Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM). Til forskel fra EM uroen i sommeren 2013 (som blev udløst af stigende amerikanske renter), hvor både aktie og obligationskurser faldt, er finansuroen denne gang ledsaget af faldende renter pga. obligationernes rolle som sikker havn. På den kortere bane venter vi tæt på uændrede renter, mens usikkerheden omkring EM og de globale vækstudsigter stadig er i fokus. På længere sigt i 2014 vil de bedre vækstudsigter og den amerikanske centralbanks (Feds) reduktion af stimulanserne og et mindre krisepræget miljø give en tendens til højere renter, anført af USA og UK. USA og UK er længere fremme rent konjunkturmæssigt end Euroland, og derfor vil deres renter ligge højere end i Euroland. Forskellen kan endda udvides i 2014, selvom den allerede er høj. Renteniveauet vil dog stadig være ret lavt historisk set. Se vores vinderliste på statsobligationer her. Se vores vinderliste på realkreditobligationer her, Udgiver: Jyske Markets Renter Vestergade 8 16 DK 8600 Silkeborg Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen +45 8989 71 73 ibmadsen @jyskebank.dk Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Læs flere renteanalyser på plus.jyskebank.dk Fraskrivelse af ansvar: Se venligst den sidste side. 0 5 10 15 20 25 30
Turbulent start på 2014. 2014 har indtil videre budt på faldende obligationsrenter på baggrund af uroen i EM og blødere nøgletal fra USA og Kina. Vi fastholder en prognose med stigende renter, dog med et mere afventende billede på den kortere bane. Men vi forventer ikke, at EM uroen vil ødelægge vækstbilledet i de udviklede økonomier, og de svagere amerikanske nøgletal forventer vi heller ikke er starten på en ny svaghedstrend. EM uroen har især påvirket de udviklede lande gennem en stigende risikoaversion på de finansielle markeder. Ingen af de berørte EMlande har nødvendigvis en systemisk effekt på verdensøkonomien, på nær Kina. De berørte EM lande udgør 13 % af global BNP, mens Kina alene udgør 15 %. Fortsætter uroen i EM, er der imidlertid en risiko for at svagere EM vækst kan have en deflationær effekt på den globale vækst gennem lavere inflation på importvarer fra EM og svagere råvarepriser. Denne evt. prisdæmpende effekt kan have bremsende effekt på obligationsrenterne, men det er indtil videre ikke vores hovedscenarie. Målt på størrelsen af obligationsmarkedet udgør de berørte EM lande kun 3 % af verdens obligationsmarkeder, men det er også transmissionen via en stigning i den generelle risikoaversion, der er den vigtigste. Det er også interessant at bemærke, at Fed ikke nævnte uroen i EM i deres referat fra rentemødet 29. januar 2014, hvor de fortsatte deres neddrosling af obligationsopkøb. Seneste udvikling i nøgletallene De vigtigste amerikanske nøgletal, ISM og jobtallene, har skuffet på det seneste. Industriindikatoren ISM er nok mindst bekymrende, fordi den simpelthen har ligget urealistisk højt og ikke har været på linje med andre industriindikatorer. Beskæftigelsestallene har været lidt mere problematiske, og jobvæksten var svagere end ventet, og det kolde vejr er ikke hele forklaringen, som tallene ser ud. Men den private jobvækst var kun lidt svagere end ventet, og her var en solid oprevidering i november. Så samlet set var jobrapporten lidt til den svage side, men omvendt ikke voldsomt bekymrende. Vi venter en stærkere jobvækst i de kommende måneder. Størst stigning i de lange renter Selvom forskellen mellem de lange 10årige renter og de korte 2års renter allerede er høj, vil 2014 stadig kunne bringe endnu stejlere rentekurver. Det vil ske i takt med, at de økonomiske nøgletal trækker de lange renter op, og centralbankerne stadigvæk har et fast greb om de korte renter. De 30årige renter vil nok ikke helt kunne følge med de 10årige renter i 2014, fordi renteforskellen her allerede er stor, inflationsudviklingen behersket og Fed fortsætter sin aftrapning af stimulanserne igennem 2014. I Europa vil svag inflationsudvikling og potentielle lempelser fra den Europæiske Centralbank, ECB, holde de korte renter lave i 2014, men de lange renter vil tendere til at følge de stigende renter I USA.
Hvad taler for, at renterne falder/stiger mindre end vores hovedscenarie? Markant forværring af makronøgletallene, der vil øge frygten for en lavvækstperiode i USA og fornyet tilbagegang i Europa. Med den tætte kobling mellem arbejdsmarkedet og pengepolitikken, som USA s centralbank har lagt op til, vil svage amerikanske jobrapporter være dæmpende for renten. Dog har Fed forsøgt at nedtone arbejdsløshedsprocentens betydning i takt med at erhvervsfrekvensen er faldet, som dermed har accelereret faldet i arbejdsløsheden. I Kina vil det være vækst markant under 7 %, der kan øge nervøsiteten. Hvis frygten for deflation blusser op, vil det trække inflationsforventningerne ned, og dermed vil renterne falde. I øjeblikket ser vi en bekymrende tendens i Europa, og det har influeret ECB i deres pengepolitik. Politikerne gør det forkerte. Hvis fx Europa ikke viser vilje til at koordinere den økonomiske politik og hjælpeforanstaltningerne i Sydeuropa. Eller hvis politikerne i USA ikke finder en (endelig) kompromisløsning på den offentlige gælds og budgetudfordring. Det vil få investorerne til at flygte ind i statsobligationer, og renterne vil falde. Mere frygt i markedet, f.eks. hvis den europæiske gældskrise blusser op. Eller hvis EM uroen blusser kraftigt op. Eller hvis ECBs sikkerhedsnet ikke er så ubegrænset, som markedet tror. Det vil få investorerne til at flygte fra aktiemarkedet til statsobligationer og vil sende renterne ned. Hvad taler for, at renterne stiger hurtigere end vores hovedscenarie? Kraftigere stramningssignaler fra centralbankerne fx som følge af stærkere end forventet vækst eller mindre sandsynlighed for svag vækst i centralbankernes optik. Gældskrisefrygten lægger sig vedvarende, og myndighederne vurderes at være kommet afgørende foran i krisebekæmpelsen. Nye kraftige aktiekursstigninger og vedvarende øget risikoappetit vil starte en trafik ud af statsobligationer og ind i andre aktivklasser. Det vil få renterne til at stige kraftigere. Den offentlige budget og gældproblematik i USA løses mere vedvarende. Højere end forventet inflation, for eksempel som følge af stigende råvarepriser.
STATSRENTER USA Fedfunds 1 år 2 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,25 0,12 0,33 4 2,73 3,69 Forventning om 3 mdr 0,25 0,35 2,75 Forventning om 6 mdr 0,25 5 5 0,25 0,40 0,65 2,25 3,35 4,20 Euroland ECB 1 år 2 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,25 0,10 0,13 0,69 1,70 4 Forventning om 3 mdr 0,25 0,15 1,75 Forventning om 6 mdr 0,25 0,30 0 0,25 0,20 0,40 1,20 2,20 2,95 DANMARK Nationalbanken 1 år 2 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0,20 3 0,22 0,85 1,71 2,48 Forventning om 3 mdr 0,30 0,25 1,80 Forventning om 6 mdr 0,30 0,40 5 0,30 0,25 5 0 2,30 2,95 England BOE 1 år 2 år 5 år 30 år Markedsrente i dag 0 0,36 1 1,63 2,76 7 Forventning om 3 mdr 0 0 2,80 Forventning om 6 mdr 0 0,70 3,10 0 5 0 2,35 3,35 3,90 SWAPRENTER EUROLAND Euribor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 5 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,39 0,39 0,45 3 1,92 6 Forventning om 3 mdr 5 0 Forventning om 6 mdr 0,70 2,25 5 0,80 5 2,45 0 Danmark Cibor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 5 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,49 2 0,64 1,27 2,16 2,76 Forventning om 3 mdr 0,75 2,25 Forventning om 6 mdr 0,95 0 0,75 5 1,85 2,70 3,10
24 mdr 24 mdr 24 mdr 12.02.2014 Dagens rentekurver og forventninger Tilbageblik og forventninger USA USA 5,0 4,5 4,0 2 år Repo 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Euroland stat 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Euroland statsrenter 5,00 4,00 0 0 2 år 0 Repo 0 Danmark stat 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Danmark statsrenter 5,00 4,00 0 0 0 2 år Repo 0
24 mdr 24 mdr 12.02.2014 Danmark swap 0 5 10 15 20 25 30 Danmark swaprenter 5,0 4,5 4,0 2 år Euroland swap Euroland swaprenter 5,00 4,00 0 0 0 0 2 år 0 5 10 15 20 25 30
Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure) Jyske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Denne analyse er en investeringsanalyse Interessekonflikter Jyske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forebygge og undgå interessekonflikter, og dermed sikre en objektiv udarbejdelse af analyser. Disse procedurer er indarbejdet i forretningsgangene, der omfatter analyseaktiviteterne i Jyske Markets, der er en forretningsenhed i Jyske Bank. Læs mere om Jyske Banks politik om interessekonflikter: www.jyskebank.dk/investeringsinfo Herudover må analytikere i Jyske Bank ikke have positioner i de papirer, hvor de udarbejder analyser. Dette gælder dog ikke belåning. Jyske Bank kan tillige have positioner og/eller et forretningsmæssigt forhold til de papirer, der analyseres. Analytikerne modtager ikke betaling fra personer med interesse i analysen. Datoen for analysens første offentliggørelse Se forsiden. Alle oplyste kurser er seneste lukkekurser før analysens offentliggørelse, med mindre andet er anført. Finansielle modeller Jyske Bank anvender en eller flere modeller der er baseret på traditionelle økonometriske metoder samt finansielle metoder. Datagrundlaget er udelukkende offentligt tilgængelige data. Risiko Investering kan være behæftet med risiko, hvorfor vurderinger og evt. anbefalinger i denne analyse kan være forbundet med risiko. Se selve analysen for vurdering af evt. risici. Anbefalinger De i analysen vurderede fremtidige og historiske afkast er afkast før omkostninger, da afkast efter omkostninger, vil være individuelt afhængig af kunde, opbevarings, volumen, markeds, valuta og produktspecifikke vilkår.