Hver anden lærling pendler efter læreplads

Relaterede dokumenter
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Pendling blandt elektrikere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i Af de ca beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Stigende pendling i Danmark

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

nordjyder har mistet jobbet under krisen

Produktivitetsudviklingen

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Regional udvikling i beskæftigelsen

børn ramt af skolelukninger

Langtidsledigheden passerer

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Analyse af Automationspotentiale

Kvinder halter bagefter på løn

Omfattende mangel på elektrikere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Pendling mellem danske kommuner

Transkript:

Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er flere end før krisen. Mens hver anden flytter over kommunegrænsen, så pendler 30 procent mellem landsdele og hver femte tager en læreplads i en anden region. Analysen dokumenterer, at lærlingene i dag er mere mobile og gerne flytter sig efter lærepladserne. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 21. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt mobiliteten blandt lærlingene hos private virksomheder. Mere end hver anden lærling pendlede over kommunegrænsen mellem bopæl og læreplads i 1. kvartal 2013. Andelen af lærlinge, der mindst flytter sig over kommunegrænsen, er vokset siden 2008 med 3 procentpoint. 30 procent af lærlingene flytter sig mellem de 11 landsdele, og hver femte finder læreplads i en anden region, end der hvor de bor. Uanset hvor lang en afstand pendlingen måles over, så er det de sjællandske elever, der flytter sig længst efter læreplads, men de fynske elever er dem, der har forøget mobiliteten mest siden krisen. Fordelt på sektorer er der i dag flere lærlinge, der finder læreplads over kommunegrænsen inden for både byggeri, service og fremstilling. Over landsdele og regioner er mobiliteten øget for lærlinge i byggeriet og servicesektoren, mens lærlinge inden for fremstillingssektoren flytter sig i lidt mindre grad end i 2008. Den tendens gælder 9 ud af 12 industrisektorer. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33557720 Mobil 26204036 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

AE offentliggjorde en analyse i september 2014, der viste, at 27 procent af de 61.000 private virksomheder 1 tog del i praktikpladsansvaret ved at have en lærling ansat i 1. kvartal 2013. Det svarer til, at 16.000 private virksomheder havde lærlinge. I denne analyse er det undersøgt, om de godt 44.000 lærlinge i de 16.000 private virksomheder har flyttet sig for at finde en læreplads. 2 Godt 55 procent af lærlingene flytter sig mindst over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er godt 3 procentpoint flere end for 7 år siden, lige inden den økonomiske krise satte ind. Hver femte flytter mellem regionerne. Tallene viser, at relativt flere lærlinge i dag flytter efter en læreplads både hvad angår mellem kommune, landsdele og regioner. Næsten hver tredje flytter sig mellem mindst to landsdele, dvs. eksempelvis mellem Nordjylland og Vestjylland. Det skal understreges, at der med landsdele er tanke på den inddeling, som Danmarks Statistik laver. Der ses således på følgende 11 landsdele: København by, Københavns omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Bornholm, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland. Af tabel 1 kan man se, at ud af dem, der flytter sig over kommunegrænsen, er det faktisk de fleste, der også flytter sig uden for landsdelen efter praktikplads. Tabel 1. Andel lærlinge i privat virksomheder, der pendler mellem bopæl og læreplads 1. kvartal 2008 1. kvartal 2013 Ændring point Læreplads i bopælskommune 48,3 45,5-2,8 Flytter over kommunegrænsen 51,7 54,5 2,8 Flytter over kommunegrænse, men ikke landsdel Flytter mellem landsdele (mellem de 11 landsdele) 21,3 22,4 1,1 30,4 32,1 1,7 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Det er undersøgt, om eleven flytter mellem bopæl pr. 1. januar i året og arbejdsstedskommune. I tabel 2 er der set på de lærlinge, der pendler mellem landsdelene efter praktikplads. Som det også fremgik af tabel 1, er det godt 30 pct. af lærlingene i de private virksomheder, der er i praktik i en anden landsdel, end de bor i. Det ses af tabel 2, at også ganske mange flytter sig mellem regionerne. Hver femte lærling pendler mellem regioner for at komme i praktik. 1 Der er kun set på virksomheder med mindst 4 ansatte, hvoraf 1 skal være faglært. Kun private virksomheder. 2 En del unge har givetvist flyttet bopæl for at komme tæt på lærepladsen. Denne undersøgelser fokuserer på dem, der pendler mellem bopæl og læreplads og vil således ikke belyse dem, der er flyttet forud for lærepladsansættelsen. Derfor er antallet af elever, der flytter efter en læreplads lavt sat. 2

Tabel 2. Andel lærlinge i privat virksomheder, der pendler mellem landsdele 1. kvartal 2008 1. kvartal 2013 Ændring point Flytter mellem landsdele (mellem de 11 landsdele) Flytter mellem landsdele, men ikke regioner 30,4 32,1 1,7 11,0 11,6 0,6 Flytter region 19,4 20,4 1,1 Anm: Det er undersøgt, om eleven flytter mellem bopæl pr. 1. januar i året og arbejdssted. Det er især de sjællandske elever, der flytter sig, jf. figur 1. I 2013 flyttede to-tredjedele af eleverne fra Sjælland over kommunegrænserne efter lærepladser, mens det samme gjaldt hver anden på Fyn og 46 procent i Jylland. Uanset den unges bopæl var der i 1. kvartal 2013 flere, der flyttede sig, end i 2008. I og for sig er det nærliggende, at flere elever på Sjælland pendler over kommunegrænsen, da kommunerne ofte er mindre end i resten af landet. I tabel 3 ses, at der på Sjælland dog også er flere, der krydser landsdelene efter lærepladser. På Fyn og i Jylland er der 21-24 procent, der krydser landsdelene, mens det på Sjælland er 46 procent. Ser man på pendling mellem regionerne, så er det fortsat Sjællandske unge, der flytter sig mest, idet 22 procent flyttede mellem regionerne i 1. kvartal 2013. Forskellen til fynske og jyske elever er dog mindre, end når det gjaldt pendling mellem kommuner og landsdele. 19-20 procent af eleverne fra Fyn og Jylland flytter mellem regionerne. Figur 1. Andel lærlinge, der flytter over kommunegrænsen efter læreplads fordelt på bopæl 80 80 70 65,4 67,4 70 60 50 40 47,9 42,2 51,4 45,5 60 50 40 30 30 20 20 10 10 0 2008 2013 0 Sjælland og Bornholm Fyn Jylland 3

Tabel 3. Andel elever, der flytter sig efter læreplads mellem bopæl og arbejdssted Pendler mellem kommuner Pendler mellem landsdele Pendler mellem regioner 2008 2013 2008 2013 2008 2013 Bopæl pp pp pp Sjælland og Bornholm 65,4 67,4 1,9 43,4 45,6 2,1 20,4 21,7 1,3 Fyn 47,9 51,4 3,5 21,9 24,4 2,6 17,4 19,8 2,4 Jylland 42,2 45,5 3,4 21,9 23,3 1,4 18,1 19,0 0,9 I alt 51,7 54,5 2,8 30,4 32,1 1,7 19,4 20,4 1,1 Denne analyse punkterer myten om, at lærlingene ikke flytter sig efter lærepladserne. Mere end hver anden lærling i private virksomheder flytter over kommunegrænsen, og hver femte endda over regionsgrænsen. I takt med den økonomiske krise er andelen af elever, der flytter sig efter lærepladsen forøget. Naturligvis skal eleverne på erhvervsuddannelserne flytte sig derhen, hvor lærepladserne er, og denne analyse viser, at eleverne er blevet mere mobile. Serviceelever flytter sig mest Tabel 3 viser elevernes mobilitet fordelt på hvilken sektor, der er tale om. Tabel 3. Andel elever, der flytter sig efter lærerplads Over kommuner 2008 2013 Ændring -point Byggeri 39,6 44,1 4,5 Fremstilling 45,8 49,0 3,1 Privat service 58,7 60,9 2,2 I alt 51,7 54,5 2,8 Over landsdele Byggeri 18,6 20,9 2,3 Fremstilling 24,5 24,2-0,3 Privat service 37,1 39,7 2,6 I alt 30,4 32,1 1,7 Over regioner Byggeri 9,0 10,7 1,7 Fremstilling 15,4 14,0-1,4 Privat service 25,3 26,8 1,5 I alt 19,4 20,5 1,1 4

Uanset om der ses på pendling mellem kommuner, landsdele eller regioner, så er det inden for servicefagene, at lærlingene er mest mobile. 61 procent flytter sig over kommunegrænsen, godt 40 procent flytter landsdel, og 27 procent flytter mellem regionerne. Det er markant mere, end eleverne inden for byggeri og fremstilling pendler. Siden 2008 er der inden for alle tre sektorer flere, der flytter sig over kommunegrænsen. Især inden for byggeriet, er der sket en stigning i pendlingen. Når det gælder pendling mellem landsdele og regioner, så er der flere elever i dag, der flytter sig over landsdele og regioner inden for byggeri og service, mens færre elever krydser landsdele og regioner inden for fremstillingssektoren. Der er dog ret stor forskel på de forskellige dele af fremstillingssektoren. Eleverne inden for kemi, plast- og elektronikindustri flytter i dag mere mellem regionerne end i 2008, mens eleverne inden for andre dele af sektoren er mindre mobile. Tabel 4. Andel lærlinge, der pendler mellem regioner fordelt på fremstillingserhverv 2008 2013 Ændring -point CB Tekstil- og læderindustri 21,1 7,0-14,1 CF Medicinalindustri 55,6 48,1-7,5 CL Transportmiddelindustri 7,7 2,6-5,1 CK Maskinindustri 12,4 8,5-4,0 CJ Fremst. af elektrisk udstyr 9,5 6,4-3,2 CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 27,1 24,7-2,4 CC Træ- og papirindustri, trykkerier 12,9 10,9-2,1 CM Møbel og anden industri mv. 10,9 10,0-0,9 CH Metalindustri 5,0 4,3-0,7 CI Elektronikindustri 12,3 13,7 1,4 CG Plast-, glas- og betonindustri 16,4 19,8 3,3 CE Kemisk industri 29,9 40,9 11,0 I alt 15,4 14,0-1,4 Anm: Andelen af elever, der pendler mellem regioner, og har læreplads i fremstillingssektoren. Opgjort 1. kvartal i året. 5