Qaasuitsup Kommunia Budgetberetning 2015
Borgmesteren har ordet: BORGMESTERENS FORORD Qaasuitsup Kommunias budget for 2015 er blevet til under svære betingelser. Kommunens indtægter er generelt set vigende, og ydermere blev udligningsordningen sat i bero i forbindelse med landstingsvalgets udskrivelse. Derfor var det nødvendigt at gennemgå udgifterne meget nøje, med besparelser for øje. Efter mange og lange forhandlinger blev budgettet endeligt vedtaget i slutningen af november 2014. På trods af ovenstående står vi nu med et sammentømret budget som udviser et mindre forventet overskud på 13,8 mio.kr. (2014: 8,9 mio.kr.) og et forventet udgiftsniveau på 1,174 mia.kr. (2014: 1,166 mia.kr.) Desværre har vi måttet sætte vores tilbagebetaling af gæld i bero i år, og vi har ikke kunnet oparbejde en bedre kassebeholdning, som ønsket. Efterfølgende er den midlertidige udligningsordning blevet vedtaget, så kommunen vil modtage yderligere 27 mio.kr. Dette beløb er ikke indregnet i budgettet, da kommunalbestyrelsen først skal beslutte hvorledes disse midler skal anvendes. Kommunalbestyrelsen har efter vejledende afstemning indstillet til Inatsisartut, at Qaasuitsup Kommunia bør opdeles i det nære fremtid. Denne mulighed har de nye Naalakkersuisut klart skrevet i deres koalitionsaftale. Denne aftale giver Qaasuitsup Kommunia udfordring til at lave et forslag, hvordan og hvorledes kommunen ønskes opdelt. Derfor skal der bruges kræfter til at løse dette forhold i løbet af foråret. Dersom Qaasuitsup Kommunia skal videreudvikles, er det nødvendigt at lave organisatoriske tilpasninger samt nye struktur tilpasningsordninger, hvis nye økonomiske vækstpotentialer skal føres ud i livet. Ovennævnte målsætninger blev godkendt af kommunalbestyrelsen under behandlingen og godkendelsen af budgettet for 2015, hvor de nødvendige midler skulle findes, ved organisatorisk tilpasninger. Dette arbejde skal udføres i tæt samarbejde med vores ansatte og andre nære samarbejdspartnere. Qaasuitsup Kommunia anser økonomisk vækst som vigtigste element i sine visioner. Dette kan ske, ifølge Cowi s redegørelse, ved at udvide lufthavnen i Ilulissat, hvor turismeudviklingen skal være det vigtige element i den økonomiske vækst, og dette forhold vil give økonomisk gevinst til samfundet. Dette projekt anses af Qaasuitsup Kommunia som realistisk projekt, og vil derfor opfordre Naalakkersuisut til at tilslutte sig til realisering af projektet, ved at støtte Qaasuitsup Kommunias arbejde herom, og anse arbejdet herom som hastesag. Ole Dorph Borgmester S i d e 2
Indholdsfortegnelse BORGMESTEREN HAR ORDET:... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 KOMMUNENS ØKONOMI... 4 BUDGET 2015 EFTER STANDARDKONTI... 6 DRIFTSUDGIFTER 2015... 7 ADMINISTRATION (KONTO 1)... 8 TEKNIK OG MILJØ (KONTO 2)... 15 ARBEJDSMARKEDS- & ERHVERVSOMRÅDET (KONTO 3)... 18 SOCIALOMRÅDET (KONTO 4)... 22 UNDERVISNING OG KULTUR (KONTO 5)... 27 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (KONTO 6)... 31 ANLÆGSPROJEKTER (KONTO 7)... 32 INDTÆGTER (KONTO 8)... 35 FINANSER (KONTO 9)... 36 KOMMUNALE TAKSTER I 2015... 37 S i d e 3
Kommunens økonomi Regnskab Bevilling Budget Budgetoverslagsår 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Konto Kontonavn i 1.000 kr. DRIFTSUDGIFTER 1 Administration 185.657 180.109 175.521 175.487 175.487 175.487 2 Teknik og Miljø 49.274 55.145 55.790 55.790 55.790 55.790 3 Arbejdsmarkeds- og Erhvervsområdet 52.812 50.420 47.116 47.523 47.584 47.584 4 Socialområdet 406.210 459.776 462.490 462.490 462.490 462.490 5 Undervisning og Kultur 383.345 397.814 397.359 397.359 397.359 397.374 6 Forsyning 5.096 5.750 5.636 5.636 5.636 5.636 Driftsudgifter i alt 1.082.394 1.149.014 1.143.912 1.144.285 1.144.346 1.144.361 ANLÆGSUDGIFTER 70 Boligområdet 5.084 8.625 12.725 400 400 400 71 Administrationen 357 574 0 0 0 0 72 Teknisk område 24.289 30.367 12.275 14.200 13.700 13.700 73 Arbejdsmarkedsområdet 0 0 0 0 0 0 74 Social området 17.071 14.650 0 1.500 1.500 1.500 75 Undervisning og Kultur 998 0 0 0 0 0 76 Forsyningsvirksomheder 0 0 4.000 0 0 0 77 Byggemodning 1.592 2.500 1.000 2.500 1.500 1.000 Anlægsudgifter i alt 49.391 56.716 30.000 18.600 17.100 16.600 Udgifter i alt 1.131.785 1.205.730 1.173.912 1.162.885 1.161.446 1.160.961 INDTÆGTER 80 Personlig indkomstskat -477.167-493.100-475.346-475.346-475.346-475.346 81 Selskabsskat -9.165-6.000-6.000-6.000-6.000-6.000 83 Generelle tilskud og udligningsskat -637.161-704.052-696.556-696.556-696.556-696.556 85 Renter, kapitalafkast og kurstab -10.264-9.700-9.585-9.585-9.585-9.585 86 Andre indtægter -1.577-3.000-2.250-2.250-2.250-2.250 88 Afskrivninger 1.210 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Indtægter i alt -1.134.123-1.213.852-1.187.737-1.187.737-1.187.737-1.187.737 DRIFTSRESULTAT -2.337-8.122-13.825-24.852-26.291-26.776 9 Statusforskydninger -10.402 42.908 13.319 34.333 34.071 34.086 Balance -12.739 34.786-506 9.481 7.780 7.310 Likvid beholdning primo 67.048 79.787 45.001 45.507 36.026 28.246 Likvid beholdning ultimo 79.787 45.001 45.507 36.026 28.246 20.936 For samtlige områder anvendes bruttobevillingsprincippet, såfremt andet ikke er vedtaget. S i d e 4
Udgifter fordelt på områder FORSYNINGSVIRKS OMHEDER; 5.636; 0% ANLÆGSUDGIFTER; 30.000; 3% ADMINISTRATION; 175.521; 15% DET TEKNISKE OMRÅDE; 55.790; 5% UNDERVISNING OG KULTUR; ARBEJDSMARKEDS - OG ERHVERVSOMRÅD ET; 47.116; 4% SOCIALOMRÅDET; 462.490; 39% Indtægter fordelt på områder Andre indtægter; - 2.250 Afskrivninger; 2.000 Renter, kapitalafkast samt kurstab og - gevinst; -9.585 Personlig indkomstskat; - 475.346 Generelle tilskud og udligning; - 696.556 Selskabsskat; - 6.000 S i d e 5
Budget 2015 efter standardkonti Standardkonto Budget i (1000 kr.) Kontonavn 1 Lønninger 676.447 5 Personaleomkostninger 37.804 6 Vakantboliger 8.886 10 Kontorholdsudgifter 11.592 11 EDB 17.194 12 Fremmede tjenesteydelser 72.473 15 Varekøb 23.180 16 Forplejningsudgifter 19.260 20 Anskaffelse af materiel og inventar 19.109 21 Driftsmidler m.v. 58.491 22 Reparation og vedligeholdelse 17.697 25 Husleje m.v. 6.964 30 Skattepligtige sociale ydelser 289.071 31 Ikke Skattepligtige sociale ydelser 73.071 35 Tilskud til foreninger og virksomheder 22.235 42 Betalinger f/ Namm.Oqartussat & andre kommuner 132.086 46 Renteudgifter og kurstab 4.150 48 Afskrivning på udestående fordringer 2.617 50 Anlægsudgifter 38.625 Total Drifts- og anlægsudgifter 1.530.952 70 Takstbetaling -28.401 71 Lejeindtægter -7.334 79 Øvrige indtægter -60.815 82 Betalinger f/ Namm.Oqartussat & andre kommuner -953.146 86 Renteindtægter og kursgevinst -13.735 90 Finansforskydninger -468.027 Total indtægter -1.531.458 Resultat -506 S i d e 6
Driftsudgifter 2015 S i d e 7
ADMINISTRATION (Konto 1) Hovedafsnit 10-18 Administration Regnskab Bevilling Budget Overslag Overslag Overslag Konto Kontonavn 2013 2014 2015 2016 2017 2018 1 ADMINISTRATION 10 Udgifter til folkevalgte 13.882 15.013 13.400 13.400 13.400 13.400 11 Den kommunale forvaltning 139.552 134.293 132.887 132.853 132.853 132.853 12 Kantinedrift 630 211 0 0 0 0 13 IT 15.334 18.521 15.334 15.334 15.334 15.334 18 Tværgående aktiviteter 16.259 12.071 13.900 13.900 13.900 13.900 1 I ALT 185.657 180.109 175.521 175.487 175.487 175.487 UDGIFTER TIL FOLKEVALGTE (Konto 10) På denne konto registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer, jfr. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 25 af 30. december 2013 om vederlæggelse af borgmestre, viceborgmestre, kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af lokaludvalg mv. om den kommunale styrelse fastsætter kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettet for det kommende år, størrelsen af vederlaget. Området dækker aktiviteter, herunder udgifter og indtægter, der kan relateres til folkevalgte. Disse er: kommunalbestyrelsen bygdebestyrelserne kommissioner, råd og nævn valg øvrige udgifter til folkevalgte For udgifter i forbindelse med vederlag, diæter m.v. er målgruppen kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af kommissioner, råd og nævn m.v. For udgifter i forbindelse med valg, er målgruppen alle stemmeberettigede i Qaasuitsup Kommunia. At opfylde styrelseslovens krav til kommunalbestyrelsens og udvalgenes mødeaktiviteter. Herunder at afholde valg og afstemning i relation til såvel kommunalbestyrelse, Selvstyret og Folketinget. Der skal være valg til folketinget i 2015. S i d e 8
I overensstemmelse med Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af den 21. januar 2011 om vederlæggelse af borgmestre og viceborgmestre samt kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer mv.kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettet for det kommende år, størrelsen af vederlaget. Vederlagene for 2015 er fastsat således: Medlem af bygdebestyrelse på 62 medlemmer i Qaasuitsup Kommunia 5.886,49 Medlem af kommunalbestyrelse på 21 medlemmer 11.772,99 Medlem af kommunalbestyrelse samt udvalgsmedlem 11.772,99 Formand for bygdebestyrelse på 14 formænd samt tillægsvederlag til fung.formænd 11.772,99 Formand for socialudvalg 5.886,49 Formand for Anlæg og Miljø 5.886,49 Formand for arbejdsmarked & Erhvervsudvalg 5.886,49 Formand for Børne, Kultur & Undervisningsudvalg 5.886,49 Formand for Udvalg Fiskeri og Fangst 5.886,49 Formand for Demokrati, Kommune, kommunikation og Infrastruktur. 5.886,49 1. viceborgmester 15 % af borgmesterens løn 10.595,69 Kommissioner, råd og nævn o Vederlag til Kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsen er fastsat i henhold til Selvstyrets Bekendtgørelse om vederlæggelse af borgmestre og viceborgmestre samt kommunalbestyrelsesog bygdebestyrelsesmedlemmer m.v.. Der er tale om fast vederlag til kommunalbestyrelsens og udvalgenes medlemmer, så udgifterne er ikke afhængige af antal møder. Mødedeltagelse af de folkevalgte og afholdelse af kurser, dagpenge under rejser samt andre rejseudgifter bliver udgiftsført på denne konto. Sikre at kommunalbestyrelsesmedlemmer deltager i Kommunalbestyrelsesmøder, udvalgsmøder og borgermøde. Udvalgene revideres i forhold til Naalakkersuisut s organisation, dette undersøges og fremlægges. Man skal arbejde for at realisere muligheden for at kunne afholde møde ved brug af f.eks Skype/Webcamera under kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder. Oplysningsarbejdet for borgerne skal intensiveres, der skal arbejdes med forslag, således at politikerne kan mødes med borgere/diskutere og sprede oplysninger ved brug af IT og øge kommunikationsmulighederne. For bedre udnyttelse af IT skal der oprettes IT gruppe. At ingen personer mister indtægter som følge af borgerligt ombud. Kommunalbestyrelsen skal afholde to fysiske møder og budgettet for dette skal fastlægges. Udvalgene skal afholde højt 1 fysiske møder, og midler til rejserudgifter skal fastlægges, samtidigt skal udvalgsformændenes rejseudgifter budgetteres, hvortil udvalgsrejsernes udgifter medtages i udvalgsbudgettet. Borgmesteren og udvalgsformand tager ud til byerne for at lave oplysning om kommunalbestyrelsens arbejde. Det lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer deltager lokalt i S i d e 9
steder hvor man besøger. Samtidig med at udvalgerne er bevilget med 1 fysisk møde udenfor ilulissat. Dette skal koordineres med ledelsessekretariatet. Kommunalbestyrelsen besluttede følgende tilføjelser til mødedatoerne ud over indstillingen: 1. At den første fysiske kommunalbestyrelsesmøde finder sted i Kangaatsiaq, 2. der afsættes i alt 5 møder i stedet for de foreslåede 4 møder, 3. to af kommunalbestyrelsesmøderne placeres den 18. juni og 17. september 2015 Kommunalbestyrelsen besluttede at påbegynde budgetarbejdet for budget 2016 på et tidligere tidspunkt i forhold 2014. Kommunalbestyrelsen besluttede mulighederne for involvere bygdebestyrelsesformændene i budgetarbejdet undersøges. De folkevalgtes udgifter skal noteres enkeltvis i særskilte puljer. Der oprettes regler for fravær for kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møderne, fravær uden meddelelse, således at der skal være følger for disse. Gaven til ældre der fylder rundt sænkes fra 500 kr til 200 kr. S i d e 10
Konto 11 DEN KOMMUNALE FORVALTNING Her registreres alle udgifter vedrørende kommunens centrale administration / forvaltning. Om administrationsudgifter skal registreres på kommunens centraladministration eller skal registreres på den enkelte forvaltning afhænger af den pågældende arbejdsopgave og ikke fysisk placering. Området dækker følgende aktiviteter: Den kommunale forvaltning, herunder løn og gage, administrationsudgifter, drift af administrationsbygninger samt drift af bygdekontorer Administrative IT-omkostninger Samtlige borgere, erhvervsdrivende, politikere og medarbejdere. Kommunen skal fremstå som en effektiv og tidssvarende organisation, der til enhver tid skal leve op til borgeres, medarbejderes og politikeres krav, hvortil et af midlerne til at opnå målene er en velovervejet personalepolitik, der skal sikre at kommunen fremstår som en effektiv, smidig og udviklende organisation. Organisationen skal udvikles fra en sektoropdelt struktur til en helhedsorganisation. Tilpasningen af den administrative struktur fortsættes i 2015, hvor der skal tilpasninger i organisationsstrukturen i centralt og decentralt. Hovedparten af den kommunale forvaltnings budget anvendes til lønudgifter i konto 11. Resten af budgettet bruges til personaleomkostninger, fremmede tjenesteydelser, driftsmidler, diverse anskaffelser og vedligeholdelse. Lønninger er ændret i forhold til 2014, idet der er en fysisk tilpasning og omrokeringer af funktioner i forbindelse med besparelser. Personaleomkostninger: Tjenesterejser, hotelophold, til- og fratrædelsesrejser, befordringsudgifter, kurser, godtgørelser for telefoner, arbejdstøj øvrige personaleomkostninger samt dagpenge for. i Der planlægges både faglige og udviklingskurser på kontierne til medarbejderne i 2015. Feriefrirejser hører også under personaleomkostninger, enten via feriefondsbidrag, hvor arbejdsgiveren betaler til fagforeninger, således (AK) på kr. 620,00, (SIK) kr. 78,00, (IMAK) kr. 740,00, (PIP) kr. 655,00 pr. måned samt direkte betaling. Feriefrirejse hører under personaleomkostninger. Gennemsnitlig er udgifter til 1 feriefrirejse kr. 35.000,00 S i d e 11
Sted År 2015 År 2016 Årgang Staben 6 4 3 hvert år/7 hver andet år Kangaatsiaq 1 Hver andet år Aasiaat 2 6 Hver andet år Qasigiannguit 1 Hver andet år Qeqertarsuaq 4 1 Hver andet år Uummannaq 2 2 Hver andet år Upernavik 3 2 2 hvert år/3 hver andet år Qaanaaq 1 1 1 hvert år/1 hver andet år Kontorholdsudgifter: Papir, skrivematerialer, aviser, telefon/telefax/internet omkostninger, annoncer m.v. Fremmede tjenesteydelser: Advokat- og Revisionsbistand, anden konsulentbistand inkl. Rejse- og opholdsudgifter, renovation skorstensfejning i administrationsbygninger samt leasinger. Anskaffelser af materialer og inventar: Småanskaffelser med kortere levetid og med mindre anskaffelsesbeløb såsom, kontorstole, kontorborde, køb af materialer, sæbe, håndklæde, rengøringsmidler osv. Vand, el, reparation- og vedligeholdelse under administrationsbygninger. Lejeindtægter, og refusion af lønninger. Her indtægtsføres udlejning af lokaler til inddrivelsesmyndighed, betalinger for leje af huse og lønninger til medarbejdere fra INI A/S samt refusion af praktikantlønninger. Arbejdsmiljøloven bekendtgørelse nr. 1048 af 26. Oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland er gældende og sikres loven overholdes. Qaasuitsup Kommunia s vigtigste ressource er medarbejderne. Som følge heraf er det vigtigt at udvikle medarbejderne samt medvirke til medarbejdernes trivsel. Der sker og skal løbende ske en fortsat uddannelse af kommunens medarbejdere. Fleksible tiltag, alle medarbejderne skal uanset placering være med til at lette arbejdet, beslutningen om garanti for fyring skal omstødes og det store administrationsforbrug skal nedbringes og der skal reorganiseres udefra de reelle normeringer. Efteruddannelser til nye områder skal organiseres hvortil der skal ske løft af evner. At personalets ressourcer anvendes bedst muligt, for at nå kommunens mål for at indfri politikernes visioner. Administrationsomkostningerne skal nedbringes fra 14,4 % til 12 % i løbet af 3 år. Dette er beskrevet i tillæg V S i d e 12
Konto 13 IT Området dækker nyanskaffelse, vedligeholdelse af IT- og kommunikationsudstyr. Der etableres nyt telefonsystem og hjemmeside, som styres centralt efter kommunesammenlægning. Borgere, politikere og ansatte serviceres Bedre ressource udnyttelse er målet. Løbende udvidelse og vedligeholdelse af IT- og kommunikationsudstyr, samt implementering af nyt hjemmeside og telefonsystem. Bedre og effektivt servicering af borgere, politikere og ansatte. Optimale rammer for IT-virksomhed til sikring af kommunikationen i kommunen. Der skal oprettes et IT arbejdsgruppe, således som førnævnt, for at højne de politiske mål om at højne IT betjeningen. S i d e 13
Konto 18 TVÆRGÅENDE AKTIVITETER Området dækker aktiviteter vedrørende forsikring, rabatter ved køb, byplanudgifter, kontingenter, tilskud m.v. samt overenskomstrelaterede afgifter. Borgere, virksomheder, Kanukoka og Kanunupe. Administrative funktioner i Grønland, og på tværs af kommunegrænser. Vagtværn og Forsikringer til bygnings-, bil, løsøre, by- og lokalplansudgifter, UNESCO samt kontingenter fra KANUKOKA er centraliseret i 2009. Bygderne betaler kontingenter til KANUNUPE decentralt. Opfylde UNESCO krav om tilsyn, kontingenterne til KANUKOKA og KANUNUPE skal korrigeres, og der skal sikres forsikring af kommunens ejendomme samt personale. S i d e 14
Teknik og Miljø (Konto 2) Hovedafsnit 20-27 Teknik og Miljø Regnskab Bevilling Budget Overslag Overslag Overslag Konto Kontonavn 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2 DET TEKNISKE OMRÅDE i 1000 kr 20 Veje, broer, trapper og anlæg m.v. 4.848 11.737 12.951 12.951 12.951 12.951 21 Renholdelse incl. snerydning 8.719 8.225 8.247 8.247 8.247 8.247 22 Levende ressourcer 414 427 447 447 447 447 23 Forskellige kommunale virksomheder 7.589 7.340 6.811 6.811 6.811 6.811 25 Brandvæsen 15.502 14.857 14.857 14.857 14.857 14.857 27 Øvrige tekniske virksomheder 12.202 12.559 12.477 12.477 12.477 12.477 2 I ALT 49.274 55.145 55.790 55.790 55.790 55.790 Teknik og Miljø (Konto 2) Konto 2 generelt Der er efter stigningerne på energiområdet et særligt fokus på de faste udgifter i forhold til driften. Der er taget forbehold for at få inddraget en effektivitet i forbindelse med vedligeholdelsen af de kommunale anlæg. Aktiviteter er blevet kortlagt i kontoen. Budget 2015 er udarbejdet ud fra gældende nøgletal. Der er fortaget mærkbare ændringer i driften. Disse er taget i betragtning under udarbejdelse af budgettet. Forvaltningen har fundet aktiviteter, hvor der kan hentes besparelser i forhold til at ændre procedure. Denne er sket, hvilket giver flere midler til eksempelsvis omkostninger forbundet til reparation og vedligeholdelse. Der er problemer med snerydning i bygder, det er forvaltningen opmærksom på. Driftsområderne har implementeret mulige løsninger, således problemerne kan udfyldes til kommende vinter. Dette vil fremadrettet betyde et bedre serviceniveau i bygderne. Der vil i år blive kigget på om hvor vidt kommunens fremmede tjenesteydelser er en besparelse eller ej, i forbindelse med udarbejdelse af nye licitationer på vintertjenesten rundt om i kommunen. Midlerne til asfaltering er nu underlagt konto 2 Konto 20, Veje, broer, trapper og anlæg m.v. I 2015 er der lagt plan for at asfaltere byerne Uummannaq og Upernavik og ellers er forvaltningen i gang med at få flyttet kommunens asfaltværk til Aasiaat, hvor det forventes at være opsat i slutningen af Maj. Kommunens har mange nedslidte stier og trapper, der er lagt handlingsplan for, hvilket stier og trapper skal repareres. Denne opgave skal foretages fra, hvert enkelt driftsområde. Denne er for at forbedre stiforhold for fodgængerne. Nøgletal Vejlængder i kommunen: Aas Ilu Qas Kan Qeq Qaa Uum Upe Enhed [km] [km] [km] [km] [km] [km] [km] [km] Vejlængder 15,2 24,9 8,1 4,2 16,9 12,5 9,3 8,0 S i d e 15
Kirkegårde Der er lagt budget under anlægskontoen til større opgaver vedrørende kirkegårde i kommunen. Driftsområderne har lavet handlingsplan for at mindre reparationsarbejder omkring kirkegårde, hvor det primære plan er vedligeholdelses arbejde. Drift af kloak Rammen er forholdsvis uændret, forvaltningen har erfaret procedureændringer har haft en positiv virkning af omkostninger, idet der er brugt mindre midler til at driften af kloaker i kommunen. Forvaltningen skal fortsætte med disse forudsætninger. Aasiaat og Ilulissat har de største kloaknet i kommunen, Upernavik har ikke kloaknet. Konto 21, Renholdelse incl. snerydning Budgettet er uændret. I de fleste driftsområder er der udliciteret snerydning af veje. Forvaltningen skal vurderer om resterende byer skal have en kontraktbaseret snerydning eller om vi selv skal ind og foretage denne tjeneste ved hjælp af køretøjer som kan bruges til andre opgaver i sommerperioden. Snerydning Omkostninger sker i henhold til gældende kontrakter. Aasiaat, Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik. Renholdelse Budgettet er øget i mindre omfang i nogle driftsområder. Der skal udarbejdes en handlingsplan for renholdelse, udgangspunktet vil være forårsrengøring. Levende ressourcer Budgettet er forholdsvis det samme, driftsområderne skal lave en handlingsplan, hvor der er aktiviteter. Disse er afhængige af jagt sæson for skadedyr. Forskellige kommunale virksomheder Budgettet er reduceret markant. Grunden er, kommunen skal bortforpagte nogle aktiviteter. Denne er for at ensarte serviceydelser for hele kommunen. Forvaltningen kender omkostningerne nøje, idet der er lavet register af faste udgifter. Konto 23 omfatter primært service i bygder, herunder driften og servicehuse. Der er ikke afsat midler i bygder, hvor service huse ikke er tilgængelige. Nøgletal har været dimensionsgivende af den samlede budget. Servicehuse, badeanstalter og vaskerier Budgettet er forholdsvis det samme, Udvalget for Anlæg og Miljø har besluttet at der skal være ensartet forhold omkring servicehuse. Der er lagt budget for reparations- og vedligeholdelses arbejder omkring servicehuse under fælles konto, dertil skal der laves en handlingsplan. Fælles værksteder Mange af kommunale værksteder er i ringe tilstand, af denne grund er budgettet øges i mindre omfang. Driftsområderne har lagt plan for de afsatte midler. Kontoens aktiviteter er primært beddingsanlæg. Indkvartering samt vakantbolig Budgettet for Qeqertarsuaq og Upernavik er øget, grunden er, vakantboligerne i disse byer er i ringe stand og har behov for vedligeholdelsesarbejder. S i d e 16
Gæstehuse og fangsthytter Forvaltningen har lagt planer for vedligeholdelses arbejder i nogle af fangsthytterne. Disse har været nøgletal for budgettet. Bygdedrift Budgettet er reduceret, grunden er harmonisering og optimering af driftsopgaverne. Der udføres den samme service i alle bygder, der er ligeledes forskellige ydelsesmuligheder i bygder, derfor bygger budgettet på reelle omkostninger i forhold til aktiviteter. Harmoniseringen vil ikke have betydning for serviceniveauet i bygderne. Torvesalgsboder - brættet Budgettet er reduceret markant, grunden er ensartning af kommunale ydelser i hele kommunen. Agnsted Budgettet er reduceret, grunden er ensartning af kommunale ydelser i hele kommunen. Brandvæsen Budgettet omfatter alle byer og bygder i Qaasuitsup Kommunia. Budgettet er ikke ændret i forhold til tidligere år. Udgifterne til faste udgifter til den dagligdrift af brandvæsnerne er øget i form af udgift til opvarmning af brandstationerne og brandskurene i bygderne. Der er opsat el- kedel i Ilulissat brandstation som giver øget udgifter til opvarmning af stationen. Der bliver ligeledes afholdt kurser som er lovkrav til brand og rednings personale. Grundkurser brand og fjeldredning afvikles i det nye år. Der er ligeledes tilmeldt et førstehjælps instruktør asperandt. I budgettet er også vedligeholdelse og nyanskaffelse indbefattet. Hvor hver brandvæsen afholder vedligehold af bygninger og materiel og personlig udrustning i den omfang som er i budgettets rammer for konto 25. Konto 27 Budgettet er øget. Grunden er flytning af normeringer inden for konto 2. Driften af køretøjer i kommunen skal konteres fra denne konto, herunder tankning, vedligeholdelse og reparation. Disse er en stor del af driften. Der er lagt budget på fælles konto, disse midler skal tildelt bruges til køb af udstyr til ledighedsbekæmpelse. S i d e 17
Arbejdsmarkeds- & Erhvervsområdet (Konto 3) Hovedafsnit 34-39 Arbejdsmarkeds- & Erhvervsområdet Regnskab Bevilling Budget Overslag Overslag Overslag Konto Kontonavn 2013 2014 2015 2016 2017 2018 3 Arbejdsmarkeds- & Erhvervsområdet i 1000 kr 34 Beskæftigelsesfrem. Foranstaltning. 14.241 11.341 8.874 8.874 8.874 8.874 35 Revalidering 4.074 6.106 6.100 6.100 6.100 6.100 36 Erhvervsejendomme -43 0 0 0 0 0 37 Kommunalt erhvervsengagement 1.612 1.663 2.016 2.016 2.016 2.016 38 Piareersarfiit 17.626 17.574 16.257 16.664 16.725 16.725 39 Arbejdsmarkedsydelser 15.302 13.736 13.869 13.869 13.869 13.869 3 I ALT 52.812 50.420 47.116 47.523 47.584 47.584 Budget for Konto 3 er underlagt Udvalget for Erhverv, Råstoffer og Turisme (UERT). De enkelte hovedkontoområder forelægges her med følgende korte bemærkninger: Konto 34 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger Målsætning: Ved at give mulighed for beskæftigelsesfremmende indsatser og bekæmpelse af ledigheden i kommunen. Ved udarbejdelse af tilbud til uddannelse eller andre former for kurser der kan bruges til vidergående uddannelse. Være en del for at kunne beholde vores lokalarbejdskraft og minimering antallet af arbejdssøgende. Love: Kommunen er lovmæssigt forpligtet til beskæftigelsesfremmende indsatser for ledige. I henhold til lovene er kommunen forpligtet i udviklende tiltag til gavn og grundlæggende problemløsninger for området for erhverv, beskæftigelsesfremmende indsats. For at kunne skære ned af antallet af tilkaldt arbejdskraft udefra i henhold til lovene er kommunen forpligtet til at yde kurser for lokalarbejdskraft. Bemærkninger til budgettet: Flere i arbejde flere i uddannelse. Det er dét vi skal arbejde på i Qaasuitsup Kommunia s arbejdsmarkedsforvaltninger samt Piareersarfiit. Hvis en eller flere arbejdsløse bliver sat til aktivering kan antallet af arbejdsløse virke som om at der er færre ledige. Men aktivering giver i sig selv ikke varigt arbejde. Grundet besparelser har vi i 2015 ca. 2,5 mio. kr. mindre end budget 2014. Samtidig er der indlagt en forventning i kommunalbudgettet for 2015, hvor der forventes at Erhvervsforvaltningen vil være istand til at spare Socialforvaltningen for et betragteligt million beløb til socialeudbetalinger. Fra bevilgede midler skal udmøntes kr. 6,3 mio til opkvalificering af arbejdsløse, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, samt jobskabelse. Konkret vil vores affaldshåndteringsprojekt Waste Management Steward & Manager, som allerede i 4. kvartal 2014 er opstartet i Uummannaq, blive prioriteret. Regne-eksempel 40 timer uge á kr 98 = kr. 3.920 pr. uge x 4 uger = kr 15.680 x 50 personer = kr. 784.000 mio/måned x 8 mdr. = kr. 6.272.000 I dette tilfælde refunderes ikke nogle af afholdte udgifter. Kommunen afholder udgifterne via egne midler. Konto 35 - Revalidering S i d e 18
Målsætning: Med henblik på forbedring af mulighederne for arbejde for enkel personer. Love: Kommunen er forpligtet til en revalideringsindsats via aftale med Selvstyret. Bemærkninger til budgettet: Målgruppe her er langtidsledige og andre der af andre årsager ikke kan sættes i arbejde, og eller folk som ikke kan sættes i fysisk krævende arbejde. Målgruppen handler om personer der er mellem 18-65 år. Desuden gælder tilbuddene for fangere, fiskere der godt kunne tænke sig omskolet for at kunne tage uddannelse de kan bruge når de skal søge arbejde til lands. Samtlige arbejdsmarkedskontorer samt Piareersarfiit følger forordningen. Det vil sige otte byer og deres bygder i samarbejde med Socialforvaltningen. Antallet af revaliderende i byerne er meget svingende. De fleste revalidanter får ikke fast arbejde efter revalidering. I 2014 blev ca. 1/3 af de personer man havde tiltænkt et revalideringsprogram indsluset i et det påtænkte revalideringsforløb. Regne-eksempel Arbejdsprøvning: Op til 40 timer á 68,50 kr. pr. uge i 12 uger kr. 2.865,00 pr. mand x 48 = 1,650 mio. kr. første kvartal af året. - Refusion fra Selvstyret 50% af udgifter på kr. 0,825 mio. Virksomhedsrevalidering: Ufaglærte 40 timer pr. uge á 98,00 kr.= 3.920 pr. uge x 26 = 101.920 x 48 personer = 4,9 mio. kr. for 1. halveår 2015 - Her skal AMK s 80% andel være på kr. 4,0 mio. - Refusion fra Selvstyret 50% af udgifterne kr. 2,0 mio. Ufaglærte 40 timer pr. uge á 98,00 kr.= 3.920 pr. uge x 26 = 101.920 x 48 personer = 4,9 mio. kr. for 2. halveår 2015 - Her skal AMK s 60% andel være på op til kr. 4,0 mio. - Refusion fra Selvstyret 50% af udgifterne op til kr. 2,0 mio. Flex-job: Op til 6 timer á op til 12.000 pr. md. x 12 = 100.000 x 22 personer = 2,2 mio. kr. for 2015 - Refusion fra Selvstyret 50% af udgifterne op til kr. 1,1 mio. Konto 37 Kommunalt erhvervsengagement Målsætning: At fremme arbejdsmarkedet, jobskabelsen og erhvervslivet i Qaasuitsup Kommunia. At medvirke til, at menneskerne kommunen får de bedst mulige arbejds- og levevilkår. Love: Regelsæt i henhold til lovene for erhvervsfremmende indsats er ikke udarbejdet. Streng taget er konkurrenceloven det eneste som kommunen er begrænset af ifm. erhvervsfremmeinitiativer. Bemærkninger til budgettet: I forhold til allerede igangværende opgaver i Erhvervsforvaltningen udarbejdes planerne for næste år, hvor midler afsættes. Konto 38 - Piareersarfiit S i d e 19
Målsætning: Det er et formål med Piareersarfiit, at kunne tilbyde unge såvel som voksne med behov for muligheder for at få kompetence opkvalificering eller fast arbejde. Piareersarfiit har i henhold til serviceaftalen mellem kommunen samt Selvstyret ansvaret for udviklende tiltag i forbindelse med opkvalificering. Love: Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 21 af 13. december 2012 om uddannelsesstøtte Landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 om arbejdsformidling m.v Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv. Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Landstingsforordning nr. 3 af 1. juni 2006 om ændring af landstingsforordning om revalidering Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 13. december 2001 om løntilskud til virksomhedsrevalidering, revalideringsplan, revalideringsydelse og fleksjob Bemærkninger til budgettet: Kontoområde 38-00 benyttes til udgifter der har fælles formål i administrationen såsom rejseudgifter i forbindelse med tilsynsbesøg, opfølgningsbesøg, og andre større udgifter som vedr. ad. hoc. reparationer eller udskiftninger af større udstyr som ikke er budgetteret i den enkelte Piareersarfik. Derudover fælles medarbejder kurser og seminarer som afvikles i samarbejde med Selvstyret. Det skal bemærkes, at en direkte konsekvenser af besparelser på konto 38 er, at der må opsiges 1 faglærer og resten er ubesatte stillinger som ikke opslåes ledige. Derimod etableres den nye afdeling Kangilleq under Piareersarfik Aasiaat fra 1. august 2015, hvor dens målsgruppe er unge ledige mellem 18-25 år, som har særlige behov for opbakning. Info 58,5 månedslønninger i denne konto. Et relativt højt antal timelønnede medarbejdere, som vikarer, kontor, rengøring og mm. i denne konto. Udgifter til drift af Piareersarfiit, kollegier, køretøjer og m.m. i denne konto. Selvstyrets driftsbevilling på ca. kr. 11,0 mio. til driften af Piareersarfiit i henhold til aftalen er indarbejdet i budgettet. S i d e 20
Konto 39 - Arbejdsmarkedsydelser Målsætning: Formålet med arbejdsmarkedsydelser er, at sikre for dækning af lediges tab af arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemsendelse på grund af selvuforskyldt manglende arbejde, sygdom samt at blive nødt til at blive registreret som ledige. Love: Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Bemærkninger til budgettet: Arbejdsmarkedsydelser er lovmæssigt forpligtet og gælder i henhold til krav, der er stillet af hensyn til borgerne. Erhvervsforvaltningen vil i 2015 arbejde med at sikre, at kun personer der selvuforskyldt mangler arbejde skal få udbetalt arbejdsmarkedsydelser vha. konto 39. Da det viser sig, at forvaltningsbyerne ikke kan følge med i, hvor meget områdets bygder forbruger på konto 39, arbejdes nu på, at bygdernes administrationsopgaver ifm. konto 39 udbetalinger overføres til forvaltningsbyerne. Regne-eksempel 30 timer i snit pr. uge á 73,33 kr.= 2.200 pr. uge x 13 uger = 28.600 x 480 personer = 13.8 mio. ca. om året. Kommunen afholder udgifterne fuldt ud. S i d e 21
Socialområdet (Konto 4) Hovedafsnit 40-49 Socialområdet Regnskab Bevilling Budget Overslag Overslag Overslag Konto Kontonavn 2013 2014 2015 2016 2017 2018 4 SOCIALOMRÅDET i 1000 kr. 40 Fripladser på daginstitutionsområdet 184 234 300 300 300 300 41 Hjælpeforanstaltn. for børn og unge 60.245 83.846 81.604 81.604 81.604 81.604 43 Førtidspension 34.811 36.210 38.293 38.293 38.293 38.293 44 Underholdsbidrag 5.929 5.344 5.344 5.344 5.344 5.344 45 Offentlig hjælp 42.662 42.518 35.126 35.126 35.126 35.126 46 Andre sociale ydelser 12.115 12.688 12.291 12.291 12.291 12.291 47 Ældreforsorg 125.741 126.551 137.182 137.182 137.182 137.182 48 Handicapområdet 122.011 149.498 149.130 149.130 149.130 149.130 49 Andre sociale udgifter 2.512 2.887 3.220 3.220 3.220 3.220 4 I ALT 406.210 459.776 462.490 462.490 462.490 462.490 Generelt: Forvaltningen har, i forbindelse med budgetlægningen for budgetåret 2015, taget udgangspunkt i budgetramme for 2014 på kr. 406.958 mio samt den af kommunalbestyrelsen tildelte tillægsbevilling på kr. 52.818 mio, bevilling ialt kr. 459.776 mio. Tildeling af tillægsbevilling grundet indførelse af 100 % taktsfinanciering på døgninstitutioner, forventede merudgifter på handicapområdet, førtidspensioner samt offentlig hjælp. Ud fra denne bevilling er der lagt budget for 2015 for alle områder, hvor der er taget hensyn til aktuelle aktiviteter, samt hensyntagen til de lovbundne udgifter. Der er således af kommunalbestyrelsen bevilget en ramme til socialområdet på kr. 462.490 mio. Der er indregnet kr. 4.4 mio. i takststigning for døgninstitutionsanbragte børn- og unge og handicappede i Grønland, ud fra aftale om prisstigninger imellem Kanukoka og Departementet for Sociale Anliggender. Som det fremgår af de aktuelle regnskabstal vedrørende 2014, er det her især børn- og unge området, førtidspensioner, offentlig hjælp, ældreforsorg samt handicapområdet, hvor der er aktivitetsforøgelse herunder prisstigninger på takster på døgninstitutioner på børn og unge og handicapområdet. Der er i budgetlægningen indkalkuleret driftsudgifter til 8 Familiehuse og Væresteder til børn og unge i alle 7 byer i kommunen, samt driftudgifter til Familiecenteret i Ilulissat, som nu kører få en ren kommunal bevilling. Der er også indregnet driftsudgifter til det Demenscenter i Ilulissat der blev taget i brug den 1. November 2014, ligesom der er afsat midler til udvidelse af beboernormering med 8 i Uummannaq og med 10 i Qaanaaq. Der vil som bilag til bemærkningerne indgå nøgletal og statistikker. Konto 40 Fripladser på daginstitutioner: I budgetforslag for 2015 er budgettallet sat ud fra de aktuelle forbrugstal. Der er afsat beløb ud fra Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 14. September 2006 om børns ophold i kommunal daginstitution og i kommunalt formidlet dagpleje, som vedrører tildeling af hel eller delvis friplads i 6 og 7. Der er i dette budgettal ikke afsat midler til dækning af tilskud til daginstitutionsbetaling for de studerendes børn, hvor forældre er på skole i en anden kommune, idet dette tilskud skal ydes over konto 50. Konto 41 Hjælpeforanstaltninger for børn og unge: Hjælpeforanstaltninger for børn og unge er reguleret i Landstingsforordning nr. 1 af 15. April 2003. Der er p.t. anbragt i alt 204 børn uden for hjemmet, hvor Qaasuitsup kommune er betalingskommune med følgende fordeling: Hjælpeforanstaltninger til børn/andre børneforsorgsudgifter 64 S i d e 22
Almindelig Familiepleje. 92 Akut familiepleje 7 Selvstyrets døgninstitutioner 38 Private selvejende døgninstitutioner 0 Kommunale døgninstitutioner 0 Anbragte døgninstitution i Danmark 0 Anbragt familiepleje i Danmark 3 Der opereres med følgende takster Plejevederlag pr. barn kr. 4.123,- pr. md. Akut plejevederlag pr. barn kr.330,00 pr. døgn Tøj, kost og lommepenge pr. barn fra 0 15 år kr. 1.838,00 Tøj-, kost- og lommepenge pr. barn fra 16 18 år kr. 2.018,00 Indskrivningsbeløb ved anbringelse af børn i en døgninstitution, familiepleje og professionel familiepleje kr. 5.109,00 pr. barn. Laveste døgntakst Selvstyrets døgninstitutioner kr. 2.107,00 til børn med behov for almindelig pædagogisk indsats, og højeste døgntaks kr. 3.853,00 i institutioner for børn med behov for særlig pædagogisk indsats. Takster på Private døgninstitutioner ligger på kr. 70.000 kr. 75.000 pr. barn pr. måned I Ilulissat by er der afsat midler til 2 pædagoger og i Upernavik 1 pædagog som støtte til risikofamilier samt tilsyn og støtte til plejefamilier. Derudover er der afsat midler til 3 familievejledere og 2 behandlere i Familiecenteret, med henblik på at mindske anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Der modtages også behandlingskrævende familier fra kommunens øvrige byer til udredning i Familiecenteret i Ilulissat, ligesom der arbejdes med tidlig indsats til gravide familier i alle byer. Til Familiecenteret er der ansat personale i udgående team samt overordnet kriseberedskab, som servicerer kommunens 40 bosteder i vanskelige situationer, hvor der er behov for ekstra indsatser i alvorlige og svære krisesituationer. Som forebyggende indsats er der etableret Væresteder for børn og unge i 5 byer, og i 2015 arbejdes der på etablering af samme i alle 8 byer. I byerne Kangaatsiaq, Asiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik og Qaanaaq er der etableret Familiehuse, hvor der arbejdes ud fra samme behandlingskoncept, ligesom der er indregnet driftsudgifter til oprettelse af familiehus i Uummannaq. Driften af Familiecenter I Ilulissat er nu fuld ud overgået til kommunal finansiering. Tilskud til forebyggende arbejde er målrettet mod alle former for forebyggelsesarbejde for børn og unge og familier, herunder etablering af familiehøjskoler, familiebehandling og personlig udvikling, samt afholdelse af kompetencegivende og andre målrettede kurser for medarbejdere. Der er ansat forebyggelseskonsulenter og miljøarbejdere i alle byer i kommunen. Nøgletal: Konto 41 Døgninstitutioner - Selvstyret Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal anbragte børn 2 20 1 0 2 6 1 6 Gnt. pris x antal anbragte børn pr. år 2.000 19.999 1.000-2.000 6.000 1.000 6.000 Døgninstitutioner - Privat Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal anbragte børn 0 0 0 0 0 1 0 0 Gnt. pris x antal anbragte børn pr. år 0 0 0 0 0 960 0 0 Plejeforældre i Grl Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal anbragte børn 15 21 6 20 5 15 4 6 Pris x antal anbragte børn pr. år 841 1.237 346 990 346 791 247 396 S i d e 23
Plejeforældre i DK Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal anbragte børn 2 0 0 0 0 0 0 1 Gnt. pris x antal anbragte børn pr. år 2.000 0 0 0 0 0 0 1.000 Konto 43 Førtidspension: Førtidspension er en lovpligtig ydelse opdelt i 2 hovedkonti med henholdsvis 90%- og 50% refusion fra Selvstyret. I Qaasuitsup kommunia er der ialt 973 førtidspensionister fordelt på 331 personer med 90% refusion og 642 personer med 50% refusion fra Selvstyret. Kommunalbestyrelsen har besluttet at der for alle pensionister skal være et rådighedsbeløb med følgende beløb: Enlige kr. 4.000,- pr. måned Ægtepar kr. 6.000,- pr. måned Ægtepar hvor kun den ene har pension kr. 6.000,- pr. måned Tildeling af personlig tillæg sker ud fra beregningskema i forhold til rådighedsbeløbet. Der er elektronisk styring på regulering af pensioner. Tilgang af nye førtidspensionister giver øgede udgifter for kommunen, og tallet d.d. viser at der indenfor et år er en nettotilgang på 31 nye førtidspensionister. Alle nye førtidspensionister er 50 % finansieret af kommunen, hvilket er grunden udgifterne stiger på området.de førtidspensionister der overgår til alderrspension er henholdsvis 10 % eller 50% finansieret af kommunen. Nøgletal: Konto 43 Førtids pensionister Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal pensionister før 1/1-2002 62 83 17 29 26 26 69 19 Antal pensionister efter 1/1-2002 143 169 35 47 50 75 90 33 Konto 44 Underholdsbidrag: Lovpligtig ydelse i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, i afsluttede og i uafsluttede sager. Der ydes et barn underholdsbidrag på kr. 12.000,- pr. år, og bidragspligtige opkræves for det udlagte beløb i afsluttede sager. Opkrævning af underholdsbidrag samt bidragsrestancer fra bidragskyldige sker løbende igennem, hvor restancerne bliver opkrævet af Incasso under Selvstyret. Der ses fortsat stigning i restancemassen i forhold til underholdsbidrag i afsluttede sager, hvor konto 44 belastes af de restancer der løbende tilskrives bidragspligtige, ligesom alle afskrivninger på underholdbidrag afholdes over konto 44.. Konto 45 Offentlig hjælp: Formålet med LTF nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland, og ikke på anden vis kan klare at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Der kan således over denne forordning ydes offentlig hjælp, såfremt ansøgeren har været ude for en social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og ikke har mulighed for at skaffe sig det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste udgifter. Forordningen lægger op til, at de i forordningen mulige hjælpeforanstaltninger, skal være med til at øge folks motivation til at tage vare på eget liv og livsførelse, og på sigt blive i stand til at kunne forsørge sig selv og evt. familie. Der har været en mærkbar stigning i arbejdsløshed i alle kommunens 8 byer og 32 bygder i det første ½ år af 2014, men tallene er så faldet noget i sommersæsonen. Arbejdsløshedstallet ligger p.t. på 1085 for byerne og 271 for bygder. Udgifter på offentlig hjælp i 2015 vil afhænge af, hvorvidt der kan skabes og etableres vedvarende arbejdspladser og aktiverings projekter, som kan have en mærkbar positiv indflydelse på ledigheden, ligesom det er nødvendigt at etablere revalideringsmuligheder, flexjobs og mulighed for omskoling for de personer der er i kommunens matchgruppe 2 og 3 system. S i d e 24
Konto 46 Andre Sociale udgifter: Barsels dagpenge er en lovpligtig ydelse, hvor personer, der har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland, har ret til orlov ved graviditet, barsel og adoption. Varighed af retten til orlov er på 2 uger før forventet fødsel, 15 uger til mors barsel samt 17 uger til deling imellem mor og far. Derudover har far ret til 3 ugers barsel sammen med mor i de første 15 uger. Der er 90% refusion på barsels dagpenge fra Selvstyret. Det er vanskeligt at udarbejde et realistisk budget på området, idet det altid er vanskeligt fra år til år at forudse, hvorledes området vil udvikle sig i forhold til antal modtagere af barsels dagpenge. Boligsikring er lovpligtig ydelse, hvor man efter denne forordning har ret til boligsikring i husstande, der bebor en lejebolig, som er omfattet af Landstingsforordning om lejeboliger. Boligsikring ydes på baggrund af husstandens samlede skattepligtige indkomst fra det nærmeste slutlignede indkomstår. Der er 60% refusion på boligsikring fra Selvstyret. Forbruget på området afhænger meget af lejernes skattepligtige indkomster de sidst kendte kalenderår, og jo flere lejere i den lave del af indkomstgrænser jo flere modtagere er der af boligsikring. Den store arbejdsløshed har indflydelse på budgettal og forbrug. Konto 47 Ældreforsorg: Alderspension er lovpligtig ydelse med 90% refusion fra Selvstyret. I Qaasuitsup kommunia er der ialt 1.360 personer der modtager alderspension, en nettonedgang på 24 personer i løbet af et år. Kommunalbestyrelsen har besluttet at der for alle pensionister skal være et rådighedsbeløb med følgende beløb: Enlige kr. 4.000,- pr. måned Ægtepar kr. 6.000,- pr. måned Ægtepar hvor kun den ene har pension kr. 6.000,- pr. måned Tildeling af personlig tillæg sker ud fra beregningskema i forhold til rådighedsbeløbet. Der er elektronisk styring på regulering af pensioner. Der ydes hjemmehjælp over konto 47.02 til personer, ud fra en individuel vurdering af behov for hjælp og støtte i eget hjem, samt ud fra en tyngdemåling i de tilfælde, hvor modtager af hjemmehjælp er en tungt plejekrævende og har behov for mange hjemmehjælpstimer. Der er brugerbetaling til hjemmehjælp, ud fra Hjememstyrets bekendtgørelse nr. 32 af 26. Juni 1994 om hjemmehjælp kapite 3 4 stk. 4 som er indtægtsreguleret, men ingen brugerbetaling for midlertidig hjemmehjælp med baggrund i sociale forhold, og som led i en social handlingsplan i sammenhæng med andre sociale foranstaltninger til en familie. Alderdomshjem og plejehjem budgetlægges ud fra antal normerede beboere, samt tyngdemåling. Ældrekollektiver/boenheder findes kun i 3 bygder under Uummannaq. Ugifter ialt til 3 boenheder i disse bygder beløber sig til kr. 5,5 mio. Et udvidet redskab til beregning af tyngdemåling fra 2012 har resulteret i behov for flere plejere i en del af kommunens plejehjem. Der er etableret et demenscener i Ilulissat fra 1.oktober 2014, hvor der er udarbejdet et drifsbudget til formålet. Demenscenteret med plads til 6-8 demente vil koste kommunen ca..5,5 mio på årsbasis. Nøgletal: Konto 47 Alderspensionister Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal Alderspensionister 283 358 128 79 124 172 168 48 Konto 48 Handicapforsorg Hjælpeforanstaltninger for vidtgående handicappede er reguleret i Landstingsforordning nr. 7 af 3. November 1994. Handicapforsorgen overgik fra Selvstyret til kommunerne 1. januar 2011, således at Selvstyrets tilskud til området gives over bloktilskud til kommunerne. Dette gælder både til vidtgående handicappede i Grønland, og handicappede anbragt på S i d e 25
døgninstitution i Danmark. Alle personer med fast bopæl i Grønland, som har et vidtgående psykisk eller fysisk handicap, kan få hjælp ud fra denne forordning. Forordningen lægger op til at de vidtgående handicappede skal sikres den hjælp som de har behov for, så de får en tilværelse så nær det normale liv som muligt. Der ydes de handicappede støtteforanstaltninger i form af støttepersoner til hjemmet eller i en institution, hvor den handicappede har behov for ekstra støtte i forhold til et svært fysisk eller psykisk handicap. Derudover ydes der hjælp til dækning af væsentlige merudgifter, hjælpemidler, beskæftigelsesvederlag og aflastningsmulighed, samt institutionsophold i det omfang det er nødvendigt. I Qaasuitsup Kommunea er der i dag 438 vidtgående handicappede, hvoraf 37 er anbragt i en foranstaltning i Danmark. Tilgang af nye personer som er omfattet af forordningen i perioden 1. januar 2011 hvor kommunen overtog området er 75 personer indtil dato, hvilket fortæller en del af de øgede omkostninger for kommunen. Der er oprettet boenheder i alle byer på nær Qaanaaq, heriblandt en miniboenhed med døgndækning til 1 tung multihandicappet person i Qeqertarsuaq. Der ydes kommunen bloktilskud til vidtgående handicappede, som for 2014 er på kr. 106 mio. Nøgletal: Konto 48 Handicappede i Grl Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal handicappede børn 2 4 0 0 1 3 1 0 Gnt. pris x antal anbragte børn pr. år 1.181 3.517 0 0 926 4.543 930 0 Antal handicappede voksne 6 6 1 2 3 7 10 1 Gnt. pris x antal anbragte voksne pr. år 5.389 5.445 938 1.733 3.430 6.097 8.544 1.044 Antal hjemmeboende børn 12 27 2 3 6 9 12 8 Gnt. Pris x antal brugere 113.00 71.000 30.000 93.00 83.000 152.000 86.000 58.000 Antal hjemmeboende voksne 49 65 12 18 19 17 22 9 Gnt. Pris x antal brugere 86.000 49.000 156.000 59.000 238.000 37.000 53.000 52.000 Antal beboere boenhede 12 8 10 4 8 4 8 - Gnt. Pris x antal brugere 468.000 545.000 415.000 316.000 403.000 747.000 492.000 * Handicappede i DK Aas Ilu Qas Kang Qeq Uum Uper Qaa Antal handicappede børn 0 0 0 0 0 1 0 0 Gnt. pris x antal anbragte børn pr. år 0 0 0 0 0 1.500 0 0 Antal handicappede voksne 7 9 1 2 5 5 6 2 Gnt. pris x antal anbragte vokse pr. år 6.194 12.687 398 1.505 4.641 3.129 5.155 2.294 *Budget 2015 Qaanaaq har et budget til Boenheder på kr. 820.000,- men mangler en bolig til formålet, som man arbejder på at etablere i 2015 vedr. Qaanaaq. Derfor er der ikke anført beboertal og beløb under boenheder Qaanaaq. Konto 49 Andre sociale udgifter Kontoen benyttes til tilskud til Krisecentre for kriseramte kvinder og børn, samt alkoholmisbrugsbehandling, herunder behandling af andre rusmidler og ludomani, hvor borgere der har brug for en primær behandling, kan få tildelt hjælp til en afvænning på enten 6 eller 9 uger Der er indgået aftale med Katsorsaavik i Nuuk omkring alkoholbehandling og familiebehandling samt behandlingstilbud til børn og unge af alkoholikere. Vedrørende krisecentre kan Kommune og Selvstyret, ifølge forordning om tilskud til drift af krisecentre, yde op til 50% tilskud til driften. Der er 2 byer i Qaasuitsup Kommunia der har oprettet permanente krisecentre, ligesom der er 4 byer med lignende ordninger, der tages i brug når der opstår et akut behov for logi til kriseramte kvinder og børn. S i d e 26
Undervisning og Kultur (Konto 5) Hovedafsnit 50-59 Undervisning og kultur Regnskab Bevilling Budget Overslag Overslag Overslag Konto Kontonavn 2013 2014 2015 2016 2017 2018 5 UNDERVISNING OG KULTUR i 1000 kr 50 Daginstitutionsomr. for børn og unge 83.315 87.504 90.237 90.237 90.237 90.237 51 Skolevæsenet 248.163 252.451 252.335 252.335 252.335 252.335 53 Fritidsvirksomhed 35.810 40.462 38.576 38.576 38.576 38.576 55 Biblioteksvæsen 2.276 2.862 2.245 2.245 2.245 2.245 56 Museer 5.138 5.635 5.066 5.066 5.066 5.081 59 Tilsk. til fritidsvirk. og kulturelle formål 8.643 8.900 8.900 8.900 8.900 8.900 5 I ALT 383.345 397.814 397.359 397.359 397.359 397.374 Bevillingen for 2015 er samlet på 397.359 mio. kr. i forhold til 397.814 mio. kr. i 2014, og da lovbundne lønstigninger medfører et langt højere beløb end den lille difference mellem 2014 og 2015 på 455.000,- kr. har det været meget vanskeligt at få budget 2015 til at nå den vedtagne budgetramme. Forhøjelse af diverse standardbeløb på indkøbskonti har været umulig at gennemføre ligesom ekstra ønsker fra institutioner, skoler og kulturelle enheder under KUF området. Budget 2015 er udarbejdet ud fra aktuelle forbrug på alle forbrugs- og driftskonti, og visse konti er blevet formindsket væsentligt. KONTO 50: Daginstitutionsområdet for børn og unge Hovedafsnit 50 har en stigning fra 2014 til 2015 i kraft af lovbundne opnormeringer af personale i daginstitutioner og oprettelse af nye dagplejeordninger. Bevillinger på lønkonti er reguleret med 1,7 % for alle personalegrupper, da lønfremskrivningen ligger på 1,68 % for alle ansatte pædagoger i følge gældende forhandlingsresultater i overenskomsten for fagforeningen NPK og 1,66% for alle ansatte efter overenskomsten for fagforeningen SIK. Bevilling til decentral pædagoguddannelse for Qaasuitsup Kommunia på PI/ SPS er afsat til ½ års forbrug, da det igangværende hold afslutter deres uddannelse i juni 2015, og der startes ikke et nyt hold decentrale til aug. 2015. Bevillingen til daginstitutionsophold til STI elevers børn er forhøjet i 2015, da den anvendes til alle børn af STI elever fra Qaasuitsup Kommunia, som tager på skoleophold i en anden kommune. Qaasuitsup Kommunia skal betale den fulde driftsudgift, medens STI eleven fortsætter med den fastsatte indkomstbestemte takst betaling for barnets dagtilbudsophold i hjemkommunen. Vuggestuer Opnormering med 1 pædagogstilling i Inequnaat, 1 i Vaava og 1 i Tikiusaaq, således at alle daginstitutioner i Qaasuitsup Kommunia følger normeringsreglerne i 19 stk.2 i Inatsisartutlov nr. 16 af 3.dec.2012 med lederen uden for stuenormeringen, som ikke har været tilfældet for disse 4 daginstitutioner siden starten af Qaasuitsup Kommunia. Børnehaver Opnormering med 1 pædagogstilling og 1 køkkenmedarbejder i Puisi / Meeqqat, og opnormering med 1 køkkenmedarbejder i Aaqa, således at normeringen af praktiske medarbejdere følger andre børnehaver med samme størrelse. I henhold til 20 stk. stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 16 af 3.c.dec. 2012 er det Kommunalbestyrelsen der fastsætter personalenormeringen. S i d e 27