SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING



Relaterede dokumenter
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

IMPLEMENTERING AF KOMMUNALE SUNDHEDSFREMMEPROJEKTER I FOLKESKOLEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

Praksisnær trivselsforløb på din skole

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle

Skolens opgave Sundhed, læring og dannelse. Oplæg af Børge Koch,

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Skole. Politik for Herning Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Har din skole. Styr på Sundheden

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Undervisningstilbud fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Har folkeskolen brug for evidens?

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Lærervejledning til MindTalk

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Tilsyn med undervisningen på Dagskolen Nordjylland.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

I hjertet af skolesundhedsplejen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Projektbeskrivelsesskema

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

tænketank danmark - den fælles skole

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Transkript:

FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN & SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING 8. april 2015 v/ Majbritt Pless Adjunkt, sundhedspædagogisk konsulent UC Syddanmark

Indhold i understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. (Kilde: http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/lovtekster/140210%201%203%20u nderstoettende%20undervisning.pdf)

Sammenhæng Læringsaktiviteter i understøttende undervisning + Undervisning i fagene = Opfyldelse af Folkeskolens formål samt målene for skolens fag og emner

Sundhedsfremme i folkeskolen Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning x sundhedspolitik (Tones, K. og Tilford, S., 1994)

Sammenhæng Sundhedspædagogik og sundhedsundervisning Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) har udgangspunkt i kritisk sundhedspædagogik: Bygger på: det brede og positive sundhedsbegreb Mål: At styrke de involveredes kompetence i forhold til at kunne handle for at fremme sundhed (handlekompetence) Tilgang: Demokratisk og deltagerorienteret og bygger på dialog (deltagelse og involvering)

Hvad er sundhedspædagogik? Sundhedspædagogik handler om at skabe rammer for deltagelse, læring, kompetenceudvikling og forandring i relation til sundhed (sundhedsfremme).

Sundhedspædagogik i praksis Hvad viser forskningen? Gap mellem politik og praksis Faghæfte 21 / Fælles mål et glemt faghæfte Det brede og positive sundhedsbegreb indgår i ringe grad Elevdeltagelse og -medbestemmelse indgår i ringe grad Afgørende for sundhedspædagogisk undervisning: Lærerkompetencer Tid og rammer Vilje og interesse Ejerskab Ledelsesopbakning (Nordin, L. L., 2013)

Sundhedsundervisningens historie Manglende tid skema Roller og ansvar Prioriteret lavt ift. prøvefag Få kompetencer - læreruddannelse Manglende kendskab til Faghæfte 21 / Fælles mål for SSF Økonomi og rammer

Sundhedspædagogik i skolereformen Manglende tid skema: Tiden gives nu principielt med understøttende undervisning Roller og ansvar: Klasseteam Prioriteret lavt ift. prøvefag:? Få kompetencer læreruddannelse:? Manglende kendskab til Faghæfte 21 / Fælles mål for SSF:? Økonomi og rammer?

Sammenhæng Det er netop intentionen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, at der arbejdes med et bredt udsnit af undervisningsmetoder og med at skabe meningsfulde sammenhænge mellem elevernes hverdag og læringen i skolen, fx igennem længerevarende projektforløb. Det obligatoriske emne er derfor oplagt at indtænke i skolernes organisering og gennemførelse af den understøttende undervisning. (Kilde: http://www.emu.dk/modul/vejledning-emnet-sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab)

2 typer sundhedsundervisning (Kilde: http://www.emu.dk/modul/vejledning-emnet-sundheds-og-seksualundervisning-ogfamiliekundskab)

Refleksion Hvordan kommer vi i gang med sundhedspædagogisk arbejde i den understøttende undervisning? Sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i den understøttende undervisning: Muligheder? Barrierer?

Opsamling (SOL-netværk) Det handler om prioritering Sundhedspædagogik bør tænkes ind overalt Motivation blandt lærere dalende Tid arbejdstidsaftale spænder ben Struktur for samarbejde, for undervisning i SSF Uddannelse kompetencer Tværfaglighed bør være i fokus i forhold til

Opsamling (KOSMOS-konference) Muligheder Barrierer Samarbejde på tværs af professioner, men reelt samarbejde med ressourcepersoner og ikke parallel undervisning. Styr på sundheden Dansk Skoleidræt Lade det være en teambaseret opgave Udarbejde plan / struktur for sundhedsundervisningen i understøttende undervisning og fagene IT / apps Diskutere sundhedsbegrebet Læse og forstå faghæftet Gøre det synligt - sundhed i fokus Strukturelle beslutninger / organisering / årsplan Ansvarsplacering (personer) Rammer og prioritering (økonomi) Ledelsens prioritering Lærerkompetencer / læreruddannelse Andre faggruppers kendskab til reformen Mødestruktur / samarbejde Samarbejde mellem lærere og pædagoger Inddragelse tidskrævende Ikke prøvefag / test Trivselsfremmende i sig selv Sundhedsprofiler/trivselsmålinger inddrages Fokus på det brede og positive sundhedsbegreb Tænke ud af boksen Vaner om arbejdsmønstre skal ændres Hvordan får vi de sidste 20 % med? Arbejdstidsaftale: mulighed for at mødes Faghæfte 21 ressourcepersoner på skolen Forældre samarbejde / skolebestyrelsens opbakning vigtig

Fælles refleksion Hvordan kommer vi videre med sundhedsfremme i skolereformen?

Referencer Nordin, L. L. (2013): Fra politik til praksis - Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv, Ph. D. afhandling, Aarhus Universitet Tones, K og Tilford, S. (1994): Health Education: Effectiveness, Efficienty and Equity. Nelson Thornes http://www.emu.dk/modul/vejledning-emnet-sundheds-ogseksualundervisning-og-familiekundskab