X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende håndtering af skimmelsvampeangreb X har ved brev af 14. juli 2009 på vegne Y rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed vedrørende lovligheden af den kommunale myndighed i Frederikshavns håndtering af skimmelsvampeangreb i ejendommen Z Skagen. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse Det er statsforvaltningens opfattelse, at den kommunale myndighed i Frederikshavn har tilsidesat sin lovbestemte tilsynspligt efter byfornyelsesloven ved at undlade at udstede forbud mod beboelse i ejendommen Z, Skagen. Endvidere er det statsforvaltningens opfattelse, at tilsynspligten efter almenboligloven ikke er opfyldt fuldt ud, idet den kommunale myndighed har undladt at udstede påbud om afhjælpning på trods af, at Boligselskabet B ikke har fulgt den kommunale myndigheds henstillinger om afhjælpning af skimmelsvampeangreb. Vedlagt følger en sagsfremstilling samt en nærmere redegørelse for udtalelsen. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN 1 9000 AALBORG JOURNAL NR.: 2009-613/332 SAGSBEHANDLER: LMINO DIREKTE TELEFON: 7256 8759 TELEFON: 7256 8700 TELEFAX: 9631 0020 GIRO: 3001 5557410 EAN- NR. 5798000362345 SE- NR. 29 37 62 98 n ordjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk Åbningstider: Mandag- onsdag 10-14 Torsdag 10-16 Fredag 10-12 Med venlig hilsen Statsforvaltningen Nordjylland Anette Ravnholt kontorchef Lone Mikkelsen fuldmægtig
Sagsfremstilling X har ved brev af 22. september 2009 på vegne Y anmodet statsforvaltningen som tilsynsmyndighed om at tage stilling til lovligheden af det tilsyn, som den kommunale myndighed i Frederikshavn har udøvet over for den almene boligorganisation B i forbindelse med, at der er konstateret skimmelsvamp i ejendommen beliggende Z, Skagen. Den kommunale myndighed i Frederikshavn har oplyst, at den konkrete sag har været rejst i Folketingets Boligudvalg og myndigheden har i den forbindelse udarbejdet en redegørelse for sagens forløb og myndighedens håndtering heraf. Af den kommunale myndigheds redegørelse fremgår det blandt andet, at der i henhold til en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut er konstateret skimmelsvamp i 3 lejligheder i en af boligorganisationens afdelinger. Der har endvidere tidligere været problemer med skimmelsvamp i en bolig i en anden ejendom i Skagen, tilhørende samme boligorganisation. Den kommunale myndighed i Frederikshavn har endvidere udarbejdet et notat om sagsforløbet omkring ejendommen Z, Skagen. Af dette notat fremgår det blandt, at den kommunale myndighed i februar/marts 2007 har modtaget 3 henvendelser fra beboere på Z omkring fugt og skimmelproblemer. Den 2. marts 2007 har den kommunale myndighed anmodet boligforeningen om snarest muligt at få foretaget en undersøgelse af, om der er tale om farlige skimmelsvampe og indsendelse af en handlingsplan for afhjælpning af fugt- og svampeproblemerne. Den 31. juli 2007 har den kommunale myndighed foretaget tilsyn på ejendommen Z med deltagelse af blandt andet en specialist fra NIRAS A/S og embedslægen. Der blev ved dette tilsyn udtaget prøver, der efterfølgende blev analyseret på Teknologisk Institut. Den 17. september 2007 har NIRAS fremlagt en rapport, udarbejdet på baggrund af analyserne og det foretagne tilsyn. Det fremgår heraf, at der er tale om et betydeligt fugtproblem i gavlen. Fugtproblemet er forsøgt afværget med et stort antal åbne studsfuger, imprægnering af muren m.v., men disse forholdsregler har tilsyneladende ikke været tilstrækkelige. Disse fugtproblemer har medført vækst af skimmelsvampe i de forsatsvægge, der er opført på indersiden af gavlen. Det vurderes, at disse skimmelsvampeangreb kan forklare de indeklimagener, som nuvæ- SIDE 2
rende og tidligere beboere har oplevet. Det anbefales, at indvendige forsatsvægge bør tages ned, da disse er inficeret med skimmelsvamp, som følge af ophobet fugt. Eventuelt tapet på oprindelige ydermure nedtages og murene afrenses. Den 10. oktober 2007 har Embedslægeinstitutionen meddelt, at Embedslægeinstitutionen er enig i, at problemerne helt overvejende sandsynligt skyldes fugtskader efter vandindtrængning i den sydvendte mur. Embedslægeinstitutionen er derfor af den opfattelse, at der er en stærk årsags/virkningssammenhæng mellem fugtskaden og de af fugten opståede skimmelsvampeforekomster i lejligheden 2. tv.. Embedslægen er desuden af den opfattelse, at denne lejlighed udgør en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren, således at det anbefales, at beboeren ikke genindflytter i lejligheden, selv efter varig udbedring af fugtskaden og rengøring af lejligheden for skimmelsvamp. Lejlighederne på 2. tv, 1. tv og st. tv har været udsat for fugtskader i større omfang, hvorfor lejlighederne først anbefales taget i brug efter varig udbedring af fugtskaderne og hindring af fremtidig fugtindtrængning. Den 11. oktober 2007 har den kommunale myndighed rettet henvendelse til boligorganisationen, idet det er myndighedens vurdering, at der på baggrund af rapporten fra NIRAS A/S og Embedslægens notat skal udstedes et påbud til boligforeningen om afhjælpning af fugt- og svampeproblemerne, herunder at der snarest muligt skal tilbydes de pågældende beboere en anden passende bolig. Den 24. oktober 2007 har boligforeningen over for den kommunale myndighed erklæret sig indforstået med, at de pågældende beboere kan få anvist en anden passende bolig. Boligforeningen er i øvrigt ikke enig i den af NIRAS og Embedslægeinstitutionen foretagne konklusion. Boligforeningen er af den opfattelse, at såfremt man mener, at der er sundhedsfarlige skimmelsvampe i nævnte byggeri, må dette bevises ved en retssag, hvor der skal foretages et uvildigt syn og skøn. Den 16. november 2007 har den kommunale myndighed varslet påbud om afrensning, renovering og forebyggelse af skimmelsvamp. Den 7. december 2007 har den kommunale myndighed meddelt boligforeningen, at man fortsat er sindet at udstede det varslede påbud. Den 18. november 2007 har den kommunale myndighed afholdt møde med blandt andet den daglige leder af boligforeningen og boliginspektøren. På mødet er det bl.a. blevet aftalt, at genhusning af de berørte beboere sker efter SIDE 3
Boligselskabernes Landsforenings retningslinier. Efter flytningen af beboerne skal boligforeningen iværksætte undersøgelser vedrørende fugt og skimmelsvamp. Den kommunale myndighed har udsat påbuddet indtil videre. Den 30. januar 2008 afholder den kommunale myndighed møde med beboeren 2. tv., der på dette tidspunkt endnu ikke er flyttet til anden bolig. Den kommunale myndighed har indhentet handlingsplan hos boligforeningen for fjernelse af skimmelsvampen og årsagen hertil. Den 5. februar 2008 har den kommunale myndighed afholdt møde med boligforeningens advokat. Det blev bl.a. aftalt, at Teknologisk Institut skal foretage en uvildig undersøgelse. Den 9. juni 2008 har Teknologisk Institut meddelt, at undersøgelserne i marken er afsluttet, dog med undtagelse af de 3 øvrige blokke, idet boligforeningen ikke har ønsket at bekoste en sådan undersøgelse. Den 19. juni 2008 har den kommunale myndighed meddelt, at den manglende del af undersøgelsen skal gennemføres hurtigst muligt. I modsat fald vil den kommunale myndighed varsle et påbud om gennemførelse af skønsforretningen. 9. juli 2008 har Teknologisk Institut fremsendt en foreløbig rapport. Den 19. september 2008 har Teknologisk Institut fremsendt den endelige rapport, hvor det blandt andet fremgår, at der er værelser og gulve, hvor der er konstateret skimmelsvamp. Den 26. november 2008 har den kommunale myndighed anmodet boligforeningen om at indsende en handlings- og tidsplan for bortskaffelse af skimmelsvamp og årsagen hertil samt oplysning om, hvornår arbejdet med udbedring igangsættes, hvem der fører tilsyn hermed og hvem der efterfølgende foretager kontrol hermed. Den 10. marts 2009 har den kommunale myndighed opfordret boligforeningen til at få forholdene omkring afrensning af indbo i lejligheden 2. tv, bragt i orden. Den 18. juli 2009 har Retten i Hjørring afsagt dom i den sag, beboeren 2. tv har anlagt mod Boligforeningen B. Af domsudskriften fremgår blandt andet: Som det fremgår af rapporten fra Niras og embedslægens notat, er der skimmelsvampeforekomster i sagsø- SIDE 4
gerens lejlighed og lejligheden udgør en væsentlig sundhedsmæssig risiko for sagsøgeren. Det lægges til grund, at skimmelsvampeforekomsten har været i lejligheden siden december 2006.. Den 19. august 2009 har Økonomiudvalget behandlet sagen. Udvalget besluttede, at der skulle udstedes påbud om, at de lejemål, i hvilke der i henhold til rapporten fra Teknologisk Institut var konstateret skimmelsvamp, ikke måtte genudlejes. Endvidere blev det besluttet, at der skulle iværksættes de nødvendige procedurer i forbindelse med eventuel indsættelse af ny forretningsfører. Af notatet fra Økonomiudvalgets møde fremgår det blandt andet: Det er forvaltningens opfattelse, at det ikke har været muligt som administrativ tilsynsmyndighed i forhold til den almene boligorganisation at formå boligorganisationen til at agere i form af nødvendige tiltag, herunder har de blandt andet ikke imødekommet kravet om at fremkomme med en konkret handlingsplan, baseret på rapporten fra Teknologisk Institut og de har fortsat udlejning af boligerne, uanset at der har været konstateret skimmelsvampeangreb heri. Det har været forsøgt dialog, blandt andet med møde med boligorganisationen, men dialogen har ikke ført til konkrete resultater. Som tilsynsmyndighed har kommunen efter lov om almene boliger 165 følgende muligheder: der kan meddeles de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor der kan udpeges en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration der kan i særlige tilfælde udpeges en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse Ud over påbud om at iværksætte eventuelle nødvendige arbejder eller foretage konkrete handlinger, kan kommunen som tilsynsmyndighed altså i yderste konsekvens beslutte, at der midlertidigt udpeges en anden forretningsfører i en almen boligorganisation, SIDE 5
enten generelt eller til varetagelse af særlige funktioner. Den 21. september 2009 blev der afholdt et møde med deltagelse af Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden og den kommunale myndighed i Frederikshavn, hvor det blev aftalt, at Boligselskabernes Landsforening ville være behjælpelig med så vidt muligt at sikre, at der fremover ikke sker udlejning af de boliger, hvor der er konstateret skimmelsvamp. Ved brev af 8. marts 2010 har X på vegne Y fremsendt supplerende bemærkninger. Der er i brevet blandt andet anført: Det var dengang og er stadig vores opfattelse, at kommune har indsnævret sin opfattelse af tilsynsforpligtelsen til at være et forhold omkring tilsyn med almene boligselskabers drift frem for at se det som kommunens forpligtelser m.h.t. sundhedsfarlige boliger, jf. bl.a. byggelov og byfornyelseslov. Kommunen har i den forbindelse bl.a. ikke benyttet sig af, at kommunen har en boligkommission, der er byrådet var nedsat med det formål at varetage sådanne interesser i de tilfælde, at spørgsmål om boligers sundhed ikke kunne løses administrativt. Det vi ser i kommunens svar til Indenrigs- og Socialministeriet i brev af 29. september 2009 er, at man alene henviser til sagen som værende en sag omhandlende tilsyn med almen boligvirksomhed efter almenboligloven. Derved henvises bl.a. til en helhedsplan, som man påbegyndte udarbejdelsen af omkring månedsskiftet august/september 2009 og spørgsmål om boligselskabets forretningsførelse mv. Kommunen skriver endda tydeligt i skrivelsen : Det har tillige været overvejet, om byggelovens regler skulle/kunne anvendes, men det har været forvaltningens vurdering, at det ikke var det rette lovgrundlag i den aktuelle sag Vi skal hertil klart bede statsforvaltningen fastslå: 1. At byggeloven kunne være anvendt, herunder at almene selskaber skal vurderes ud fra reglerne i bygge- og byfornyelseslov m.h.t. boligers sikkerhed og sundhedsforhold på lige vilkår med private udlejningsselskaber og personer. og SIDE 6
2. At reglerne i byfornyelseslove burde være anvendt, da de boligmæssige sundhedsforhold for den enkelte lejer ikke skal afvente og bero på udarbejdelsen af helhedsplaner, større renoveringer og andre driftsmæssige dispositioner, som boligselskaber af egen drift eller i samspil med kommunen som tilsynsmyndighed med almen boligvirksomhed gennemfører. Y anfører udover den vedlagte replik hertil: Når man læser i det materiale, som [Frederikshavn Kommune] har fremsendt til statsforvaltningen samt indenrigs- og socialministeriet (kommunens notater omkring sagen) på siderne 7 og 8 i afsnittene 26. november 2008 samt 18. december 2008 (start på side 7), så skriver {Frederikshavn Kommune], at boligforeningen har anerkendt at anvende Boligselskabernes Landsforenings forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp. Begge notater er fra før jeg var i boligretten juni 2009. Det er lige præcist det, jeg ønsker skal ske, hvis boligforeningen og BL havde rettet sig efter deres egne aftaler med kommunen, var der slev ikke blevet nogen retssag og jeg var for længst flyttet i anden bolig... Sluttelig kan bemærkes, at lejeren i sagen Y endnu ikke dags dato er blevet sikret genhusning noget kommunen har overladt til det almene selskab af sikre, uden at det endnu er sket. Som bilag er vedlagt mail af 7. december 2009 fra Nanna Westerby, Folketingets Boligudvalg, hvor af det fremgår: Så har jeg læst dine mails og dokumenter igennem og Sophie og jeg har talt sammen. Det bedste og mest effektive ville være, hvis vi kunne få ministeren til at forholde sig til sagen hun skal jo sikre, at kommunen overholder loven. Det er jo i hvert fald ikke rigtigt, hvis kommunen siger, at byfornyelsesloven ikke gælder i skimmelsvampesager. Det er jo netop byfornyelsesloven, SIDE 7
som kommunen HAR PLIGT til at bruge, når der er tale om sundhedsfarlig skimmelsvamp. Den kommunale myndighed i Frederikshavn har ved mail af 28. juni 2010 oplyst, at Frederikshavn Byråd på forrige byrådsmøde har besluttet at kondemnere den i sagen omhandlede bolig. Ved mail af 26. juni 2010 har Y oplyst, at den kommunale myndighed først for ca. 14 dage siden begyndte at lede efter en ny bolig til ham, med det resultat at der ikke er nogle ledige, som han kan betale. Han er derfor bolig- og adresseløs fra 30. juni 2010 og hans indbo flyttes til Aalborg. Indboet ikke renset/repareret og vil kun blive det, såfremt han selv betaler for det. Ved mail af 4. juli 2010 har Y endvidere oplyst, at han har skullet betale husleje, varme, el, antennebidrag, licens og telefon/internet i perioden september/oktober 2009 til 30. juni 2010 uden at kunne bo og anvende det. Y ønsker derfor oplyst, om den kommunale myndighed er erstatningsansvarlige herfor. Nærmere redegørelse for udtalelsen Statsforvaltningen skal indledningsvist oplyse, at det tilsyn, som udøves af statsforvaltningen i henhold til den kommunale styrelseslovs 47, stk. 1, er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. lov om kommunernes styrelse 48, stk. 1. Statsforvaltningen er ikke noget klageorgan, og statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkelig grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 a. Du har i din henvendelse bedt statsforvaltningen fastslå, at den kommunale myndighed i Frederikshavn burde have anvendt byggelovgivningens regler. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter byggelovgivningens regler fremgår af byggelovens 16 C, stk. 1, der har følgende ordlyd: 16 C. Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat i medfør heraf, overholdes, jf. dog 16, stk. 3. Hvis det i en ansøgning om byggetilladelse er anført, at bygningen er omfattet af 16, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen påse, om dette er tilfældet. Finder kommunalbestyrelsen, SIDE 8
at dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen underrette ansøgeren herom. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages i henhold til 23. Kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter byggelovgivningens regler indtræder dermed, når myndigheden bliver opmærksom på, at en bygning er ulovlig efter byggeloven. Byggelovens 14 har følgende ordlyd: 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. Såfremt en ejendom lider af væsentlige mangler, der medfører, at ejendommen angribes af skimmelsvampe, vil ejendommen således være ulovlig efter byggelovens 14, stk. 1. De reaktionsmuligheder, der står til rådighed for kommunalbestyrelsen følger af 16 C, stk. 2, der har følgende ordlyd: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter loven eller regler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommunalbestyrelsen, overholdes. Da byggeloven gælder for al bebyggelse, jf. byggelovens 2, vil kommunalbestyrelsen utvivlsomt have mulighed for at udstede påbud i medfør af byggelovgivningens regler ved ejendomme, der er en del af et alment boligselskab. Herudover er der fastsat en tilsynspligt med almene boligselskaber i lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10.12.2009 om almene boliger (almenboligloven) 164, stk. 1, der har følgende ordlyd: 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer. Af bekendtgørelse nr. 1307 af 15.12.2009 om drift af almene boliger m.v. fremgår af 117: SIDE 9
117. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommenes samt servicearealernes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder og de arbejder, der er nævnt i 41 i lov om almene boliger m.v. Det følger dermed, at kommunalbestyrelsen har en tilsynspligt over for ejendommenes vedligeholdelsestilstand. Et skimmelsvampeangreb i en almen boligejendom er derfor omfattet af kommunalbestyrelsens tilsynspligt. Af almenboliglovens 165 fremgår: 165. Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse. Efter almenboligloven har kommunalbestyrelsen en tilsynspligt med de almene boligselskaber, således at kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, såfremt det almene boligselskab ikke udøver en forsvarlig drift. Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder over for uforsvarlig drift er udstedelse af påbud til boligselskabet. Herudover har kommunalbestyrelsen mulighed for at der midlertidigt udpeges en anden forretningsfører, der kan overtage boligselskabets administration eller særlige funktioner i boligselskabet. I de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen får en henvendelse om, at der er mistanke om, at en bolig er angrebet af skimmelsvamp, må kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse føre til, at der er en pligt til at reagere på henvendelsen. I almenboligloven er der ikke fastsat regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal reagere. Den mest almindelige reaktion må dog antages at være, at kommunalbestyrelsen indleder en undersøgelse til afklaring af, om der kan konstateres skimmelsvampeangreb. SIDE 10
Hvis undersøgelsen bekræfter, at der i en eller flere boliger i et alment boligselskab er konstateret skimmelsvamp kan kommunalbestyrelsen således, med hjemmel i almenboliglovens 165, udstede de nødvendige påbud til at få foretaget nærmere undersøgelser af svampeangrebets omfang, farlighed og muligheden for afhjælpning. Da der således er hjemmel til udstedelse af påbud i både byggeloven og almenboligloven, vil det forhold, at der fastslået en særlig tilsynspligt med almenboligselskaber i almenboligloven føre til, at almenboligloven som udgangspunkt har forrang for byggeloven (lex specialis princippet). Da Boligselskabet B er et alment boligselskab, er statsforvaltningen enig med den kommunale myndighed i Frederikshavn i, at påbud om afhjælpning af skimmelsvampeangreb kan udstedes i medfør af almenboliglovens 165. Som det fremgår af foranstående har kommunalbestyrelsen mulighed for i medfør almenboliglovens 165 at reagere i form af henstillinger og påbud. Den lovbestemte hjemmel kan imidlertid blive begrænset af ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet. Uanset at der er lovmæssig hjemmel til at udstede et påbud om afhjælpning, har kommunalbestyrelsen en ulovbestemt pligt til først at afveje indgrebet ud fra et proportionalitetsprincip. Det betyder, at hvis myndigheden har et valg mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, følger det af princippet, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse af formålet. Se hertil Forvaltningsret Almindelige Emner, 4. udg., Jens Garde m.fl. side 262. Det forhold, at den kommunale myndighed i Frederikshavn har indledt et samarbejde med Boligselskabet B med henblik på et samarbejde om afhjælpning af problemerne er derfor som udgangspunkt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Statsforvaltningen skal dog i den forbindelse bemærke, at proportionalitetsprincippet også indeholder et krav om, at det mindst indgribende middel skal være tilstrækkeligt til at opfylde formålet. Såfremt formålet ikke opnås med det mindre indgreb, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at anvende et mere indgribende middel. Hvor hurtigt kommunalbestyrelsen skal gribe ind med et mere indgribende middel, må afhænge af sagens omstændigheder og eventuelle konsekvenser. SIDE 11
I det konkrete tilfælde har den kommunale myndighed haft kendskab til skimmelsvampeangrebet siden februar 2007. Der er ikke på noget tidspunkt i forløbet udstedt et endeligt påbud til Boligselskabet B, uanset at skimmelsvampeangrebet, efter det oplyste, endnu ikke er afhjulpet. Statsforvaltningen finder på den baggrund, at den kommunale myndighed i Frederikshavn ikke har opfyldt sin til tilsynspligt efter almenboligloven fuldt ud, idet den kommunale myndighed ikke har anvendt et indgreb, der var tilstrækkeligt til at opfylde formålet om afhjælpning af skimmelsvampeangrebene i ejendommen Z. Ved siden af tilsynspligten i almenboligloven indeholder byfornyelsesloven (lovbkg. nr. 132 af 05.02.2010) en handlepligt for den kommunale myndighed i de tilfælde, hvor et skimmelsvampeangreb er af sundhedsfarlig karakter. 75, stk. 1 og stk. 2 af i byfornyelsesloven har følgende ordlyd: 75 a. Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. 75, stk. 1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brandog sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, som afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen, samtidig med eller efter at der er nedlagt forbud efter 76, stk. 1, meddele ejeren påbud herom. Er der tale om bygninger, der ikke benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud uden at have nedlagt forbud efter 76, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejendomme, for hvilke kommunalbestyrelsen kan meddele påbud efter 165, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. og 89, stk. 2, i lov om friplejeboliger. Det følger således heraf, at påbud efter byfornyelseslovens 75 a ikke kan anvendes, såfremt der er tale om almenboliger. Her skal påbuddet udstedes i medfør af almenboliglovens 165, stk. 1. Henvisningen til almenboligloven er ikke medtaget i byfornyelseslovens 76, der i stk. 1 har følgende ordlyd: 76. Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller op- SIDE 12
hold for mennesker (kondemnering). Forbud kan omfatte beboede og ubeboede bygninger. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum. Socialministeriet har ved brev af 15. juni 2010 udtalt sig til sagen. Ministeriet har blandt andet anført: Konstateres der sundhedsfare, har kommunalbestyrelsen efter byfornyelsesloven pligt til at nedlægge forbud mod beboelse eller ophold. Kommunalbestyrelsen kan således ikke vælge at udstede påbud om afhjælpning efter almenboliglov uden samtidig at meddele forbud efter byfornyelsesloven. Det må herefter fastslås, at kommunalbestyrelsen har en handlepligt i tilfælde af skimmelsvampeangreb af sundhedsskadeligt omfang. I modsætning til tilsynspligten efter almenboligloven, kan kommunalbestyrelsen ikke vælge et mindre indgreb først, uanset om et mindre indgreb ville være tilstrækkeligt. Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at nedlægge et forbud mod beboelse i den berørte del af ejendommen. Uanset at det i hvert fald af Embedslægeinstitutionens rapport fremgår, at der i en del af boligerne er konstateret skimmelsvampeangreb i et omfang, der udgør en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboerne, ses den kommunale myndighed i Frederikshavn ikke at have taget stilling til udstedelse af beboelsesforbud i medfør af byfornyelseslovens 76. Under henvisning til, at der som nævnt er en pligt for den kommunale myndighed til at nedlægge forbud mod beboelse eller ophold, hvis der konstateres sundhedsfare i de berørte boliger, finder statsforvaltningen, at den kommunale myndighed i Frederikshavn har tilsidesat sin tilsynspligt efter byfornyelsesloven ved at undlade at meddele forbud mod beboelse i medfør af byfornyelseslovens 76. Da Frederikshavn Byråd nu har truffet beslutning om at kondemnere ejendommen, finder statsforvaltningen ikke grundlag for at foretage yderligere i sagen. Byfornyelseslovens 61 og 62 har følgende ordlyd: 61. Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Denne ret tilkommer lejere af beboelseslejligheder og lejere af enkeltværelser, der ifølge lov om leje er beskyttet mod opsigelse. For andelshavere og beboere, der selv ejer de- SIDE 13
res bolig, gælder retten kun, hvis boligen skal fraflyttes som følge af en beslutning efter kapitel 6 eller kapitel 9 i denne lov. Retten til at få anvist en erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. og 3. pkt., dog tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være fraflyttet. Det følger således, at kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage genhusning af beboere, der skal fraflytte boligen som følge af en beslutning truffet i medfør af byfornyelsesloven. Da det af det oplyste fremgår, at der er iværksat foranstaltninger med henblik på at foretage genhusning, foretager statsforvaltningen ikke en nærmere undersøgelse heraf, jf. kommunestyrelseslovens 48 a. Statsforvaltningen skal afslutningsvis oplyse at spørgsmålet om et eventuelt erstatningskrav i henhold i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler hører under domstolene. Statsforvaltningen foretager ikke yderligere i anledning af henvendelsen. SIDE 14