Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle 10-20 - 30 Klassens elever sidder i grupper på 4-6. Lærerne går rundt fra bord til bord for at høre og se, hvordan opgaven gribes an, hvordan der noteres og hvorfor. Hver elev får udleveret et stykke papir og en blyant Hver gruppe får udleveret en håndfuld centicubes, ca. 100. Grupperne orienteres om at de i fællesskab skal finde frem til hvor mange centicubes deres bunke indeholder og at de hver især skal beskrive det på deres papir. Der samles løbende op. Grupperne får lov til at fortælle de andre om de lyse ideer de får. Er en gruppe for eksempel nået frem til at bruge 5-er stakitter, får den lov til at fortælle de andre om det og hvorfor det er gjort. Der afsluttes med at regne ud, hvor mange centicubes der var udleveret i alt.
Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 2 Lige og ulige tal Opsamling fra sidst: Kan I huske hvor mange forskellige tal vi har? Kan I huske hvordan det blev let at tælle mange centicubes? Prøv at skrive tallene fra 1 til 10 ned. Prøv at skrive hvert andet tal mellem 1 og 10 ned. Lærerne går rundt fra bord til bord for at høre og se, hvordan opgaven gribes an, hvordan der noteres og hvorfor. Hver elev får udleveret et stykke papir og en blyant Eleverne bedes om at skrive tallene fra 1 til 10 ned på et papir. Når de har gjort det, bedes de om at skrive hvert andet tal ned. De fleste vil starte med 1 og vi snakker om hvad det er for tal. Derefter opfordres de til at starte med to og vi snakker efterfølgende om hvad det er for tal. Fælles opsamling: 2 tabellen.
At vurdere længdemål ud fra egen størrelse. At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m Hvor høje er I? Hvor langt et skridt kan I tage? Hvor lange er jeres arme? Eleverne arbejder sammen to og to Fælles instruks for alle. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Hver gruppe får udleveret en stok på 1m. Eleverne tages med ud på legepladsen, hvor de spørges om hvor lang og hvor bred den er. Der lægges op til at måle den i skridt. Alle stilles op på en lang række og skal nu tælle hvor mange skridt legepladsen er bred. Bagefter snakker vi i fællesskab om hvor bred den er og om hvorfor de ikke får samme tal. Forskellene kan begrundes i, at de ikke er lige store. Det fører frem til at vi har behov for et fælles mål og de får udleveret en stok på en meters længde. Ved hjælp af den måles legepladsens bredde og vi tager igen en fælles snak om bredden.
At vurdere længdemål ud fra egen størrelse. At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet 1cm Hvor høje er I? Hvor langt et skridt kan I tage? Hvor lange er jeres arme? Eleverne arbejder sammen to og to Fælles instruks for alle. Fælles opsamling, hvor resultaterne diskuteres. Hver gruppe får udleveret et målebånd på 1m. Papir og blyant. Vi snakker om størrelsen på målebåndet og om opdelingen i 100cm. Eleverne spørges om hvor høje de er. Når de har vurderet det skriver de det ned og måler derefter skiftevis hinanden. Resultaterne skrives ned. Lærerne hjælper dem med at skrive i det omfang det er nødvendigt. Bagefter snakker vi i fællesskab om resultaterne. Andre spørgsmål: Hvor høj er din far? Din mor? Hvor højt er der til loftet? Hvor højt er dit bord? Blev til: 1m, 1/2 m, 1/4m, 1/5m, 1/100m - skrivemåde og navngivning. Hvad skal vi kalde 1/100m? 1cm. Tegn din hånd og mål fingrenes længde.
At få en indsigt i brøkbegrebet At beskrive halv, tredjedel, fjerdedel, femtedel osv. Tegning af pizza. 1 om at dele den 2 om at dele den 3 om at dele den Osv. Eleverne arbejder hver for sig. Hver elev får udleveret et ark med farvede cirkler. Cirklerne er delt op i mindre dele. Eleverne opfordres til at give delene navne. Det forventes at navnene er brøker, svarende til opdelingerne. Lærerne hjælper dem med at skrive i det omfang det er nødvendigt. Bagefter snakker vi i fællesskab om resultaterne.
At få en indsigt i brøkbegrebet At finde beslægtede brøker som optakt til fællesnævner. Tegning af pizza. 2 voksne og 3 børn om at dele den. De voksne får en halv tilsammen. Osv. Eleverne arbejder sammen ved bordene. Hver gruppe får udleveret et ark med farvede cirkler. Cirklerne er delt op i mindre dele. De mindre dele er navngivet med brøker. Eleverne opfordres til at klippe cirklerne ud. Hver cirkel klippes ud efter opdelingen. Grupperne skal nu danne nye cirkler, hvor farverne blandes. Fælles snak om hvilke dele, der passede sammen
At få en viden om regulære polygoner At kunne danne mønstre af regulære polygoner. Tegning af forskellige polygoner, regulære og irregulære. Hvad hedder de? Hvorfor? Kan man tegne forskellige trekanter? Firkanter? Hvor mange? Osv. Eleverne arbejder sammen ved bordene. Hver gruppe får udleveret to ark med regulære polygoner. Figurerne klippes ud og de lægges i forskellige mønstre. Fælles snak om hvilke dele, der passede sammen
At udbygge en viden om regulære polygoner At kunne danne mønstre af regulære polygoner. Opsamling fra sidst: Hvad hedder de figurer vi arbejdede med sidst? Hvorfor? Hvad hedder en mangekant i det matematiske fagsprog? Hvor kommer navnet fra? Osv. Eleverne arbejder sammen ved bordene. Hver gruppe får udleveret regulære tre-, fire-, fem- og sekskanter. Figurerne lægges i forskellige mønstre. Fælles snak om mønstrene og hvorfor figurerne passer sammen.