LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Prinsesse Margrethes Børnehjem, Box 505, 3913 Tasiilaq 98 35 02, pmbforstander@greennet.gl Tilsynsførende Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Karen Joelsen Kristensen Tilsynet udført d. 27. juni 1. juli 2011 Forrige tilsyn udført d. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med ledelse og medarbejdere. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Ledelse, samarbejde, fysiske rammer samt psykisk arbejdsmiljø. Er der modtaget en henvendelse? Nej Er der modtaget en anmeldelse? Nej Har institutionen anmodet om assistance? Nej Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne.
I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Der var ikke noget særligt fokus på tilsynet, men et generelt tilsyn. -
Mulige løsninger / handlemuligheder - Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af målgruppen og overordnet målsætning. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Hvordan går arbejdet med særlige indsatsområder? Hvilke husregler findes det på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Målgruppen er omsorgssvigtede og tidligt skadede børn, men får svært skadede børn. Børnene har brug for faste rammer. Det er bedst at arbejde med børnene når de er små, fordi de så kan nås. Lillegruppe har børn fra 0 til 8 år, aktuelt 10 børn. Rød afdeling 4 børn på 1-3 år og blå afdeling 6 børn i alderen 6 7 år. Storegruppe har børn fra 10 18 år, aktuelt 8 børn 5 piger og 3 drenge. Aktuelt er der også indskrevet et søskendepar akut. Institutionen har fået pålagt at tage 2 børn fra Nuuk. Ved besøget var der en del uklarheder over, hvordan beboersammensætningen og målsætningen hang sammen, dette p.g.a. skiftende afdelingsledere og udskiftning af personale. - Der er faste hjemmetider og spisetider. De store børn skal være hjemme kl. 21:30 i hverdagen og i seng kl. 22:00. I weekenderne skal de være hjemme kl. 23.00. Ved besøget i Tasiilaq blev en pige fra børnehjemmet observeret i byen kl. 01:00. Dette skete efter endt tilsyn og børnehjemmet er ikke blevet konfronteret med det observerede og det vides p.t. ikke hvilke sanktioner der findes. Forstander lovede at eftersende forskrifter om husregler og sanktioner. Halvårsrapporter skrives af afdelingen i samarbejde med kontoret på alle børn. Der findes enkelte handleplaner. Forstander og souschef skriver årsberetning hvert år som sendes til Departementet, afdelingsleder inddrages.
Hvorledes fungerer samarbejdet med DCV Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Børnehjemmet gør ikke brug af DCV, men modtager børn direkte fra kommunen. Dette strider imod aftalen mellem daværende Familiedirektorat og KANUKOKA om indførelse af Den Centrale Venteliste, som blev indført i 2006. Forstanderen begrunder dette med at de aldrig er komme i gang. Visitationsudvalg består af forstander og souschef og nogen gange afdelingsleder. Institutionen modtager børn akut fra kommunen og konkluderer deraf, om der er behov for videre forløb. Afdelingsleder træffer endelig beslutning om modtagelse af et barn. Udskrivningen kan strække sig over 1 måned. Børnehjemmet beslutter hvornår barnet er klart til udskrivning. Ind- og udskrivning laves på kontoret. I det udleverede materiale om visitationsudvalg står, at visitationsudvalget består af: forstander, souschef, afdelingsleder og 1-2 medarbejdere fra afdelingerne. Endvidere står det, at den indskrivende myndighed (oftest den Centrale Venteliste) retter henvendelse til Børnehjemmet. Disse oplysninger er ikke samstemmende med de oplysninger vi fik da vi besøgte børnehjemmet. Der er stor mangelvare på uddannet personale. Afdelingsleder i store gruppe har været ansat 1 år, de første 2 mdr. som pædagog. Og har opsagt sin stilling pr. 30. juni. Afdelingsleder i lille gruppe har været konstitueret 1 år. Er p.t. på ferie og en anden pædagog er konstitueret afdelingsleder, hun har været ansat 1 år. I lillegruppe er der 3½ faste medarbejdere og ca. 10 vikarer. I store gruppe er der 9 personale. Nej. Der er for det meste ufaglært personale. Personalenormeringen er 1,5 personale pr. barn. Der har været stor udskiftning af personale. Store gruppe har haft 5 afdelingsledere på 2 år. Der er stor mangel på pædagoger, hvorfor de fleste stillinger er besat af ufaglært personale. Pr. 1. juli blev der ansat 2 pædagoger fra DK i store gruppe og 1 pædagog bliver ansat i august i lille gruppe. Der er ansat en tolk på institutionen som har været ansat i mange år. Det er forskelligt hvor trygge de ansatte er ved tolken, såfremt de skal have noget oversat.
Forhold der skal følges op? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer (inden - og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Forstander siger, at de faste medarbejdere er meget dygtige. Når der opslås stillinger, er det sjældent at det er nogen fra Grønland som søger. Derfor er pædagogerne tit danske. Forstander tager personlig til Danmark for at afholde ansættelsessamtaler. Prinsessen skal sende husregler til Døgninstitutionsafdelingen, hvor der også redegøres for sanktioner såfremt regler ikke overholdes. Prinsessen skal indføre samarbejde med DCV. Der skal undersøges hvorfor der ikke er fast visitationsudvalg. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Børnehjemmet består af 2 afdelinger, lillegruppen og storegruppen som fysisk ligger adskilt. I lillegruppen er 4 børn i alderen 1 3 år i rød afdeling og 6 børn i alderen 6 7 år i blå afdeling. Afdelingen består af 1 køkken i midten af huset, men der spises i et lokale ved siden af opholdsstuen i hver sin ende af huset. I storegruppen er 3 børn i Piteraq og 4 børn + 1 i Nigeraq. Indretningen er på samme måde som lillegruppen, men der spises i køkkenet, hvor lokalet ved siden af opholdsstuerne bruges til aktiviteter. Derudover er der en kontorbygning, hvor forstander, souschef, kontormand og tolk har hver sit kontor. Minihal som bruges af beboerne samt lejet ud og værkstedsbygning hvor en pedel (altmuligmand) er ansat. Der findes ikke nogen legeplads. Børnehjemmet har også 8 personaleboliger for udefra kommende. P.t. bruges 1 hus til en 17-årig beboer som udslusning. På det ene badeværelse er der forkert fald, således at vandet løber ind i stuen. I lillegruppen s røde ende er der et stort badeværelse med 2 toiletter, håndvask og bruser. I blå afdeling er der også et stort badeværelse med 2 toiletter, håndvask, bruser og puslebord. Børnene i storegruppen har egne værelser, mens lillegruppen har værelser med 2 børn.
Muligheder for fritidsaktiviteter Forhold der skal følges op? Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Børnene har mulighed for at bruge minihallen. Der er ikke legeplads til børnene. De små børn går ikke i vuggestue eller børnehave, fordi de har fået afslag fra kommunen som siger, at børnene på børnehjemmet har pleje personale. Børnene i storegruppe skal på koloni i fjorden i 14 dage. 8 børn og 6 voksne. Børnene i lillegruppe skal til Nuuk i 14 dage. Der skal undersøges hvorfor børnene ikke kan få tildelt plads i daginstitution. Såfremt børnehjemsbørn ikke få plads i daginstitution, kan der vare fare for at de stigmatiseres, hvilket ikke er hensigten med anbringelse. Der bør bevilges legeplads til de små børn. Der bør tages initiativ til at lave gulvet i det ene badeværelse med forkert fald, således at det kan bruges optimalt. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Forstander oplyser, at afdelingsleder har ansvar for at effektuere beslutninger. Når ændringer ikke effektueres, må afdelingsleder være for svag. Forstander oplyser, at de bruger forskellige metoder ofte individuelle, tilpasset i forhold til barnets behov. Pædagogikken er lidt af hvert. Til de små børn bruges Stern metoden. Forstander siger, at samarbejde med kommunerne er varierende, alt efter hvilken kommune det er. Med Nuuk har det været trægt pga skiftende sagsbehandlere, men det går fremad. Der har været samarbejdsproblemer med socialforvaltningen i Tasiilaq ifm fyring af afdelingsleder i 2009, dette bliver efterhånden rettet op. Kontaktperson på børnehjemmet er ikke med til møder på kommunen. Der er godt samarbejde med skolen og der er for nyligt påbegyndt behandlingsmøder. Det er kun ledelsen som er til behandlingsmøder og skolesamtaler. Afdelingsledere ønsker mere indflydelse på behandlingsmøder. Der er ret godt samarbejde med sundhedsvæsenet.
Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på Tværfagligt samarbejde? Forhold der skal følges op? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Forhold der skal følges op? Beboerindflydelsen på institutionen Der forefindes ikke handleplaner, når børn modtages. Børnehjemmets anbefalinger bliver tit handleplaner. Dette pkt. blev ikke drøftet, men vi fik oplyst, at det er et godt samarbejde med kommunen, skole og sundhedsvæsen. Der er p.t. uvist om der findes et tværfagligt udvalg i Tasiilaq. Der ønskes en redegørelse for hvordan samarbejdet foregår med skolen, socialkontoret og sundhedssektoren. Hvem indkalder hvornår? Eksisterer det et Tværfagligt udvalg i Tasiilaq? Hvis ja, hvem er så med og hvor ofte er der møder? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen bærer præg af en ustruktureret hverdag med mangel på personale og personale som ikke møder på arbejde. Kontakten mellem børnene og personalet virker god. Børnene blev ikke direkte spurgt, men de så ud til at trives og at være harmoniske. Børnene vækkes kl. 07:00, går i bad og spiser morgenmad i hverdagen havregrød og i weekenden guldkorn. Børnene går i skole kl. 07:45. De små som ikke skal i skole, spiser efter de store er færdige. Lektier laves mellem kl. 17:00 og 18:00. Aftensmad er kl. 18:00. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv.
Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge: af hvem, hvor ofte og hvor meget? Har beboerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Forhold der skal følges op? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? - Der er ikke boboer-, børne- eller ungeråd. Børnemøder kører ikke. I storegruppe er der én beboer som ikke vil være med og de andre børn følger efter denne beboer. I lillegruppe har de holdt 2 børnemøder. Ledelsen oplyser, at der er børnemøder i både store og lille gruppe. - Børnene har ikke værdier som sådan. De har ikke mobiltelefoner eller computer. Børnene har haft mobiltelefoner fra 9-års alderen, men der er lavet ny regel om, at man skal være 14 år for at have mobil. Der udbetales lommepenge om tirsdagen, børnene rydder op før de får udbetalt lommepenge. Der udbetales efter alder. Børnene kan bede om bestemte ting til spisning og fødselsdage. Hvis en beboer flygter orienteres bagvagt eller forstander. Der ledes efter børnene i byen. Sidste år var der tit nogen der rømmede, men det er blevet noget sjældnere. Afdelingsleder mener, at børnene burde have mere bestemmelse!! Der foreslås at (gen)etablere børnemøder, således at børnene lærer om indflydelse og ansvar og om at diskutere ting, samt være med til at bestemme nogle ting. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Forældresamarbejde er meget besværligt, da de ofte ikke overholder aftaler, hvilket tit er pga misbrugsproblemer. Der er enkelte besøgsordninger. Der er ingen forældremøder. Nogle børn ringer til deres forældre og nogle forældre ringer til de
små børn. Såfremt forældre har været berusede ved samvær, laver børnehjemmet indberetning til kommunen og samværet indskrænkes i en periode. Ved telefonsamtaler mellem barn og familie, er der et personale tilstede. Hvordan fungerer samarbejdet omkring forældre med andre samarbejdspartnere? I hvilken grad er det formaliseret? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Forhold der skal følges op Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Forstander oplyser, at forældre tit ikke kommer til indkaldte samtaler. Børnehjemmet forsøger at inddrage forældrene, men dette er tit formålsløst, da forældrene ikke møder til aftalte møder. - Der er sporadisk telefonisk kontakt til forældre. Nogen børn er hjemme på weekend. Det er med i overvejelserne og der er dialog i forbindelse med ½-års rapport. Ja, de har telefonnr. til institutionen. Ja, der har været klager vedr. personalesag (fyring). Klage over forstander fra kommunen i 2009, vedr. indberetning fra sundhedsvæsenet om en pige på 14 år som skulle have p-piller. Klage fra personale om arbejde i weekenderne. I hvilken grad er forældresamarbejde formaliseret? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Der har ikke været indberettet nogen magtanvendelse i en længere periode. Procedurerne bliver fulgt. Efter tilsynsbesøget, har Døgninstitutionen modtaget nogle indberetninger vedr. magtanvendelser.
Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan disse udøves? Forhold der skal følges op. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin konkret på institutionen? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Nej, der har været tale om mindre børn som ikke vil have tøj på, leger med mad o.s.v. Der har været en stor pige som havde taget en kniv. Ja, der er information om dette i en personalemappe. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ledelsen siger, at vejledning i kost og sundhed praktiseres. At beboerne medinddrages ved kostplanlægning. Aldersmæssig relevans medtænkes. Nej, men børnene kan bede om bestemte ting til spisning og bestemme menu til fødselsdage. Der serveres havegryn til morgenmad og i weekenderne er det guldkorn. Børnene er nogle gange med til indkøb og med til at lave mad. Afdelingen køber selv ind 1 gang om ugen og bruger ca. kr. 2.200,- - 2.300,- pr. uge. Børnene kan frit tage vand. Da frugt er meget dyrt i Tasiilaq, kan børnene ikke frit tage frugt. Der er et barn som får Ritalin for ADHD og 3 børn får medicin for tuberkulose, et barn får også medicin for astma. Ja, medicinen bliver ordineret af sygehuset, som doserer og vejleder om hvordan og hvornår medicinen skal gives.
Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Forhold der skal følges op. Ja, det er afdelingsleder som giver medicin. Ja, børnene må ikke være kærester. Der var rent og ryddeligt på alle steder. Rengøringsfolk gør rent 2 gange ugentligt i grupperne. Onsdag i hallen og 1 gang om ugen på kontoret. De store børn vasker selv gulv 1 gang om ugen. Nattevagten vasker gulv hver aften. Der er 0-tolerance vedr. misbrug. Personale må ikke møde på arbejde og være påvirkede eller lugte af alkohol. Ifølge ledelsen, har nogle medarbejdere problemer med at komme på arbejde i weekenderne og mandag morgen efter lønudbetaling pga alkohol. Der er ikke hash, medicin og snifningsproblemer. Der har tidligere været snifning og også én beboer der har brugt muskat for 2-3 år siden. Der har været episoder hvor børn har drukket sig fulde. Personalet bliver tilbudt misbrugsbehandling via kommunen. Nej. Ja, fra kommunen. Kommunen. Hvem betaler for evt. misbrugsbehandling?
Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. P.t. er der ikke hjælpemidler på institutionen, hvilket der heller ikke er behov for. Dog har en beboer på Nasippi fået bevilget kørestol, som endnu ikke er modtaget. - - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Samarbejdet mellem forstander og souschef er rigtigt godt og de respekterer hinanden. De er meget forskellige, ser tingene fra forskellige vinkler og supplerer godt hinanden. Forstander har fart på, besvarer mails og laver korte opgaver. Souschefen går mere i dybden, kender mest lovstof, laver inventarliste. Souschef har desværre mindre kontakt med børnene og er med på koloni for at komme tæt på børn og personale. Souschef føler sig noget presset, specielt når forstander er ude og rejse. Tolken, kontormedarbejder og pedel er underlagt forstanderen. Tolken laver opgaver i kontorbygningen og har lært at være neutral. Tolken får supervision 1 gang om ugen af forstander og souschef. Tolken arbejder fra 07:30 15:30. Kontormedarbejder laver alt vedrørende budget og har været ansat siden 2004. Forstander tager til DK for at afholde jobsamtaler med ansøgere. Hun er også på uddannelse 4 gange om året + forstanderkonference, hvilket giver en del fravær fra institutionen. Personale synes, at souschef har mange opgaver som forstander burde have. Der er tænkt på kompetenceplan som ønskes mere synlig. Ledelse skal udmelde kompetence. Afdelingerne har økonomisk kompetence i forhold til årsbudget. Forstander er uddannet pædagog i 1996 er også uddannet lærer. Souschef er uddannet servicemedarbejder og har arbejdet med udviklingshæmmede siden 1993.
behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der Der er 5 uddannede pædagoger, incl. ledelsen og 1 social hjælper. Resten er vikarer. Der er intern emneundervisning hver 4. onsdag i 3 timer. I august 2010 var der psykolog studerende som observerede børnene. I marts 2011 var Charlotte Gullberg og underviste personalet i 1 uge. Planen er at hun skal komme igen næste år. Forstander er ved at uddanne sig til psykoterapeut som er modul opbygget over 4 år og der er 4 årlige moduler. Afdelingsleder træffer selv beslutninger om dagligdagen. Der afholdes afdelingsmøde om onsdagen. Store gruppe fra 10:00 13:00 og lille gruppe fra 13:00 16:00. Når ledelsen er med, er det for at informere om noget. Afdelingerne samarbejder med forstander og souschef. Der afholdes fælles personalemøde 1 gang om måneden. Afdelingerne får ikke noget at vide om børnene. Forstander siger at ledelsen er med hver gang til personalemøde et stykke tid. Forstander kommer dog ikke så tit i afdelingerne som hun godt kunne tænke sig. Der afholdes møde hver mandag kl. 09:00 mellem ledelse og afdelingsledere. Souschef tager rundt i afdelingerne for at høre om der er sket noget i weekenden. Fredag morgen holdes møde på Qajaaq. Det går godt i lille gruppe og skiftende i store gruppe. Kontrol og handleorgan fungerer ikke helt. Der mangler information og handling fra afdelingen i store gruppe. Mange gange bliver beslutninger taget på møder ikke effektueret. Vagtplaner laves af forstander, og personalet har indflydelse. Der er tolk med til møder. Noget af personalet er dansktalende. Afdelingsleder oplyser, at børnene er gode til at bede voksne tolke og afdelingsleder bruger også medarbejdere til oversætning. Personalet skriver dagbøger vedr. børnene, som bliver oversat til hhv. dansk og grønlandsk. Der er kopi af dagbøger på kontoret. Sprogmæssigt er børnene meget dygtige og opfanger meget nonverbalt. Når tolken er fraværende er oversættelsen meget forskelligt, afhængigt af personen som oversætter. Ledelsen (forstander, souschef og afdelingsledere) har bagvagt 1 uge ad gangen fra mandag til mandag, hver 4. uge. Der er ikke supervision, men medarbejderne bruger hinanden ved behov. Supervision
MUS samtaler? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l. Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinier? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Forhold der skal følges op. er en mangelvare og tiltrængt. Der foregår ikke MUS samtaler. Der bliver ikke brugt bistand fra Departementet, idet personalet ikke vidste at det var en mulighed. Forstander oplyser, at hun har skrevet til Departementet, men sjældent får noget svar. Ledelsen føler sig forsømte af Departementet. Der er stort ønske om supervision. Der har været brugt psykologsamtaler (Anne Lise Rust) til personalet i 2010. Forstander har taget kontakt til økonomi afdelingen og fuldmægtig i foråret, men har ikke fået svar. Forstander udtrykker, at det er rigtigt godt, åbent for alle. Souschef udtrykker, at det ikke er helt dårligt. Personalet er ked af, at ledelsen er så fraværende. De føler sig ikke hørt og føler ikke de har indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet. Der er perioder/episoder hvor sygefraværet tegner et mønster. Uenigheder bliver taget op med afdelingsleder til møder. Der har været situationer med konsensusløsning. Der er ikke altid med forståelse for det konstruktive i beslutninger. Der har været situationer, hvor faste spisetider blev slækket og hvor der var fri benyttelse af aftensmåltidet mellem 17:00 19:00. Dette er ændret ved skift af afdelingsleder og ændring af rutiner ved ledelsen. Ja, fra 2010. Retningslinjerne vedr. påtaler følges jf. ansættelsesret. Der har været tjenstlige påtaler i forhold til fraværet, både mundtligt og skriftligt. Der har kun været mundtlige påtaler fra afdelingsledere. Forstander siger flad og souschef siger hierarkisk hvilket han anser som nødvendig. Personalet føler sig noget forsømt og ønsker mere synlig og nærværende ledelse.
Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Nej, da det er uklart hvornår der sidst har været tilsyn. Selve institutionsbygningerne er nye og overvældende. Ved nærmere bekendtskab vurderes, at bygningerne ligger alt for spredt. Det er uhensigtsmæssigt, at hvert hus har børn i hver sin ende af huset, specielt om natten, da det kun er én nattevagt. Vedr. personalesituationen er denne også præget af mangel på personale. Der har været en del udskiftning af afdelingsledere 5 afdelingsledere på 2 år. Ved vores besøg oplevede vi om fredagen, at personale ikke mødte på arbejde, hvorfor nattevagten blev på arbejde og børnene så DVD. Personalet føler, at ledelsen er langt væk og fraværende. Der bliver ikke fulgt op på aftaler som ikke bliver effektueret. Personalet mener, at forstander rejser meget. De større børn har egne værelser, hvilket anses som meget positivt. De små børn har dobbeltværelser, hvilket er i orden. Børnene så ud til at være glade og harmoniske. Der blev om fredagen observeret et barn som var ude om natten kl. 01:00. Råd og vejledning Henstilling Påbud Ønsker fra institutionen Vores oplevelse er, at der er mangel på struktur, hvilket går igennem hele institutionen. Når personalet så heller ikke møder på arbejde, præger dette også børnene. Der blev ved tilsynsbesøget ikke givet råd og vejledning. Ledelsen ønskes mere synlig på afdelingerne med deltagelse i møder, samt at følge op på at aftaler bliver overholdt. Børnehjemmet har et stort ønske om en båd. De har en hytte inde i fjorden og har brugsret til en lejrskole, hvilket ikke kan udnyttes optimalt uden båd. Legeplads børnene har stærkt brug for en legeplads, specielt når de ikke kan blive indskrevet i vuggestue og børnehave i byen. Udsugning i kælderen på beskyttet værksted.