CASE 1 KAMPAGNEBIDRAGET En større virksomhed bliver kontaktet af kampagnelederen for den siddende regering i et mindre land med det ultimatum, at hvis ikke virksomheden bidrager med et klækkeligt frivilligt kampagnebidrag, skal den ikke forvente at få forlænget sin produktionslicens efter regeringslederens genvalg. Virksomheden har nogle år forinden investeret store summer i etableringen af et produktionsanlæg. Betalingen af beløbet strider imod landets lovgivning vedrørende politiske kampagnebidrag. Hvilken risiko løber virksomheden ved at betale? Hvilken risiko løber virksomheden ved, ikke at betale? Der er tale om en stor virksomhed med mange ansatte. Hvis virksomheden lukker, har dette en mærkbar effekt på beskæftigelsen i området. Gør dette en forskel i forhold til, hvis der havde været tale om en mindre virksomhed? Hvilke andre muligheder har virksomheden end at betale? For at sikre sig et fortsat godt forhold til det regeringsbærende parti, vælger virksomheden at acceptere forslaget. Det går som håbet, og partiet vinder regeringsmagten. Da virksomheden et halvt år senere skal forhandle nye produktionslicenser, forløber det absolut ikke som ventet: I stedet for den forventede større lydhørhed overfor virksomhe-dens synspunkter, går regeringens oplæg ud på at begrænse licensen. Direktøren kontakter kampagnelederen for at gøre opmærksom på, at der må 1
være tale om en misforståelse. Denne konstaterer, at oplægget er "i fuld overensstemmelse med regeringens politik", men at det måske ville være muligt at forhandle, hvis virksomheden endnu engang "aktivt støtter" regeringspartiet med et bidrag. Hvilke muligheder har virksomheden nu for at få sin oprindelige "investering" i partiets genvalg igen? Tre dage senere modtager direktøren et brev med et kassettebånd på privatadressen. Ved aflytning hører han, at det indeholder en redigeret udgave af dén samtale, direktøren havde med kampagnelederen første gang. Redigeringen får det til at fremstå, som om virksomheden tager initiativ til bestikkelsen. Hvordan kan direktøren reagere på båndet? 2
SVAR 1 KAMPAGNEBIDRAGET - HVAD SKER DER Der er i denne situation tale om, at virksomheden bliver udsat for afpresning af den siddende regering. Der er tale om grov korruption på det øverste politiske niveau. Da der er investeret mange penge i et produktionsanlæg, er det en bekostelig affære for virksomheden at flytte produktionen. Samtidig kan det også blive dyrt, hvis reguleringen i landet i fremtiden kommer til at gå virksomheden imod og favorisere konkurrenterne. Omvendt bryder virksomheden loven både i landet og i Danmark ved at acceptere forslaget. Dét, at der er tale om en stor virksomhed betyder, at den muligvis har nogen forhandlingsmagt i kraft af dens økonomiske bidrag til landet. Men så længe konkurrenter står på spring til at overtage virksomhedens marked, er dette en svag position. Kun få virksomheder er store nok til, at regeringerne ikke kan komme uden om deres ydelse. Vælger virksomheden at betale begge parter, accepterer den afpresningen, men sikrer sig, at afpresseren ikke får en strategisk fordel fremfor den politiske konkurrent. Der er dog ingen tvivl om, at virksomheden handler ulovligt, hvis den betaler. Virksomheden har få muligheder for at stille krav til de penge, den har udbetalt. Den kan ikke gå til politiet, da den selv har brudt loven. Båndet giver kampagnelederen en alvorlig klemme på virksomheden, fordi han kan true med at indgive politianmeldelse på virk- 3
somheden, hvis ikke den forbliver i rollen som støtte for den siddende regering. Der findes ikke nogen billig modreaktion til denne afpresningssituation. Hvis virksomheden nægter at acceptere en fremtidig afpresning, risikerer den, at båndet kommer til anvendelse i landets retssystem. Alternativerne - at melde sig selv eller nedlægge produktionen i landet - er heller ikke uden omkostninger. 4
CASE 2 KONSULENTHONORAET Efter en udbudsrunde bliver den virksomhed, der har vundet kontrakten, afkrævet et konsulenthonorar på ca. fem pct. af kontraktsummen som tillægsbetingelse for enterprisen på et større offentligt anlægsprojekt. Pengene skal udbetales til et konsulentfirma, som i følge den ansvarlige kontraktgiver havde bistået med rådgivning under udbuddet. Virksomhe-den selv har på intet tidspunkt gjort brug af bureauets ydelser. Kan virksomheden tillade sig at acceptere dette krav? Kontraktgiveren har gjort det klart, at kontrakten afhænger af et tilsagn om denne betaling. Kontrakten vil sikre firmaet økonomisk de næste 2-3 år. Hvis ikke den kommer i hus, vil det være nødvendigt at skære kraftigt i medarbejderstaben. Ændrer dette noget? Det viser sig, at ejeren af konsulentbureauet er bror til den ansvarlige kontraktgiver. Ændrer dette noget? 5
SVAR 2 KONSULENTHONORARET - HVAD SKER DER Brug af konsulenter er en populær måde at dække over bestikkelse. Der er tale om grov korruption, der involverer følgende alarmsignaler : Kommissionen bliver først nævnt, da kontrakten er forhandlet på plads. Det er uklart, hvad pengene betales for. Familieforholdet mellem kontraktgiver og konsulent. Casen illustrerer tydeligt virksomhedens dilemma: valget mellem på den ene side at acceptere kravet og sikre virksomhedens overlevelse, og på den anden side bibeholde integriteten ved at afslå, men derved risikere at miste kontrakten. 6
CASE 3 BESKYTTELSESPENGE Direktøren for et lille firma bliver kontaktet af en række statsligt ansatte sikkerhedsfolk med et tilbud om, at han - mod at betale en månedlig afgift - kan opnå beskyttelse mod hærværk. Han nægter, og kort efter bliver virksomheden udsat for hærværk, i flere omgange. Han kontakter sine naboer, der primært er amerikanske datterselskaber, og spørger, hvordan de har reageret på dette problem. Samstemmende fortæller de, at de af hensyn til den amerikanske lovgivning ikke må betale og derfor har nægtet. Er dette et smart valg, afpressernes metoder taget i betragtning? Hvad er fordelene ved dette valg, og hvad er ulemperne? Hvilke andre muligheder er der? Direktøren vælger, af hensyn til sine medarbejdere og produktionen, at bringe hærværket til ophør ved at betale. Betalingen synes at virke. I det følgende år er virksomheden forskånet for enhver form for hærværk. Det generer dog direktøren, at sikkerhedsfolkene på det seneste har hævet prisen for deres ydelse. De lader dog utvetydigt forstå, at beløbet ikke står til forhandling. Hvad kan direktøren gøre ved disse prisstigninger? En dag dukker to fremmede mænd op, der også ønsker at sælge virksomheden hærværksbeskyttelse mod betaling. Direktøren fortæller dem, at han allerede har indgået en lignende aftale. De to mænd argumenterer, at han nok ikke skal regne med, at disse folk 7
er kompetente nok. Direktøren afslår bestemt at lave endnu en aftale med endnu et sikkerhedsfirma. To dage efter er virksomheden igen udsat for hærværk. Hvad nu? 8
SVAR 3 BESKYTTELSESPENGE - HVAD SKER DER I mange lande bliver virksomheder afkrævet beskyttelsespenge af den lokale mafia eller tilsvarende grupper. Risikoen ved, ikke at betale er, at virksomheden kan blive udsat for hærværk eller overgreb mod medarbejderne. Risikoen ved at betale er, at afpresserne efterhånden øger beløbet eller at rygtet om betalingsvillighed spredes til andre potentielle afpressere, uden at virksomheden reelt kan gøre noget ved det. Casen illustrerer, at hvis virksomheden én gang har indvilliget i at betale, er der er en risiko for, at det udvikler sig til en glidebane mod stadigt mere afpresning. 9
CASE 4 SPEDITØREN En speditør transporterer gods for eksportvirksomheder. Det forekommer hyppigt, at tolderne i de lande, der eksporteres til, kræver en erkendtlighed for at lade fragten passere i gennem tolden. Betaler chaufføren ikke, skal han vente i den obligatoriske kø, der i nogle tilfælde kan vare dage. Prisen for at passere varierer, men er normalt under 20 US$. Chaufførerne har fået at vide, at de så vidt muligt skal forsøge at undgå at betale. En chauffør er netop ankommet til grænsen og selvom der kun er få andre køretøjer i køen lader tolderen forstå, at der er udsigt til mindst 12 timers ventetid. Men det er muligt at betale en "gennemsynsafgift" og komme hurtigere i gennem. Hvad kan konsekvenserne være, hvis chaufføren vælger at betale? Og hvis han ikke betaler? Og hvad er konsekvenserne for de virksomheder, som bruger speditøren? Nogle toldere er værre end andre og for at undgå at betale beslutter chaufføren sig for at køre hen til den næste grænseovergang, en tur på ca. ½ time for at se, om det skulle være bedre dér. Dér får han at vide, at han skal betale en "importafgift" på varerne på 50 US$. Anmodet om en kvittering svarer tolderen, at det kan chaufføren godt få, men det vil vare op til et døgn, da den skal godkendes og sendes retur fra hovedstaden. Hvad er chaufførens muligheder nu? 10
Chaufføren betaler tolderen uden at vente på kvittering. Han har ikke tid til at vente yderligere, da han både skal aflevere sin nuværende fragt og nå at tage en container med tilbage til Danmark. På vejen tilbage støder han på den samme tolder, som også denne gang beder om en afgift - denne gang for eksport. Chaufføren henviser til, at han få dage forinden betalte et højere beløb end sædvanligt for at komme over. Tolderen svarer, at hvis han ikke betaler, er han nødt til at undersøge fragten for smuglergods. Hvad kan chaufføren gøre nu? 11
SVAR 4 SPEDITØREN - HVAD SKER DER Korrupte toldere er nærmest "normalsituationen" ved eksport til en lang række lande. Hvis chaufføren betaler, er der tale om en overtrædelse af dansk straffelov, hvis betalingen må opfattes som "uberettiget". Dette afhænger bl.a. af, hvad der landets praksis for aflønning af embedsmænd. Er det kutyme i landet at betale for at krydse grænsen, opfattes betalingen i denne situation ikke som uberettiget og det er tvivlsomt, om der blive rejst tiltale. Prisen for, at speditøren ikke betaler kan blive, at virksomhedens leverancer efterhånden bliver så ustabile, at dens kunder vælger at skifte speditør. Samtidig bliver speditørens leverancer dyrere, fordi chaufføren skal bruge lang tid på at vente. Til gengæld er der også dén mulighed, at tolderne med tiden opgiver dette firma, da det jo giver tolderne en masse besvær, uden at de tjener penge på det - de ønsker jo også at maksimere deres overskud og så er det bedre at bruge energien på andre, mere betalingsvillige ofre. Der findes virksomheder, som har haft succes med denne strategi - og sparet mange penge derved. Ventetiden på kvitteringen er ren afpresning. Tolderne ved, at det er dyrt for speditørerne at vente. Situationen er identisk med situationen ved den anden grænseovergang - prisen er bare steget. Situationen på tilbagevejen er faktisk endnu værre end på udvejen. Chaufføren har vist sig betalingsvillig og tolderen ved derfor, at det kan betale sig at bruge ekstra tid på ham. 12
SVAR 5 MIDDAGSINVITATIONEN Et datterselskab i Danmark har i en årrække været leverandør til en dansk virksomhed. Virksomheden er kendt for at udtrykke deres tilfredshed med samarbejdet ved flotte gaver og ekstravagante middage i forbindelse med forhandlinger. Senest var indkøbschefen og to andre ledende medarbejdere hos det danske selskab inviteret til at se nogle nye produktionsmetoder hos det amerikanske selskab, med efterfølgende middag. Middagen kostede 5000 kr. per person. Er der noget betænkeligt ved, at medarbejderne forkæles lidt af forretningspartneren? Er der principielt nogen forskel på, om beløbet er 500 kr. eller 5000 kr.? Gør det en forskel, om kontakten har eksisteret længe før, at den nuværende indkøbschef blev ansat? Gør det en forskel, om alle i firmaet og dets bestyrelse kender praksis, eller den kun er kendt blandt de medarbejdere, der har kontakt med det datterselskabet? 13
CASE 6 DEN SYDAMERIKANSKE AGENT En virksomhed har budt ind på leverancen til et stort offent-ligt byggeprojekt, finansieret af en delstatsregering i Syd-amerika. I den forbindelse har virksomheden, der ikke har tidligere erfaringer fra dette kontinent, ansat en lokal agent. Agenten har held med sit forehavende: virksomheden vinder kontrakten. En af selskabets faste medarbejdere er imponeret over resultatet og spørger ind til, hvordan det lykkedes. Agenten svarer, at han kender alle de ansvarlige, da han selv har arbejdet for regeringen i mange år. Bør medarbejderen reagere på denne oplysning og i så fald hvordan? Landet er for øjeblikket præget af økonomisk usikkerhed og der er udsigt til en devaluering. Agenten beder om at få pengene udbetalt i US$ til en konto i Schweiz. Er der noget i vejen for at følge agentens ønske? Medarbejderen vælger at tie om agentens tidligere ansættelse hos ordregiveren. Et halvt år senere udbydes et nyt byggeprojekt og på grund af succesen fra sidst vælger virksomheden at bruge den samme agent igen. Med henvisning til en række omkostninger, som han forventer at få i forbindelse med forberedelsen af tilbuddet, beder han om at få et forskudsbeløb udbetalt - "et spørgsmål om formalia". Han beder om at få pengene kontant, da han mistænker, at bankerne af hensyn til landets økonomiske situation vil blive pålagt et udbetalingsloft inden længe. Han kvitterer for beløbet. 14
Er der noget i vejen for at følge dette forslag? Har det nogen betydning, om han beder om at få pengene udbetalt før eller efter købet? 15
SVAR 6 DEN SYDAMERIKANSKE AGENT - HVAD SKER DER Som udgangspunkt er der ikke noget forkert ved at anvende agenter - i nogle lande er det sågar påbudt ved lov. Men virk-somheden bør være opmærksom på, at den også er ansvarlig for agenternes adfærd, inklusive hvis agenten anvender bestikkelse i kampen om at skaffe virksomheden kontrakter. Det forhold, at agenten direkte refererer til sin historie som tidligere ansat hos ordregiveren som årsag til sin succes som agent er absolut et kraftigt advarselssignal, der bør skærpe virksomhedens opmærksomhed overfor agenten. Medarbejderen bør straks meddele dette til sine overordnede. Agenten har tilsyneladende et godt argument for at ønske pengene udbetalt i et fremmed land og valuta. Også Schweiz har pligt til at give oplysninger om konti, hvis der er mistanke om, at der er foregået bestikkelse af udenlandske embedsmænd eller af ansatte i den private sektor, hvis der er mistanke om, at der har fundet en formueforbrydelse sted. Virksomheden bør ikke udbetale pengene, før ydelsen er afholdt, med mindre agenten kan godtgøre præcist, hvad pengene bliver anvendt til (med dokumentation for udgifterne). Bortset fra, at dette også svækker virksomhedens kontrol med agenten, bør den overveje, hvorfor agenten mon ønsker pengene på forhånd. 16
CASE 7 DATTERSELSKABET En dansk produktionsvirksomhed har et datterselskab, registreret i et udviklingsland. Bortset fra to lokalt ansatte danskere er alle medarbejderne statsborgere i landet og de kender spillets regler i landet, også hvad angår smøring af de rigtige personer. Erfaringen er, at intet kan lade sig gøre uden denne supplerende aktivitet. Kan virksomheden lade dem "spille spillet"? Er der forskel på, om det er de danske statsborgere eller de lokale, der "spiller spillet"? 17
SVAR 7 DATTERSELSKABET - HVAD SKER DER Svaret er som udgangspunkt nej: Virksomheden kan ikke lade medarbejderne "spille spillet". Straffelovens 122 gælder også for juridiske personer (jf. 306), herunder virksomheder. Konkret betyder dette, at ikke blot dén medarbejder, der bestikker, men også virksomheden vil kunne straffes i de tilfælde, hvor bestikkelsen foretages af en ledende medarbejder, eller når utilstrækkeligt tilsyn fra en ledelsespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at bryde bestikkelseslovgivningen for at skaffe den juridiske person vinding. Såfremt moderselskabet på ledelsesplan er vidende om, at bestikkelsen finder sted for at skaffe kontrakter, kan dette være strafbart. Det gælder dog også hér, at hvis betalingen ikke sker for at få embedsmanden til at handle i strid med sine pligter, men blot for at få ydelser, som virksomheden efter loven har krav på at få gratis - f.eks. lov til at passere grænsen - vil dette ikke være omfattet. For virksomheden er den ansattes statsborgerskab uden betydning. 18
CASE 8 TELEFONINSTALLATIONEN Du skal have installeret en telefon i et land, hvor ventetiden på denne service er 12-14 måneder hos det offentlige telefonselskab, der i øvrigt har monopol på det pågældende marked. Alle og enhver ved dog, at man ved bestillingen af linien kan få det ordnet på et par uger, hvis der er et par pengesedler vedhæftet ansøgningen. Må du hæfte pengene ved? Ville det gøre en forskel, hvis det var et privat telefonselskab? 19
SVAR 8 TELEFONSELSKABET - HVAD SKER DER Da der er tale om et offentligt selskab, afhænger lovligheden af, hvad der er almindelig praksis i landet og af, om betalingen er uberettiget. Er det praksis, at offentligt ansatte modtager en gave for deres ydelser - i nogle lande er der regler for, hvor store gaver, de offentligt ansatte må få - og betalingen ikke sker med henblik på at få telefonmedarbejderen til at foretage en pligtstridig handling, er der ikke tale om et lovbrud. Er der derimod tale om et privat selskab, afhænger lovligheden af, hvorvidt det sker med ledelsens accept. Det er mindre sandsynligt, at ledelsen accepterer kontante betalinger til medarbejderne, mens andre former for gaver kan være almindelige. Under alle omstæn-digheder bør enhver betaling kunne ske i fuld åbenhed. 20