Indspil fra arbejdsgrupperne til Hestesportens Handlingsplan

Indspil fra arbejdsgrupperne til Hestesportens Handlingsplan 2010-2015

FORORD AF PROJEKTLEDEREN: Arbejdet med hestesportens handlingsplan har taget udgangspunkt i den Brandbook, som tegner et øjebliksbillede af sporten 2008. Der er lagt vægt på at identificere en række problemstillinger og komme op med ideer til konkrete ændringer, som kan styrke sportens brand og gøre dansk hestevæddeløbssport mere konkurrencedygtig i 2015. Der er ikke taget stilling til implementeringen af elementerne i planen. Men det står klart, at det kræver såvel enighed i sporten som en meget stærkere organisatorisk struktur at gennemføre elementerne i denne plan. Derfor er det altafgørende for mulighederne for at vende udviklingen i dansk hestevæddeløbssport, at konklusionerne i Strukturgruppen tages alvorligt og implementeres. Som sporten er organiseret i dag, er det ikke muligt at opnå kontinuitet. Der mangler også et eksekverende led, som har mulighed for at træffe og gennemføre upopulære beslutninger eller beslutninger som grundlæggende ændrer sporten. Endelig er det min opfattelse gennem arbejdet i de otte grupper, at man i sporten hidtil har haft en kultur som ikke har været incitaments-bestemt og udviklingsorienteret, men som i udpræget grad har bestræbt sig på at bevare det bestående. Kilden til denne kultur i sporten skal måske findes i det faktum, at dansk hestevæddeløbssport i en årrække har været bidragsmodtager fra Danske Spil og ikke har været direkte afhængig af at udvikle sig kommercielt. Side: 2 af 42

De gennemgående træk i nærværende handlingsplan er: - De ressourcer, der er til rådighed, spredes i dag for bredt ud og skal i stedet koncentreres så de stærkeste elementer i sporten får bedre mulighed for at udvikle sig. Denne udvikling skal styres og påvirkes fra centralt hold - Der skal tiltrækkes kompetencer indenfor kommercialisering af sport sponsorarbejde, eventstyring, markedsføring etc. - Sporten skal se sig selv som værende i evig konkurrence med andre sportsgrene og kultur- og fritidstilbud. Der er konkurrence om tilskudspenge, sponsorer, mediedækning, tilskuere og spillere Det er min overbevisning, at det vil stille store krav til implementeringen af anbefalingerne i handlingsplanen, hvis det skal lykkes at vende udviklingen i dansk hestevæddeløbssport. Jeg er samtidig overbevist om, at sporten indeholder et stort potentiale. Sporten er fast forankret kulturelt og historisk, der findes masser af hjerte og engagement. Trods vanskelige økonomiske vilkår lykkes det med mellemrum at frembringe heste, som kan klare sig i større, internationale løb, og det har over de senere år været muligt at udvikle det samlede hestespil i den rigtige retning. Grupperne har behandlet trav- og galop samlet, selv om man kan diskutere, om det i virkeligheden ikke er to forskellige brands. En udvikling, som handlingsplanen ikke har haft mulighed for at tage højde for, er liberaliseringen af spillemarkedet. I løbet af sommeren kender man formentlig ordlyden af lovforslaget, og derefter vil det vise sig, hvilken indflydelse det får på spil på heste i Danmark og hvorvidt det skal have Side: 3 af 42

indflydelse på den endelige handlingsplan og styregruppens valg af elementer, man vælger at implementere. Flemming Kjellerup København 15. Juni 2009 BAGGRUND FOR PROJEKTET Hestesporten i Danmark ønsker at ruste sig i en tid, hvor konkurrencen fra en mængde andre sports- og spilletilbud bliver stadigt hårdere. Hestesportens Handlingsplan 2010-2015 skal tage stilling til, og beskrive, hvilke områder indenfor sporten, de overordnede ansvarlige organisationer vil bringe i fokus i handlingsplanens levetid. Hestesportens Handlingsplan organiseres gennem en række arbejdsgrupper, som igangsættes og styres af projektlederen. Arbejdsgrupperne rapporterer løbende til Styregruppen, og sigter på at aflevere en endelig rapport for hver af de 8 arbejdsområder i forsommeren 2009. På baggrund af den endelig rapport forventes Styregruppen at kunne træffe en række beslutninger, som ligger til grund for den endelig handlingsplan. Handlingsplanen skal føres ud i livet i løbet af 2010-2015, og den skal væsentligt styrke sportens brand og sportens kommercielle muligheder Side: 4 af 42

ARBEJDSGRUPPER OG STYREGRUPPE STRUKTUR Jens Ulrich Nielsen, Klaus Storm, Flemming Sunn, Peter Knudsen, Tom Christensen, Niels Jørgensen, Lars Raahauge, Preben Kragelund, Flemming Kjellerup KOMMUNIKATION Morten K. Sørensen, Martin Geertsen, Torben Lollike, Kasper Petersen, Flemming Kjellerup PRESSE Anders Stoffer, Henrik Ebbesen, Lars Hoffmann, Flemming Sunn, Niels Jørgensen, Søren-Mikael Hansen, Henrik Saabye, Flemming Kjellerup Rekruttering Thomas Fischer, Tom Christensen, Hanna Milling, Bo Bøhm, Bo Johndal, Flemming Kjellerup Spil Rolf Laugesen, Thomas Vansted, Henrik Stegger, Knud Lillegaard, Lars Hoffmann, Kristian Bækgaard, Flemming Kjellerup Politik Otto Spliid, Peter Rolin, Christian Hundebøll, Michael Kristiansen, Flemming Kjellerup SPONSOR Palle Bjørnstrup, Domenick Beskos, Filip Zwicky, Flemming Rosenkrantz, Jens Tangbæk, Flemming Sunn, Flemming Kjellerup Side: 5 af 42

EVENT Lars Hoffmann, Hanne Munk Hansen, Flemming Rosenkrantz, Jens Tangbæk, Ulrik Boss, Thomas Friis, Henrik Saabye, Flemming Kjellerup STYREGRUPPE Knud Erik Ravn, Nick Elsass, Klaus Lohse, Søren Nielsen, Bent Knie Andersen, Kurt Damsgaard STRUKTURGRUPPEN: Strukturgruppen nåede allerede på første møde en erkendelse af, at den nuværende struktur er uhensigtsmæssig i forhold til forandring. Tildelingen af midler sker fra Danske Spil over kulturministeriet til HFF og derfra til sporten og den enkelte bane. Der er ikke defineret et led, som skal drive sporten og som har muligheden for at sanktionere STRUKTURGRUPPEN KONKLUSIONER: Organisation: Der er enighed i grupppen om, at der skal finde en styrkelse sted af HFFs organisation, således at der er muskler til at eksekvere. Samtidig med styrkelsen af organisationen skal HFFs rolle omdefineres til at blive mere eksekverende, mere kontrollerende, mere udfarende og mere styrende (Se vedlagte bud på organisation) PROFESSIONALISERING/KOMMERCIALISERING: Der er i gruppen enighed om, at der er en række opgaver, som ikke bliver løst i dag, og som med fordel kunne lægges i en ny enhed (arbejdsnavnet DTG A/S Dansk Trav og Galop A/S). Samme konklusioner findes i grupperne Sponsor og Event. DTG A/S skal have sin egen direktør, sit eget budget og være en selvstændig enhed ved siden af DTC og DG. DTG A/S tager sig af Side: 6 af 42

det kommercielle, DTC og DG af det sportslige. I situationer hvor områderne overlapper må det styrkede HFF afgøre kompetencen RESULTATKONTRAKTER: Det styrkede HFF skal gennem resultatkontrakter med de tre underlæggende organisationer samt med banerne styre udviklingen og evt. skære i tilskud hvis resultatkontrakterne ikke overholdes. Fremover skal tildelingen af præmiepenge og driftstilskud således afspejle hvordan den enkelte bane performer (se vedlagte) BESTYRELSER: Strukturen er uhensigtsmæssig som den er i dag. Det anbefales at bestyrelserne i hestesporten det være sig DTG A/S, DTC, DG samt på de enkelte baner - tilstræbes at have en bestyrelsessammensætning hvor man principielt vælges for 4 år ad gangen, dog således at halvdelen af medlemmerne første gang kun vælges for 2 år for at skabe kontinuitet i bestyrelsen. Medlemmerne kan maximum genvælges 1 gang. Samme model som Team Danmark. Det anbefales, at HFF får en repræsentant i samtlige bestyrelser (ikke nødvendigvis fra HFF, men udpeget af HFF) OMFORDELING: Gruppen mener at de ressourcer, som sporten bruger i dag fordeles uhensigtsmæssigt. Og der er ikke udsigt til øgede ressourcer. Alle baner har behov for større ressourcer for at kunne udvikle sig. Det anbefales at ressourcerne fremover bruges på en måde, så et antal fokusbaner får en øget mulighed for at udvikle sig og blive konkurrencedygtige i forhold til tilskuere, aktive, spillere etc. Side: 7 af 42

Gruppen mener at man i første omgang skal satse på Charlottenlund, Århus og Aalborg som fokusbaner. Klampenborg skal fortsat være galoppens hovedbane. Der skal være en større koncentration på en enkelt af de tre provinsbaner, og galopløbene skal såvidt muligt koncentreres på hele løbsdage. Prioriteringen baserer sig på en samlet vurdering af banernes potentiale i forhold til tilskuere og spilomsætning, antallet af aktive, hestemateriale, opdrættere etc. Flertallet i gruppen mente at man skal afstå fra at lukke baner. I stedet skal der laves en større differentiering på præmierne på den enkelte bane og banerne imellem (Illustreret i eksempel I. Her er provinsgaloppen helt samlet på en enkelt bane, men på dette punkt var der ikke enighed i gruppen) Et mindretal i arbejdsgruppen mener, at der skal en større omfordeling til for at give de stærkeste mulighed for optimal udvikling. (se eksempel II) Endelig er der medlemmer af gruppen som mener, at det vil være mere rigtigt at lukke baner for at styrke de tilbageværende. Gruppen var til gengæld enig om at pege på de tre baner som fokusbaner, og om at man i en fremtidig struktur med indførelse af resultatkontrakter i højere grad skal lade midlerne følge de baner, som klarer sig bedst. Vedlagt en række af de parametre, som dannede baggrund for diskussionerne om banerne Side: 8 af 42

BEFOLKNINGSUNDERLAG, DANSKE VÆDDELØBSBANER København 1200 Århus 230 Odense 180 Aalborg 120 Skive 40 Bornholm 40 Billund 25 Nykøbing F. 16 Side: 9 af 42

OPDRÆTTERE I DANMARK, TRAV Sjælland og LF 112 Fyn 28 Billund 58 Skive 70 Århus 54 Aalborg 201 Bornholm 21 Kilde: DTC Side: 10 af 42

FØL PR. BANE Sjælland og LF 145 Fyn 36 Billund 90 Skive 93 Århus 76 Aalborg 313 Bornholm 29 Kilde: DTC Side: 11 af 42

UDVIKLINGEN I BANESPIL 2003-2008 Charlottenlund -15,6 Århus -30,8 Skive -3,1 Aalborg 5 Odense -16 Billund -17,3 Nykøbing -20,2 Bornholm 0,1 Klampenborg -0,1 Kilde: Danske Spil Side: 12 af 42

OMSÆTNINGEN PR. BANE 2003-2008 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Charlottenlund 76 69 68 64 67 61 Århus 36 32 30 27 31 25 Skive 21 18 18 17 21 19 Aalborg 21 19 16 17 24 23 Odense 21 17 16 14 16 15 Billund 21 18 16 15 18 16 Nykøbing 12 10 9 9 12 10 Bornholm 10 9 8 8 10 10 Klampenborg 16 16 18 16 17 16 Kilde: Danske spil Side: 13 af 42

UDVIKLINGEN I ANTAL LØB 2003-2008 Charlottenlund -2,5 Århus -17,5 Skive 0 Aalborg -2,6 Odense -15,4 Billund -4,2 Nykøbing 0,4 Bornholm 6,8 Klampenborg 3,2 Kilde: DTC & Danske Spil Side: 14 af 42

STATUS OVER FACILITETER, 2009 Bane Stald Tilskuer Charlottenlund A B C Århus B B B Skive B B B Aalborg A C C Odense C B B Billund B B C Nykøbing C C C Bornholm C C C Klampenborg B B B (Strukturgruppens vurderinger. Elementerne er vurderet i forhold til konkurrerende sportsbrands som f.eks. top fodbold eller håndboldklubber) Side: 15 af 42

AKTIVE 2009 Trænere Jockeyer Charlottenlund 19 7 Århus 8 3 Skive 11 4 Aalborg 14 5 Odense 6 Billund 6 2 Nykøbing 3 Bornholm 2 Klampenborg Kilde: DTC Side: 16 af 42

AKTIVE 2009 Amatører Charlottenlund 137 Århus 112 Skive 151 Aalborg 170 Odense 57 Billund 93 Nykøbing 76 Bornholm 124 Kilde: DTC Side: 17 af 42

TAL OM DANSK GALOPSPORT Aktive væddeløbsheste I 2008 var der 444 aktive dansktrænede galopheste, som geografisk fordeler sig således efter den bane, som de hører til: Klampenborg 219 (49,3 %) Århus 92 (20,7 %) Aalborg 95 (21,3 %) Odense 38 (8,7 %) Det skal bemærkes, at det samlede antal heste i træning har været nogenlunde konstant gennem mange år, men den geografiske fordeling har flyttet sig fra Klampenborg/Sjælland til provinsen. Trænere I 2008 havde 67 personer trænerlicens, og de fordeler sig således geografisk: Klampenborg 26 Århus 10 Aalborg 18 Odense 13 Side: 18 af 42

Langt hovedparten af trænerne har amatørlicens og reelt er der kun otte fuldtidsprofessionelle galoptrænere i Danmark, fordelt med fem i Klampenborg, to i Århus og én på Fyn. Tendensen går klart i retning af, at antallet af heste i professionel træning falder, hvorimod antallet af amatørtrænede heste stiger. Dette skyldes en meget ringe økonomi i sporten. Galopsporten i Danmark drives for de 11,7 mio. kroner, som HFF årligt yder de fire baner og foreningen Dansk Galop i drifts- og præmietilskud. Dertil skal lægges ca. 2 mio. kr., som banerne oppebærer i provision af banespillet. Til sammenligning modtager svensk og norsk galopsport 114 mio. SEK årligt 42 mio. NOK årligt fra ATG og Norsk Rikstoto. I vore nabolande er der henholdsvis 1.300 og 355 heste i træning. Der kan stilles spørgsmål ved, om økonomien i dansk galopsport er tilstrækkelig til på længere sigt at kunne opretholde en professionel galopsport af nævneværdigt omfang. Løbspræmier Af HFF s samlede tilskud på 11,7 mill. kr. til galopsporten anvendes ca. 6 mill. kr. til præmietilskud, der i runde tal fordeler sig således mellem banerne: Klampenborg 4.500.000 kr. Århus 700.000 - Aalborg 450.000 - Odense 350.000 - Side: 19 af 42

Det skal bemærkes, at udover de 6 mill. kr, som HFF yder i præmietilskud, betaler hesteejerne yderligere 8,5 mill. kr. i indskud til galopløbene, således at de samlede løbspræmier i galopløbene i 2008 i alt udgjorde 14,5 mio. kr. Antal løb Der blev i 2008 afviklet 290 galopløb på de fire baner, fordelt med 192 i Klampenborg, 45 i Århus, 30 i Aalborg og 23 i Odense. Fuldblodsavlen I 2008 blev der registreret 188 galopføl i Danmark. Langt størstedelen opdrættes på Fyn og i Jylland. Ca. 80 af hestene kan forventes sat i træning i Danmark og ca. 30 eksporteres til Norge og Sverige. Resten vil blive solgt til andre formål end galopsport. Import Der blev importeret 86 fuldblodsheste til Danmark i 2008, heraf 58 løbsklare toårige og ældre heste. Resten var avlsheste. Kilde: Dansk Galop Side: 20 af 42

STRUKTURGRUPPEN EKSEMPEL PÅ OMFORDELING AF MIDLER EKSEMPEL I Banerne i Charlottenlund, Århus og Aalborg udpeges som fokusbaner. Bane Løbsdage Løb Præmietilskud Lunden 45 (45) 438 (464) 14,91 (11,94) Århus 30+5 (32) 282 (280) 6,40 (4,74) Billund 22 (25) 201 (231) 1,98 (3,50) Odense 22 (25) 201 (217) 1,98 (3,16) Skive 2 (27) 201 (251) 1,98 (3,56) Aalborg 33 (34) 311 (295) 6,37 (4,00) Nykøbing 20 (23) 164 (209) 1,30 (2,00) Bornholm 24 (28) 196 (266) 1,15 (1,47) Klampenborg 22 (22) 184 (184) 4,55 (4,55) Totalt 240+5 (261) 2178 (2397) 40,62 (38,92) De ekstra 1,7 mio. kr. finansieres via de sidste penge fra unghestesatsningen. Side: 21 af 42

Følgende tal er brugt: Lunden: 45 dage 3 storløbsdage - 4 mio. kr., HP-Derby samt DM 0,88 mio. kr. 20 dage a 6 løb a 55.000 kr. i præmiesum og 4 løb a 20.000 kr. i præmiesum 7,28 mio. kr. 10 dage a 5 løb a 30.000 og 4 løb a 20.000 1,89 mio. kr. 12 dage a 9 løb a 10.000 0,86 mio. kr. Århus: 30 travdage + 5 galopdage Galopløbene fra Odense og Aalborg overføres til Århus som i dette eksempel bliver provinsens centrum for galop med 5 dage a 8 galopløb samt yderligere 4 dage a 4 galopløb Storløbstilskud til de 3 store dage 0,82 mio. kr. 10 dage a 6 løb a 50.000 kr. i præmiesum og 4 løb a 20.000 kr. i præmiesum 3,34 mio. kr. 20 dage a 5 løb a 20.000 og 4 løb a 10.000 2,24 mio. kr. Billund, Odense og Skive: 22 dage Til en storløbsdag 0,55 mio. kr 21 dage a 5 løb a 10.000 kr. og 4 løb a 8.000 kr. 1,43 mio. kr Side: 22 af 42

Aalborg: 33 dage Storløbstilskud til 2 store dage 0,46 mio. kr. 10 dage a 6 løb a 50.000 kr. i præmiesum og 4 løb a 20.000 kr. i præmiesum 3,34 mio. kr. 23 dage a 5 løb a 20.000 og 4 løb a 10.000 2,57 mio. kr. Nykøbing: 20 dage Til en storløbsdag 0,3 mio. kr. 19 dage a 5 løb a 8.000 kr. og 3 løb a 7.000 1 mio. kr. Bornholm: 24 dage Til en storløbsdag 0,3 mio. kr. 23 dage a 5 løb a 6.000 og 3 løb a 5.000 0,85 mio. kr. Side: 23 af 42

På driftssiden forudsættes det, at der via rationalisering (sammenlægning af baneledelser, færre løbsdage med heraf følgende færre udgifter samt nedlæggelse af galop på to baner samt evt. fælles fakturering - indtastning) kan spares følgende beløb: Billund 400.000 Odense 600.000 Skive 400.000 Aalborg 200.000 (nedlæggelse af galop) Nykøbing 200.000 Bornholm 200.000 De 2 mio. kr. forventes brugt til drift af DTG A/S, der skal stå for fælles markedsføring, fælles reklamesalg mv. i henhold til forslag. DTG vil endvidere give en lettelse i arbejdsbyrden for alle baner, der dermed skulle kunne intensivere indsatsen på de tilbageblevne arbejdsområder. Side: 24 af 42

STRUKTURGRUPPEN EKSEMPEL PÅ OMFORDELING AF MIDLER EKSEMPEL II: Banerne i Charlottenlund, Århus og Aalborg udpeges som fokusbaner. Vurderingen er taget ud fra en række parametre om potentiale, tilskuerunderlag, spil på banerne, spil til banerne, mængden af aktive, hestemateriale etc. (vedlægges) I eksemplet her øges tildelingen til de tre baner med: Charlottenlund: Århus: Aalborg: + 5 mio. kr. + 2,5 mio. kr. + 2,5 mio. kr Der lægges op til at der køres V65 på højt økonomisk og sportsligt niveau hver uge, fordelt på følgende måde: 20 dage på Lunden, 10 dage på Århus, 10 dage på Aalborg, 3 dage i Klampenborg, 1 dag på hver af de øvrige baner og 6 gange i internationalt samarbejde (Solvalla, Bjerke etc.) Side: 25 af 42

De ekstra 10 mio. kr. som foreslås brugt til henholdsvis præmier og ekstra driftstilskud på fokusbanerne, tilvejebringes ved: 20 løbsdage færre samlet 2,0 mio. kr. Rest fra unghestesatsning Besparelse i drift på øvrige baner Omfordeling af almindelige løbspræmier 1,7 mio. kr. 5,0 mio. kr. 3,3 mio. kr. Samlet bliver der 241 løbsdage i Danmark mod 261 løbsdage i 2009. Herudover findes yderligere 2 mio. kr. til DTG A/S ved reducering i præmiebudgetter på de 5 baner, som ikke er fokusbaner FREMTIDIG STRUKTUR, HESTESPORTEN Side: 26 af 42

RESULTATKONTRAKT MELLEM BANERNE OG HFF HFF laver hver år i samarbejde med den enkelte bane samt med hver enkelt organisation en resultatkontrakt hvor man bliver enig om, hvad der skal nås af resultater i det kommende år. HFF følger op på resultatkontrakterne for at sikre, at målene nås. Og HFF skal have mulighed for at skære i banens tilskud i det følgende år, hvis målene ikke nås. Banernes resultatkontrakter bør bl.a. indeholde målsætninger om: Visioner, mål og strategi Samt de mere målbare: Driftsresultat Sponsorindtægter Sportslige krav Initiativer for at tiltrække flere tilskuere Initiativer til at tiltrække aktive Initiativer for at forbedre samarbejdet med kommune og lokale virksomheder Performance i forhold til at forbedre faciliteter/tilpasse faciliteter til segmenter Initiativer som skal øge banespillet Side: 27 af 42

KOMMUNIKATIONSGRUPPEN: Det generelle indtryk er, at den kommunikation, der finder sted i forhold til hestevæddeløbssporten, i overvejende grad er med Danske Spil som afsender. Det betyder, at der i sagens natur kommunikeres spil. For ikkehestespillere er der tale om et vanskeligt tilgængeligt spil, og udefrakommende har indtryk af, at det i udpræget grad er et vidensspil. Derfor kan man konkludere at den kommunikation, der finder sted, først og fremmest sigter på at fastholde nuværende spillere og ikke på at hverve nye. Det er også kendetegnende, at sporten selv bortset fra nogle enkelte baner ikke er udfarende i forhold til kommunikation KOMMUNIKATIONSGRUPPEN - KONKLUSIONER Kommunikationsplatform: Sporten er utvivlsomt langt væk fra den almindelige danskers bevidsthed, og der kan med en kommunikationskampagne skabes en markant øget interesse for hestevæddeløbssporten. Men inden sådan en kampagne kan gennemføres, anbefales det at gennemføre en professionel proces for at etablere en kommunikationsplatform, som alle i sporten er enige om. Der er udarbejdet et eksempel på, hvordan sådan en proces kan gennemføres (MEC Access) Implementering: Gruppen anbefaler at der gennemføres en stakeholderanalyse, som kan klarlægge hvor forandrings-parate sporten er for at gennemføre de ændringer, der bliver en følge af handlingsplanen. Eksempel udarbejdet på, hvordan processen kunne gennemføres (Cohn & Wolfe) Side: 28 af 42

Udnyttelse af tv-vindue: Det anbefales at man forsøger at udvikle et koncept for programmerne på TV2 Sport som i højere grad henvender sig til sportsseere end til spillere, for at prøve at ramme nye målgrupper. Gruppen mener at man med fordel kan udvikle et tv-koncept som er enklere at forholde sig til for udenforstående eksempelvis koncentrere sig om færre løb, garnere med at fortælle historier om heste og aktive og eventuelt udvikle et tv-transmitteret landsspil. PRESSEGRUPPEN: Hestesporten er i dag meget lidt synlig i medielandskabet, blandt andet som en konsekvens af, at konkurrencen om pladsen er stenhård og er blevet meget skærpet gennem de seneste år. Det hænger samme med udbudet af sport på tv, som også har været stærkt stigende. Gruppen har især diskuteret hvordan sporten tager sig ud NÅR det lykkes at komme i medierne, og deraf følger et øget krav om at kunne sælge personligheder og værdier. Det gammeldags referat fra en begivenhed i sportens verden, er i dag nærmest ikke eksisterende. Pressen er ude efter historier, konsekvenser, profiler, konflikter etc. PRESSEGRUPPEN KONKLUSIONER: Betydningen af PR: Der skal etableres workshop om PR, hvor alle sportens aktive inviteres og briefes om PR-tiltag og om PRs betydning for sporten. Workshop bør tilbydes til såvel kuske, trænere, jockeyer som hesteejere og opdrættere. De aktive skal møde medierne og arbejde med forskellige problemstillinger indenfor PR. Pris for workshop er helt afhængig af, hvilken model der vælges. Side: 29 af 42

Medietræning: For at sportens to-benede profiler skal kunne agere bedst muligt overfor presse og tv (og nye kunder) skal de tilbydes medietræning. Det er gruppens indstilling, at der først etableres et seminar henholdsvis øst- og vest for Lillebælt, hvor alle aktive indbydes og skal tilmelde sig. Herefter udvælges et antal deltagere, som gennemgår et decideret medietræningskursus. Grundige kurser for f.eks. 10 deltagere koster typisk 50.000-100.000 kr. Profilering på tv - Live og sammendrag: Live-udsendelser på TV2 Sport HD og daglige sammendrag på TV2 Sport SD har meget høj prioritet. Det er vigtigt at der lægges tilstrækkeligt med ressourcer i udsendelserne til, at sporten kan tage sig optimalt ud i forhold til nye seere. Det vil sige sports-tv i stedet for spil-tv Profilering på tv - mage-spots: Der skal laves en række image-spots på nogle af sportens to-benede profiler. Små indslag á ca. 1 minut. Indslagene skal have en kvalitet, som gør at de kan bringes i forbindelse med 12- minutters udsendelserne og live-udsendelserne på TV2 Sport. Magasin: Der er positiv indstilling fra TV2 Sport for at sende et ugentligt eller månedligt magasin om sporten, hvis kvaliteten er høj nok. Magasinet kan indeholde højdepunkter fra ugen samt højdepunkter fra den kommende uge. I en studiedel vil der være mulighed for at forklare trav- og galopsporten, og gøre den interessant for et større publikum. Side: 30 af 42

Features i lokal- og regionalaviser: Der bør etableres et samarbejde med en eller flere journalister, som laver image-historier og features til lokale og regionale aviser. Der findes over 200 lokal- og regionalaviser i Danmark, som alle har behov for relevant stof, og vi vurderer at der vil være gode muligheder for kontinuerligt at få historier i om trav og galop. Historierne laves i dialog med medierne. Succes-kriteriet er at få minimum 3 historier i pr. uge. Det anbefales at der, med en eller flere journalister, laves en aftale som gøres succes-afhængig. Der betales pr. historie, som når frem til aviserne Gruppen foreslår at man decideret etablerer en Hestesportens Pressetjeneste med en bemanding på 2-3 mand og et samlet budget på ca. 1,5 mio. pr. år. Hestesportens Pressetjeneste skal tage sig af pressenyheds- og marketingarbejde i form af features, nyhedshistorier, noter etc. Enheden skal sikre en synliggørelse af hestesporten i medierne. Gruppen foreslår desuden at der centralt uploades still-fotos af dagens største begivenheder, som medierne frit kan bruge Formidling af resultater og noter: Der skal forsøges etableret et samarbejde af samme enhed som ovenfor med Ritzaus Bureau samt med alternative nyhedsbureauer. Samarbejdet skal omfatte resultater, nyhedshistorier på årets få, store dage, samt notestof. Formidling af nyhedshistorier til tv: Medmindre TV2 Sports eksklusivitet forhindrer det, skal tv-stationer tilbydes nyhedsklip fra de største løb. Side: 31 af 42

Genkendelse af løb: Der skal laves en plan for at udvikle nye løbsformater og løbsserier, så det bliver lettere for folk udenfor sporten at genkende og forholde sig til løbene. I dag er der kun ganske få varemærker som f.eks. Derby, Copenhagen Cup, Scandinavian Open og V65-serien. Genkendelse kan også komme af formatet som f.eks. i forbindelse med det tidligere N.J.Koster Memorial Det anbefales, at live-udsendelser på bredt TV bruges til at indføre faste skabeloner for V5-løbene. Eksempelvis: V51: Lærlingeløb. Mulighed for at profilere fremtidens folk i sporten V52: Kuskeliga. Landets 12 bedste kuske kører hver gang om point til en samlet stilling for året V53: Bronzedivisionen (Under 100.000) V54: Sølvdivisionen (Under 200.000) V55: Gulddivisionen (Over 200.000) Der køres eksempelvis kvartalsfinaler med forhøjede præmiesummer for at tiltrække de bedste heste og kuske. Hele systemet skal naturligvis gennemarbejdes for at finde frem til den helt rigtige model. Det anbefales at dette ansvar lægges hos DTCs sportschef. PR på nettet: Der skal etableres en mulighed for, at der kan leveres elektroniske nyhedsindslag til en eller flere mediepartnere via nettet. Gruppen har haft kontakt med et medie, som gerne vil fortsætte drøftelser om et samarbejde på nettet. Omtalte mediehus vil i nærmeste fremtid satse yderligere på spil på nettet. Det anbefales at denne mulighed forsøges udnyttet. Samarbejdspartneren er bl.a. interesseret i: Dagens Vinderbud, Opløb fra V5-løbene, nyheds-interview Side: 32 af 42

Annoncering/Mediepartnere: Sporten skal fra centralt hold sikre, at der annonceres i de rigtige medier. Dvs. medier, som også omhandler sporten og som derfor må formodes at ramme de rigtige målgrupper. REKRUTTERINGSGRUPPEN: Gruppen har først og fremmest forholdt sig til det faktum, at det i dag er svært og også har været det igennem en årrække at tiltrække nye mennesker til sporten. Ny rekruttering er naturligvis meget afhængigt af, at sporten også ER attraktiv, så succesraten for ny rekruttering hænger nøje sammen med mange af de øvrige ting, som arbejdsgrupperne er nået frem til. Eksempelvis er det meget vanskeligt at tiltrække nye aktive, hvis økonomien betyder at man ikke kan leve af at være eksempelvis træner eller staldmand. REKRUTTERINGSGRUPPEN KONKLUSIONER: Nye aktive i sporten: Ponyskoler for børn skal udbygges og sættes i system. Det skal være muligt for børn at gå til trav. Større børn/unge skal kunne træne med ældre, pensionerede heste med kyndig vejledning. TU (travsportsinteresseret ungdom, red.)-systemet genindføres og støttes økonomisk, så unge/grønne amatører ikke skal køre mod meget garvede (grundigere redegørelse for gruppens tanker i referaterne) Side: 33 af 42

Rekruttering på nettet: Der skal lave en ny, samlende hjemmeside for sporten med hovedvægten lagt på markedsføring. (Eksempel udarbejdet, se vedlagte) Baneprogrammer: Trav & Galop fungerer ikke som rekrutteringsværktøj. Banerne bør prioritere meget højt at have egne programmer, som sigter på også at kunne trække nye mennesker ind i sporten. Baneprogrammer skal ses som markedsførings- og rekrutteringsinstrument. Evt. kan man sikre kompetence centralt til at rådgive/udarbejde design/ forhandle trykaftaler og lignende. Troværdighed i forhold til nye spillere: Målfoto skal vises på Racing Live og internt tv hver gang der er tæt opløb. Alle dommerafgørelser vises på internt tv evt. kan man lave det som en opsamling når løbsdagen er forbi. Dommerne skal altid stille op til interviews om, hvorfor de har dømt, som de har. Og endelig skal spillere/aktive/tilskuere kunne henvende sig skriftligt med spørgsmål og klager og altid få svar. Anpartsstalde: Det anbefales at man nedsætter en gruppe som prøver at gennemføre et projekt som Rix FM hesten i Danmark, da det vil være et initiativ som vil nå cirkler uden for sporten. Med mediepartner er det i Sverige lykkedes at sælge 16 heste på denne måde. De er solgt i 16.000 anparter og det anslås at 60% af køberne er nogen som aldrig har været hesteejere før. Projektet er blevet til med mediepartner (Rix FM) og sponsorer. I Danske Spil er der allerede indledende undersøgelser i gang på området. Side: 34 af 42

Desuden anbefales det at man i DTC og/eller Dansk Galop etablerer en funktion som kan rådgive om anpartsstalde og også formidle salg af anpartsheste. Organisation skal kunne tage sig af hele administrationsdelen mod et vederlag, samt kan være udfarende i forhold til at etablere anpartsstalde og rekruttere medlemmer. (Model: det svenske Easy KB ) Side: 35 af 42

SPILGRUPPEN: Gruppen har haft meget svært ved at komme med konkrete anbefalinger, da man jo ikke kender den nærmeste fremtid hvad angår spil på heste i Danmark. Med liberaliseringen kan ting ændres radikalt. Derfor anbefales det at gruppen her eventuelt suppleret med yderligere deltagere holder et eller flere nye møder når man er klogere på udfaldet af liberaliseringen på spillemarkedet. Det vil formentlig sige i efteråret 2009. Spilgruppen konklusioner: Puljespil ctr. Faste odds: Det er stadig en mulighed at hestespillet bibeholdes som et monopol. Hvis ikke det gør, er det et stort spørgsmål om nye udbydere vil betyde at totalisatorspillet puljespillet bibeholdes, eller om det udsættes for konkurrence fra faste odds, eller om der i den situation kun vil blive spil til faste odds. Gruppen ser forskellige konsekvenser. F.eks. vil en konkurrence mellem puljespil og faste odds betyde, at storspillere vil placere deres penge, hvor der er faste odds, og dermed vil puljerne blive mindre. Og der vil blive spillet stadig mindre i puljespillet, alt andet lige. En situation der kendes fra Tyskland, hvor fast-odds-spillet har kvalt puljespillet og stort set alt spil på heste. Eksperimenter med fast-odds kan blive aktuelle, hvis situationen fremover stadig er, at Danske Spil har monopol på hestespil, og dermed kan styre udviklingen. Gruppen ønsker ikke en situation, hvor faste odds udkonkurrerer puljespillet og dermed den lille mands chance for den store gevinst. Side: 36 af 42