Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Baggrunden er, at denne gruppe af medborgere ikke i samme omfang som andre borgere gør brug af vores ældrecentre, ligesom de heller ikke i samme omfang bruger hjemmehjælp Borgere med ikke vestlig baggrund i Furesø Kommune Januar 2015 havde 8,4 % af borgerne i Furesø kommune en ikke vestlig oprindelse svarende til 3.286 borgere. (kilde: Det nationale integrationsbarometer) Aldersfordeling blandt personer med ikke-vestlig oprindelse: 0-15 år 20,3 % 667 personer 16-19 år 6,5 % 213 personer 20-64 år 67 % 2.202 personer 65 + 6,2 % 204 personer Antal borgere 65+ i Furesø: 8.136 heraf med ikke vestlig baggrund: 2,5 % Oprindelsesland, borgere med ikke vestlig oprindelse i Furesø Kommune, januar 2015: Tyrkiet 39,6 % 1.301 personer Afghanistan 6,8 % 223 personer Pakistan 5,1 % 168 personer Borgere med ikke vestlig baggrund, der modtager hjemmepleje mm. (Center for Social og Sundhed) November 2015: 35 borgere med ikke vestlig baggrund er visiteret til hjemmepleje eller bor på plejecenter. Hvis det antages at borgerne er over 65 år - modtager 17 % af borgere med ikke vestlig baggrund over 65 år hjemmepleje. 25 borgere modtager hjemmepleje SEL 83 8 borgere har selv ansat hjælpere til personlig pleje og praktisk bistand 2 borgere bor i plejecenter. én på Ryetbo og én på Svanepunktet. 1

Undersøgelsen Undersøgelsen er ikke en videnskabelig undersøgelse, men udtryk for, hvad borgere i Furesø Kommune har givet udtryk for. Undersøgelsen er foretaget af konsulent fra Center for Social og Sundhed, til brug for udvikling af indsatser til ældre borgere med ikke-vestlig baggrund. De interviewede er lovet anonymitet, og deres statement er sammenskrevet anonymiseret. Ved planlægning af undersøgelsen, er der lagt vægt på, hvordan der skabes kontakt til interviewpersoner, så det blev sikret, at det blev en repræsentativ gruppe. Der blev taget kontakt til: Integrationsrådet Politikere Ældresagen Integrationsnetværket Furesø Kommune Forespørgsel i CSS om kendskab til borgere Frivilligcentret Det viste sig vanskeligt, at få kontakt til borgere, der ønskede at blive interviewet. Kontakterne blev primært etableret via Frivilligcentret, Bjørn Strange og Hasan Yilmaz arrangerede besøg i Moskeen i Farum. Borgerne udgør ikke én samlet gruppe og det er ikke muligt at generalisere. Der har været opmærksomhed på at sikre samtaler med borgere med forskellig baggrund både i forhold til nationalitet, køn og alder. Der afgrænses, så udelukkende borgere, der har boet i Danmark gennem flere år deltager. Nytilkomne flygtninge indgår ikke i undersøgelsen. De interviewede: Borgerne kommer fra Tyrkiet, Pakistan, Makedonien, Sri Lanka og andre ikke vestlige lande. Der er afholdt i alt 12 samtaler: 6 samtaler med 1 person i alt 6 personer 3 samtaler med ægtepar i alt 6 personer 2 samtaler med familie med flere generationer i alt 7 personer 1 samtale i Moskeen med en gruppe af mænd før fredagsbøn 15-20 personer Der er gennemført samtaler med både kvinder og mænd fordelt på 12 kvinder og 6 mænd samt de mandlige deltagere ved mødet i moskeen (15-20 personer) Aldersspænd på 40 75 år. 40-55 år. Er Typisk voksne børn Er opvokset i Danmark eller i hjemland og tilflyttet 55 - Defineres i undersøgelsen som Ældre. Er opvokset i hjemlandet og tilflyttet Danmark. Udgør gruppen, der forventes at have behov for støtte og gøre brug af aktivitetscentre, hjemmepleje mm. 2

Samtalerne er gennemført semistruktureret interview ud fra en interviewguide, for at sikre viden. Ved samtalerne er spørgsmålenes rækkefølge og uddybning blevet tilpasset. (interviewguide vedlægges som bilag) De interviewedes vigtigste budskaber: Samtalerne var meget lærerige. Deltagerne var åbne og gav udtryk for deres oplevelser, ønsker og bekymringer vedr. fremtiden, og det fremkom meget viden, der kan anvendes ved tilrettelæggelse af indsatser og tilbud til ældre med ikke-vestlig baggrund. De interviewede havde forskellige kultur- og sprogbaggrund og etnicitet, men der fremkom en række fællestræk, med forskellige vinkler. Ved afslutning af samtalerne, blev deltagerne spurgt om de tre vigtigste ting, der skulle iværksættes/gøres noget ved, og de gav udtryk for: Etablering af en plejehjemsafdeling for borgere med samme kultur og sprogbaggrund Bedre kommunikation der er behov for personale, der kan sproget, og fokus på brug af tolk. Adgang til informationsmateriale om tilbud, regler, vejledning mm. på originalsproget Familierne har økonomiske udfordringer idet de ofte ikke har optjent fuld pension eller har anden supplerende pension. Etablering af træningsmuligheder og hjælp til at holde sig sund/blive rask Bedre muligheder for kvindegruppen på Stien, herunder træning, information, mulighed for samarbejde med kommunal kontaktperson, der kan hjælpe mm. Personalet skal have viden om og respekt for de kulturelle forskelle Temaer fra interviews Selvom de interviewede havde forskellig baggrund, fremkom der under samtalerne en række fællestræk, der kan samles i 5 temaer: sprog / kommunikation hvis der bliver behov for meget pleje hvad så? kvindernes sociale liv økonomi sundhed /sygdom 3

Sprog og kommunikation Alle gjorde opmærksom på problemer i forhold til at forstå og tale dansk, specielt for den ældre gruppe. De interviewede havde forskellige originalsprog svarende til oprindelsesland og yderligere geografisk område i hjemland. Den ældre gruppe af mænd, forstår et overordnet talesprog. De fortæller, at de har vanskeligheder, når det vedrører komplicerede emner, eller de skal forklare/begrunde komplicere emner og forstå kommunikation fra det offentlige både kommune og sundhedsvæsen. Mændene kan læse og skrive på originalsprog. Kvinder der er over 60 og kommer fra landdistrikter, har ikke gået i skole og er analfabeter på originalsprog og kan ikke regne. De har ofte ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet og der danske talesprog er begrænset. Kvinderne er afhængig af andre ved både mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk. Generelt oplever de ældre borgere, at de har behov for hjælp fra voksne børn ved kommunikation (både mundtligt og skriftligt) med danske myndigheder, sundhedsvæsen mm. Den digitale kommunikation og offentlige selvbetjeningsløsninger kan ikke anvendes, da skriftlig kommunikation er yderst vanskelig. Ved spørgsmål om, hvad der kan afhjælpe, efterspørges let forståelig information på originalsprog f.eks. omkring muligheder for hjælp, sundhed/sygdom, offentlige regler mm. Dette vil give de ældre mænd større grad af mulighed for at klare sig og ægtefælle, uden at skulle bede børn om hjælp, hvilket er af stor betydning. Hvis der bliver behov for meget pleje hvad så? Samtalerne viser, at det er et tema, der fylder i familierne og særligt blandt de ældre. De interviewede havde forskellige holdninger og forventninger, og der var ikke én samlet tilgang. Det betyder meget for familierne, at de hjælper hinanden indbyrdes og som en selvfølge hjælper med det praktiske. Hvis der bliver behov for personlig pleje, eller man bliver sengeliggende er der forskellige tilgange. De ældre fortæller, at det betyder meget for dem, at deres voksne børn og svigerbørn har uddannelse og jobs, som de ønsker de skal bibeholde, også af økonomiske årsager. Hvis de får behov for personlig pleje, vil gerne have hjemmehjælp til personlig pleje. Hvis de bliver sengeliggende eller meget dårlige ønsker de at komme på plejehjem, de ønsker ikke at være en belastning for børn og svigerbørn Hertil har de flere ønsker. De voksne børn er delte i deres tilgang nogle ønsker som en selvfølge, at de passer deres forældre/svigerforældre og vil ikke have kommunal hjemmepleje eller plejehjem. Andre voksne børn fortæller, at de meget gerne vil hjælpe det de kan, men ikke har mulighed pga. arbejde, og det kan blive nødvendigt med hjemmepleje og plejehjem. De vil som udgangspunkt gerne gøre brug af de muligheder, de er berettiget til, men fortæller samtidig at, der er kulturelle forhold, der i dag giver problemer, og de mangler viden om, hvilke muligheder der er. Når de 4

henvender sig om hjælp oplever de, at det er vanskeligt at vide, hvem de skal kontakte og det tager lang tid for at få hjælp. Deres vigtige fokuspunkter: medarbejdere skal have kendskab til kultur og sprog o Det er forskelligt om man ønsker personale fra egen kultur der skal være stor opmærksomhed på sammenfald i køn mellem den, der skal have hjælp og medarbejder kvinde-kvinde, Mand-mand Inddrag familien og brug de voksne børn som tolk. Der er stor fortrolighed og børn/svigerbørn inddrages i alt i forvejen, hvor i mod der ikke altid er tillid til officielle tolke, når det vedrører personlige og fortrolige forhold. Når familien anvendes som tolk er det vigtigt, at sønner tolker for fædre og døtre/svigerdøtre tolker for mødre. Plejehjem: Gruppen har gjort sig flere overvejelser, hvad der skal til for, at de ikke oplever ensomhed og isolation, hvis de får behov for at komme på plejehjem. Flere udtrykker ønske om en plejehjemsafdeling for borgere med samme kultur og sprogbaggrund De kan i dag kun vanskeligt kommunikere med andre ældre på dansk, og deltager derfor ikke i de tilbud, der er i dag. Hvis de skal bo på afdeling, som den eneste med anden etnisk baggrund end dansk gør de sig mange tanker om, at de vil opleve stor ensomhed og ikke vil kunne kommunikere med andre beboere eller indgå i det sociale liv. Som minimum skal personalet have meget viden om, og forståelse for kultur og problematikker. De har et stort tilhørsforhold og tæt kontakt til familien og deres kulturelle netværk i dag. Hvis de får behov for plejehjem betyder det meget, at de fortsat kan have denne tætte kontakt og det sociale liv og den tætte kontakt kan flytte med ind i plejehjemmet. Det foreslås, at en mulighed i dag, er at etablere en mindre afdeling på et af de eksisterende plejecentre. Kvindernes sociale liv og behov Ved alle interviews kommer de interviewede ind på, at kvinderne har særlige udfordringer, og budskaberne er enslydende både fra de ældre mænd, kvinder og de voksne børn. Af de ældre kvinder med ikke-vestlig kvinder, har en stor gruppe kun meget begrænset danskkundskaber og er samtidig analfabeter. De har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet og deres sociale liv er begrænset til familie og kulturelle netværk. Kvinderne benytter ikke aktivitetscentrene, pga. kommunikationsproblemer og giver udtryk for, at hvis de skal benytte centrene, skal der være personale, der kan sproget. Kvindegruppen Forglem mig ej på Stien, bliver omtalt af alle som kvindernes mulighed, for at være sociale sammen med ligestillede. Dette er meget vigtigt for dem, da de oplever friheden og samtidig får inspiration og dermed ikke oplever ensomhed. 5

Mange af kvinderne oplever problemer med smerter, gigt og nedsat mobilitet, og efterspørger mulighed træning i deres lokaler på Stien. De vil gerne være aktive, men kan ikke selvtræne på aktivitetscentrene og har vanskeligheder på genoptræningscentret pga. sprogproblemerne. Økonomi I mange af samtalerne, fremkom de interviewede med deres økonomiske udfordringer, som et væsentligt element. For at få fuld folkepension, skal man som ikke dansk statsborger have opholdt sig i Danmark i minimum 40 år, hvilket, de fleste ældre med ikke- vestlig baggrund ikke har. De har samtidig ikke anden pensionsordning gennem tidligere arbejde eller yderligere indtægter. Den manglende økonomi giver problemer, når de skal betale for transport, når der er egenbetaling for fysioterapi, hjælpemidler, deltagelse i arrangementer mm. Gruppen oplever, at økonomien begrænser deres muligheder og generel deltagelse i samfundet. De giver samtidig udtryk for, at de mangler viden om regler, muligheder mm. f.eks. sygesikring ved rejser, regler for pension ved udlandsrejser, muligheder for støtte herunder også viden om hvad kommune har indflydelse på, og hvad der er reguleret via lovgivning. Sygdom Både mænd og kvinder giver i samtalerne udtryk for, at de har forskellige sygdomme som smerter i bevægeapparatet og gigt. De ønsker at få hjælp til at mindske gener, men oplever samtidig vanskeligheder i forhold til sundhedssystemet og støtte og hjælp fra kommunen. De ældre oplever, at læger, lægevagt, hospitaler ikke tager deres symptomer og ønske om behandling ikke alvorligt. De oplever sig afviste af sundhedsvæsenet, uden hjælp eller forklaringer. Den store gruppe af borgere, har ikke set sundhedskampagner eller oplysningskampagner, der laves fra Furesø kommune eller landsplan. Borgerne vil gerne have viden om sundhed, men har behov for en anden kommunikation. Ved flere samtaler er det blevet foreslået, at der laves oplysningsmøder med deltagelse af tolk, hvor der kan være forskellige emner og med deltagelse af både mænd og kvinder. 6

Bilag: Interviewguide: Samtaleark noter Baggrundsdata o alder o kultur o land o familie o Tilknytning til Dk Kendskab til tilbud Social og Sundhed (hjemmepleje, -sygepleje, aktivitetscentre, træning, plejecentre) Hvilke tilbud kender I? Hvilke tilbud har du/i anvendt? Hvilke oplevelser har I haft? Hvorfor anvender I / benytter I ikke hjemmepleje mm? Hvis der bliver behov for hjælp? Hvilke behov har de ældre? Hvad kan være svært? Hvem hjælper? Hvad er der behov for at andre hjælper med? Hvad oplever I som børn/børnebørn der er behov for? Hvad kan være svært? De tre vigtigste ting Øvrigt 7