Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder > Sædskiftevejledning Dyrkningsvejledning Ajourført den 29. august 2007 Sædskiftevejledning Formål Næringsstofbalance Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efter Principper for valg af afgrøde Sædskiftesygdomme Korsblomstrede kan opformere kålbrok Formål til top Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af jordbårne sygdomme, ukrudt og skadedyr. Samtidig skal der gennem sædskiftet tages videst mulige hensyn til udnyttelse af husdyrgødning og jordens mineralske kvælstof i efterårsperioden. Ved tilrettelæggelse af sædskiftet skal det tilstræbes, at: I. II. III. risikoen for betydende angreb af sygdomme og skadedyr minimeres, under hensyntagen til det økonomiske resultat næringsstofferne i husdyrgødning udnyttes bedst muligt og at frigjort kvælstof også opsamles i efterårsmånederne der opretholdes en stabil indtjening fra markbruget ved ikke ensidigt at satse på, der svinger meget i enten udbytte eller pris fra år til år IV. V. der indgår både en- og tokimbladede i sædskiftet der både indgår vår- og vinter i sædskiftet. Ukrudtsbekæmpelse til top Ved planlægning af sædskiftet skal man sørge for, at enkelte ukrudtsarter ikke får mulighed for at blive dominerende. Det skal sikres, at der i en omdrift er mulighed for også at bekæmpe ukrudtsarter, der kan være vanskelige at bekæmpe i enkelte, f.eks. kvik og andet rodukrudt. Sædskiftesygdomme til top Ved planlægning af sædskiftet skal der tages hensyn til de sygdoms- og nematodeproblemer, som fremgår af tabel 1. Ved reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt hvede og hvedebladplet og aksfusarium også sædskiftesygdomme. Se tabel 2.
Tabel 1. Sædskiftesygdomme og det antal år, der som regel bør gå, før afgrøden igen bliver dyrket i ren bestand på det samme areal. Afgrøde Sygdom/skadedyr Resistente sorter 1) Angriber også Antal frie år 2) Vinterhvede Vinterrug Knækkefodsyge (+) Korn, andre arter 3) 2 Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Trådkølle 3 Vinterbyg Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Havrecystenematoder + Korn, andre arter 3 Vårbyg Knækkefodsyge Korn, andre arter 3) 2 Havre Havrecystenematoder (+) Korn 3 Bederoer Kartofler Lucerne Hvidkløver til frø Rødkløver til frø Hvidkløvergræs til foder Roecystenematoder (+) Korsblomstrede 3 Rodbrand Ærter 2 Aphanomyces rodbrand 3 Rodfiltsvamp Majs, græs 3 Kartoffelcystenamatoder + 3 Skurv (+) Gulerødder 3 Rodfiltsvamp Græs, raps 3 Kartoffelskimmel ( ) 3 Kransskimmel + 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Kløver 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Lucerne 3 Stængelnematoder (+) 3 Knoldbægersvamp (+) Lucerne 3 Kløvercystenematoder Rødkløver 4) 1-2 Raps Roecystenematoder Bederoer 2-3 Kålbrok (+) Korsblomstrede 4 Knoldbægersvamp Ært m.fl. 4 Ærter Ærterodråd 4-5 Rodbrand Bederoer 2 Sct. Hanssyge (+) 4-5 Knoldbægersvamp Raps 3-4
1. 2. 3. 4. Parentes: Ikke fuldt effektiv resistens eller sorten ikke markedsført i Danmark. Ved resistente sorter lidt færre år - ved mere udbredte angreb flere år. Minus havre. Rødkløver kan antagelig vedligeholde kløvercystenematoder. Tabel 2. Reduceret jordbearbejdning og påvirkning på skadegørere. Skadegører Risiko ved forfrugt Fremmer Uændret Hæmmer Mulighed for at reducere angreb via sortsvalg Skadedyr Agersnegle Alle x Nej Bladlus (havrerødsot) Korn, græs og alle forfrugter med græsukrudt i stubben xx Nej Havre- og roecystenematoder Svampesygdomme Ved korn hhv. roer i sædskiftet Hvedebladplet Hvede xxxx (Ja) Septoria Hvede x Ja Bygbladplet Byg xx Ja Skoldplet Byg xx Ja Knækkefodsyge Korn ekskl. havre x Nej Goldfodsyge Korn ekskl. havre x Nej Skarp øjeplet Ved korn i sædskiftet x Nej Aksfusarium Korn og majs xxx Ja Hvedegulstribe Rajgræs xx Nej Trådkølle Vinterbyg xx Nej x Ja Meldug Korn, kun smitte fra samme kornart x Ja Rust Korn, kun smitte fra samme kornart x Ja Meldrøjer Rug og triticale xx Iblanding af konv. rug i udsæd af hybridrug Stinkbrand Hvede x 1) Nej x = mindre betydning i forhold til andre faktorer. xx = stor betydning i forhold til andre faktorer. 1. Hvede er almindeligvis bejdset. Bejdsemidlerne har effekt mod jordbåren smitte, men evt. spildkornsplanter vil være ubejdsede. Jo flere krydser jo større betydning. Angrebsstyrken i forfrugten spiller selvfølgelig også en rolle for angrebsrisikoen i den følgende afgrøde, ligesom det fremgår, at sortsvalget i indeværende års afgrøde spiller en rolle. Næringsstofbalance til top Sædskiftet skal sikre den bedst mulige udnyttelse af næringsstofferne. På ejendomme, hvor der anvendes
husdyrgødning, eller hvor der produceres tidlige grønsager, bør der være på markerne, som kan opsamle det frigivne kvælstof om efteråret. Det kan enten være egentlige efter eller ved etablering af andre om efteråret. Afgrøder med lang vækstperiode, som f.eks. roer og græs, er velegnede til at samle kvælstof op i efteråret. Afgrødevalget er den dyrkningsfaktor, der har størst indflydelse på udvaskningen af næringsstoffer fra rodzonen. Det er navnlig kvælstof, som er udsat for udvaskning. Udover kvælstof kan også kalium på let jord udvaskes i betydelig mængde. Sædskiftet skal derfor tilrettelægges med henblik på at minimere tab af næringsstoffer. Næringsstofudvaskning sker, når der er overskud af nedbør, dvs. i efterårs- og vinterperioden, og der er overskud af næringsstoffer i jorden. Ved høst er kvælstofindholdet i jorden normalt lavt, men i efterårsperioden frigives der kvælstof ved mineralisering af jordens organiske kvælstof. Det er især, hvor der tilføres større mængder husdyrgødning i sædskiftet, at der kan frigives store mængder kvælstof i efterårsperioden. Hvis man tilfører store mængder kvælstof i handelsgødning i forhold til den kvælstofmængde afgrøden fjerner, eller hvis man nedmulder en stor mængde kvælstofholdige ester, kan der også være risiko for en stor udvaskning af kvælstof om efteråret. Dette kan specielt være tilfældet ved grønsagsdyrkning. Efter til top I lovgivningen er der indført krav til pligtige efter. Ved at holde jorden bevokset med en afgrøde, der har en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret, optages det mineraliserede kvælstof løbende, og udvaskningen reduceres. Nogle som roer og græs har en stor kvælstofoptagelse om efteråret, og ved dyrkning af disse behøver man ikke at tage specielle forholdsregler for at reducere udvaskningen. Hvis jorden alternativt er ubevokset om efteråret som f.eks. ved dyrkning af vårsæd efter vårsæd eller vårsæd efter vintersæd, kan udvaskningen reduceres betydeligt ved rettidigt at etablere en efterafgrøde. En oversigt over mulige efter er vist i tabel 3. Vinterhvede, - byg og -rug har en lav optagelse af kvælstof i efterårsperioden, og de vil derfor generelt ikke reducere kvælstofudvaskningen meget. Optagelsen af kvælstof er imidlertid meget afhængig af såtidspunktet. Ved såning før 1. september kan optagelsen forøges med i alt 20-50 kg N pr. ha i forhold til såning 3 uger efter. Derfor vil en tidligere såning også kunne reducere kvælstofudvaskningen. Der er dog ulemper ved for tidlig såning, som f.eks. større risiko for angreb af goldfodsyge og havrerødsot, øget risiko for lejesæd samt større ukrudtstryk. Ved såning af en efterafgrøde efter høst er optagelsen af kvælstof meget afhængig af såtidspunktet. Hvis efterafgrøden ikke er etableret inden 1/9, er optagelsen af kvælstof meget beskeden. Afgrøderne kan sås i stubben efter en let harvning. Korsblomstrede kan opformere kålbrok til top Korsblomstrede efter kan opformere kålbrok. Opformeringen er dog væsentlig mindre end i en rapsafgrøde, fordi vækstperioden er kortere. Kålbrok kan kun opformere sig ved en jordtemperatur over 10 grader. Sennep opformerer kålbrok mere end olieræddike, hvorfor olieræddike bør foretrækkes i sædskifter med raps. Risikoen ved at dyrke korsblomstrede efter afhænger af smittetrykket af kålbrok i marken i forvejen. Hyppig rapsdyrkning, lavt reaktionstal, dårlig dræning og meget korsblomstret ukrudt fremmer opformeringen. Hvis man i forvejen har et presset sædskifte med raps, er det ikke en god ide også at dyrke korsblomstrede efter. Har man derimod kun lidt smitte, sker der ikke noget ved i mindre omfang at dyrke korsblomstrede efter især ikke, hvis der dyrkes olieræddike. Korsblomstrede er vært for roecystenematoder og opformerer disse, men i mindre omfang end ved dyrkning af bederoer. Ved dyrkning af nematoderesistente korsblomstrede arter sker der derimod en sanering af jorden mod roecystenematoder. For at få en god sanering mod roecystenematoder ved dyrkning af efter er det nødvendigt at dyrke efterafgrøden med lige så stor umage som ved dyrkning af en hovedafgrøde. Jo større rodmasse i efterafgrøden, jo større sanerende effekt mod roenematoder. Tidlig såning af efterafgrøden og jordbehandling, der resulterer i høj fremspring og god rodudvikling, skal derfor tilstræbes. Tabel 3. Udlæg af efterafgrøde. Efterafgrøde Udlægsmetode Seneste dato for etablering Udsædsmængde kg/ha Sådybde cm Pligtige efter Græs 1) Langsomtvoksende græs Korn og bælgsæd 2) 1. august 5-10 2-4 Ja 4) Vintersæd Forår 5-8 1-2 Ja
Gul sennep Honningurt Foderraps Fodermarvkål Olieræddike 20. august 7-8 1-3 Ja 3) 20. august 10-12 1-2 Nej 20. august 8-10 1-2 Ja 3) 20. august 4-6 1-2 Ja 3) 20. august 11-12 1-2 Ja 3) Vinterraps 20. august 5-6 1-2 Ja 3) Vinterrug 1. september 80-100 2-4 Nej 4) 1. Hvis efterafgrøden ikke skal anvendes til foder vælges en langsomtvoksende græs, f.eks. sildig alm. rajgræs, rødsvingel. 2. Eller andre som majs, raps. 3. Etableringsmåde og -tidspunkt opfylder kravene til pligtige efter - skal være sået senest den 20. august. 4. Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august opfylder kravene til pligtige efter. Tabel 4. Oversigt over efternes egenskab. Efter Slæt Rajgræs, alm. +++ +++ +++ Ja Rajgræs, italiensk +++ +++ +++ Ja Kløvergræs ++ +++ +++ Ja Gul sennep +++ - - Nej Foderraps +++ ++ + Nej Fodermarvkål ++ ++ + Nej Olieræddike +++ - - Nej Vinterraps +++ -. Ja Honningurt ++ - - Nej N- opsamling Afgræsning Overvintrer Bemærkninger Etableret før 1.8. Ikke i sædskifter med frøavl af anden græsart eller kløver Vinterrug + + + Ja Sået før 1. september - = ikke egnet + = begrænset egnet ++ = egnet +++ = særdeles egnet Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker til top Ved ompløjning af kløvergræsmarker frigives der betydelige kvælstofmængder, som er bundet i græsmarkens rødder. Derfor er mineraliseringen af kvælstof ved omlægning af græsmarker stor. Tabet af kvælstof er størst i det år, hvor omlægningen sker, hvis marken pløjes tidligt om efteråret. Desuden kan tabet af kvælstof fortsætte det næstfølgende efterår efter omlægningen, hvis jorden er ubevokset eller tilsået med en afgrøde med ringe kvælstofoptagelse. Har jorden en stor kvælstofpulje, kan der til kvælstofopsamling i efteråret udsås en af de bedst egnede arter, som er nævnt i tabel 4.
I vårsæd anvendes sildig diploid alm. rajgræs eller ital. rajgræs udsået om foråret sammen med kornet. Efterafgrøden kan anvendes til slæt eller afgræsning. I vintersæd anvendes der normalt ingen efterafgrøde, men skal vinterhvede anvendes til helsæd, kan sildig diploid alm. rajgræs udlagt sammen med dæksæden anvendes. I svagtvoksende af vinterhvede, -rug eller triticale kan der etableres græs i foråret. Også her anvendes sildig diploid alm. rajgræs. I vinterrug, der anvendes til grønkorn, kan der frit vælges en græsblanding, som passer til den efterfølgende benyttelse. Principper for valg af afgrøde til top I tabel 5 ses en oversigt over egnetheden af forskellige efter forskellige forfrugter. Egnetheden er vurderet ud fra risikoen for opformering af skadegørere og ukrudt samt udnyttelse af næringsstoffer. Hvis det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at etablere afgrøden rettidigt efter høst af forfrugten er der i tabellen skrevet "U". Tabellen kan således bruges til at belyse, hvor velegnede ne er til at komme efter hinanden, hvis man fokuserer på ukrudt, sygdomme og skadedyr (pl) og næringsstoffer (ns). Generelt gælder dog, at forfrugtsvirkningen er bredbladede bedst udnyttes, når de efterfølges af korn. Tabel 5. Kombinationer af forfrugt og afgrøde. Forfrugt Ært Roer Rent græs Afgrøde ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl ns pl Vårsæd + ++ + ++ + +++ + +++ +++ +++ + +++ +++ +++ +++ +++ ++ + Majs Vintersæd ++ ++ ++ ++ ++ +++ ++ +++ (+++) (+++) (+++) (+++) + +++ + +++ (+++) ( ) Ært + +++ + +++ + + +++ + + ++ + +++ + +++ + +++ Vinterraps +++ +++ +++ +++ +++ + +++ U U U U (+++) (+++) (+++) (+++) U U Vårraps + +++ + +++ + + + +++ + ++ +++ +++ +++ +++ ++ +++ Roer + +++ + +++ + + + +++ + +++ +++ + +++ + +++ + Kartoffel + +++ + +++ + +++ + ++ +++ + +++ +++ ++ +++ Vårsæd Vintersæd Vinterraps Kartofler Kløvergræs Kløvergræsudlæg +++ +++ +++ +++ ++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ Rent græs +++ +++ +++ +++ ++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ +++ Majs + +++ + +++ + +++ + +++ +++ ++ + +++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ - = ikke egnet + = begrænset egnet ++ = egnet +++ = særdeles egnet U = Umuligt af nå () = Oftest ikke muligt at nå. Vinterraps efter græs/kløvergræs kan nås, hvis der kun tages 3 slæt. ns = næringsstoffer pl = planteværn For at der kan ske en løbende teknisk og økonomisk tilpasning af sædskiftet er det afgørende, at man har en sikker registrering af afgrødefordelingen i de foregående år og notater om eventuelle problemer i de enkelte marker/. Ved sammensætning af sædskiftet skal man endvidere tage hensyn til muligheden for: at fordele den totale mængde husdyrgødning at opbevare husdyrgødningen med den aktuelle opbevaringskapacitet at etablere ne på de optimale tidspunkter at mekanisk renholdelse er mere arbejdskrævende og stiller store krav til rettidighed at få bjærget ne med de tilgængelige maskiner at opfylde eventuelle kontrakter at forebygge sygdomsangreb, som kan forudses ved et godt kendskab til den enkelte marks historie
til top at opnå et højt og stabilt økonomisk udbytte af driften at få gennemført alle arbejdsopgaver rettidigt at forebygge opformering af ukrudt Udgivet dato: 29-08-2007 13:13:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: 29-08-2007 13:13:00 1996,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 E-mail: landbrugsinfo@landscentret.dk