RET OG PLIGT: Ved lægemiddelrdinatiner skal tandlægen vurdere indikatinen, kntraindikatiner g risik fr bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktiner med øvrige lægemidler g ksttilskud, sm patienten anvender. Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 m rdinatin g håndtering af lægemidler Sm tandlæge har man ret til at rdinere lægemidler, der bruges i frbindelse med frebyggelse eller behandling af tænder, mund g kæber. Bekendtgørelse af lv nr. 877 af 04/08/2011 m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed Bekendtgørelse nr. 1671 af 12/12/13 m recepter FMK (FÆLLES MEDICIN KORT): Sm led i en aktuel behandling af en patient har læger, men ikke tandlæger, pligt til at indberette alle lægemiddelrdinatiner til FMK. Hvis en læge/tandlæge ikke ændrer i patientens lægemiddelrdinatiner, men blt kigger i FMK sm led i behandlingen af patienten, har lægen/tandlægen sm udgangspunkt udelukkende ansvar fr at pdage åbenlyse fejl i lægemiddelrdinatiner fra andre læger/tandlæger. Hvad der vil blive betragtet sm en åbenlys fejl er individuelt g vil ber på en knkret vurdering. Når lægen/tandlægen bliver pmærksm på en åbenlys fejl, har lægen/tandlægen pligt til at sikre, at den bliver rettet. Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 m rdinatin g håndtering af lægemidler INDBERETNING AF BIVIRKNINGER ALLE bivirkninger ved et lægemiddel de første 2 år efter markedsføringstilladelse g ALLE bivirkninger ved lægemidler med skærpet indberetningspligt uanset, hvr længe det har været markedsført. Lægemidler med skærpet indberetningspligt: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/sikkerhed/bivirkninger/medicin-med-skaerpetindberetningspligt HEREFTER Alle alvrlige ELLER uventede bivirkninger, uanset hvr længe et lægemiddel har været markedsført. Bekendtgørelse nr. 381 af 09/04/2014 m indberetning af bivirkninger ved lægemidler mm. Ved en alvrlig bivirkning frstås en bivirkning: sm er dødelig, livstruende eller kræver hspitalsindlæggelse eller frlængelse af hidtidig hspitalsindlæggelse eller resulterer i vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed eller sm er en medfødt anmali eller fødselsskade. 1
ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER Fr tandlæger: Ordinatin af afhængighedsskabende lægemidler skal sm udgangspunkt rdineres af patientens læge. Når mstændighederne nødvendiggør udstedelse af lægemidler til behandling af patienters nervøsitet før tandbehandling, det være sig søvnløshed eller angsttilstande, skal der alene rdineres mindstepakninger g vælges præparater med krt halveringstid. Det samme gælder ved smertebehandling af akutte/ pstperative smertetilstande. Opiider g kørselsfrbud: Altid ved erhvervskørsel. Altid ved injektin g supp. Ved krttidsvirkende sm ex. Mrfin (undtagen deptmrfin fx. Cntalgin) Oxycdn (undtagen deptpræparatet Oxycntin) Tramadl * (undtagen deptpræparatet) Vejledning nr. 9264 af 10/06/2013 m rdinatin af afhængighedsskabende lægemidler SMERTEBEHANDLING: PARACETAMOL Generelt bør smertestillende behandling primært bestå af paracetaml. Paracetaml har i nrmal dsering strt set ingen bivirkninger! Frgiftning med paracetaml: Maksimal døgndsis er 4 gram, mens tksisk effekt er beskrevet helt ned til 7,5 gram. Giftvirkningen frstærkes i risikpatienter, såsm: Patienter med fejlernæring, anreksi, AIDS, høj alder, krnisk alkhl frbrug Længerevarende indtag af lidt fr høje dser paracetaml Samtidig indtag af medicin sm interagerer, såsm: Anti-epileptika: Carbamazepin, Phenbarbital, Phenytin Medicin md tuberkulse: Isniazid g Rifampicin HIV-medicin: Zidvudin Dsis Børn Vksne Terapeutisk Maks. 50 mg/kg/dag Maks. 4 g/dag Behandlingskrævende (Send patienten til læge) 150 mg/kg (risik patienter 75 mg/kg) 150 mg/kg (eller ca. 10 g) (risik patienter 75 mg/kg) 2
NSAID Ved smerter med samtidig inflammatin, fx pstperative smerter, kan NSAID benyttes under hensyntagen til risikfaktrer, kntraindikatiner g interaktiner. Generelt bør NSAID kun anvendes i LAVEST MULIG EFFEKTIVE DOSIS g med KORTEST MULIG BEHANDLINGSVARIGHED Behandlingsalgritme: Risikfaktrer NSAID Prtnpumpehæmmer (PPI) Ingen risikfaktrer T. Ibuprfen < 1200 mg/døgn Nej Tidligere ulcus eller GI blødning NB. >2 tidl. tilfælde kntraindiceret Alder > 65 år Samtidig behandling med: glukkrtikid SSRI Magnyl Kardivaskulær sygdm eller risik herfr T. Ibuprfen < 1200 mg/døgn T. Naprxen 500 mg/døgn Ja Lansprazl (30 mg), Omeprazl (20 mg), Pantprazl (40 mg) er ligeværdige. Krte kure g symptmstyret ( n demand ) behandling er tilstrækkelig hs de fleste patienter Frit efter www.pr.medicin.dk Undgå behandling med NSAID helt ved: Svær kardivaskulær sygdm Patienter med nedsat nyrefunktin Gravide i 1. g 3. trimester Patienter i samtidig behandling med Lithium Patienter i antikagulatinsbehandling OPIOIDER TRAMADOL: svagt virkende piid 50 mg tramadl = 10 mg mrfin Giver bivirkninger på niveau med stærke piider 3
Vigtige interaktiner med tramadl: Lægemiddel Knsekvens Håndtering Marevan Øget INR/blødningsrisik Hyppigere INR måling Cymbalta, Xeristar SSRI fluxetin, parxetin SSRI citalpram, escitalpram, sertralin Nedsat analgetisk effekt, sertnin txicitet* Nedsat analgetisk effekt, sertnin txicitet* Sertnin txicitet* Undgå kmbinatinen Undgå kmbinatinen Infrmér m bivirkninger Terbinafin Nedsat analgetisk effekt Undgå kmbinatinen Zyban Øger risik fr kramper Frsigtighed ved epilepsi Serenase, nzinan, trilafn Nedsat analgetisk effekt Overvej andet anagetikum Mirtazapin, venlafaxin Sertnin txicitet* Infrmér m bivirkninger *Sertnin txicitet: agitatin, tremr, klnus, hyperreflexi, svedtendens KODEIN: (anvend ikke) Ved smerter, sm ikke kan behandles sufficient med paracetaml, rekmmanderes tramadl frem fr kdein: kdein har krtere virkningsvarighed end tramadl giver hyppigt frstppelse Vær pmærksm på, at ca. 10 % af beflkningen ikke kan msætte kdein eller tramadl, g dermed ikke har effekt heraf. Ved svær nyresvigt kan med frsigtighed anvendes tramadl, hvrimd kdein frarådes. BENZODIAZEPINER Angst g ur: 1. valg: Oxazepam (halveringstid 10 timer). 2. valg: Diazepam (halveringstid 72 timer frlænget hs ældre) Benzdiazepiner er kun til krttidsbehandling pga. udvikling af afhængighed. Halv dsis til ældre! 4
ANTIKOAGULATIONSBEHANDLING Knsekvenser fr tandbehandling: Magnyl, clpidgrel mnterapi: Ikke øget blødningsrisik ved tandekstraktin Bør ikke sepneres/pauseres Kmbinatiner (Magnyl + en anden trmbcythæmmer sm Brilique, clpidgrel) Ved AMI/stent indenfr 1 år må de kun pauseres efter kntakt til kardilg Vitamin K antagnister, ex Marevan Hvis muligt, så aftal med patienten, at de får målt INR få dage inden tandlægebesøg Minimal øget blødningsrisik ved INR < 3.0 Mindre mundhulekirurgi g tandekstraktin kan fretages uden pausering, når INR < 3.0 Tpiske midler, herunder tampner vædet i tranexamsyre eller mundskylning med 5% tranexamsyrepløsning, ex Cyklkaprn kan bruges uden risik fr trmbser g med gd effekt på lkale blødninger NOAK: Pradaxa, Xarelt, Eliquis Kan ikke mnitreres med INR! Pauser, hvis du ville pausere ved Marevan 5
ANTIBIOTIKA Prfylaktisk administratin af antibitika Antibitika gives kun ved indgreb i mundhulen med risik fr blødning. Antibitika anvendes prfylaktisk ved følgende hjertesygdmme med risik fr endcarditis: Tidligere endcarditis Kunstige hjerteklapprteser Visse medfødte hjertesygdmme Persner med øget risik fr endkardit vil sm regel få besked m dette i frbindelse med phld på sygehuset! Dsering: Vksne: Amxicillin 2 g x 1 en time før indgreb Børn: Amxicillin 50 mg/kg p. 1 time før indgreb Ved penicillinallergi: Vksne: Clarithrmycin 500 mg x 1 en time inden indgrebet Børn: Clarithrmycin 7,5 mg/kg p. en time før g 6 timer efter indgreb Antibitikaprfylakse kan herudver vervejes ved større indgreb til udvalgte patienter med eks ledprteser g samtidig reumatid artritis, hæmfili, immunsuppressin med neutrpeni raske med fraktur g knglekirusgi immunsupprimerede sm HIV-patienter g ngle cancerpatienter Dsis er sm ved endkarditisprfylakse. Antibitikum Interaktiner Andet Penicillin Warfarin, øger INR OK til gravide Metrnidazl Warfarin, øger INR. Alkhl OK til gravide. Erythrmycin Kraftig hæmmer af CYP3A4, OBS QTfrlængelse g hjerterytmefrstyrrelser OK til gravide. Mange gastrintestinale bivirkninger Clarithrmycin Mderat hæmmer af CYP3A4 Få data på gravide Rxithrmycin Kraftig hæmmer af CYP3A4, OBS QTfrlængelse g hjerterytmefrstyrrelser Få data på gravide Azithrmycin OBS QT-frlængelse g hjerterytmefrstyrrelser OK til gravide 6
ORAL CANDIDIASIS Hvis muligt sanering af risikfaktrer: Rygetp, kst, mundhygiejne, prtesetilpasning, inhalatinsbehanding mv Farmaklgisk behandling Pdning bør vervejes ved behandlingssvigt (Obs stigende resistens specielt verfr flucnazl) Brug primært lkal behandling Brug det smallest virkende lægemiddel Adm.frm Dsering Interaktiner Andet Brentan (micnazl) Gel, creme X 4 i 4 uger Hæmmer 3A4. eks statiner, marevan OK til gravide Mycstatin (nystatin) Oral suspensin 100.000 IE X 4 i 4-6 uger Ingen betydende OK til gravide Canesten (cltrimazl) Creme 2-3 x i 1-2 uger Ingen betydende OK til gravide Flucnazl Tabl, susp 100 mg i 3 dage evt længere Hæmmer CYP2C9 g i mderat grad CYP3A4 men dsisafhængigt Itracnazl Tabl 100 mg i 2 uger Stærk hæmmer af CYP3A4 g P-glucprtein OK gravide i lav dsis Vfend (vricnazl) Tabl, iv 200 mg x 2 i varierende tid Stærk hæmmer af CYP3A4 g P-glucprtein. Specialistbehandling Nxafil (psacnazl) Ketcnazl Tabl, ral susp, iv Shamp, creme 200 mg efterfulgt af 100 mg x 1 Stærk hæmmer af CYP3A4 g P-glucprtein. Specialistbehandling Specialistbehandling LÆGEMIDLER OG MUNDTØRHED Alle lægemidler med en antichlinerg virkning kan vedføre mundtørhed. Bivirkningen vil frstærkes med antallet af disse lægemidler. De vigtigste er: alle antipsyktika alle tricykliske antidepressiva (eks amitriptylin, nrtriptylin) lægemidler md veraktiv blære (eks Detrusitl, Vesicare ) centralstimulerende (eks methylphenidat, Strattera ) LINKS: Meld en bivirkning: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/sikkerhed/bivirkninger/meld-enbivirkning/mennesker.aspx 7