AR TI KE L En af keramikkens fortællinger fra jernalderbopladsen i Hoby M Ju ÅN ni ED 20 E 15 N S BØRN, VOKSNE, EN LILLE KOP OG DEN STORE VERDEN Af: Anders Jon Nielsen, arkæolog Fig. 1. Udgravning af gulvlagene i et af de store huse i Hoby. Det er fra gulvlagene i disse huse, at vi har mange af de fine keramikfund omtalt i denne artikel. Foto: Museum Lolland-Falster. Den lille kop Blandt tusinder af fund fra de seneste års udgravningskampagner ved jernalderbopladsen i Hoby er der et enkelt fund, som, i sjælden grad, vidner om tilstedeværelsen af børn. En lille, ubehjælpsomt fremstillet, kop af brændt ler så sidste sommer dagens lys efter at have ligget skjult i den sydlollandske muld i to årtusinder. Koppen er fremstillet af et lille barn. Det kan vi se på de små fingeraftryk, som barnet har efterladt i overfladen af det våde ler. Koppen er tørret, hvorefter den er blevet brændt. Den lille kop har rundede karvægge med et rundet, højtsiddende skulderparti. Ved bunden af karret svajer siden ud og danner dermed en lille fod. Selvfølgelig var der børn på jernalderens bopladser, men det er sjældent, at man i det arkæologiske genstandsmateriale kan se, at der har været børn på bopladserne. Det er desto mere interessant, at vi på en stormandsgård, som den i Hoby, finder disse spor efter børn. Ud over den lille kop har vi også gjort andre fund af keramik, hvor det er tydeligt, at et barn har haft en finger med i spillet. I en serie af formentlig lidt ældre forrådskar er den flade overside af karrets rand ornamenteret med fingerindtryk. På nogle af disse kar er det små børn, som bevidst har lavet fingerindtryk i randen, mens det på de øvrige fingeraftryk på karrets sider tydeligt ses, at karret er lavet af en voksen. Indtil Fig. 2. Den lille kop, som blev fundet ved sommerens udgravninger i Hoby. Koppen blev fundet inde i et af de store huse. Foto: Anders Jon Nielsen.
som små børn har lavet. For at disse kar kan blive bevaret for eftertiden, skal de have været brændt og opvarmet til mindst 500 grader. Den lille kop er formentlig blevet brændt i ildstedet i et af husene i Hoby. At barnet har valgt at lave en kop på fod kan ikke være en tilfældighed. Det lille barn er blevet inspireret af de former, som den voksne pottemager lavede og kar, som var til stede i husene i Hoby. Netop den type kar, som barnet lavede, hører til en type drikkebægre, som var blandt de fineste af slagsen på dette tidspunkt i jernalderen. Fig. 3. Eksempel på randskår fra to kar, hvor oversiden af randen er ornamenteret med fingerindtryk. I de to øverste skår er indtrykkene lavet af små barnefingre, mens indtrykkene i de to nederste skår er noget større. Tegning: Anders Jon Nielsen. vore dage har det været almindeligt, at børn gik til hånde ved det daglige arbejde fra en tidlig alder. Det var den måde, hvorved man lærte at klare sig selv, og den måde man lærte et håndværk. Man kan fristes til at påstå, at keramikhåndværket i oldtiden havde nået et højdepunkt i romersk jernalder. I alle tilfælde har det krævet en del viden og erfaring at kunne fremstille alle de kar, som skulle bruges på en stor plads som den i Hoby. Bopladsen i Hoby er stor. Den har nok haft 10 samtidige husholdninger. Til en typisk husholdning i romersk jernalder hørte mellem 50 og 60 lerkar.1 De indbefattede: kogekar til tilberedning af mad ved den åbne ild på ildstedet inde i husene, forrådskar til opbevaring af langtidsholdbare fødevarer og de små, ofte smukt udførte, lerkar brugt ved måltiderne.2 Det skete jævnligt, at et kar gik i stykker og skulle erstattes af et nyt. Vi har ikke fundet tegn på, at man har forsøgt at klinke skårene fra brudne kar. I stedet ser det ud til, man jævnligt har fremstillet nye kar. Kvaliteten af keramikken fra Hoby vidner om, at de store mængder lerkar blev lavet af erfarne og formentlig voksne pottemagere. Vi må forestille os, at barnet, som lavede den lille kop, har siddet og iagttaget den voksne pottemager arbejde og forsøgt at efterligne de kar, pottemageren lavede. Det er sjældent, at vi finder kar, Fig. 4. Ildstedet i det ene af husene under udgravning. Den rødbrændte farve af ildstedet ses tydeligt mod den gule gulvler. Foto: Museum Lolland-Falster. Fine fodbægre På gårdene rundt omkring i jernalderens åbne kulturlandskab fremstillede man de lerkar, som man havde brug for. Typisk associeres kun et mindre antal lerkar direkte med indtagelsen af måltidet. Blandt disse kar er de små, sortglittede fingodsdrikkekopper på fod, også kaldt fodbægre, blandt de fornemste eksempler på keramikhåndværket i perioden, både hvad angår design og udførelse. Der er fundet mange fragmenter af fodbægre i Hoby. Dette er med til at indikere, at bopladsens indbyggere var betydningsfulde folk, som var bevidste om tidens fremherskende idealer.3 Det var disse fodbægre, som var forbillede for barnets lille kop. Det lyder måske mærkeligt, at kopper på fod skulle være noget specielt, men disse kopper er fremstillet med en særlig omhu og dygtighed. Fodbægrene var, som tidens øvrige keramik, opbygget af pølser af ler, magret med fine små stykker knuste sten. Overfladen på de små fodbægre var glittet4 og derefter milebrændt5 ved en høj temperatur6. Denne behandling giver et solidt gods, som har en mørk, nærmest sort, blank overflade. Glitningen af
keramikken synes nogle gange at være udført på en sådan måde, at keramikken, i det rette lys, kommer til at fremstå skinnende og sølvagtig. Karvægge på almindelige lerkar i perioden var typisk mellem 7 og 12 mm tykke, på kogekar kunne karvæggene blive op til 18-20 mm tykke. Tykkelsen på karvæggene af de fine fodbægre var mellem 3 og 5 mm, og de har derfor fremstået lette og elegante sammenlignet med periodens øvrige keramik. De sortglittede fodbægre var blandt periodens ypperste keramikhåndværk, og det var her barnet fandt inspiration til sin lille kop, men disse fodbægre af ler var, i sig selv, inspireret af genstande af et mere ædelt materiale. De fineste fodbægre, vi kender fra det første århundrede e.kr., er lavet af sølv. Dem kender vi f.eks. fra rige, sydsjællandske gravfund som dem fra Valløby, Nordrup og Himlingøje. Her var bægrene fremstillet i udhamret sølvblik. Bægrenes fod havde påsat forgyldt presblik og under randen forgyldt blikbånd med friser med udpressede billeder af krigere, delfiner, dyr og fugle.7 Sætter man disse kopper af sølv og keramik op mod hinanden, ses slægtskabet tydeligt. Fig. 5 & 6. Eksempler på fund af fodbægre, fundet inde i husene i Hoby. Set i det rette lys kan den sortbrændte, glittede overflade af keramikken forekomme skinnende og sølvagtig. Foto: Anders Jon Nielsen. Fig. 8. To sølvbægre fundet ved Himlingøje på Sydsjælland. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet. Fig. 7. Resterne af et større forrådskar, som blev fundet stående ved nordvæggen inde i et af husene. Bemærk karrets grove og let rødbrune, jordagtige karakter. Kar som disse blev lavet med akkurat den omhu, som var nødvendig for at fremstille et forrådskar. Karret var desværre tomt. Foto: Museum Lolland-Falster. Fig. 9. To fodbægre fundet i den ene Torebygrav. Slægtskabet mellem disse fodbægre af ler og sølvbægrene(fig. 8) er slående. Foto: Museum Lolland-Falster.
Mange forhold skal tages i betragtning, hvis vi skal forsøge at forklare jernalderfolkenes omhu ved fremstilling af drikkebægre. En del af forklaringen skal nok findes i de kulturelle strømninger, som var at finde i Sydskandinavien fra år 12 f.kr og frem til det romerske kejserriges kollaps i 476 e.kr strømninger, som i høj grad kom til at påvirke samfundene i nord. og den store verden I årene omkring Kristi fødsel forsøgte romerne at annektere landet mellem Rhinen og Elben - et forsøg som gik endeligt i vasken i år 9 e.kr. Når mennesker flytter sig, følger ting, tanker og skikke. Romernes øgede aktivitet i den nordlige del af det europæiske fastland satte gang i forandringer - helt oppe i Sydskandinavien. I Kejser Augustus eftermæle, opsat ved hans mausoleum i Rom, står, blandt en meget lang liste af storslåede bedrifter, nævnt, at han i denne periode sendte en ekspeditionsflåde til kimbrernes land det område, som senere blev til Danmark. 8 Fra tiden omkring Kristi fødsel og frem dukker der flere og flere romerske luksusvarer op i det arkæologiske genstandsmateriale. I den arkæologiske litteratur har disse genstande fået fællesbetegnelsen romersk import, men for de tidlige fund af slagsen er der formentlig tale om genstande givet som en del af diplomatisk gaveudveksling. 9 Det er bemærkelsesværdigt, at de tidlige genstande, som kom til Sydskandinavien fra Rom, næsten udelukkende var luksusvarer associeret med romerske banketter. Fig. 10. Genstande fra Hobygraven. Blandt de mange dyrebare genstande i denne grav var et komplet sæt romersk service. Foto: Nationalmuseet. Ved en romersk banket spiste og drak man, men det var også en begivenhed, hvor navnlig eliten dannede og vedligeholdt alliancer og fremviste rigdom og magt over for de inviterede. Romerne tog skikken og deres banketudstyr med sig, når de rejste ud. En række genstande anvendtes til banketterne: bronzesien var en fast del af det udstyr, man brugte ved en romersk banket. Det skyldes, at vinen dengang ikke var en klar, filtreret drik, som vi kender den i dag, men grumset og fyldt med skaldele. Man brugte en bronzeøse til at øse vinen med, en bronzekasserolle til at afmåle vinen med, en bronzekande, ofte med kløverbladsmunding, og et bronzebækken på fod til servering. Ofte fandtes der en bronzesitula, som var en slags spand. Sidst var der drikkebægrene, og disse skulle gerne være fremstillet af sølv. 10 Det skal dog nævnes, at alt tyder på, at det i Norden ikke var vin, man drak af de fine drikkebægre, men øl eller mjød. 11 Tegn på tilpasning til den romerske banket-skik ses tydeligt i nogle af de meget rige grave fra starten af det første århundrede e.kr., hvor de døde er begravet sammen med dyrebart romersk banketudstyr. Blandt de meste berømte af disse er Juellingegravene 12 på Vestlolland og Hobygraven med det komplette romerske service. 13 I en anden, rigt udstyret grav, fundet ved Toreby på Østlolland, var den døde blandt andet begravet med to fodbægre, smukt udført i keramik. 14 Disse bægre var af samme type som dem, der må have inspireret barnet til at lave den lille miniaturekop. Ikke kun genstandene i gravene leder tankerne hen på de romerske banketter, men også den stilling, som den døde blev lagt i. Ofte var den døde lagt på siden med let bøjede ben, hvilket har lighed med den, på dette tidspunkt, udprægede græsk-romerske måde at spise og holde banketter på, hvor man lå ned på en kline(spisebænk) og spiste sin mad. Forbindelsen mellem banketterne og grav-skikken ses
Fig. 11 Grav fra Juellinge. Foto: Museum Lolland-Falster Fig. 12 Grav fra Juellinge. Foto: Museum Lolland-Falster flere steder i den klassiske verden. Det at ligge ned og spise kender de fleste nok bedst fra oldgræske vasemalerier. Skikken ses også ofte afbilledet i forbindelse med den etruskiske15 brandgravsskik fra første århundrede f.kr.,16 hvor låget af små urner er udformet som en skulptur af den døde selv, liggende på en kline. Det er alle disse ting, som bidrager til en dybere forståelse for pottemagerens omhu ved fremstillingen af de fine fodbægre. Det er også i dette lys, vi skal søge at forstå tilblivelsen af den lille, ubehjælpsomt fremstillede kop, som en arkæologistuderende gravede frem ved sommerens udgravningskampagne i Hoby. Når vi på Lolland, fra denne periode, finder resterne af så mange fine drikkebægre, skyldes det formentlig ikke kun, at man var meget optaget af at feste, som romerne gjorde det, men at det at have gæster og det at drikke alkoholiske drikke var en meget vigtig del af livet. Som romeren Tacitus i år 98 e.kr. skriver om Germanerne: convictibus et hospitiis non alia gens effusius indulget.17 Intet andet folkeslag ofrer mere på selskabelighed og gæstfrihed. Havde det ikke været for den øgede agtelse af gæstebud, som blev styrket gennem det nye kendskab til den romerske banket-skik, som vi så tydeligt ser i det arkæologiske genstandsmateriale fra perioden, så havde barnet, som var barn i Hoby for 2000 år siden, måske valgt at lave noget andet end netop et lille drikkebæger på fod. 18
Noter 1 Lund et. al. 2012: 85 2 Nielsen 2012, Hansen 2010, Hansen 2014 3 Eriksson 2009: 194f. 4 Om glitning: Glitning er en metode til at give keramikken en blank overflade. Når leret er næsten helt tørt, gnubbes overfladen af karret med en lille glat sten. I Hoby er der fundet mange såkaldte glittesten med slidspor efter at være brugt til at glitte overfladen af lerkar. 5 Om milebrænding: Farven på keramikken afslører, til hvilken grad godset oxideres under brænding. Grå eller sort farve skyldes, at leret ikke får tilstrækkelig ilt under brænding til at give den karakteristiske røde farve. I de fleste tilfælde skyldes grå-/sortfarvning af godset en brænding ved for lav temperatur (Renfrew et. al. 2004: 344). Hvad angår fodbægrene har brændingen formentlig været kontrolleret således, at de har fået den ønskede sorte farve. En måde at kontrollere oxideringen ved brændingen er ved en såkaldt milebrænding, hvor keramikken kan brændes under ildfattige forhold. Hvis et kar senere udsættes for høj varme, således som det f.eks. er tilfældet for kogekar, vil farve og karakter af keramikken forandres. 6 Om temperatur: Temperaturen ved brændingen er afgørende for keramikkens hårdhed. I udgangspunktet defineres keramik som ler, der har været opvarmet til mindst 500 ºC, hvor keramikken bliver sintret og glasagtig, når temperaturen bliver højere end ca. 900 ºC (Renfrew et. al. 2004: 343). 7 Jørgensen 1998: 152 8 Res gestae divi augusti 26 9 Storgaard 2003: 111, Grane 2011: 101f. 10 Jensen 2003: 349-351 11 Tacitus Germania 23,1 12 Muller: 1911 13 Friis Johansen:1911 14 Gyldenkærne 2011 15 Etruskerne var folk bosat i en række bystater i det område, som i dag heder Toscana. Etruskerne dannede, sammen med grækerne, udgangspunktet for meget af det, vi i dag anser for at være typisk romersk. 16 Haynes 2000 17 Tacitus Germania 21,2 18 På nogle bopladser fra romersk jernalder er der fundet miniature-kar i enkelte stolpehuller(webley2008: 138-139). Sådanne fund er ofte blevet tolket som rituelle deponeringer.
Litteratur Bruun, N. W., Lund, A. A. (1974) Tacitus Germania, Wormianum 1974, Århus Eriksson, T. (2009) Kärl och social gestik. Keramik i Malardalen 1500 BC-400 AD. Aun 41. Riksantikvarieämbetet. Uppsala. 2009 Friis Johansen, K. (1923) Hoby-fundet. I: Nordiske Fortidsminder II. Bind 3. Hefte. Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab. 1911-1935, pp 119-165. Blankenfeldt, R., Klingenberg, S. (2010) The Hoby Project i Arkæologi i Slesvig/Archäeologie in Schleswig (2010). The 61st International Sachsensymposium 2010 pp. 9-17. Haderslev. Eggers, H. J. (1951): Der römische Import im freien Germanien. 1951. Grane, T. (2011) Zealand and the Roman Empire. I Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen 2011, 101-111 Gyldenkærne, B. (2011) The Toreby graves - Rich burials from the Early Roman Iron Age B2. Lolland-Falster Museum FMN 1398. Site no. 070619-285 I : Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen 2011. 281-282 Haynes, S. (2000) Etruscan Civilization. A Cultural History. London 2000 Hansen, K. K. (2010): En stormandsgård ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland- Falster 2010,10-11. Jensen, J. (2003) Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr. - 400 e.kr. 2003, 293-94, 311-13, 315-17, 346, 352-53, 362 Jørgensen, L., Petersen, P. V. (1998) Guld, magt og tro. Danske guldskatte fra oldtid og middelalder. Nationalmuseet, Thaning & Appel. Klingenberg, S. (2006) Hoby - en stormandsslægt fra tiden omkring Kristi fødsel. I: Nationalmuseets Arbejdsmark 2006. København Klingenberg, S. (2011): Årets udgravning på bopladsområdet ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland-Falster 2011, 38-41. Klingenberg, S. (2011) Hoby - a chieftain s residence from the centuries around the birth of Christ. I: Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen 2011, 31-40 Klingenberg, S. (2014) Beretning for den arkæologiske udgravning i Hoby 2014. Museum Lolland-Falster. Müller, S.(1911) Juellinge-Fundet og den romerske periode. 1911 Nielsen, A. J. (2012) Hoby bopladsen og graven belyst gennem keramikken. Kandidatspeciale i Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet, marts 2012 Renfrew, C., Bahn, P. (2004) Archaeology: Theories, Method and Practice. Fourth edition. Thames & Hudson, London 1991/2004 Storgaard, B. (2003) Varus-slaget Hoby. I: Jørgensen, L., Storgaard, B., Gebauer Thomsen, L. (2003) (red.) Sejrens Triumf. Norden I skyggen af det romerske Imperium. Nationalmuseet 2003, 110-125 Webley, L. (2008) Iron Age Households. Structure and Practice in Western Denmark, 500 BC-AD 200. Jutland Archaeological Society. Århus 2008 Müller, S. (1900) Et fund fra overgangen mellem den førromerske og den romerske tid. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1900, p. 148-153.