i IDAN s undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner 2011. Dette er begrundet i IDAN s uafhængighed og valget af undersøgelsesmetode, som sikrer en valid undersøgelse af såvel organiserede som selvorganiserede.

10 De centrale tal for danskernes idrætsdeltagelse 1 fremgår således af denne tabel: Dyrker sport/motion Dyrker sport/ motion i en forening Børn (7-15 år) 86 % 86 % Voksne (16- år) 64 % 41 % På baggrund af disse tal kan det anslås, at 66 % af alle danskere på 7 år eller mere dyrker sport/motion, og at 46 % af alle danskere på 7 år eller mere dyrker sport/motion i en forening. Det indebærer, at andelen, der dyrker idræt i en forening, skal hæves fra 46 % til 50 % inden 2025, svarende til knap 225.000 i forhold til befolkningstallet for 2013. Andelen, der dyrker idræt, skal hæves fra 66 % til 75 % inden 2025 svarende til godt 450.000 danskere. Se også punkt 4.4. hvor en tilsvarende beregning er foretaget med udgangspunkt i en befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 4.3. Forskelle i idrætsdeltagelsen. IDAN s undersøgelse identificerer en lang række forskelle i danskernes idrætsdeltagelse. Nogle befolkningsgrupper er mere aktive end andre, og nogle befolkningsgrupper er mere aktive i idrætsforeninger end andre. En lav deltagelse i en enkelt befolkningsgruppe er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der i denne gruppe er en stor umiddelbar gevinst at hente i forbindelse med en øgning af deltagelsen. En lav deltagelse kan måske henføres til store barrierer sociale, økonomiske, kulturelle, fysiske etc. og derfor vil en indsats rettet mod netop denne gruppe kræve ekstraordinære store anstrengelser. En beskrivelse af hvilke befolkningsgrupper, der er mere aktive end andre, skal derfor suppleres med en analyse af barrierer for idrætsdeltagelse. Køn Generelt er mænd og kvinder stort set lige aktive. Men der er stor forskel på hvilke aktiviteter, mænd og kvinder dyrker, og i hvilke sammenhænge. Kvinder foretrækker aktiviteter som aerobic/zumba, gymnastik og svømning, mens mænd i højere grad dyrker fodbold, landevejscykling og badminton. Mænd og kvinder er nogenlunde lige aktive når det gælder løb, styrketræning og spinning. Væksten i de senere år har udpræget været koncentreret om motionsaktiviteterne løb og styrketræning. Mænd er mere aktive i idrætsforeninger end kvinder, som så til gengæld er mere aktive i private centre. Alder Alder har traditionelt spillet en stor rolle for danskernes idrætsdeltagelse. Det gør den imidlertid i stadig mindre grad. Som det fremgår af figuren er den generelle idrætsdeltagelse stort set den samme i alle aldersgrupper på nær den allerældste aldersgruppe. Lidt anderledes forholder det sig for de foreningsaktive. Der er en 1 Indbefatter også vandreture

11 meget høj deltagelse i den yngste aldersgruppe, hvorefter den er svagt men jævnt faldende med stigende alder. 80 70 60 50 40 30 20 dyrker idræt dyrker idræt i forening 10 0 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70- år Social baggrund Der findes en række parametre, der kan udtrykke den sociale baggrund indkomst, uddannelse, beskæftigelse m.v. Uanset hvilke af disse variable, man anvender, er der en klar sammenhæng med idrætsdeltagelsen. Idrætsdeltagelsen er størst blandt de højtuddannede, de højeste indkomster og funktionærer. Det samme kan man imidlertid ikke sige om foreningsdeltagelsen. Den er nogenlunde jævnt fordelt i de forskellige sociale grupper. Etnisk baggrund. IDAN s undersøgelse rummer ikke særskilte data for nydanskernes deltagelse i idræt. En anden undersøgelse af danskernes kulturvaner kan imidlertid give nogle antydninger. Nydanskernes idrætsdeltagelse ligger næsten på samme niveau som hos den øvrige befolkning. Men mændene er noget mere aktive end kvinderne, og fodbold og fitness er forholdsvis mere udbredt blandt nydanskerne end i den samlede befolkning. Foreningsdeltagelsen er markant lavere blandt nydanskerne. Særligt udsatte grupper De særligt udsatte grupper omfatter meget forskelligartede befolkningsgrupper: Overvægtige, socialt udsatte, kronisk syge, beboere i ghettoområder, psykisk syge m.v. Fælles for de fleste af disse grupper er en lav involvering i idræt og ofte også en lav motivation. Livsstilstyper De aktive kan inddeles i forskellige livsstilstyper, som giver en dybere forståelse af fællestræk, mønstre og drivkræfter, der ligger til grund for forskellige menneskers involvering i idræt. Det skal understreges, at der er tale om en grov inddeling. Fællesskabstraditionalisten vægter det sociale samvær i idrætten højt og lægger stor vægt på den lokale identitet. Der skal være plads til alle. Privatliv og foreningsliv er

12 sammenvævet, og vennekredsen består ofte af andre fra idrætsforeningen. Dygtiggørelse og fleksibilitet vægtes ikke. Livsstilsudøveren ønsker ikke at tingene skal være for organiserede. Der skal være plads til spontanitet og fleksibilitet. Selve den fysiske udøvelse er i fokus og kan udgøre en platform for et selektivt fællesskab med andre, der har samme interesse. Udseende og udstyr spiller en vigtig rolle. Individualisten vælger foreningen fra. Den er unødigt tidskrævende og forpligtende. De mentale og personlige motiver er dominerende det sociale er blot et muligt tilvalg. Individualisten dyrker idræt for at have det godt med sig selv og for at komme i form. Sundhed er vigtigt, og fleksibilitet altafgørende. Den konkurrenceorienterede er fokuseret på at præstere bedst muligt og hele tiden blive bedre. Træning er planlagt og foregår i regi af en forening. Fællesskabet er baseret på den gensidige udfordring som en platform for dygtiggørelse. Anerkendelse opnås i kraft af resultater. Den forbeholdne dyrker idræt, fordi det er noget, man skal gøre for at være sund. Idræt føles som en pligt. Den forbeholdne lægger vægt på fleksibilitet og engagerer sig sjældent i foreningen. 4.4. Befolkningsprognose. En realisering af visionen må nødvendigvis også tage højde for kommende ændringer i befolkningssammensætningen. Det gælder ikke mindst befolkningens alderssammensætning. Danmarks Statistik har beregnet ændringerne frem til 2025: 2015 2020 2025 0-9 år 627.928 604.760 646.933 10-19 år 683.560 668.696 638.029 20-29 år 719.005 761.145 745.517 30-39 år 673.044 659.887 728.368 40-49 år 800.740 742.148 667.518 50-59 år 749.214 790.489 776.317 60-69 år 688.563 663.657 700.918 70-79 år 458.956 563.265 585.327 80-89 år 196.030 223.957 286.662 90-99 år 42.093 45.964 50.127 100 år + 1.036 1.211 1.603 Tilsammen 5.640.169 5.725.179 5.827.319 Holder prognosen stik, betyder det, at 2.679.285 danskere på 7 år og derover skal dyrke idræt i en idrætsforening i 2025, svarende til en stigning på godt 325.000 og 4.018.928 dyrke idræt i det hele taget svarende til en stigning på godt 600.000, hvis vision 25-50-75 skal realiseres.

13 Ifølge prognosen sker der generelt en stigning i befolkningstallet, og der er kun mindre forskydninger i alderssammensætningen. Andelen af 10-19 årige og især 40-49 årige falder mest, mens andelen af 70-79 årige (og 80-89 årige) stiger mest. Men alene dén forskydning kan få en ikke ubetydelig effekt på idrætsdeltagelsen. Netop de ældre over 70 år er aldersgruppen med den laveste idrætsdeltagelse, mens de 10-19 årige og de 40-49 årige har en ganske høj deltagelse og især de 10-19 årige er meget aktive i foreningsregi. Danmarks Statistik forventer også en fortsat vandring fra land til by især til storbyer og ikke mindst til København. Dét giver også nogle særskilte udfordringer, da idrætsdeltagelse i en idrætsforening generelt er lavere i de store byer især i København og da facilitetsdækningen er markant lavere i netop disse områder. 4.5. Barrierer. I IDAN s undersøgelse er der også spurgt ind til, hvad der afholder de ikke-aktive fra at dyrke idræt. Det er påfaldende, at under 20 % af de voksne inaktive enten svarer, at de ikke gider, eller at idræt ikke interesserer dem. Langt den overvejende del af begrundelserne vedrører manglende tid i forskellige varianter. Det kan tolkes således, at kun en lille del af de ikke-aktive som udgangspunkt ikke ønsker at involvere sig i idræt. Langt den overvejende del synes at være potentielle aktive, hvis aktiviteten kan indpasses i en travl hverdag. Manglende tid er også den hyppigst nævnte årsag til at de voksne er holdt op med at dyrke idræt i en forening især blandt de midaldrende. Men skader nævnes også af en del især af personer i 50 erne. 4.6. Konklusioner. Der kan ikke herske tvivl om, at der er et stort vækstpotentiale for idrætten. Men det er også åbenlyst, at potentialet ikke er lige stort i alle befolkningsgrupper, og at forskellige tilbud skal rettes mod forskellige målgrupper. Baseret på de senere års udvikling er det tydeligt, at især individuelle fleksible motionstilbud som f.eks. motionsløb, fitness og motionscykling umiddelbart har det største almene potentiale. Aktiviteter, som kan dyrkes når som helst og hvor som helst, aktiviteter som kan dyrkes alene eller sammen med selvvalgte venner, aktiviteter, som ikke kræver særlige tekniske eller fysiske forudsætninger, og aktiviteter med et motionssigte kan fremvise en stor efterspørgsel. Skal holdaktiviteter og boldspil kunne gøre sig gældende i dét billede, må de tilpasses nogle af disse kendetegn. Ved siden af denne generelle konklusion tegner der sig nogle særskilte udfordringer, som bør håndteres differentieret: Ændringen i befolkningens alderssammensætning, som peger på et behov for at udvikle særlige og forskelligartede tilbud til de ældre over 70 år. Vandringen fra land til by (især hovedstaden), som kræver særlig opmærksomhed fra foreningslivet i de større byer.

14 Frafaldet blandt unge, som fordrer udvikling af nye tilbud til de 15-30 årige. Nydanskerne, som tilsyneladende er noget tilbageholdende med at dyrke idræt i en forening, selv om de er lige så aktive som gennemsnittet.

15 5. Eksisterende samarbejde. Vision 25-50-75 kan som nævnt kun realiseres hvis DIF og DGI går sammen i en fælles indsats. Der er noget at bygge på. DIF og DGI samarbejder allerede på en række områder. På aktivitetsområdet foregår det mest omfattende og målrettede samarbejde i Foreningsfitness, hvor der i et særligt oprettet interessentskab arbejdes med at få flere idrætsforeninger til at oprette fitnesstilbud til især voksenmotionister. Inden for basketball findes et vidtstrakt samarbejde på breddeområdet. DIF og DGI har også et udbygget samarbejde på en række områder af mere administrativ karakter: DIF og DGI har en fælles kollektiv forsikringsaftale med Tryg, som omfatter samtlige medlemsforeninger under DIF og DGI. DIF og DGI samarbejder om det centrale foreningsregister, CFR, som indebærer at medlemsforeningerne kun skal registrere deres medlemmer ét sted uanset om de er medlem af en eller to af organisationerne. DIF og DGI samarbejder om fælles regelsæt, oplysning og sanktionsudmøntning inden for seksuelle overgreb mod børn og unge samt motionsdoping. Samarbejdet er bygget op omkring fælles domsnævn som fastsætter sanktioner. Kontakten mellem de to organisationers administrationer indebærer at der løbende sker en samlet videreudvikling af interne regelsæt samt oplysning over for medlemsforeninger. DIF og DGI har et mindre omfattende samarbejde på områderne miljø og fysisk planlægning og der foregår også et begrænset samarbejde på skoleområdet, blandt andet i projekt Kroppen i skolen. Med samarbejdet om Vision 25-50-75 er der lagt op til en væsentlig udvidelse af det hidtidige samarbejde.

16 6. Forslag til nye samarbejdsinitiativer. Gennem første fase af visionsarbejdet er der arbejdet intenst indenfor en række udvalgte fokusområder. På de fleste områder har været nedsat arbejdsgrupper med bred repræsentation fra DIF, specialforbund og DGI. Arbejdsgrupperne har udarbejdet analyser og beskrivelser af potentialer og muligheder indenfor hvert enkelt område. For at sikre et bredt kendskab til det gode arbejde i arbejdsgrupperne, er de udarbejdede oplæg gengivet i sin helhed i dette afsnit. For læsevenlighedens skyld er dog læst korrektur og foretaget mindre redaktionelle justeringer. Endvidere er eventuelle forslag til ansættelser og ressourcetildeling ikke medtaget, da ikke alle arbejdsgrupper har været så konkrete endnu. Visionsgruppen har afslutningsvis udarbejdet en opsamling, der samtidig fungerer som visionsgruppens kommentering af arbejdsgruppernes oplæg. Der er endnu ikke tale om en egentlig anbefaling til DIF s og DGI s bestyrelser, en sådan udarbejdes først efter den fælles visionskonference i Idrættens Hus i Brøndby den 20. juni 2014. 6.1. Løb. Arbejdsgruppens medlemmer er fra DGI: Hanne Fejerskov, Tina Kryger Mondrup, Inge Karlshøj, Mona Langballe og Troels Rasmussen. Fra DIF/DAF: Karsten Munkvad, Torben Dan Pedersen, Jakob Larsen, Morten Mølholm og Jan Gudnitz. 6.1.1. Baggrund. Arbejdsgruppen har taget afsæt i de undersøgelser, der er lavet om danskernes idræts- og motionsvaner. Det gælder IDAN s motionsløberundersøgelse fra 2010, som DIF stod bag, Peter Forsbergs speciale om barrierer for foreningsgørelse af motionsløbere samt tal om DGI s og DAF s medlems- og foreningsudvikling gennem de sidste 8-10 år. Løb er den motions- og idrætsform, som flest danskere dyrker i større eller mindre grad. Det har det været igennem en årrække, hvilket undersøgelserne af befolkningens motions- og idrætsvaner i 2007 og 2011 dokumenterer. Der har været en stigning i antallet af danskere som løber gennem de seneste godt og vel 10 år, og der er ikke noget, der tyder på, at denne tendens ændres i de kommende år. Foreningerne er langt fra løbernes foretrukne organiseringsform, og selv om både DAF og DGI s medlemstal er vokset med henholdsvis 30% og 50% siden 2006, er løb den motions- og idrætsaktivitet, som i størst udstrækning dyrkes selvorganiseret. Det gjorde 90% af løberne i 2011, hvorimod løbere, der var organiseret i foreninger udgjorde 7%. Samtidig viser tal vedrørende danskernes deltagelse i organiserede motionsløb og -events, at der er ca. 600.000 starter om året fordelt på ca. 250.000 danskere.

17 Det er arbejdsgruppens vurdering, at der med udgangspunkt i ovennævnte tal og undersøgelser er potentiale til, at løb kan blive den væsentligste kvantitative bidragsyder i bestræbelserne på at realisere vision 25-50-75. 6.1.2. Målsætninger. Det er arbejdsgruppens forventning, at de foreslåede indsatser nedenfor kan bidrage med 50.000 nye løbere i foreninger enten i eksisterende foreninger eller i nyoprettede foreninger. Derudover vil indsatserne kunne bidrage til, at 100.000 flere danskere bliver aktive løbere. 6.1.3. Målgrupper. Målgruppen for indsatsen vil være nyløbere. Det vil sige løbere, som ikke hidtil har dyrket løb som deres primære idræts/motionsform. Fokus vil være rettet mod løbekategorien sundhedsløbere, hvis indgang til løb først og fremmest er ønsket om at blive sundere, om at komme i bedre form og om at få et bedre helbred. Det appellerer primært til voksne i alderen + 35 år, og hovedparten af denne type løbere er/vil være kvinder. 6.1.4. Indsatsområder og organisering. I et fremtidigt samarbejde foreslår arbejdsgruppen følgende tiltag iværksat: Enhedsorganisation Løb er et aktivitetsområde, som både organisatorisk og kommercielt har et stadig stigende antal interessenter. Hvis DGI og DAF/DIF i højere grad skal manifestere foreningerne som et attraktivt sted at dyrke løb, så er der behov for en samlet indsats. Det foreslås, at DGI og DIF/DAF undersøger gevinsterne ved at placere samtlige aktiviteter relateret til motionsløb i en fælles enhed, en ny strukturel enhed med arbejdstitlen "Danmark løber". Denne strukturelle enhed rummer samtlige motionsrelaterede tilbud og aktiviteter, som DGI og DIF/DAF i fællesskab enes om i den fælles satsning. Endvidere involverer den fælles indsats de eksisterende kommunikationsplatforme, DAF s MotionDANMARK, DGI s vorespuls.dk og Trimguiden.dk, som i en årrække er drevet af DAF, DGI og DFIF. Den fælles organisation opbygger en portefølje indenfor fire kategorier: Foreningsudvikling Træningskoncepter og løbeskoler Uddannelse

18 Events Foreningsudvikling Der er behov for udvikling af de eksisterende løbeklubbers strategier og udbud af aktiviteter. Der er således behov for en foreningsmodel, som både giver mulighed for og rent faktisk resulterer i flere tilbud til flere medlemmer. Det foreslås, at den nuværende indsats i DGI og DIF/DAF for foreningsudvikling kombineres. Sammen udvikles en fælles model med et klart defineret mål: At få flere medlemmer i de danske løbeforeninger, dels via øget rekruttering, dels via reduceret frafald Træningskoncepter & løbeskoler På baggrund af IDAN-rapporten Motionsløbere i Danmark har både DAF og DGI iværksat koncepter, der sigter mod introduktion af en foreningsbaseret løbemodel med væsentligt flere variationer af mål og målgrupper end hidtil praktiseret i foreningerne. Det foreslås, at Løb med DGI og GoRun! slås sammen til et nyt koncept, som baseres på de erfaringer og det materiale, som de to koncepter p.t. bygger på. Ligeledes skal foreningerne tilbydes optimale muligheder for uddannelse, der understøtter en udvidelse af foreningernes virke og omfang. Uddannelse Både DGI og DAF udbyder i dag uddannelse til løbetrænere på forskellige niveauer. De anvendte modeller adskiller sig på en række parametre, men har begge til sigte at aktivere flest mulige løbere i træning i forening. Det foreslås, at der med udgangspunkt i eksisterende uddannelsesstrukturer etableres et fælles uddannelsessystem, som skal tilbyde kompetencegivende undervisning til instruktører på alle niveauer; fra absolutte begyndergrupper til øverste resultatorienterede miljøer. Ligeledes skal et undervisningssystem understøtte de øvrige tiltag, som et samarbejde vil indeholde. Det foreslås derfor, at et fælles uddannelsessystem ligeledes skal tilbyde attraktive lederkurser, som understøtter et mål om øget medlemstal i løbeforeningerne. Desuden foreslås det, at der udbydes uddannelsestilbud til officials til events således, at målet om kvalitetsløft understøttes af en enhedsorganisation.

19 Events En væsentlig aktivitet for løbere og løbeforeninger i Danmark er deltagelse i løb; det være sig som deltagere eller som arrangører. Motionsløb som event er kort sagt en potent katalysator for fremme af foreningsbaseret motionsløb og formår via sin åbne struktur ligeledes bedre end nogen anden idrætsgren at aktivere uorganiserede danskere i aktiv idræt. Det foreslås derfor, at DAF s nuværende certificeringsmodel videreudvikles og søges udbredt yderligere, da dette dels vil hæve kvaliteten på løb og dermed forbedre løbernes oplevelser, dels vil muliggøre en forbedret kommunikativ platform for profilering af det foreningsbaserede løb. En række formelle løb har et betragteligt startgebyr og en formalitet over sig. For at nå endnu flere løbere, er der behov for et alternativ. Derfor skal der arbejdes med et relanceret Parkrun koncept, hvor ejerskabet placeres i den fælles organisation. Parkrun kan reducere tærsklen til foreninger og formelle motionsløb og profilere løbeklubberne og deres tilbud. Endelig kan Parkrun give en interessant ny kontaktflade mellem DGI, DIF/DAF og de danske løbere. Det foreslås derfor, at DGI s nuværende aktiviteter inden for det britiske Parkrun videreudvikles i den nye organisation og relanceres i en dansk form med væsentligt flere lokaliteter, hvor der udbydes gratis løb under ganske uformelle rammer. Det nyligt afviklede VM Halvmaraton demonstrerede hvilken gennemslagskraft en international løbeevent kan have i Danmark. DAF har siden VM arbejdet for at få et årligt tilbagevendende IAAF Gold Label halvmaraton i København. Ligeledes agter DAF at gentage ansøgning om VM Halvmaraton med henblik på værtskab i 2018. Både DAF og DGI står desuden bag en række andre mindre løb. Det foreslås, at arbejdet om disse arrangementer placeres i en ny organisation med henblik på at øge kvaliteten i de samlede arrangementer og samtidig via understøttende tiltag, såsom fortræning, stimulere den foreningsbaserede træning til sådanne løb. Både DGI og DAF har i dag en række tiltag, som har til formål at adressere diversiteten i løb og afdække potentialet i nye tiltag. Det foreslås derfor, at der inden for events fastlægges fælles tiltag, som fortsat skal præge udviklingen af løbeevents i Danmark og samtidig afdække muligheder for fremadrettede understøttende tiltag med gunstig effekt på 25-50-75 visionen.

20 Eksempler på dette kunne være nationalparkløb, løberejser, danskernes motionsdag, skolecross mm. 6.1.5. Afsluttende bemærkninger. Arbejdsgruppen vurderer, at der lige nu er momentum til at få en stor og samlet indsats sat i værk og vil anbefale, at der sideløbende med den politiske proces (på forventet efterbevilling) foretages en række indledende øvelser til at formalisere et samarbejde allerede efter konferencen den 20. juni 2014. 6.2. Motionscykling. Arbejdsgruppens medlemmer er fra DIF/DCU: Niels Sørensen, David Gullberg, Brian Samuelsen, Morten Mølholm og Jan Darfelt. Fra DGI: Mona Langballe, Lise Schmidt, Ulrik Gorm, Carsten Hejbøl Jensen, Jakob Juhl Pedersen og Troels Rasmussen. 6.2.1. Baggrund. Motionscykling har i den seneste 10 årige periode været i fremgang med flere aktive og flere foreningsmedlemmer. Medlemstallene for DCU er steget fra 19.210 i 2007 til mere end 30.000 i 2013. DGI s medlemstal er i samme periode vokset fra 5.276 til 16.623. Den positive tendens understøttes overraskende nok ikke af IDANs seneste undersøgelse fra 2011, som viser, at andelen af voksne danskere der dyrker cykling, falder fra 12 % i 2007 til 11 % i 2011. Der er dog sandsynligvis en spørgeteknisk forklaring herpå. I tiåret op til 2007 steg befolkningsandelen, der cyklede fra 8 % i 1998 til de nævnte 12 % i 2007. Cykling er mest populært i de voksne livsfaser, og cykling er kendetegnet ved, at en stor andel af de aktive er selvorganiserede. Således er kun hver syvende cykelmotionist medlem af en cykelklub (IDAN 2011). Mange cykelmotionister deltager i events/cykelløb, hvilket også ofte sker på selvorganiseret basis. Cykelmarkedet rummer mange kommercielle aktører, som eksempelvis udbyder events, tilbyder cykeludstyr og arrangerer cykelrejser. Både DCU og DGI har i de seneste 3-5 år igangsat særlige aktiviteter/projekter målrettet cykelmotionister. 6.2.2. Målsætninger og målgrupper. I den første fase (2014-2018) af arbejdet med Vision 25-50-75 fokuseres særligt på 3 fælles indsatser: 1. Flere aktive kvinder i cykelmotion. Denne indsats forventes at bidrage med en medlemsfremgang på 5.000 og derudover en fremgang i antal aktive på 20.000 inden 2018.

21 2. Flere foreningsmedlemmer blandt mænd, der dyrker cykelmotion Denne indsats forventes at bidrage med en medlemsfremgang på 15.000 inden 2018. 3. Flere aktive og flere foreningsmedlemmer via indoor cycling Denne indsats forventes at bidrage med 5.000 flere foreningsmedlemmer og derudover 5.000 flere aktive inden 2018. Alt i alt forventes det således, at motionscykelområdet inden 2018 vil kunne bidrage med 25.000 flere foreningsmedlemmer og 25.000 nye cykelaktive. Der er ikke lavet vurderinger på de sidste 6-7 år af visionens levetid. 6.2.3. Indsatsområderne. Vedr. flere aktive kvinder i cykelmotion. Kvinder udgør kun 14 % af de aktive cykelmotionister i Danmark. Der foreligger et stort potentiale i forhold til at få flere aktive cykelmotionister og i forhold til at få flere foreningsmedlemmer. I en aktiv kvindesatsning vil DIF/DCU og DGI fokusere på den sociale dimension samt sundheds- og fitnessperspektivet i form af en effektiv træningsform. Konkret rummer kvindesatsningen følgende hovedgreb: a) At få flere kvinder i eksisterende cykelklubber. Der udvikles velkomstforløb og velkomstpakker til etablering af kvindehold eller kvindeafdelinger. Der udbydes kurser målrettet træning af kvinder. Der tilbydes events målrettet kvinder. b) At etablere nye cykelklubber med en profil, der appellerer til kvinder. Der udvikles startpakker og gives konsulenthjælp til opstart af motionscykelklubber uden fokus på præstation, men med høj profil på sundhed og fællesskab. c) At tilbyde events og workshops målrettet kvinder, som er nybegyndere i cykling, og som ikke i første omgang overvejer foreningsmedlemsskab. Det sjove og sociale er højprofileret, og indholdsmæssigt fokuseres der på sikkerhed, cykelteknik og effektiv træning. Det forventes, at kvindesatsningen i perioden 2014-2018 giver en medlemsfremgang på 5.000 og derudover en fremgang i antal aktive på 20.000. Vedr. flere foreningsmedlemmer blandt mænd, der dyrker cykelmotion. 87 % af de aktive cykelmotionister i Danmark er selvorganiserede. Der foreligger et stort potentiale i forhold til at få flere foreningsmedlemmer. DIF/DCU og DGI vil arbejde målrettet for at blive synlige og få betydning der, hvor de selvorganiserede cykelmotionister kører i dag. Konkret arbejdes med:

22 1) Event/oplevelsesmedlemsskab af 12 ugers varighed. Foreninger tilbyder træning, fællesskab og praktik i forhold til deltagelse i event/oplevelse. Det skal blive helt nødvendigt at være foreningsmedlem i forbindelse med deltagelse i større events. 2) Opstart af nye cykelklubber med fokus på motion. Opstartspakke til etablering af cykelklub eller ny streng i eksisterende forening. 3) Samarbejde med cykelgrossister/cykelhandlere om attraktive mødesteder for selvorganiserede cykelmotionister, hvor de lokale cykelklubber bidrager med organisering af træning. Cykelgrossister bidrager med teknisk viden og gode cykeltilbud. Og hvor der etableres attraktiv social kontekst. 4) Nyt trænerbegreb målrettet motionister. Tilbud om korte workshops målrettet aktive, som vil vide mere om cykeltræning og som kan motiveres til at stå for træning af en gruppe, samtidig med at de selv er aktive. De målrettede tilbud til de selvorganiserede forventes i perioden 2014-2018 at give en medlemsfremgang på 15.000. Vedr. flere aktive og flere foreningsmedlemmer via indoor cycling. Indoor cycling og spinning har hidtil primært været tilrettelagt og udbudt af fitnesscentre og gymnastikforeninger. Det er fint, men der foreligger et potentiale i forhold til at vinkle indoor cycling i retning af MTB og landevejscykeltræning. DCU og DGI vil arbejde for at udvide cykelsæsonen via indoor cycling samt tiltrække foreningsmedlemmer fra kommercielle fitnessudbydere. Der fokuseres på: 1) Udvikle indoor cycling til en egentlig cykeldisciplin med events og motionskonkurrencer med fokus på den særlige/gode oplevelse og i did it. 2) Tilbyde cykelprofileret koncept for indoor cycling med henblik på at tiltrække flere mænd, særligt mænd som ikke primært motiveres af fornuft og sundhed. Koncept udbydes i cykelklubber og fitnessforeninger. 3) Etablere samarbejde med fitnessforeninger og kommercielle fitnessudbydere omkring udendørs cykeltræning i sommerperioden målrettet indoor cycling udøveres motiver. Det vil sige interval og effektiv træning på forholdsvis kort tid. Udvikling af indoor cycling området forventes at medføre 5.000 flere foreningsmedlemmer og yderligere 5.000 flere aktive i perioden 2014-2018.

23 Kommentarer til de 3 valgte indsatsområder. De fælles cykelsatsninger vil søge en særlig fokusering på de større byer, hvor organiseringsprocenten er relativ lav. DIF/DCU og DGI er endvidere enige om, at der foreligger potentialer i målrettet fokusering på virksomheder og i udvidet arbejde med faciliteter såsom mødesteder, tekniske træningsspots og MTB-spor. Disse indsatser kan komme i fokus efter 2018. 6.2.4. Organisering. Som udgangspunkt foreslås det, at alle koncepter, aktiviteter og tiltag, som er nævnt i de 3 indsatsområder udvikles og udbydes i fællesskab. Det vil sige: 1) Med inddragelse af ressourcer fra både DIF/DCU og DGI i udviklingsfasen. 2) Tiltrådt af besluttende politiske myndigheder i både DIF/DCU og DGI. 3) Med både DIF/DCU s og DGI s logoer på materialer og kommunikation. 4) Med inddragelse af medarbejderressourcer fra såvel DCU som DGI. Der skal arbejdes nærmere med en plan for organisering, opgavefordeling og ressourcer. Da de 3 fælles indsatser er omfattende og giver adgang til rigtig mange af DCU s og DGI s produkter, forventes deltagende foreninger at blive medlemmer hos både DCU og DGI. 6.3 Svømning. Arbejdsgruppens medlemmer er fra DGI: Mogens Kirkeby, Henrik Svejstrup, Inger Møller Nielsen og Karen Friis Nielsen. Fra DIF/Dansk Svøm: Kjeld Egebo, Pia Holmen, Morten Hinnerup, Morten Mølholm, Martin Borch. 6.3.1. Baggrund. Svømning er en stor idræt i Danmark, og har historisk set været blandt de mest udbredte motionsformer. Medlemstallene for DGI svømning viser, at der i 2013 er 187.586 medlemmer i 451 foreninger, mens Dansk Svømmeunion har 170.634 medlemmer i 256 foreninger. Begge organisationer er fra 2012 til 2013 gået frem med hhv. 8.000 og 13.000 medlemmer, hvilket især skyldes flere medlemmer i aldersgruppen 0-12 år. Det er også i denne alderskategori flertallet af medlemmerne findes, idet rundt regnet 2/3 af alle medlemmer er under 12 år i organisationerne.

24 I forhold til DGI-DIF visionen skal forøgelsen i antal borgere der er aktive og medlem af en idrætsforening gøres op blandt danskere på minimum 7 år. For svømning betyder det, at målgruppen 0-12 årige, ikke vurderes relevant at arbejde videre med, fordi der rekrutteres mange medlemmer under 7 år, og frafaldet i svømning allerede begynder omkring 7 års alderen i mange klubber. Hertil kommer, at mange svømmeklubber ikke har kapacitet til flere børnehold i deres begrænsede vandtid. På voksensiden viser data, at befolkningens idrætsdeltagelse i svømning er faldende fra 18 % i 1998 til 12 % i 2011, hvor de nyeste tal stammer fra. DGI og DIFmedlemstallene kan ikke bekræfte denne tendens da data opgøres lidt forskelligt og muligheden for sammenligning kun går tilbage til CFR oprettelsen i 2012. Men fra 2012 til 2013 er der stort set uændret medlemstal blandt 25+ årige, dækkende over regionale forskelle og flere kvinder end mænd som aktive i svømmeklubberne. De voksne svømmere er en meget uhomogen gruppe, der dækker over alt lige fra traditionelle motionistsvømmere, over triatlon og åbent vand svømmere, til (især) kvinder, der går til holdtræning. Væksten i svømmeklubberne blandt voksne findes primært i Region Hovedstaden og de større byområder. Dette flugter med tendenser fra befolkningens idrætsvaner, hvor der er fokus på at dyrke fleksibel idræt på tidspunkter der passer i en travl hverdag. Svømning kan således dyrkes på fleksibel vis, på egen hånd og på den måde som man selv ønsker. Svømning er på dette punkt derfor identisk med motionsløb, motionscykling og kommercielle fitness centre. Svømning er dog begrænset af mulighed for adgang til en svømmehal modsat de øvrige. Svømning oplever tillige vækst i udbuddet af aktiviteter idet flere og flere træningsformer kendt fra bl.a. fitnesscentrene nu overføres til en aqua version fx. aqua spinning, aqua fitness mv. 6.3.2. Målgrupper. Der er et stort potentiale for at lave tilbud og aktiviteter for de 60 + årige. Det skyldes bl.a., at der i aldersgruppen kun er 9 % af befolkningen, der i dag dyrker svømning, og dermed færre end øvrige aldersgrupper. Desuden vil befolkningsfremskrivningen øge antallet af ældre og dermed potentielle medlemmer. Det vurderes tillige, at svømningen er attraktiv for målgruppen pga. sundhedsaspektet og fordelen for personer med led- og knogleproblemer. Endelig og særlig afgørende er målgruppen relevant i forhold til at udnytte ledig kapacitet i svømmehallerne, fx. om formiddagen. Derudover skal det pointeres, at aktivitetstilbud til de 60+ årige skal tage højde for det sociale aspekt ved idrætten. For målgruppen er det sociale samvær og fællesskabet før/efter aktivitet afgørende, hvorfor det er et vigtigt aspekt i overvejelserne omkring tilbud til målgruppen. Dog kan målgruppen ikke betragtes som homogen, da forskellen mellem en 61 årig (triatlet) og en 77 årig (motionist) kan være stor.

25 6.3.3. Indsatsområder. A. Pilotprojekter. For at kvalificere indsatsen over for målgruppen er der indhentet inspiration fra svømmeklubber, der hhv. har og ikke har erfaringer med målgruppen. Tilbagemeldingerne fra klubberne viser, at det er meget svært at generalisere blandt svømmeklubberne, da det er vidt forskellige problematikker og barrierer, der opleves i arbejdet med seniorer. Forskelligheden bunder bl.a. i foreningens kultur og tradition, men også i foreningernes forskelligartede forhold og mulighed for vandtid. En indsats for at få flere seniorer er derfor kompliceret på grund af diversiteten omkring adgang til svømmehallen og kræver nogle større og længerevarende kulturprocesser med klubberne end i andre idrætsgrene. Derfor anbefales ikke ét generelt koncept for landets svømmeklubber, der skal få flere 60+ gjort aktive. I stedet skal der laves pilotprojekter, der rummer og tager højde for de forskellige scenarier og barrierer, der er for foreningerne i forhold til at arbejde med målgruppen 60+. Pilotprojekterne skal i hovedtræk afprøve og generere erfaringer på: Forskellige forretningsmodeller, hvor den store professionelle svømmeklub får afklaret potentialet og modeller for at lave tilbud til 60+. Et pilotprojekt med kommunen om at fremme idrætsdeltagelsen gennem bedre udnyttelse af vandtiden. Svømmeklub og kommune/selvejende facilitet samarbejder om at fordele vandtiden så flest mulige borgere får mulighed for at være aktive. Formålet er at få kommunen til at have et helhedssyn på idrætsdeltagelsen. Modernisering af den eksisterende voksenmotionist klub gennem klubudvikling (nye tilbud, aktiviteter der er mere udfordrende for 60+, klippekortmodel etc.) med fokus på at lave tilbud på 60+. Herunder få de frivillige i klubberne til at arbejde med andet end elite, men også gennem udviklingsproces få dem til at interessere sig for 60+, og motivere andre klubber til at tænke bredere. Opstarte en afdeling/ ny forening med fokus på at lave tilbud til målgruppen evt. i partnerskab/samarbejde med andre interessenter (Ældre Sagen). Det anbefales derfor, at der laves en række pilotprojekter med svømmeforeninger, der har til hensigt at afdække og generere erfaringer på ovenstående områder. Erfaringerne skal danne grobund for, at andre svømmeklubber får inspiration og viden til deres arbejde med at få gjort flere 60+ aktive. De endelige pilotprojekters præcise karakter afhænger af klubberne og deres lokale behov og potentiale.