Årsrapport. RusmiddelRådgivning 2011



Relaterede dokumenter
CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug

Analyse af den ambulante alkoholbehandling i Halsnæs Kommune. Indhold Formål Lovgivning i forbindelse med alkoholbehandling...

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

Alkoholbehandling Sundhedslovens 141. Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelse Socialområdet 2014

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter

RusmiddelRådgivning. Årsrapport 2013

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Organisering De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet Målgruppe for tilbuddene Mål og værdier...

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER

Stof- og alkoholmisbrugsbehandling. unge og voksne. Kvalitetsstandarder

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard. for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Social- og Sundhedsforvaltningen Familie-Handicap

Kvalitetsstandard. for. Horsens Kommunes behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kolding Misbrugscenter

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Ydelseskatalog. Misbrugscenter Mariagerfjord

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

Kvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101)

STOFFER FÅ PROFESSIONEL HJÆLP HOS HVIDOVRE KOMMUNE

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

for socialt udsatte TAKSTER 2017 CENTER STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Alkohol- og stofmisbrug

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Mødesagsfremstilling

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

A F T AL E. mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

Kvalitetsstandard. for social stof- og alkoholmisbrugsbehandling af unge i Favrskov Kommune

Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol og stofmisbrugsbehandling

Sammenfatning af aftale mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af stofmisbrugere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Efter servicelovens 101 og sundhedslovens 141 og 142

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

KVALITETSSTANDARD Social behandling af stofmisbrug for voksne borgere Servicelovens 101

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

KVALITETSSTANDARD For social behandling af stofmisbrug i Holstebro Kommune

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd Under revision efterår vinter

Transkript:

Årsrapport RusmiddelRådgivning 2011

Indhold Indledning... 3 Organisering... 3 Beliggenhed... 4 Lovgrundlag... 4 Målgruppe og formål... 5 Budget... 6 RusmiddelRådgivnings opgaver... 6 Rusmiddelbehandlingen... 6 Statistik for RusmiddelRådgivning... 8 Udskrivning fra RusmiddelRådgivning... 11 Eksterne behandlingssteder... 12 2

Indledning RusmiddelRådgivning (RR) blev etableret i august 2009 som rådgivningstilbud i Rudersdal Kommune for borgere med rusmiddelproblemer. Baggrunden for etableringen var en beslutning om at bevare den misbrugsfaglige ekspertise, der var opbygget i det afsluttende projekt Center for Rådgivning og Forandring (CROF). Beslutningen blev iværksat efter en brugerundersøgelse i CROF udført Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og en grundig analyse af Psykiatri og Handicap af misbrugsområdet. Misbrugsanalysen pegede blandt andet på muligheden for at drive ambulant misbrugsbehandling i eget kommunal regi og fordele ved gradvist at hjemtage opgaver. For at effektivisere visitationssagsgangen i Psykiatri og Handicap blev det i 2010 besluttet, at leder af RR skulle være ansvarlig for myndighedsopgaven i forhold misbrugsbehandling og vurdere indstillinger og afgøre bevilling til misbrugsbehandling samt godkende afregning til leverandører. Fra 2011 blev det besluttet, at RR udover rådgivningsforpligtelsen skulle udvide tilbuddet til også at drive ambulant misbrugsbehandling for Rudersdal Kommunes borgere over 18 år. RR blev derfor i 2011 registreret i Tilbudsportalen. Denne rapport fokuserer især på hovedaktiviteter, der foregår i RR, men omtaler også behandling, der foregår for borgerne på andre behandlingsinstitutioner. Behandlingsforløb inddeles i tre typer intensiteter: ambulant-, dag- og døgnbehandling. Organisering RR er forankret i Psykiatri og Handicap. Lederen refererer til Psykiatri og Handicapchefen. Personalet består udover leder af tre behandlere, en sekretær (32 timer ugl.) og en speciallæge i psykiatri (tre timer ugl.). Herudover er en SKP medarbejder og en alkoholkoordinator (projekt /30 timer) også forankret RR. Personalet har social- og sundhedsfaglig samt terapeutiske uddannelser. Psykiatri og Handicapområdet Administration udvikling og tilsyn Bestiller: Rådgivning og Bevilling Udfører: Leverandører RR 3

Beliggenhed Geografisk er RR placeret diskret i selvstændige lokaler i et erhvervsområde i Trørød, Vedbæk. RR har etableret rådgivning også i Administrationscenteret i Birkerød tre dage om ugen for borgere, der bor lokalområdet omkring Birkerød. Bygstubben 15 (klik for kort) 2950 Vedbæk Telefon 45 65 08 10 e-mail rusmiddelraadgivning@rudersdal.dk Lovgrundlag Kommunerne overtog i 2007 ansvaret for misbrugsbehandling og skal sikre at et misbrugsbehandlingstilbud til borgeren iværksættes indenfor den i loven fastsatte frist. RR har myndighedsansvaret for at iværksætte misbrugsbehandling på baggrund af lovgivningen om rusmiddelbehandling for henholdsvis alkohol og euforiserende stoffer. Det forudsættes, at borgeren har et udtrykt ønske om behandling. I praksis vil der dog ofte være tale om en tydelig ambivalens hos borgeren overfor nødvendigheden af at skulle søge behandling for rusmiddelproblemer. Sundhedsloven 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. 4

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor borgeren bor. 142 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk.. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Lov om social service 101 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Målgruppe og formål Borgere over 18 år med bopæl i Rudersdal Kommune, som søger misbrugsbehandling for alkohol eller stoffer rådgivning i forhold til en pårørendes brug af rusmidler Unge under 18 år kan modtage rådgivning med forældres samtykke. Hvis den unge efter to samtaler skønnes at have brug for yderligere rådgivning eller behandling, inddrages Forebyggelse og Rådgivning under Skole- og Familieområdet i Rudersdal Kommune, der er myndighedsansvarlige for unge under 18 år. Formålet er: At understøtte borgerens bestræbelse på at ophøre med eller reducere brugen af rusmiddel. At tilgodese behovet for rådgivning og inddragelse af pårørende. Målet er: At forebygge negative konsekvenser af både fysisk, psykisk og social karakter ved rusmiddelbrug. At reducere risikoen for at borgeren i rehabilitering genoptager uhensigtsmæssig rusmiddelbrug. 5

Budget Budgettet for RR består dels af almindelig drift af behandlingstilbuddet og dels af budget for projekt Alkoholkoordinator og en SKP medarbejder: Budget 2011 RR 2.855.082 projekt Alkoholkoordinator 368.155 SKP medarbejder 458.763 Herudover ligger budgettet for køb hos eksterne leverandører på 5.1 mill. kr. fordelt på henholdsvis alkoholbehandling 2.4 mill. kr. og stof 2.7 mill. kr. RusmiddelRådgivnings opgaver Sikre at myndighedsopgaven for og forsyningen af misbrugsbehandling overholdes. Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling for borgere over 18 år. Vejledning til unge under 18 år. Rådgivning til pårørende Støttegruppe for pårørende. Visitation til behandling hos eksterne leverandører ved dag- og døgnbehandling Tilbud om handleplan efter 141 i serviceloven Individuelt tilsyn på behandlingsinstitutioner over hele landet ved dag- og døgnforløb Opfølgning på borgere ved indskrivning på herberg eller forsorgshjem efter servicelovens 110 Supervisering af sagsbehandlere hvor rusmiddelproblematik indgår i borgersager Hjemmebesøg eller institutionsbesøg til særligt udfordrede borgere i forhold til fremmøde Projekt for udformning og initiering af en Alkoholpolitik i Rudersdal Kommune SKP opgaver i forbindelse med hjemløse, misbrugere og sindslidende Rusmiddelbehandlingen 1 "Alkoholafhængighed dækker over komplekse problemstillinger ( ) Alkoholbehandling er derfor en specialiseret, målrettet, videnbaseret, og tidsmæssigt afgrænset behandling fokuseret mod alkoholproblemet og dets komplikationer. 2 Fagligheden er i 2011 blevet styrket ved, at der er ansat nye medarbejdere indenfor forskellige faggrupper. I foråret blev der ansat en socialpædagog og en sygeplejerske med familieterapeutisk uddannelse begge med lang erfaring indenfor rusmidler. Desuden blev der tilknyttet en speciallæge i psykiatri, som kommer tre timer ugentligt. Denne bemanding giver mulighed for et udvidet fokus i flere tilbud til borgerne. 1 Se Kvalitetsstandarder under Misbrug på Rudersdal Kommunes hjemmeside for konkret indhold i rusmiddelbehandlingen. 2 Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, september 2008 6

Farmakologisk behandling For at sikre en basis behandlingsydelse er det nødvendigt også at tilbyde farmakologisk behandling. RR har i 2011 kunnet påbegynde ambulante afrusninger med Risolid og ordination af Antabus samt andre medicinske præparater som Truxal og Zyprexa (antipsykotiske, angstdæmpende, og mod hashabstinenser), Lyrica (generaliseret angst; smerter), Revia (mod craving samt til afrusning). Det har indtil nu været planlagte interventioner, men det er planen, at der skal være et ambulatorietilbud på bestemte tidspunkter, så borgeren kan møde op uden forudgående aftale. Hertil kræves en sundhedsfaglig personaledækning og adgang til lægelige afgørelser. Denne ydelse er væsentlig også for at kunne komplementere andre behandlingsinstitutioners tilbud. Dobbeltbelastede borgere Borgere med rusmiddelafhængighed, der samtidig har en psykisk lidelse, kan skabe en række udfordringer i behandlingsindsatsen. Udfordringerne kan dreje sig om gentagne tilbagefald, fravær i den ambulante behandling og vanskeligheder med at fastholde borgeren i et behandlingsforløb. Medarbejderne kan opleve, at de har utilstrækkelig viden og redskaber til at kunne hjælpe denne gruppe borgere videre med deres ønske om at forandre deres forhold til rusmidlet. Borgeren får således ikke tilstrækkelig gavn af den traditionelle behandlingsindsats. Nu har behandlerne mulighed for at inddrage RR's psykiater direkte i udredningsfasen og til faglig sparring i behandlingsforløb. Psykiateren er fremmødt 36 gange i 2011 og har i perioden haft kontakt med 46 forskellige borgere. Kontakterne har haft karakter af psykiatrisk udredning af formodet psykiatrisk diagnose udover misbrug eller afkræftelse af samme. Diagnostisk har der været tale om affektive lidelser (depression; bipolar affektiv sindslidelse), angstlidelser (panikangst, generaliseret angst, socialfobi), ADHD, personlighedsforstyrrelse og i to tilfælde alvorlig psykosenær sindslidelse (skizotypi). Der har endvidere været kortere eller længere terapeutiske forløb op til 10 sessioner i et par tilfælde. Der er i perioden leveret 4 statusattester til andre områder. Det er ideen på sigt i højere grad at udnytte denne viden om borgerens dobbeltbelastning i behandlingsforløbet. Der skal tilføres behandlerne yderligere kompetencer på dette felt. Familieterapi Familien er blevet inddraget mere i 2011 end tidligere. Der har været tale om både forældre og børn. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende: "Det er dokumenteret, at familiebehandling øger den alkoholafhængiges motivation for at gå i behandling, og at den mere effektivt fastholder vedkommende i behandling og betyder bedre effekt af behandlingen. Samtidig støtter man den afhængiges partner og børn, der ofte ved behandlingens start er lige så belastede som den afhængige selv." 3 3 Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, september 2008 7

RR s sygeplejerske med en systemisk familieterapeutisk uddannelse har i samarbejde med de andre behandlere haft samtaler med positivt udkomme både i forhold til at motivere misbrugeren til behandling og fastholde i behandling. Der har i 2011 endvidere været et støttegruppeforløb for pårørende med seks deltagere, alle kvinder. Det er planen, at flere behandlere skal diplomuddannes til familieterapeut. Opsøgende arbejde Der er et tæt samarbejde med den tilknyttede SKP medarbejder i forhold til særligt udfordrede borgere. I nogle tilfælde passerer en borger fra ydelser hos SKP til RR og omvendt, når RR mister kontakten til en borger. Herudover udføres der ofte både hjemmebesøg eller besøg på institutioner eller hospital af RR's behandlere. Man får kontakt til borgere, der enten er fysisk forhindret eller lider af angst eller fobier, som er for vanskelig at overvinde. Derfor indledes der kontakt der, hvor borgeren føler sig mest tryg. Der arbejdes så på, at borgeren skal blive i stand til at møde frem til RR enten i Vedbæk eller Birkerød. Der kan også være tale om andet af Rudersdal Kommunes personale, der ude på institutioner har brug for faglig sparring om misbrug. Alkoholpolitik Udover aktiviteter relateret til rusmiddelbehandlingen, er der sammen med den projektansatte alkoholkoordinator blevet arbejdet med processen omkring en borgerret Alkoholpolitik. Der har undervejs på grund af barselsorlov været udskiftning af koordinatoren. Alkoholpolitikken er blevet udarbejdet i samarbejde med alkoholnetværket på tværs af områderne i Rudersdal Kommune og er inspireret af erfaringerne fra Sundhedsstyrelsens kommunale alkoholkoordineringsprojekt. Endvidere har en mindre arbejdsgruppe og styregruppen med områdechefer og direktion styret processen. Ultimo 2011 blev en Alkoholpolitik forelagt politisk godkendelse og en høring i samkøring med Sundheds- og Forebyggelsespolitikken er undervejs i foråret 2012. Statistik for RusmiddelRådgivning RR får flest selvhenvendelser og herefter via pårørende. Hernæst er det Jobcenter i Rudersdal Kommune som henviser borgere til udredning og behandling. Resten er fordelt som på figur 1 nedenfor, hvor egen læge, Familieafdelingen og specialteamet, hver står for cirka syv procent. Disse tal tyder på et solidt kendskab lokalt til RR s tilbud. Der skal imidlertid gøres mere for at gøre tilbudet mere kendt og tilgængeligt, så der kan tilknyttes flere af de borgere, der søger eksterne leverandører især ved ambulant alkoholbehandling. Fordelingen mellem borgere i den vestlige del af Rudersdal Kommune som Birkerød og den østlige som Holte, Nærum og Vedbæk er nogenlunde 50/50. 8

Specialteam 7% Anden misbrugsinst 3% Egen læge 7% Henvendelser Famileafdeling 7% Hospital 3% Selvhenvender 36% Jobcenter 14% Kriminalforsorg 4% Psykiatri og handicap 3% Pårørende 16% Figur 1 Fordelingen på hovedrusmiddel for de tilknyttede borgere fordeler sig som på figur 2. Der har i alt været forløb med 182 borgere. Sammenholdt med borgere som er i ambulant behandling eksternt (100) er det næsten det dobbelte. To tredjedele af alle indskrivninger handler om alkohol. En tredjedel handler om stoffer herunder tegner hash sig for en fjerdedel af alle indskrivninger. Aldersgrupperingen ved henholdsvis alkohol kan ses i rapportens sidste afsnit Statistik. Der er et stigende antal borgere, som henvender sig for rusmddelbehandling. Det er dog Rudersdal Kommunes eget tilbud RR, som tegner sig for denne vækst, idet behandlingsudgifter til eksterne leverandører viser en faldende tendens. 9

182 borgere totalt fordelt på rusmiddel andet stof 7% pårørende 6% hash 25% alkohol 62% Figur 2 Der er i 2011 blevet indskrevet sammenlagt 166 borgere til ambulant behandling i RR (figur 3). Heraf er 32 borgere genindskrevet. Det kan ses af tallene at der er flere mænd, som søger behandling. Dette kan måske ses i sammenhæng med at flest mænd fremgår som risikobrugere af alkohol i Sundhedspro l for region og kommuner 2010. Endvidere ses drengene som de mest eksperimenterende i 9. klasse med rusmidler. ind/udskrevet 120 mænd kvinder 100 103 80 60 40 63 80 20 21 31 0 11 indskrevet genindskrevet udskrevet Figur 3 Herunder ses mere statistik for RR i figur 4 og 5 med fordelingen på rusmidler og køn og alder: 10

Rusmiddel på køn 140 120 121 100 80 60 71 37 kvinder mænd 40 20 0 alkohol 40 hash 8 andre stoffer 10 3 3 8 pårørende i alt 59 mænd kvinder Figur 4 60 Alder/køn/rusmiddel kvinder mænd 50 45 48 Alder 40 30 23 26 30 36 33 20 16 10 0 alkohol hash andre stof pårørende Figur 5 Udskrivning fra RusmiddelRådgivning Der er registreret 111 udskrevne borgere i 2011. Heraf står cirka 33 procent som færdigbehandlet, 29 procent som afsluttet efter eget ønske og 22 procent som udeblevet. De sidste 16 procent er 11

fordelt på andre mindre grupper (se Statistik 2011). Kategorien 'Afsluttet efter eget ønske' kan være udtryk for et succesfyldt forløb, hvor borgeren giver udtryk for på egen hånd at være ansvarlig for sin forandring. Det kan også være fordi borgeren ikke skønner, at fortsat behandling for øjeblikket ikke er aktuel eller ønskværdig. Udskrevet til egen læge 1% Udskrevet til anden institution 4% Udskrevet til fængsel 2% Udskrevet til hospital 1% Afsluttet efter eget ønske 29% Udeblevet 22% Fraflyttet 4% andet 4% Færdigbehandlet 33% Figur 6 Der arbejdes overordnet med tre målsætninger i et behandlingsforløb: Ophør eller reduktion af rusmiddelbrug og skadesreducerende indsats. Udskrivningsårsagen i Bosted journalsystemet hænger i registreringssammenhæng ikke direkte sammen med målsætninger i behandlingsplanen. I relation til kvalitetssikring af RR s tilbud, er det vigtigt, at der fremad arbejdes med tydeligere definerede udskrivningsårsager, så der er en sammenhæng mellem indsatsen, og det mål man forventer at opnå med indsatsen. Dette kunne indebære andre mål end de tre ovennævnte eventuelt ud fra ASI (Addiction Severity Index) før og efter behandling. Endvidere er der flere muligheder for monitorering i Bostedsystemet under mål og delmål, som skal udnyttes. Eksterne behandlingssteder Dag- og døgnforløb RR's opgave er efter udredning af borgeren også at visitere til dag- og døgnbehandling, når ambulant behandling i RR ikke vurderes at være den rette indsats. I 2011 var udgiften 1.073.038 kr. til dag- og døgnbehandling hos private behandlingssteder og havde følgende fordeling: 12

Dag- og døgnforløb ialt 1.073.038 kr. 59.803 kr. 3 forløb 168.925 kr.. 7 forløb 423.310 kr. 14 forløb alkohol dagforløb alkohol døgn stof døgn stof dag 421.000 6 forløb Figur 7 (fordelt efter antal forløb) Eksempler på leverandører for dagbehandling er: Frederiksberg Centeret, Cenaps, Majorgården og Plan A. Døgnsteder er for eksempel Behandlingscenter Sjælland, Blå Kors, Ringgården, Alfa Fredensborg og Sct. Ols. Skt. Hans bliver benyttet i visse tilfælde for borgere med dobbeltlastning (rusmidler og sindslidelse), men indgår ikke i ovennævnte graf, da det er et regionalt sygehustilbud. RR fører undervejs individuelt tilsyn med disse behandlinger. Sædvanligvis indledes disse forløb med et motivationsforløb i RR, og som regel tilbydes borgeren opfølgning i RR efter endt indsats hos ekstern leverandør. På ovennævnte figur 7 ses syv døgnforløb for stoffer med et forholdsvis reduceret beløb (168.925 kr.). Det er fordi, at der er tale forsøg på kortere (en måned) afgiftninger i døgn inden dagbehandlingsforløb påbegyndes. Døgnforløb i stofbehandling har traditionelt været langvarige og med en stor udgift. Et par af afgiftningerne har endvidere været afbrudte og således reduceret beløbet. Beløbet (59.803 kr.) for stof-dagbehandling er lavt fordi det indeholder en periodisering til 2012 af forløb igangsat sent på året 2011. Der er også et enkelt afbrudt dagbehandlingsforløb for stofmisbrug. Ambulante forløb Herunder ses fordelingen af udgifter på ambulante behandlingsforløb hos regional, kommunal og privat leverandør for både alkohol og stoffer. Det særlige for ambulant alkoholbehandling er, at borgeren kan vælge frit og anonymt imellem tilbud i hele landet. Rudersdal Kommune betaler udgifterne for disse behandlinger på basis af behandlingsstedets kontrol af, at denne borger faktisk bor i Rudersdal Kommune. Lænkeambulatorierne er langt om længe begyndt at supplere cpr. numre, men for eksempel Københavns Kommune meddeler ikke disse oplysninger. Endvidere er der en stor variation af udgiftsniveauet per ambulante behandling. For eksempel har der været en borger i behandling i mere end et år i Kirkens Korshærs tilbud, som er to til tre gange så dyrt som andre ambulante tilbud. Der er imidlertid ikke oplysninger på, hvem det er, da vedkommende er anonym. 13

Nordsjællands Misbrugscenterstoffer; 374.968 kr. antal cpr 17 2011 udgifter ambulant eksternt i alt 2.627.273 kr. Lænken -alko; 615.204 kr. antal cpr 40 København K -alko; 297.504 kr. antal cpr 9 Kabs Glostrup Kommune -stoffer; 960.605 kr. antal cpr 17 Nordsjællands Misbrugscenter - alko; 290.552 antal cpr 14 Andre -alko; 13.440 kr. antal cpr 2 Kirkens Korshær - alko; 75.000 kr. antal cpr 1 Figur 8 (fordelt efter beløbstørrelse) Udgifterne på stofbehandlingen på KABS og Nordsjællands Misbrugscenter drejer sig næsten udelukkende om borgere, som får substitution for opiat (heroin). Det handler om social behandling i langvarige substitutionsbehandlinger, som følges af RR med henblik på status og re-visitering. Det er et tilbud som indtil videre ikke udbydes i RR. 14