1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3 15: Den kærlighed, som Gud har vist - - - DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner Altergang: DDS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Tekstlæsninger GT-læsning Sl 31,2-6 Epistel 1 Kor 13 Prædiketekst Luk 18,31-43
2 Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.«men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham:»det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.«da råbte han:»jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!«de, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, forbarm dig over mig! Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham:»hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«han svarede:»herre, at jeg må kunne se. Og Jesus sagde til ham:»bliv seende, din tro har frelst dig.«straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Prædiken I dag tales der meget om mission. Ikke bare i kirken, men i hele samfundet. Virksomheder har en mission, som beskriver, hvad de skal gøre for at virkeliggøre den endegyldige vision. De definerer de grundlæggende værdier, som virksomheden bygger på. Som jeg læser de første vers i evangeliet til i dag, så giver de udtryk for Jesu mission. Han fortæller, hvad han skal gøre for at opfylde visionen for Guds rige. Og værdierne, dem har vi hørt oplæst i epistlen. Eller mere rigtigt: DEN har vi hørt. Den hedder Guds kærlighed! Og da har vi hørt noget om, hvad den ikke er eller gør: den misunder ikke, praler ikke, bilder sig ikke noget ind, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Vi har også hørt, hvad den er eller gør:
3 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Det er den kærlighed, som var til stede i Jesus Kristus helt og fuldt. Og det er den kærlighed, som Jesus er fyldt af, når han går op mod Jerusalem. Ikke som nogle værdier, han havde besluttet sig for eller stræbte efter, men det lå indbygget i hans DNA, som kom fra Gud selv. Og Gud er kærlighed! Jeg synes, det er så afgørende, at vi har dette billede af Jesus for vores øjne, når vi skal følge ham på den sidste vandring. Vi træder med fastetiden ind i verdenshistoriens største drama omkring drabet på Guds søn. Jeg ved ikke, hvad I tænker på, men jeg har et kæmpestort hjerte i tankerne, når jeg tænker på Jesu sindelag eller hjertelag. Et varmt, bankende hjerte, som havde slået sine kærligheds slag fra tidernes morgen og nu befinder sig på de støvede veje i Israel, frem mod Jerusalem. Det er kærligheden, der nu selv går døden i møde for at redde sit fortabte menneske. Hvordan ville han ellers kunne udholde at se frem imod sin lidelse, hvis han ikke havde denne mission klar? Vi har det i en salme, som vi helt sikkert skal synge Palmesøndag og derfor gemmer lidt endnu men den passer sådan set godt til i dag: Se, hvor nu Jesus træder hen til den morderstad, enddog man ham bereder så grumt et blodebad. Enddog med Guddoms-øje sit fængsel, kors og død forud han skuer nøje, ja, ser sin visse død. Jesu vision er klar! Den er at redde mennesker fra den evige død, fra Satans magt, som alt for mange mennesker er fanget i. Missionen har vi hørt i dag:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.«det er vejen til kærlighedens vision kærlighedens mission.
4 Og når jeg ser Jesus for mig, så slår det mig også, hvor langt fra denne kærlighed, vi befinder os. Hvem kan sige om sin egen kærlighed: den misunder ikke, den pr Stop lidt, allerede der: Den misunder ikke. Kan vi sige det om vores kærlighed eller om vores liv? Nej, tværtimod. Der skal ikke meget succes til hos vores arbejdskammerater, familiemedlemmer eller naboer, før misundelsen stikker sit grimme hoved frem. Og vi kan fortsætte: Kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Alt det er netop det, som ikke kendetegner os. Og så vil du måske sige: Hvordan kan præsten vide det? Han kender mig ikke indgående, og jeg skjuler faktisk mange af mine dårlige sider! Sådan er det sikkert, men når jeg kan sige det, så er det, fordi alle mennesker er sådan! Det er ting, der kendetegner os alle sammen, og det er derfor, vi er så forskellige fra Jesus. Og ligesom med kærlighedens positive egenskaber: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Vi kan synes, det er irriterende, at Paulus hver gang skrev det lille ord alt bagefter. Kærligheden tåler alt. Min kærlighed kan godt tåle noget, også lidt modgang, men alt?! Nej! Udholder alt! Det var netop det, Jesu kærlighed gjorde. Holdt ud, selv når de hånede ham, mishandlede ham og slog ham ihjel. Det er netop det, jeg ikke gør! Og det er fordi kærligheden ikke gennemsyrer mig, ligesom den gennemsyrede Jesus. Min kærlighed er lunken og nogle gange kold, men jeg kan komme til den varme kærlighed og få tilgivelse. Ligesom når man en sen aften om vinteren fryser og finder et bål, man kan varme sig ved. Der er et vidunderligt sted i Hebr om det: Så lad da også os frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran
5 os, idet vi ser hen til Jesus som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. Hvad var det for en glæde, der ventede Jesus? Opstandelsen, vil du måske sige, det at han selv skulle blive levende igen?! Han vidste jo det på forhånd, så det må være hans glæde at blive levende igen. Nej, det var ikke Jesu glæde. Hans glæde var kærlighedens glæde, at se andre mennesker blive købt fri, sat fri og flyttet ind fra fortabelsen til Guds evige kærlighed. I Åb hører vi fra lovsangen i himlen denne sang om Jesus: Du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk. Eller lad os bare sige det personligt: Hans glæde var at se dig blive sat fri! Og jeg tror, det er derfor, vi har anden halvdel af prædiketeksten i dag. Først skal vi få det syn af Jesus fuld af kærlighed og tilgivelse, på vej til Jerusalem for at give sit liv. Derefter skal vi se, hvordan det sker, at ét menneske møder Jesus og bliver vundet for ham. Der sker nemlig det, at Jesus bliver forstyrret på sin vej. En mand begynder at råbe op og tiltrække sig opmærksomhed. Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! Der er en stor skare på vej, og selvfølgelig begynder de forreste at dæmpe ham og få ham til at opføre sig lidt fornuftigt. Du kan da nok forstå, at Jesus har vigtigere ting for end at høre på sådan et skvat som dig, er tankegangen. Ti stille, siger de. Forsvind, for Jesus fra Nazaret kommer forbi. Jo, han skal bare forbi dig. Men han lader sig ikke standse: Davids søn, forbarm dig over mig, råber han endnu højere.
6 Og så er der fire små ord, som for mig at se rummer alt det, som vi skal gå hjem fra kirke med i dag: Og Jesus stod stille. Og bagefter: og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Er det ikke vidunderligt? Midt i dramaet for menneskeheden, så står Jesus stille og tiltaler det skvat: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? Tænk, at blive stillet det spørgsmål af Guds søn: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? I dag har Jesus 7 mia. mennesker at tage sig af. Mange kender ikke kærligheden, nogle har aldrig hørt om korset og opstandelsen. Og som Paulus skriver: Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. I det lys kan vi godt tænke: Jesus har travlt! Han er på vej ud til andre, og han skal vel egentlig bare forbi mig?! Kan den lille beretning så ikke sige os noget? Jesus skal ikke forbi dig. Han har tid til dig. Det er det, han fx har i dag lige nu! Den blinde mand ved vejen tænkte ikke: Nå, Jesus kommer nok forbi i morgen igen. Nej, han vidste, at hans chance var nu. Du ved ikke, hvornår Jesus igen kommer forbi, men i dag kommer han forbi. Lad os for vores indre blik se Guds store faderhjerte, som Jesus vil lukke os ind. Vi sidder ved vejen og tigger, Jesus går forbi, og så kan du kalde på ham. Og da kan du vælge to fremgangsmåder: Det ene er at fortælle ham, hvor meget kærlighed du har og fremhæve nogle af dine stærke og gode sider. Det handler al form for religion og personlig selvudvikling om, som du hører om rundt omkring. Du kan forbedre dig selv. Den anden fremgangsmåde finder vi hos den blinde mand han råber: Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig tilgiv mig alle mine synder. Åben dit store hjerte og lad mig komme derind, hvor der er ufattelig godt at være. Sådan skete det nemlig for den blinde mand ved vejen. Jesus sagde til ham: Bliv seende, din tro har frelst dig. Og manden begyndte straks at prise Gud og følge efter
7 Jesus. Har man først én gang oplevet at blive lukket ind i Guds faderhjerte, så vil man aldrig derfra igen. Så bliver Guds vision vores. Så bliver Guds kærlighed ikke bare vores værdisæt, men vores livsgrundlag. Fordi Jesus opfyldte sin mission, som vi skal se udfolde sig hen imod og over påske. God fastetid. Det kan godt være, du skal faste fra noget, men ikke fra Guds kærlighed! Amen!