GENERATION AKTIVIST Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne
Tema Temaet for projektet er uddannelse af unge blandt Igorot folket i Cordillera-regionen i Filippinerne til selv effektivt at kunne være med til at bekæmpe menneskerettighedsovergreb begået af det filippinske militær. Projektidé KORT OM PROJEKTET Formål: At give unge Igorot i konfliktområder i Cordillera-regionen i Filippinerne en aktivistuddannelse, som skaber handledygtige unge, der kender deres rettigheder og kræver dem indfriet; og at bekæmpe militærets overgreb på Igorot børn og unge og få indført et forbud mod brugen af unge mennesker og landsbyfaciliteter til militære formål. Effekt: At genoprette Igorot unges lokale uddannelsesmuligheder og klæde en generation af unge Igorot på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Projektperiode: 3 år Dansk samarbejdspartner: Den International Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk (IWGIA) Lokale samarbejdspartnere: Cordillera Peoples Alliance (CPA) og Cordillera Indigenous Peoples Legal Center (DINTEG) Hvorfor tolereres eller lige frem accepteres det, at militæret bruger landsbyskoler, børnehaver og sundhedsklinikker som hovedkvarter for at bekæmpe kommunistiske oprørsstyrker i Cordillera-regionen på Filippinerne? Hvorfor er der ikke nogen, der stopper de overgreb, der sker på børn og unge, som tvinges til at hjælpe militæret, eller som tvinges til at have seksuelle forhold til de soldater, der er udstationeret i deres landsby? Og hvorfor sættes der ikke ind for at sikre disse børn og unges adgang til grunduddannelse og en fremtid fri for vold, som vi her i Danmark tager for givet? Det er spørgsmål, som mange unge i Cordillera-regionen på Filippinerne stiller sig selv. De unge tilhører Igorot folket oprindelige folk, der udover menneskerettighedsovergreb og militarisering af deres landsbyer også slås med stor fattigdom, og som er udsat for diskrimination og undertrykkelse fra resten af den filippinske befolkning, som ser ned på Igorot folket. Dette projekt har derfor til formål at: At give unge Igorot i konfliktområder en aktivistuddannelse, som skaber handledygtige unge, der kender deres rettigheder og kræver dem indfriet. At bekæmpe militærets overgreb på Igorot børn og unge i Cordillera-regionen og få indført et forbud mod brugen af unge mennesker og landsbyfaciliteter til militære formål. Det langsigtede formål er derved at genetablere de unges muligheder for at få en grunduddannelse i deres landsbyer en uddannelse som er en væsentlig forudsætning for at bekæmpe den fattigdom, som Igorot folket er fanget i. Projektet retter sig primært mod ca. 150 12- til 18-årige Igorot i seks kommuner i de mest intense konfliktzoner i Cordillera-regionen. Beliggenhed: FAKTA OM FILIPPINERNE OG CORDILLERA-REGIONEN Filippinerne er en østat i Sydøstasien. Cordillera er en nordlig region på hovedøen Luzon. Størrelse: 299.764 km 2, heraf udgør Cordillera 18.300 km 2 svarende til ca. 40% af Danmarks areal. Indbyggere: Religion: Sprog: Styreform: Cirka 94 millioner, heraf cirka 1,1 million oprindelige folk i Cordillera, samlet kaldet Igorot. 90% kristne. Mindre grupper af muslimer, animister og buddhister. Filippinsk (Tagalog) og engelsk. I Cordillera tales herudover 7 lokale sprog og talrige dialekter. Repræsentativt demokrati med en folkevalgt præsident. Kampagneidé Når loven ikke er nok Det filippinske demokrati har ligesom det danske love, der sikrer børn og unges rettigheder. Men hvad betyder det at have en rettighed? Hvad gør man, når militæret og politiet ikke overholder ens rettigheder? Hvordan dokumenterer man, at ens rettigheder bliver krænket? Og hvordan råber man politikerne op, når man er mindreårig - særligt når man tilhører en etnisk minoritet? Dagsværkkampagnen kunne sætte fokus på demokrati og rettigheder, og på hvad demokrati og rettigheder betyder for børn og unge på Filippinerne, men også i Danmark. Kan man lære af hinandens erfaringer og sammen skabe mere retfærdige samfund?
Baggrund Cordillera-regionen i det nordlige Filippinerne er kampplads for en konflikt, som ikke har omverdens store bevågenhed. I mere end 40 år har oprørshæren New People s Army (NPA), som er den militære arm af det filippinske kommunistparti, kæmpet for etableringen af en kommunistisk stat i Filippinerne med Cordillera-regionen som deres vigtigste base. Det filippinske militær er sat talstærkt ind for at bekæmpe oprørerne; mere end 3.000 soldater er udstationeret i området, og de assisteres af mere end 1.500 paramilitære soldater, som ikke er underlagt militær kontrol men som alligevel har uddannelse og udrustning, der ligner den militære. Cordillera-regionen bebos af omkring 1,1 million Igorot folk, et oprindeligt folk, som hører til verdens fattigste og mest diskriminerede og undertrykte befolkningsgrupper. Igorot folkets landområder, som de har beboet i generationer, er rige på naturressourcer såsom skove og guld, som staten og lokale/multinationale firmaer gerne vil have fingre i. Igorot folket kæmper derfor også en daglig kamp for at forsvare deres landområder en kamp som ofte bliver kvitteret med, at de beskyldes for at være NPA medlemmer eller sympatisører, selvom de bare tilfældigvis bor i de områder, hvorfra NPA fører deres oprørskamp. Igorot folket lægger bogstavelig talt hus til militærets forsøg på at nedkæmpe de kommunistiske oprørere. I de regeringsgodkendte retningslinjer, som styrer militærets operationer, opfordres militæret ligefrem til at omgås civile, inklusiv børn, herunder at bruge dem som informanter, guider og bærere af militærudstyr. Som led i denne strategi inddrager militæret landsbyskoler, børnehaver og sundhedsklinikker som hovedkvarterer og dermed fratages mange Igorot børn og unge deres helt fundamentale rettigheder til uddannelse og sundhed. Igorot børn og unge er derfor særlig hårdt ramt af de overgreb, der finder sted i forbindelse med militærets tilstedeværelse i deres landsbyer. Fattigdom er en af de væsentligste forhindringer for unges uddannelsesmuligheder, og konflikterne i Cordillera-regionen indskrænker deres uddannelsesmuligheder yderligere. Samtidig oplever de overgreb på dem selv eller deres familiemedlemmer, som er dybt traumatiserende. Hvilke fremtidsudsigter har en ung Igorot pige, hvis landsbyskole er blevet inddraget som lokalt hovedkvarter af militæret, og som er blevet presset til at give oplysninger til militæret om sine familiemedlemmer og i nogle tilfælde til at have seksuel omgang med soldater udstationeret i hendes landsby? I bedste fald ender hun i et underbetalt job i hovedstaden i værste fald ender hun gravid og tvunget ind i et ægteskab med en af soldaterne, som senere forlader hende. Fremtidsudsigterne for mange unge Igorot mænd er heller ikke opløftende. I mange tilfælde indvilliger de i at blive rekrutteret som paramilitære soldater af det filippinske militær, fordi det giver dem en beskeden løn, som trods alt kan hjælpe til at brødføde deres familier. Selvom den filippinske regering har underskrevet mange internationale konventioner, herunder FN s Børnekonvention, og officielt anerkender oprindelige folks ret til selvbestemmelse, har mange oprindelige folk kun et minimalt kendskab til disse rettigheder og endnu mindre hvordan de kan kræve rettighederne indfriet. For Igorot folket betyder det helt konkret, at de mangler viden og redskaber til at modsætte sig militærets invadering af deres landsbyer. Lokale menneskerettighedsorganisationer, herunder IWGIAs samarbejdspartnere, har længe haft fokus på de generelle overgreb på oprindelige folks rettigheder i Cordillera såsom fratagelsen af deres landområder og fængsling af deres politiske ledere. Men der har ikke været fokus på de overgreb, der traumatiserer de unge i konfliktzonerne og forhindrer dem i at få en uddannelse. Det er det, dette projekt vil rette op på.
Hovedaktiviteter Projektets aktiviteter er delt i to: 1) aktiviteter som skal sikre handledygtige Igorot unge, der kender og gør krav på deres rettigheder, og 2) aktiviteter som skal medvirke til at bekæmpe overgreb på Igorot børn og unge og militærets brug af Igorot landsbyer til militære formål og dermed sikre de unges muligheder for at få en grunduddannelse. tjene penge på at tilbyde tjenester indenfor produktion af videoer, musik cd er osv. Der vil være særlig fokus på at inddrage piger i aktivistuddannelsen og dermed bidrage til ligestilling i forhold til Igorot piger og drenges uddannelsesmuligheder. Aktivistuddannelse for Igorot unge: En fundamental forudsætning for at unge sætter sig imod handlinger og forhold, der krænker deres basale rettigheder til uddannelse og en barndom fri for overgreb, er at de kender deres rettigheder og ved hvordan man påberåber sig indfrielsen af disse rettigheder. Projektet vil derfor give Igorot unge en aktivistuddannelse, der 1) giver en indsigt i deres fundamentale rettigheder, 2) lærer de unge at organisere sig og 3) lærer dem at bruge forskellige redskaber til at kræve deres rettigheder respekteret. Blandt disse redskaber er produktionen af tematiske radioprogrammer og korte videoer, hvor de unge dokumenterer de overgreb, de er udsat for, når militæret belejrer deres landsbyer, og hvor de fortæller om deres håb og fremtidsvisioner. Udover at være et nyttigt redskab til brug i fortalervirksomhed er radioprogrammer og videoer også et vigtigt led i udbredelsen af kendskabet til Igorot unges situation i resten af landet, som kan skabe sympati og forståelse og dermed vil bidrage til at mindske den diskrimination Igorot folket udsættes for, alene fordi de er oprindelige folk. Et andet vigtigt redskab er brugen af teater og andre kunstformer såsom fotografering og musikvideoer til at bearbejde traumatiske oplevelser men også til at fortælle omverdenen om deres særlige problemer som led i at presse lokale og nationale myndigheder til at forbyde brugen af børn og landsbyfaciliteter til militære formål i praksis. I projektets første fase vil et trænings- og mediecenter blive etableret, hvor de unge får deres aktivistuddannelse, og hvor de senere hen kan Fortalervirksomhed: Brugen af børn og unge og de faciliteter, der skal sikre dem fri adgang til uddannelse og sundhed, til militære formål er ikke tilladt ifølge FN konventionerne og filippinsk lovgivning, selvom der tilskyndes til det i de retningslinjer, der styrer det filippinske militærs indsats mod oprørshærene i landet. Der er derfor et godt fundament for at kræve brugen forbudt i praksis. Projektet vil arbejde mod dette mål ved at udarbejde et skræddersyet træningsmodul om de særlige vilkår og rettigheder, der gør sig gældende for unge i konfliktzoner. Dette træningsmodul skal bruges i uddannelsen af forældre, lærere, landsbyledere og menneskerettighedsforkæmpere, der skal klæde dem på til at lægge effektivt pres på de lokale og nationale myndigheder til i praksis at forbyde brugen af børn og unge samt landsbyfaciliteter til militære formål. Dermed skabes også den nødvendige lokale forankring af projektet. Presset på lokale og nationale myndigheder vil blive lagt via møder med regeringsrepræsentanter, brug af medierne, kampagner, radioprogrammer og demonstrationer. Et andet vigtigt led i effektivt lobbyarbejde er systematisk dokumentation af de konkrete overgreb, der finder sted. De unge selv, samt deres forældre, lærere, landsbyledere og menneskerettighedsforkæmpere vil derfor blive trænet i at dokumentere, hvordan de unge bliver misbrugt af militæret. Denne dokumentation vil blive brugt af partnerorganisationerne til at lægge pres på myndighederne til at få sat en stopper for overgrebene og sikre de unges ret til uddannelse.
Bæredygtighed projektets langsigtede effekt Håndhævelse af et forbud mod brug af unge Igorot folk og deres skoler til militære formål vil betyde, at de unges lokale uddannelsesmuligheder genoprettes, uden behov for yderligere økonomisk støtte. Men selv hvis militæret trækker sin massive tilstedeværelse i landsbyerne tilbage vil statens og nationale/internationale firmaers interesse i de naturressourcer, der er at finde på de oprindelige folks landområder, ikke blive mindre. Projektets langsigtede effekt ligger derfor også i at have klædt en generation af unge Igorot på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Herudover vil etableringen af et trænings- og mediecenter give de unge mulighed for i fremtiden at tjene lidt penge på at tilbyde tjenester indenfor produktion af videoer, musik cd er osv. Slutteligt forventes det, at projektet vil være til inspiration for organisationer, der arbejder i andre dele af Filippinerne, hvor militæret også har en massiv tilstedeværelse. Risici Filippinerne er berygtet for den straffefrihed som de, der begår overgreb, nyder. Derfor er der risiko for at de, der er involveret i projektet, udsættes for overgreb såsom trusler, chikane, afpresning, fængsling osv. Lederne i partnerorganisationerne er under konstant pres og overvåges, fordi de utrætteligt arbejder for at stoppe overgrebene på oprindelige folk i Cordillera-regionen. Projektet søger at minimere denne risiko ved at involvere et stort netværk af både lokale og nationale menneskerettighedsorganisationer og den nationale menneskerettighedskommission. Tæt kontakt til journalister og etablering af god dialog med lokale og nationale regeringsrepræsentanter er også vigtige led i risikominimering. Hertil kommer at partnerorganisationerne gennem mere end 20 år har opnået en stor lokal forankring gennem deres lokale medlemsorganisationer og dermed har særlig føling med sikkerhedssituationen i de forskellige egne af Cordillera-regionen. Partnerorganisationer To lokale partnerorganisationer vil have hovedansvaret for at gennemføre projektet: Cordillera Peoples Alliance (CPA) og Cordillera Indigenous Peoples Legal Center (DINTEG). CPA og DINTEG vil herudover samarbejde med tre andre lokale organisationer om specifikke dele af projektet, nemlig Cordillera Human Rights Alliance, Cordillera Women s Education Action Research Center (CWEARC), Northern Media and Information Network (NMin). Både CPA og DINTEG har deres rødder i Igorot landsbyerne i Cordillera regionen. CPA er en medlemsorganisation, der fokuserer på at opbygge oprindelige folks kapacitet til at forsvare deres rettigheder samt fortalervirksomhed. Siden CPA blev etableret i 1984 er organisationen vokset til at have over 220 medlemsorganisationer, der primært omfatter landsbyorganisationer, og de har for nogle år siden oprettet en særlig afdeling, for Igorot unge. Hvert år organiserer CPA en stor event med deltagelse af mere end 5.000 Igorot folk fra regionen. DINTEG består af en gruppe Igorot jurister og antropologer og har siden 1994 arbejdet med juridisk bistand og fortalervirksomhed samt kapacitetsopbygning af oprindelige folk og deres organisationer. IWGIA har i en lang årrække samarbejdet med og støttet projekter implementeret af CPA og DINTEG; CPA siden 1996 og DINTEG siden 2008. Projektstiller organisation IWGIA står for International Work Group for Indigenous Affairs, eller på dansk Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folks Anliggender. IWGIA har siden 1964 arbejdet for at promovere og sikre opretholdelsen af oprindelige folks rettigheder gennem støtte til kapacitetsopbygning af oprindelige folks organisationer og til projekter implementeret af disse organisationer, fortalervirksomhed både direkte i landene og på internationalt plan og udgivelse af diverse publikationer.
Indikativt budget Budget for Operation Dagsværk konceptpapir GENERATION AKTIVIST 1. Hovedaktiviteter Etablering af et trænings- og mediecenter Aktivistuddannelse til 150 unge Igorot Produktion af radioprogrammer, videoer, teater osv. Træning af lærere, forældre og menneskerettighedsforkæmpere Fortalervirksomhed Dokumentation af overgreb Budget 2.800.000 500.000 300.000 170.000 200.000 200.000 Procent 51 9 5 3 4 4 I alt 2. Lokal Drift 3. Evaluering og Monitorering 4. Projektudgifter i alt 5. Revision 6. Administration i Danmark Total 4.170.000 592.000 325.000 5.087.000 60.000 352.000 5.499.000 76 11 6 93 1 6 100