7. Uden mad og drikke dur helten ikke Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Eva Dollerup er uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreuddannelse: Læselæreruddannet., pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik. Foto: Venligst udlånt af Arla. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden www.altomkost.dk findes den ernæringsoplysning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt. Indledning Kroppen er en finurlig konstruktion. På nogle områder kan man sammenligne den med en maskine, der må have brændstof for at kunne fungere. Jo mere aktivitet, jo mere brændstof. Kroppens brændstof er den mad vi spiser, og den væske vi drikker. Kroppen består stort set af de samme bestanddele, som de måltider vi spiser, det vil sige kulhydrater, protein, fedt, mineraler og vand. For at kroppen fungerer optimalt, skal den have tilstrækkeligt af alle disse næringsstoffer og i det rigtige forhold, samt vitaminer og mineraler, der er vigtige for forskellige livsnødvendige processer i kroppen. Variation i kosten er godt Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle - også børn der er fysisk aktive. Som det ser ud i dag, kan der være en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få typer fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler de fleste måltider, helst til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen flere af dagens måltider serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg flere af dagens måltider serveres magre produkter fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige råvarer og produkter inden for hver fødevaregruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. 55
Tomme kalorier Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad. Tomme kalorier er den type mad vi spiser, som ikke bidrager kroppen med de vigtige vitaminer og mineraler. Det er især et problem, at børn drikker mange søde drikke som sodavand, læskedrikke og saft. Sammen med slik, is, kager, chokolade og lignende vænner børnene sig til den søde smag, og det kan være medvirkende årsag til en smallere og mindre udfordrende kost. Idrætsaktive børn Idrætsaktive børn og unge skal som udgangspunkt spise som andre børn og unge, dvs. spise sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. De har ofte bare brug for at spise lidt mere af den sunde mad, da de også bruger mere energi på at være aktive mere end den 1 time dagligt som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gode kostvaner og fysisk aktivitet er således væsentlige faktorer, når det gælder øget velvære både nu og på sigt samt til mobilisering af det overskud, børn og unge behøver i hverdagen. Også andre faktorer har indflydelse på kostvaner I forbindelse med idræt og fysisk aktivitet betragtes mad og måltider ofte ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Det vil sige, at der arbejdes ud fra, hvad der er videnskabeligt belæg for, at man skal spise, hvis kroppen skal have optimale betingelser for at fungere, og derved kunne yde sit maksimale. Nu er det imidlertid langt fra altid, at viden og tanker om eventuelle konsekvenser på sigt er styrende for vores valg og præferencer i forhold til mad og drikke. Kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske faktorer er bestemmende for vores livsstil og de levevilkår, vi er en del af. Som udgangspunkt spiser vi altså ikke med fornuften som drivkraft, men i overensstemmelse med de vaner og mønstre vi har indlært i den familie, og de omgivelser vi kommer fra, og er en del af. Viden ændrer altså ikke nødvendigvis tingenes tilstand. Naturvidenskabelig viden i sig selv er ikke særlig handlingsorienteret og genererer ikke umiddelbart handling. Man kan sige, at naturvidenskabelig viden, hvis den står alene, øger børns og unges bekymring uden at øge de res handlekompetence. Den åbner for børns og unges opmærksomhed overfor, at der er nogle problemer, men den rækker ikke automatisk ind i et handlingsunivers, hvor der tages fat på handlingsstrategier og forandringskompetencer i forhold til de problemstillinger, der arbejdes med. 56 56
57
Fælles Mål Kapitlet Uden mad og drikke dur helten ikke er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til elever fra 3. 5. klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i faget idræts centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) samt den obligatoriske sundhedsundervisning for grundskolen. Idræt, uddrag af trinmål efter 5. klasse Idrættens værdier: Kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer. Materialet kan anvendes i idrætsundervisningen, men det er også tænkt som inspirationskilde til projektuger eller tværfagligt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde. Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål i Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til den obligatoriske sundhedsundervisning i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Det anbefales, at Faghæfte 21 s tre faglige synsvinkler (s. 36) med tilhørende spørgsmål indtænkes i forløbet, da underviseren på den måde kan tilføre undervisningen både et handleperspektiv og et deltagelsesperspektiv, med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3./6. klassetrin Årsager og betydning: 3. klassetrin: Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad. Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. 6. klassetrin: Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost og motion. Give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundheden. Visioner og alternativer 3. klassetrin: Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. 6. klassetrin: Formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil. Handling og forandring 3. klassetrin: Give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre. Opdage muligheder og barrierer gennem handlinger. 6. klassetrin Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed. Beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger. Kapitlet bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger (www.dfvf.dk) fra 2004, og Ernæringsrådets og Danmarks Fødevareforsknings udarbejdelse af de 8 kostråd fra 2005, der omsætter næringsstofanbefalinger til egentlige råd med mere dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper. Da dette materiale således har en overvejende naturvidenskabelig tilgang til kost og ernæring, anbefales det, at underviseren inddrager viden om mad og måltider ud fra bl.a. kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske synsvinkler, så de 8 kostråd, der repræsenterer en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, altså hvordan raske individer skal spise for at opnå et længere sygdomsfrit liv, ikke kommer til at stå alene i dette undervisningsforløb. 58
Opgaverne Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af ovennævnte trinmål er endvidere afhængig af lærerens valg af opgaver, og hvordan læreren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen, og det forløb der skal køres. Opgaverne og spørgsmålene i OPGAVE 1 kan bruges til at aktivere elevernes viden og erfaring mht. sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/klassens aktuelle viden og erfaringsgrundlag inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. OPGAVE 2 9 tager udgangspunkt i de officielle 8 kostråd. Underviseren kan vælge at arbejde med alle 8 kostråd, men det er også muligt at vælge et enkelt eller to kostråd ud, der er aktuelle og anvendelige for målgruppen og gå lidt mere i dybden ved at inddrage levevilkårenes betydning for, hvad vi spiser, og hvilke faktorer, der er bestemmende og betydende for, hvorfor vi spiser, som vi gør. Opgaverne skal ses som inspirationskilde, der kan bygges videre på og vinkles efter forløbet og de aktuelle forhold i klassen. OPGAVE 10 sætter fokus på Y-tallerkenen, hvor eleverne får visualiseret hvordan man sammensætter en sund tallerken. I denne opgave bliver 7 af de 8 kostråd samlet på én tallerken. OPGAVE 11 sætter fokus på forandringsstrategier, muligheder og barrierer mhp. ændring af indgroede vaner og/eller forbedring af forhold på skolen, eleverne mener, der har betydning for deres sundhed og trivsel. Elevernes indsigt i og refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil for nogles vedkommende betyde, at de gerne vil prøve at ændre en eller flere kostvaner. At ændre en dårlig kostvane kan være meget vanskeligt, så opmuntr eleverne til at lave nogle små mål eller aftaler om ændringer, som er realistiske og overskuelige. En aftale kunne være kun sodavand til festlige lejligheder, ikke i hverdagen eller jeg skal spise et stykke frugt hver dag i skolen. Det kan være en god ide at diskutere, hvorfor det er svært at ændre en vane. Det er måske nemmere at være fælles om at ændre en dårlig kostvane, så man kan støtte og opmuntre hinanden, indtil målet er nået. OPGAVE 12 indeholder forslag til forskellige former for evaluering af forløbet. Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internet-sider og relevant litteratur, der er rettet mod underviseren. Det kan anvendes i forbindelse med inspiration til kapitlets opgaver samt til opgradering af viden inden for det sundhedsfaglige/sundhedspædagogiske felt. OPGAVE 1 Aktivering af elevernes viden om sundhed, mad og madvaner Nedenstående opgaver har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes / holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. Hvad er sundhed? Undervisningen kan indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad sundhed er ud fra et eller flere af følgende spørgsmål: Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad påvirker sundheden? Hvad kan vi gøre for at forbedre sundheden? Hvad er sundhed? Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb. Sundhed er 59
Livretter/haderetter Skriv ti ting, du godt kan lide at spise Skriv ti ting, du ikke så godt kan lide at spise Elevernes resultater samles på en planche og flg. vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse: Smag/smagssanserne - hvordan smager maden (sur, sød, stærk, bitter, umami) konsistens og lyd. Hvorfor er der noget man kan lide/ikke bryder sig om. Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen? Æstetik - hvordan ser maden ud, hvordan er maden anrettet i forskellige situationer, i hvilke omgivelser spiser du, og hvilken betydning har omgivelserne for måltidet? Mad og sociale/kulturelle relationer hvorfor er der forskel på livretter, hvad er bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret? Madkanon Lad eleverne lave en madkanon for klassen evt. som collage med billeder, tegninger m.m. Sund mad/usund mad Hvad er sund mad? Hvad er ikke sund mad? Eleverne arbejder parvis med opgaven. Elevernes resultater samles, og der tages en drøftelse af sund/usund mad, hvor man bl.a. kan komme ind på: Hvornår er noget sundt, og hvornår er det usundt? Kan noget mad være sundt for nogen og usundt for andre? Hvem definerer/bestemmer, hvad der er sundt/usundt og med hvilken vinkel? Har klassen lavet opgaven Livretter/haderetter kan listerne sammenlignes med Sund/usund mad. Er livretterne lig med sund mad og haderetterne lig med usund mad? Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt? Opgaven skulle gerne give eleverne et lidt mere nuanceret syn på mad og måltiders betydning, og hvordan vore madvaner opstår i den familie, de omgivelser og den kultur, vi er en del af. Hvad der er sundt, og hvad der er usundt, som det defineres i de 8 kostråd, repræsenterer udelukkende en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, og med baggrund i viden fra den forskning, der pt. er tilgængelig, dvs. hvordan raske individer skal spise for statistisk at opnå et længere sygdomsfrit liv. 60
Dagens måltider Lad eleverne liste de måltider op, de kender, og notere hvad der kan spises til de forskellige måltider - morgenmad, madpakker, aftensmad, mellemmåltider, mad når man skal hygge sig, gæstemad, brunch, natmad etc. Elevernes resultater samles og flg. vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse: Undersøgelse af klassens morgenmadsvaner. Hvor mange spiser morgenmad, og hvad spises der til morgenmad. Undersøgelse af klassens madpakkevaner og spiseforhold på skolen. Hvad er karakteristisk for de forskellige måltider, ligheder/forskelle på hvordan måltiderne opfattes. Hverdagsmad contra festmad/hyggemad. De forskellige måltider set i et historisk perspektiv. Eksempelvis kan eleverne interviewe bedsteforældre om mad og måltider. Dagens idiom Start dagen med 5 idiomer, som eleverne skal prøve at gætte/diskutere sig frem til betydningen af. Et idiom (græsk idioma, særegenhed) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed, der er anderledes end den betydning, som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til. Nedenstående er idiomer knyttet til mad, måltider og det at spise. Hvad betyder: At gå agurk. At være en hård banan. At bide i det sure æble. At presse citronen. At noget bærer frugt. At spille kong Gulerod. At rage kastanjerne ud af ilden. At gøre kål på noget. At have stikkelsbærben/blomkålsører/jordbærtud. At jokke/træde i spinaten. At blive spist af med noget. At spise brød til. At spise kirsebær med de store. At spise sig fra sans og samling. At spise sig en pukkel til. At skovle maden i sig. For mange kokke fordærver maden. Hvem har tisset på din sukkermad? Han fejler ikke noget, hvor maden skal ligge. Det er det rene barnemad. Uden mad og drikke dur helten ikke. OPGAVE 2 De 8 kostråd Spis frugt og grønt Som inspiration til denne opgave kan pjecen Kostkompasset vejen til en sund balance være en hjælp. Den findes på www.altomkost.dk > Materialer > Kostkompasset vejen til en sund balance. Under materialer ligger Kostkompasset undervisningsmateriale til folkeskolen, der også kan inspirere undervisningen. Hvor meget er 400 g/600 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 400 g frugt og grønt er lig med stk.? Lad eleverne sammensætte en tallerken med forslag til 4(6) om dagen. Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider. Lad eleverne løbende visualisere (billeder, tegninger) via en fælles planche hvilke frugter/grøntsager, de har smagt. Præsenter eleverne for dagens frugt/grøntsag. Lad eleverne komme med forslag og ideer til, hvordan de kan spise mere frugt og grønt. 61
Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. (Under 10 år = 400 g frugt og grønt pr. dag/over 10 år = 600 g frugt og grønt pr. dag) Lav en lille konkurrence i klassen om dagligt indtag af frugt og grønt. På et fælles barometer kan eleverne krydse ind, hvis de har spist et stk. frugt/grønt fra madpakken, som kampagnen lægger op til. OPGAVE 3 De 8 kostråd Spis fisk og fiskepålæg Lad eleverne gå på opdagelse efter skoletid. Lav et opgaveark, der kan anvendes til opgaven. Hvor kan man købe fisk, der hvor du bor? Hvilke slags fisk kan man købe? Hvordan er fisken opbevaret? Er det dyrt at købe fisk? Kender du nogen, der selv fisker? Hvilke fisk har du spist? Hvilke fisk kan du lide? Hvorfor? Hvilke fisk kan du ikke lide? Hvorfor? Etc. Elevernes svar samles på klassen, og der tages en generel drøftelse om fisk, og hvilke muligheder, der er for at spise fisk. OPGAVE 4 De 8 kostråd Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød Lad eleverne medbringe små vareprøver hjemmefra, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse om de forskellige fødevarer. Hvordan kan kartofler tilberedes/anvendes i madlavningen? Hvad er forskellen på hvide ris, brune ris og parboiled ris? Frisk pasta, tørret pasta, grovpasta har du smagt det hele? Hvad betyder det, at brødet er groft? Hvor mange forskellige meltyper kan klassen samle? Hvad er fuldkornsprodukter? I denne opgave kan eleverne kigge på emballage på forskellige melprodukter. Her er det bedst at vælge produkter med den lange næringsdeklaration, hvor indholdet af mættet fedt, sukkerarter og kostfibre også fremgår. Hvad kan man se af næringsdeklarationerne? Hvad er forskellen på næringsdeklarationerne? Der kan især ligges vægt på indholdet af kostfibre? Det kan føre til en snak om, hvorfor rugbrød og andre fuldkornsprodukter er gode at spise. Som inspiration kan http://www.food.dtu.dk/default.aspx?id=12968&pid=86105&newsid=1804 bruges. Etc. OPGAVE 5 De 8 kostråd Spar på sukker Download www.altomkost.dk > Materialer: Spis sundt til op over begge ører og spar på det usunde. Børn 6-10 år/børn 11 15 år. En plakat/pjece, der viser hvor lidt tom energi et barn har plads til om ugen. Der gives eksempler med bl.a. kiks, chokolade, sodavand, frugt. Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke. Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge, der træner på motionsniveau. Henvender sig til trænere, ledere og forældre. Med udgangspunkt i pjecerne tages en drøftelse om elevernes forbrug af sodavand, slik og søde sager. Hvornår spiser du slik/drikker sodavand/spiser kage? Hvilke fødevarer/produkter indeholder skjult sukker? Man kunne eksempelvis tage en drøftelse om fødselsdage - hvordan holdes den på klassen og derhjemme, hvad er traktementet? Kunne det være anderledes og samtidig være noget alle kunne lide? Kunne klassen blive enige om et alternativt fødselsdagskoncept? Her kan www.frugtfest.dk eller Snack n snack folderen måske være til inspiration. Snack n snack ligger på www.altomkost.dk > Materialer > Snack n snack. 62
For at visualisere for børnene hvor meget sukker der bliver spist og drukket ved en typisk fødselsdag, kan I arbejde med sukkerknalder! Fx bliver der ofte drukket en sodavand, spist et stykke kage og en slikpose ved en fødselsdag. Vis børnene ved hjælp af undervisningsmateriale til folkeskolen i kostkompasset på www.altomkost.dk > Viden om > Kostkompasset > Undervisning om Kostkompasset > Til..folkeskolen under Kostråd 4: Sukker, hvor meget sukker der er i vingummi, sodavand og kage, og lad dem selv regne ud, hvor mange sukkerknalder der er i slikken, kagen og sodavanden til sammen. For at aktivere mange elever kan der være opstillet flere forskellige sammensætninger af typiske fødselsdagtragtementer, som eleverne kan regne på. OPGAVE 6 De 8 kostråd Spar på fedtet Download www.altomkost.dk > Viden om > Kostkompasset > Undervisning om Kostkompasset > Til..folkeskolen > Kostråd 5: Spar på fedtet Underviseren medbringer forskellige former for fedtstoffer både animalske og vegetabilske, som oplæg til en drøftelse af hvilke former for fedtstof, der bruges/eleverne kender. Med udgangspunkt i traditionerne for dansk kost, der har rod i en landbrugskultur overfor middelhavskost, der har rod i en anden tradition, introduceres eksempler på mindre gode fedttyper over for mere gode fedttyper. Selvom fedtstoffer er essentielle for kroppen, indeholder fedt som udgangspunkt meget energi. Derfor skal man spare på brugen af fedtstoffer under alle omstændigheder. Men der er forskel på sammensætningen af fedtstoffer, som gør dem mere eller mindre gode for vores sundhed. Forskellige fedtstoffers madtekniske/sensoriske egenskaber kan bl.a. belyses ud fra smagstests eks. friturestegte pommes frites overfor ovnbagte pommes frites, her kan det ernæringsmæssige aspekt også tages op. En drøftelse af hvilke fødevarer, der indeholder skjult fedt, hvordan der kan spares på det mest usunde fedt og evt. hvordan noget af det mindre gode fedt kan erstattes af det mere gode fedt. Lad eleverne blindsmage mælk med forskellige fedtprocenter. Hvordan smager mælken? Hvad kan du bedst lide? OPGAVE 7 De 8 kostråd Spis varieret og bevar normalvægten Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten er, at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til: Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. 63
Flere af dagens måltid serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltid serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Lav et afkrydsningsskema med de 4 fødevaregrupper, så eleverne kan krydse af hvilke grupper de spiser fra i løbet af en dag. Lad eleverne se hvilke fødevaregrupper der er repræsenteret i madpakken. Lav en lille konkurrence i klassen, der løber over hele forløbet, der går ud på, hvem der har smagt mest forskelligt frugt og grønt. Hvis klassen vælger at arbejde med madpakken: www.altomkost.dk > Materialer > Gi madpakken en hånd. En hurtig guide til en sundere madpakke. Hvad skal du huske for at kunne sammensætte en sund og varieret madpakke? OPGAVE 8 De 8 kostråd Sluk tørsten i vand Lad eleverne lave en liste/collage med alt det, der kan drikkes. Tag en drøftelse af væskes betydning for kroppen, og hvornår man drikker hvad. Det er vigtigt for idrætsaktive børn at drikke nok væske før og i løbet af deres aktiviteter, så de ikke dehydrerer ved at svede. Det er også vigtigt at have energi til at dyrke sport. Det kan klares ved at spise sunde kulhydrater som fuldkornspasta, frugt og grønt inden og efter, at de har været fysisk aktive. Vand er den bedste måde at give kroppen væske på, også når man er fysisk aktiv. Lav eventuelt forskellige former for vand tilsat smag med krydderurter, frosne jordbær, citrusfrugter, agurk, frossen melon eller andet. Eleverne kan så navngive deres favoriteleksir. OPGAVE 9 De 8 kostråd Vær fysisk aktiv Hvor meget skal børn være aktive i løbet af en dag? Hvad tæller med? Lad eleverne lave en liste med alle de former for fysisk aktivitet, de kender. Listen kan evt. deles op i forskellige felter - bevægelse i hverdagen - bevægelse i fritiden (leg) - bevægelse i en klub - eller andre overskrifter. Lav en aftale om, at eleverne skal pakke en drikkedunk med vand, en banan, lidt tørret frugt eller lignende ned i sportstasken, når der står idræt på skemaet. Lad eleverne lave en liste med navne og adresser på de klubber de går i/kender, og hvem man skal kontakte, hvis man er interesseret i at få en prøvetime/prøvegang. Lad eleverne tegne/bygge/komme med forslag til hvordan den ideelle skolegård/udeområde/gangarealer på skolen skal se ud. OPGAVE 10 Lav din egen Y-tallerken Denne opgave kan laves i to versioner: 1. Hver elev skal have en paptallerken, hvor der tegnes et Y, så tallerkenen bliver inddelt i 1/5, 2/5 og 2/5. I det mindste felt tegner børnene selv fisk, kød og æg. I de andre felter tegnes henholdsvis grøntsager i den ene side og ris, brød, pasta og kartofler i den anden. På www.altomkost.dk finder du inspiration til Y-tallerkener ved at skrive Y-tallerken i søgefeltet. Denne type tallerken kan man ikke spise af, men den er god til at visualisere, hvordan fordelingen af mad på en tallerken ser ud, når den er sund. 2. Hver elev medbringer selv en rund middagstallerken hjemmefra. Herpå tegnes et Y og indholdet i felterne skal være som ovenstående. Til at tegne med findes tusser beregnet til at tegne på keramik eller glas i hobbyforretninger. Eleverne kan så få tallerkenen med hjem og spise af ved det varme middagsbord derhjemme. 64
OPGAVE 11 Handling/forandring Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til ændring, der kan fremme deres egen og andres sundhed, når det gælder mad og madvaner. Individuelle / fælles mål? Hvilke mål vil du / I sætte? Hvilke forandringer skal der ske, for at målet kan opfyldes? Hvilke muligheder har du / I for at opnå disse forandringer? Hvilke barrierer er der for at opnå disse forandringer? Hvilke handlinger vil du / I sætte i gang / være med til at sætte i gang? Hvordan kommer du / I videre? Hvem støtter dig / jer? Hvordan ved du / I at målet er nået? Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole, der kan fremme sundheden. Forbedringerne på skolen kan være i forhold til opbevaring og spisning af madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel. OPGAVE 12 Evaluering Forslag til forskellige former for evaluering: Med udgangspunkt i OPGAVE 1 - Hvad er sundhed? Færdiggøres/opdateres/revideres det løsningsforslag eleverne udarbejdede først i forløbet. Lad eleverne tegne/skrive om/eller på anden måde udtrykke, hvad sundhed er for dem. Lav en forældre-/bedsteforældredag, hvor temaet er sundhed lad eleverne være med i planlægningen af arrangementet. Lav en lille udstilling med alle de produkter eleverne har lavet i forløbet. Billeder, tegninger, plancher eksempler på hvilke frugter/grønsager der er smagt i klassen osv. Der kan til ferniseringen serveres frugt- og grønsagsspyd komponeret og fremstillet af eleverne. Lav en liste med de mål klassen har opstillet for at forbedre den individuelle og fælles sundhed. Listen kan være åben, så mål kan slettes, når de er nået, og nye mål kan skrives på. Lad eleverne komme med forslag til og være medbestemmende om, hvordan de kan vise det, de har lært. Lad eleverne i grupper lave smagekasser for hinanden (blindsmagning). Lav en lille konkurrence om, hvem der gætter flest rigtige. Lav et samarbejde med et hjemkundskabshold omkring sund mad, og lad de små elever planlægge og lave et sundt måltid med hjælp af de store elever, der kender køkkenet. Lad eleverne gruppevis fremstille et spil, arrangere et løb eller en leg til afprøvning i klassen, hvor der skal indgå spørgsmål/svar om sund mad. Lav et løb med poster og spørgsmål, der omhandler den viden eleverne har erhvervet ud fra forløbet, der er tilrettelagt i overensstemmelse med de valgte CKF er/trinmål for de fag, der er involveret i forløbet. 65