GPS & GIS KOMPENDIUM Januar 2013 SKOVSKOLEN Lene Fischer 1
Registreringsblad GPS & GIS Fagkode 6576-1 Skov & Landskab, Skovskolen Nødebovej 77a 3480 Fredensborg tlf. +45 3533 1500 www.sl.life.dk skovoglandskab@life.ku.dk 1. udgave januar 2013 Fotoforside Michael Skou 2
3 Indhold Registreringsblad... 2 Indhold... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Grundlæggende om kort... 6 Kompasretninger... 6 1. Opgave kompasretninger... 6 2. Opgave Kompasgrader... 7 Koordinatsystemer og positioner... 8 3. Opgave Koordinater... 8 Projektioner og datum... 9 Mercatorprojektionen... 9 4. Opgave Mercator... 9 Længde- og breddegrader... 9 Universal Transvers Mercatorprojektionen (UTM)... 10 5. Opgave UTM... 10 Datum... 10 6. Opgave Sammenlign koordinater for Danmark... 11 7. Opgave Mål længder og arealer for Danmark... 13 8. Opgave Mål og længder for lokalt område... 14 9. Opgave Skift baggrundskort og indsæt vektorkort... 14 10. Opgave Indsæt højdemodel... 14 11. Opgave Tegne punkter, linier og polygoner... 15 GPS GNSS Opmål koordinater... 16 12. Opgave Planlæg opmåling... 16 13. Opgave Opmåling af waypoints og spor (track)... 19 14. Opgave Indsæt punkter og spor på kort... 19 Brug af GIS på egen computer... 20 15. Opgave download og installation af QGIS... 20 16. Opgave Opsætning af projektion... 21 17. Opgave Opsætning af baggrundskort... 22 18. Opgave Opret WMS og WFS... 23 19. Opgave Åbne baggrundskort... 24 20. Download af GPS-data... 25 21. Opgave Skift farve på objekterne... 27 22. Opgave Gem kort som projekt... 27 23. Opgave Opsæt kortet til udskrift... 28 24. Opgave med WMS og WFS... 29 25. Opgave Åbn GPS data... 29 26. Opgave Oprettelse af Shapefil... 31 27. Opgave Gemme projekt åbne projekt... 32 28. Opgave Tegning af polygoner... 32 29. Opgave Farvelægning af polygoner efter kategori... 33 30. Opgave Opsæt kortet til udskrift... 34 31. Opgave Større samlet opgave... 35 32. Opgave Oprettelse af kategorier... 36 33. Opgave Automatiser felt... 37 34. Opgave Opdater arealkolonne... 38 35. Opgave Kopier WFS data til Shape-fil... 39
Forord Dette kompendium er til undervisning i brug af kort og GPS. Kort, som anvendes på computer og mobile enheder som gps og mobiltelefon. Brugen af kort og koordinater er i så rivende udvikling, at det, som skrives lige nu, allerede er fornyet over en ganske kort tidsperiode. Der vil i kompendiet være henvisninger til hjemmesider, som vi ikke har indflydelse på, og som også er i fortsat udvikling. Vi vil efter bedste evne opdatere materialet løbende. Det betyder også, at hvis du som læser opdager ændringer, modtager vi gerne en mail, Send rettelser til: lfi@life.ku.dk. 4
Indledning Kompendium er opbygget således, at der er kapitler med teori, del-opgaver med mindre praktiske opgaver, hvor man lærer at bruge teknikker og udstyr, og opgaver, hvor man kan kombinere og bruge det indlærte til en større opgave. I de sidste år har vi anvendt GPS Global Position System - til at opfange satellitsignaler. GPS er det amerikanske satellitsystem. Inden for det sidste år har det været muligt også at fange russiske satellitter med almindelige smartphones og GPS-modtagere. Derfor har man ændret navnet fra GPS til GNSS Global Navigation Sattelite System. Hvis man skal søge efter oplysninger om dette emne på nettet kan det være en fordel at bruge den nye forkortelse. Der kan arbejdes med forskellige typer af GPS modtagere alt efter hvilken nøjagtighed og anvendelse, der skal opnås. Valg af udstyr er foretaget ud fra et praktisk og økonomisk synspunkt for en skoleundervisning. Anvendelsen af kortprogrammer kaldet GIS (geografisk informations system) - er foretaget med baggrund i OpenSource. Det vil sige, at det er gratis at downloade og anvende programmet. Der findes flere OpenSource programmer på nettet. Vores valg af GIS i dette kompendium er QuantumGIS. Det kan anvendes på PC, Mac og Android. Visse kortdata fra KMS er i 2013 blevet frikøbt. Det betyder for den almindelige bruger, at det er muligt at hente kort som baggrundsmateriale. Der er 2 muligheder for at arbejde med GIS: 1. på nettet med WEB-GIS, og 2. på egen computer. Vi vil benytte begge muligheder. 5
Grundlæggende om kort Kompasretninger Når man arbejder med kort, er det, som er tegnet på kortet, tegnet relativt i forhold til hinanden. De enkelte enheder har en størrelse og er placeret længdemæssigt i forhold til hinanden og med faste retninger. Et kompas er inddelt i 360 grader som i en cirkel. 1. Opgave: Kompasretninger Skriv gradtallene ind på nedenstående kompas. Start med 0 grader ved Nord og følg urets retning. Vælg først N-Ø-S-V. Fortsæt derefter med NØ-SØ-SV-NV. Til sidst vælges de mindste inddelinger NNØ-ØNØ. osv. 6
2. Opgave: Kompasgrader På kortet er de fire kompasretninger skrevet Nord Syd - Øst Vest. Du står ved kirken. Skriv i hvilken retning følgende bygninger er placeret. Det skal være omtrentlige retninger. Sted Retning Grader Kastelmøllen Nordre magasin Søndre magasin Kommandantgården Fyens Ravelin 7
Koordinatsystemer og positioner 3. Opgave: Koordinater Ét er at have en retning at beskrive. Man kan også have brug for at beskrive en bestemt position for at finde rette sted. I det nedenstående koordinatsystem er der indsat en række punkter fra a-f. Du skal nu finde og skrive koordinaterne ind på tegningen. Brug samme måde som vist ved a). Bemærk, at man vælger den lodrette akse først (breddegrader på et kort) og dernæst den vandrette akse (længdegrader). 8
Projektioner og datum Når man ser et kort på papir eller på computer, er det jorden, der er aftegnet på en plan flade. Der er mange måder at folde et papir omkring jorden på, og derved også flere koordinatsystemer at afsætte koordinaterne med. De 2 metoder vi arbejder med i dette kompendium er: Mercator-projektionen og Universal Transverse Mercator-projektionen. Mercatorprojektionen Mercator blev brugt til fremstilling af søkort allerede i 1569. Ved at folde et papir som et skorstensrør omkring jordkloden, og sætte en lyspære inde i jordkloden, kan man tegne et kort, der projiceres ud på papiret. 4. Opgave Mercator Hvor vil kortet være mest nøjagtigt? Hvor vil kortet være mest unøjagtigt? Længde- og breddegrader Breddegrader Længdegrader 0,0 punktet i koordinatsystemet ligger ud for Vestafrikas kyst. Breddegraderne ligger parallel med ækvator mod nord og syd. Navngives med gradtallet + et N eller et S. Der tælles til 90 o. Hver breddegrad kan inddeles i 60 minutter. Hvert minut kan inddeles i 60 sekunder. Længdegraderne ligger mod øst eller vest og navngives med gradtallet og et Ø eller et V. På engelske kort E og W. Der tælles til 180 o. Hver længdegrad kan inddeles i 60 minutter. Hvert minut kan inddeles i 60 sekunder. 9
Universal Transvers Mercatorprojektionen (UTM) Modsat Mercatorprojektionen lægges der her et vandret rør om jordkloden. 5. Opgave: UTM Hvor vil kortet være mest præcist? For at det skal være præcist mere end et enkelt sted, kan man dreje kloden omkring nord/syd-aksen. For hver gang man drejer 6 o, rammer et nyt stykke af kloden. Man har derved inddelt i alt 60 gange. På denne måde inddeles kloden i 60 zoner, som igen er inddelt i nord og syd. I Danmark benytter vi UTM zone 32 og 33. Der anvendes de samme tal inden for hver zone, så det er meget vigtigt at kende både koordinatsæt og zonenummer for at få den rigtige placering. Geodatastyrelsen har udgivet en pjece om UTM i Danmark. Den kan findes på dette link: http://www.gst.dk/nr/rdonlyres/0ddda4ec-16c6-45fc-a4e4-8782b131630e/0/sysspec4utm_rev2_4.pdf Datum Det sidste vanskelige, som skal læres, er Datum. Jorden er ikke en perfekt rund bold, men er lettere fladtrykt. Derfor bruges der forskellige beregningsmodeller alt efter, hvor man er på jorden for at få den helt nøjagtige placering af en koordinat. I Danmark anvendes 3 forskellige datums, som næsten er ens: WGS84, ETRS89 ogeuref89. 10
Når der skal tegnes kort eller opmåles med GPS, er det vigtigt, at der anvendes en af de 3 ovenstående datums. Hvis du vil læse grundigere om dette emne, kan der henvises til: http://geowiki.wegge.dk/wiki/datum 6. Opgave: Sammenlign koordinater for Danmark I de følgende opgaver skal der arbejdes på internettet på kort.arealinfo.dk. Siden er fra Miljøministeriet. Den indeholder kort og værktøjer, som gør det muligt at se data og selv udarbejde kort. Det vil være for omfattende i dette kompendium at gennemgå alle funktioner, så der henvises til instruktionsvideoer, som er udarbejdet på dansk. http://internet.miljoeportal.dk/hjaelp/sider/film-arealinformation.aspx I denne opgave skal du finde ud af, i hvilket interval Danmark ligger i henholdsvis længdebreddegrader og UTM meter. Gå på internettet. Find siden kort.arealinfo.dk Klik i øverste højre hjørne på svensknøglen Der kommer en værktøjslinje øverst i vinduet. Klik på fanebladet Koordinater og mål. Skift koordinatsystem til Lat/lon (DMS). I dette koordinatsystem vises positionen med grader ( o ), minutter ( ) og sekunder( ). 11
Klik på knappen Afsæt koordinat. Klik på kortet på de 4 punkter som vises på kortet på herunder. De fire punkter vises ikke på skærmen! Skriv resultatet i skemaet. Skift koordinatsystem til Decimalgrader. Aflæs de nye koordinater og skriv i skemaet. Decimalgrader kan beregnes ud fra tallet i Grader,minutter, sekunder med følgende formel: Decimalgrader = grader + (minuter/60) + (sekunder/3600). Skift koordinatsystem til UTM32. Aflæs de nye koordinater og skriv i skemaet. De nordligste koordinater De sydligste koordinater De østligste koordinater De vestligste koordinater Grader, minutter, sekunder Decimalgrader UTM 32 12
7. Opgave: Mål længder og arealer for Danmark Til venstre på værktøjslinjen findes også et måleværktøj for henholdsvis længde og areal. Klik på indtast længde. Træk en linje fra nord til syd og mål afstanden. Længden vises i meter. Skift afstandsenheden fra meter til km. Træk en linje fra øst til vest og mål afstanden. Bemærk at den sidste måling forsvandt. Hvis man ønsker at beholde målingen, klikkes på +Tilføj som grafik. Skriv målingerne i skemaet. Skift målemetode til opmåling af areal. Skift arealenhed til km 2. Tegn en grov skitse omkring Danmark. Gem polygonerne ved klik på +Tilføj som grafik. Sammentæl arealet og skriv i tabellen. Højde på Danmark i km Bredde på Danmark i km Areal i km 2 I Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi kan du læse lidt om areal og udbredelse i længde og breddegrader. Se om dine tal passer nogenlunde. Følg dette link: http://www.denstoredanske.dk/danmarks_geografi_og_historie/danmarks_geografi/danmark_generelt/danmark Hvorfor er dine arealmålinger for store? 13
8. Opgave: Mål og længder for lokalt område I denne opgave skal der zoomes ind på det lokalområde, der skal arbejdes med. Klik på fanebladet Bruge kortet. Klik på zoom ind knappen. Træk en firkant over det område du ønsker at arbejde med. Brug knappen Panorer for at flytte på kortet. Mål Højde på lokalområde i m Bredde på lokalområde i m Areal i m 2 eller Ha 9. Opgave: Skift baggrundskort og indsæt vektorkort Som standard vises et skærmkort, som ændres ved zoom. I denne opgave skal der vises et luftfoto. Klik på fanebladet Andre værktøjer. Klik på Vis kortlag. Klik på ud for Valgbare kortlag, så pakkes listen sammen. Sæt markering ud for Ortofoto 2012 og fjern markering fra Skærmkort. Prøv at skifte til ortofoto fra forskellige årstal, samt topografiske kort. Baggrundskort er Rasterkort. Det vil sige et billede. Prøv at finde laget med Markblok og tænd for det. Markblokkort er Vektorkort. Med vektorkort kan der beregnes længder og arealer. 10. Opgave: Indsæt højdemodel Tænd igen for Valgbare temaer. Klik på + ved Højdemodel. Sæt markering som i viste figur. Prøv at trække i knappen og se, hvorledes at styrken på kortet ændres. Prøv at skifte baggrundskort. 14
11. Opgave: Tegne punkter, linjer og polygoner I denne opgave skal der tegnes et kort ud fra et luftfoto. Sluk for højdemodel og tænk for Ortofoto 2012. Klik på fanebladet Bruge kortet. Tegn en skitse over lokalområdet. Benyt værktøjerne Polygon, linje, punkt og tekst. Det, som tegnes er vektorkort, hvor der kan beregnes længder og arealer. Skift farver og tykkelser på streger. Skriv tekst og opmål arealer og længder. Udskriv til sidst kortet til pdf. Find selv funktionen til udskrift. 15
GPS GNSS Opmål koordinater Arbejdet med opmåling af koordinater kan foregå med mange forskellige enheder. Fælles for alle opmålinger, er at man skal forberede sig en smule inden, hvis man skal have nøjagtige koordinater med hjem. Der er et par hovedregler for opmålinger: Stå ikke i skygge af personer, bygninger eller store træer. Vend gerne mod syd ved måling. Kontrollér, at der er mange satellitter, og at de står godt på himlen. Kontrollér, at der er batteri på enheden. På Trimble.com kan man få en lang og grund beskrivelse af, hvorledes GPS fungerer. Siden er på engelsk, men der er en del små animationer, som viser om GPS teori. http://www.trimble.com/gps_tutorial/ 12. Opgave: Planlæg opmåling Først skal der planlægges med hensyn til antal af satellitter. Igen skal der bruges et link: http://www.trimble.com/gnssplanningonline/ Klik på knappen Pick. Zoom ind på det område, hvor du befinde dig. Klik på positionen. Klik på knappen Apply. Hvis du skal planlægge en anden dag end i dag, så klik på kalenderen. Vælg det tidsinterval, du ønsker at opmåle. Eks. fra kl. 9 og med et tidsinterval på 6 timer. Til sidst vælges tidszonen. Hvis du er i Danmark, så er vi i GMT +1. Klik på Apply. 16
Klik dernæst på Satellite Libray. Hvis du har en enhed, som kun kan modtage GPS, så skal du fjerne markeringerne for de andre satellittyper. Klik på knappen Number of satellites. Man skal have minimum 3. Det vil dog give et meget usikkert resultat, så der vælges selvfølgelig et tidspunkt, hvor der er flest satellitter. Det er også vigtigt, at man vælger et tidspunkt, hvor satellitterne står indbyrdes godt. Klik på knappen DOP s. Modsat antallet af satellitter, så skal DOP s være lavt. Ikke over 4. på den grønne (3D). Så ud fra disse 2 kurver vil det være bedst at vente til efter kl. 10.30. 17
Klik også på Skyplot og se, hvorledes satellitterne står på himlen. Din placering er i midten. Bemærk, at der er meget få satellitter mod nord. Det er derfor vigtigt, at man drejer sig mod syd, hvis det er muligt ved målinger. Prøv at trække på knappen i nederste højre hjørne for at se, hvorledes satellitterne flytter sig med tiden. 18
13. Opgave: Opmåling af waypoints og spor (track) I denne opgave skal der opmåles punkter med GPS. Hvis du ikke kender den GPS, du skal anvende, så gør et af følgende: Vælg at læse vejledningen som er fulgt med enheden. Find en vejledning på internettet. På Youtube.com er der mange gode videoklip. Følg undervisernes vejledning. I denne opgavevejledning er der brugt et Garmin GPSMAP62S. Her er et link til, hvorledes man optager et waypoint http://www.youtube.com/watch?v=qiezzvklmqm Tænd GPS, vent til at enheden har modtaget satellitter. Det kan vare et par minutter. Tryk på Mark for at fange den første position. Hvilken type af koordinater optages? Grader, minutter, sekunder eller Decimalgrader eller UTM. Gå en tur i området og optag elementer som eksempelvis lamper. Optag 30-40 waypoints. Tryk på knappen Menu indtil der står Kort. Se på kortet de punkter, der afsættes. Udover punkter vil der også være spor. Sporene afsættes automatisk. 14. Opgave: Indsæt punkter og spor på kort I skrivende stund kan man ikke indsætte gps-filer i kortet på arealinfo. Derfor må der vælges et andet program GoogleEarth. Senere i kompendiet indsættes punkter og spor i et program, hvor der kan tegnes og redigeres mere avanceret. Hvis der ikke findes GoogleEarth på din computer, skal dette downloades og installeres: http://www.google.com/earth/index.html Data skal nu overføres fra GPS til programmet, hvor der kan vises et luftfoto af det område, du har opmålt. Start GoogleEarth. Sæt kabel i GPS og computer. Klik på menupunktet Funktioner>GPS. Klik på Importer. Dette kort er ikke så brugervenligt som det, der kan anvendes på Arealinfo.dk. Hvad mangler der i dette program? Hvad mangler der i Arealinfo.dk? 19
Brug af GIS på egen computer For mange er arealinfo.dk eller lignende hjemmesider sikker rigeligt. Men der er funktioner, som mangler. Derfor skal der i de følgende opgaver arbejdes med et program, som først skal installeres på computeren. Programmet er et OpenSource. Det vil sige at det er gratis at downloade og anvende. Programmet er på engelsk, men der arbejdes på at få det oversat til dansk. Programmet hedder QuantumGIS. Baggrundsdata hentes fra Kortforsyningen.dk, som bestyres af Geodatastyrelsen den tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen. Følgende sider er en vejledning i download og installation af QGIS. Det kan virke kompliceret og total uforståeligt, men prøv at komme igennem. 15. Opgave: Download og installation af QGIS Gå til siden www.qgis.org. Klik på knappen Download Now Free. Klik på linket Windows - Standalone Installer (recommended for new users). Klik på linket Download QGIS. Der downloades en.exe fil QGIS-OSGeoW-1.8.exe. Tallet kan variere, da der med tiden kommer ny versioner. Installer ved at klikke på Kør. Vælg Express Desktop Install. Start programmet. Klik på Start>Programmer>QuantuGIS Lisboa>QuantumGIS (1.8). 20
16. Opgave: Opsætning af projektion Kontroller at opsætningerne er korrekte: Klik på Settings>Project properties. Vælg fanebladet Coordinate Reference System. Der skal være markering i Enable on the fly CRS transformation. I Filterskrives der ETRS89 / UTM. Vælg ETRS89/UTMzone 32N. Klik på OK. Således kan alle data åbnes, selv om de har forskellige projektioner/koordinatsystem. Eksempel: Baggrundskort med utm32 og GPS med WGS84 længde/bredde. 21
17. Opgave: Opsætning af baggrundskort Baggrundskort hentes fra Kortforsyningen.dk og er WMS (WEB MAP SERVICE). Baggrundskort kaldes Rasterkort. Klik in på www.kortforsyningen.dk. Opret en bruger for 24 timer. Klik på Webtjenester>Webtjenesteliste. Vælg Orto_sommer_2012. Klik på Lav URL til GIS. Udfyld data med brugernavn og Password. Kopier den URL der kommer i boksen. 22
18. Opgave: Opret WMS og WFS Klik på Layer>Add WMS Layer. Klik på New. Skriv KMS og indsæt den kopierede URL. Klik på OK. Desværre skal denne URL skiftes efter 24 timer. Der kan også oprettes en brugeradgang som er IP-afhængig. Vektorkort kan hentes fra Arealinfo.dk: http://www.miljoeportal.dk/arealinformation/webservice/wfs/ Højreklik på GetCapabilities link. Klik på Layer>Add WFS Layer. Klik på New. Skriv Arealinfo. Indsæt det kopierede link. 23
19. Opgave: Åbne baggrundskort Der skal først åbnes et Ortofoto Luftfoto. Kortet ligger på en server hos Kortforsyningen. Et ortofoto er af type Rasterkort. Det er opbygget af små farvede pixels. Der er ingen oplysninger knyttet til dette kort. What you see is what you get. Altså det er kun, hvad du som bruger kan se og læse på kortet. Klik på Layer>Add WMS Layer. Vælg KMS. Klik på Connect. Klik på Orto_foraar. Klik på Change og vælg ETRS/ UTM Zone 32N. Klik på Add. Klik på Close. Derefter vil der på skærmen vises et kort over Danmark. Bemærk, at der i venstre side vises en indholdsfortegnelse, der viser de kortlag, som er på skærmen. Lige nu er der altså kun Orto_foraar. Klik på det lille x og se hvad der sker. Tænd igen på krydset. Vælg knappen Zoom in med en lup og et +. Træk en firkant over dit lokalområde. 24
20. Download af GPS-data GPS-data har et filformat der hedder GPX. De kan åbnes direkte fra GPS en. Man kan i QGIS vise disse data og skifte farve. Klik på Add Vector Layer. Klik på Browse. Vælg i mappen Garmin>Garmin>GPX. Vælg filtypen GPX. Vælg filen Waypoints_dato.gpx. Klik på Åbn. Klik på Open. 25
Waypoints. Klik på OK. Vælg I venstre side af skærmen vises der nu 2 lag. Punkterne er af typen Vektorkort. Hent også Tracks (Spor). Sporene er lagt i mappen. Garmin>Garmin>GPX>Current. Filen hedder Current.GPX. Brug vejledningen som med Points - Vælg dog 2 Tracks i stedet for points. 26
21. Opgave: Skift farve på objekterne I venstre side af skærmen i Layers vises spor og punkter. Der skal nu skiftes farve, således at de er nemmere at se mod baggrundskortet. Dobbeltklik på signaturen for punktet. Klik på knapperne Change. For at skifte farve og type. Klik på OK for at se resultatet på kortet. Gør det samme for sporene. 22. Opgave: Gem kort som projekt Når man har opsat kort med flere lag og skiftet farve på data, skal dette gemmes som et projekt. Klik på Save Project. 27
23. Opgave: Opsæt kortet til udskrift I denne opgave skal kortet opsættes til udskrift. Der skal være et kort, en målestok og en tekstboks. Klik på File>New Print Composer. Start med at ændre printkvalitet til 150 dpi. Det gøres yderst til højre. Dernæst skal der indsættes et kort. Klik på knappen Add new Map. Træk en firkant på papiret som skal vise, hvor kortet skal være. Prøv at flytte rundt på kortet. Klik på knappen Add new scalebar. Klik i nederste venstre hjørne og træk. Der skal helt sikkert ændres på udseende. Yderst til højre kan man finde et faneblad som hedder Item properties. Klik på dette. Right segments: Klik på pil op således at der ændres fra 2 til 5. Se hvad der sker, når der øges. Style ændres til Line Ticks Middel. Der skal indsættes en tekstboks med overskrift. Klik på Add new Label. Der kommer en lille tekstboks. Træk den til et hjørne på kortet og træk den større. I Item properties kan der nu rettes i teksten. Skriv en overskrift. F. eks Opmåling med GPS. Udskriv til PDF.Klik på Export as PDF. Skriv GPSkort. Luk for alle lag. Højreklik på de enkelte lag og klik på Remove. 28
24. Opgave: med WMS og WFS I denne opgave skal der arbejdes både med baggrundskort samt vektorkort. Klik på Layer>Add WMS layer. Klik på KMS>Connect. Vælg Foraar. Klik på Change. Vælg UTM 32N. Klik på OK. Klik på Add>Close. Så skulle rasterkortet være på skærmen. Zoom ind på området der arbejdes med. 25. Opgave: Åbn GPS data Der er optaget data med gps. Den fil har efternavnet GPX. Tilføj vektorlag. Vælg enten waypoint eller track alt efter emne(træ, lampe, sti etc.) Man kan ikke redigere i GPX-filen, så der skal gemmes som Shape-format. Vælg filen i layer> Højreklik og vælg Save As. Luk GPS filen og Åbn den tilsvarende i Shape-format. Der vil helt sikkert være data, som skal slettes i disse lag. Giv skriverettighed med at trykke på Toggle editing. Vælg Single select feature. 29
Klik på den linje eller det punkt, som skal slettes, så den bliver markeret med gul farve. Klik på Delete selected. Det kan være, at det ikke var det rigtige, man slettede. Man kan fortryde med Ctrl Z. Husk at gemme rettelser ved at klikke på Save Edits. Eller ved at slukke på blyanten. 30
26. Opgave: Oprettelse af Shapefil I denne opgave skal der oprettes et lag, hvor der kan tegnes polygoner. Udover at kunne tegne skal der gemmes oplysninger om, hvad polygonen skal anvendes til. Klik på Layer>New>New ShapeFile layer. Klik på Polygon. Opret en attribut som hedder Anvendelse. I feltet Name skrives Anvendelse. Klik på Add to attribute list. Feltet er af typen tekst og er 80 tegn bred. Det betyder, at man kan skrive en meget lang anvendelse. Klik på OK. Skriv filnavn Planteområde. Klik på Save. 31
27. Opgave: Gemme projekt åbne projekt Nu er der efterhånden en masse lag i Layers. De enkelte lag er gemt som filer, men sammensætningen af lagene skal gemmes som et projekt. Det betyder, at man kan åbne og lukke alle lagene på en gang. Klik på Filer>Save project. Filnavn Marktegning. Prøv at lukke QGIS og genstart QGIS. Vælg at åbne hele projektet. Klik på Filer>Open project. Vælg Marktegning. Så åbnes alle filer på en gang. 28. Opgave: Tegning af polygoner Klik i Layer på Planteområde. Klik på Toggle editing. Klik på Add Feature. Tegn polygonen og afslut ved at højreklikke. Udfyld oplysninger. Klik på OK. Tegn 6 polygoner og giv fortløbende id nummer. Giv 3 forskellige anvendelser. Husk at gemme rettelser ved at klikke på Save Edits. 32
29. Opgave: Farvelægning af polygoner efter kategori Når man tegner, får polygonerne samme farve, men man kan godt farvelægge på baggrund af de data, der er indtastet for anvendelsen. Dobbeltklik på i Layers på Planteområde, Skift Single symbol til Categorized, I Column vælges Anvendelse. I Color ramp vælges New color ramp. Klik på Classify. Hvis du ikke er tilfreds med de valgte farver, kan der dobbeltklikkes på den enkelte farve og skiftes. Klik på OK. 33
30. Opgave: Opsæt kortet til udskrift I denne opgave skal kortet opsættes til udskrift. Der skal være et kort, en målestok og en tekstboks. Klik på File>New Print Composer. Start med at ændre printkvalitet til 150 dpi. Det gøres yderst til højre. Dernæst skal der indsættes et kort. Klik på knappen Add new Map. Træk en firkant på papiret. Den skal vise, hvor kortet skal være. Prøv at flytte rundt på kortet. Klik på knappen Add new scalebar. Klik i nederste venstre hjørne og træk. Der skal helt sikkert ændres på udseende. Yderst til højre kan man finde et faneblad, som hedder Item properties. Klik på dette. Right segments. Klik på pil op således, at der ændres fra 2 til 5. Se hvad der sker, når der øges. Style ændres til Line Ticks Middel. Der skal indsættes en tekstboks med overskrift. Klik på Add new Label. Der kommer en lille tekstboks. Træk den til et hjørne på kortet og træk den større. I Item properties kan der nu rettes i teksten. Skriv en overskrift. F. eks. Opmåling med GPS. Udskriv til PDF.Klik på Export as PDF. Skriv GPSkort. 34
31. Opgave: Større samlet opgave Oprettelse af projekt og Stylesheet til Biotopplaner Når der skal oprettes biotopplaner, arbejder man med 24 forskellige tiltag. For at forenkle dette arbejde, kan man på forhånd oprette et Stylesheet. Det er et skema, hvor der skrives, hvilke farver hvert element får, og hvad der skrives i Attributtabellen. Herunder er der udbygget et forslag ud fra det regneark som Naturstyrelsen har vedrørende point til biotopplaner. Der er blot vist de første 9 ud af 23 tiltag. Kode Tiltag Enhed Type Tiltagkode Farve 1 Spredning af brak i striber (minimum 40 %) Ha Polygon Spredning brak Brun 2 Omlægning af brak i 3 årig omdrift (minimum 20 Polygon Omlæg brak Brun/Stribet %) Ha 3 Isåning af vildt- og bivenlige arter (minimum 10 Polygon Isåning Gul/Stribet %) Ha 4 Vildtstriber 3-6 meter i brak/udyrkede arealer Km Linje Vildtstriber Grøn/1.2 5 Barjordsstriber i brak/udyrkede arealer Km Linje Barjordstribe Brun/1.0 6 Slåning af striber i brak/udyrkede arealer Km Linje Slåningsstribe Gul/1.0 7 Insektvolde i brak/udyrkede arealer Km Linje Insektvolde Gul/Stiplet/1.0 8 Midtmarksbrak/ -udyrket areal Km Linje Midtmarksbrak Brun/Stiplet/1.0 9 Smalle striber med brak/udyrket areal på 5-10 m bred Km Linje Smalle striber brak Grøn/Stiplet/1.0 Der skal oprettes to lag til henholdsvis linje og polygon. Klik på Layer>New>New. ShapeFile layer. Klik på Polygon. Opret en new attribut. I feltet Name skrives Tiltag. Ret width til 20. Klik på Add to attribute list. Det betyder, at man kan skrive en tekst som indeholder 20 tegn. Opret en new attribut. I feltet Name skrives Ha. Ret Type til Decimal number. Ret width til 5. Precision til 1. Klik på Add to attribute list. Klik på OK. Skriv filnavn Tiltag polygon. Klik på Save. 35
32. Opgave: Oprettelse af kategorier Først skal der oprettes kategorier ud fra kolonnen Tiltag på side 1. Efterfølgende skal disse farvelægges. Dobbeltklik på i Layers på laget Tiltag polygon. Skift Single symbol til Categorized. Vælg Column til Tiltag. 1. Klik i bunden på Add Der tilføjes et symbo. 2. Dobbeltklik ud for Value. 3. Skriv Spredning brak. 4. Dobbeltklik ud for Label. 5. Skriv igen Spredning brak. Gentag fra punkt 1 for alle tiltag som er polygoner. Skift farven for de enkelte tiltag ved at dobbeltklikke på farven ud for Symbol. Klik på OK. 36
33. Opgave: Automatiser felt Når man skal til at digitalisere (tegne), skal der også udfyldes data i dialogen med attributter. I stedet for at skrive alt selv med rimelig risiko for fejl - kan der automatiseres felter. Dobbeltklik på i Layers på laget Tiltag polygon. Klik i faneblade Fields. Klik knappen Line Editi rækken for Tiltag. Vælg i stede Classification. Klik på OK. Klik på OK. Prøv nu at tegne polygoner med alle de forskellige typer. Ret farverne til, således at du er tilfreds. Når alt er godkendt, så skal denne stil gemmes. Dobbeltklik på i Layers på laget Tiltag polygon. Klik på Save Style. Giv filnavnet Biotop_polygon. Næste gang, man skal begynde et nyt projekt, kan man loade farver, kategorier mv. 37
34. Opgave: Opdater arealkolonne I kolonnen Ha i attributlisten er tom. Man kan ikke vide, hvor stor en polygon er. Derfor skal der opdateres med en arealfunktion. Dobbeltklik på i Layers på laget Tiltag polygon. Klik i faneblade Fields. Klik knappen Calculator. Sæt x i Update existing field. Skift feltet Id til Ha. Klik på Geometry. Dobbeltklik på $Area. Når der dobbeltklikkes på $Areal, afsættes denne funktion nederst i dialogboksen. I denne opgave skal der beregnes Ha. Og systemet arbejder mest m 2. Derfor skal resultatet divideres med 10.000. Skriv efter funktionen / 10000. Klik på OK, Klik på OK. For at se resultatet klikkes på Open Attribute table. Til start vises resultatet med mange decimaler. Ved at lukke filen og åbne igen vil der kun være 1 decimal. For beregning af længde benyttes funktionen $ length. For beregning af omkreds benyttes funktionen $ perimeter. 38
35. Opgave: Kopier WFS data til Shape-fil Åbn WMS rasterkortet med Foraar. Zoom ind til det område der skal arbejde med. Åbn WFS vektorkort med Markblok. Husk at fjerne markering i Cache, således at der kun kommer data for det område der vises. Marker de markpolygoner, som skal gemmes. Der markeres flere polygoner ved at klikke på Select single feature og samtidig holde på Ctrl. Højreklik i Layers på KMSMarkblok. Klik på Save Selection as. Klik på Browse. Skriv Lokal markblok. Klik på OK. Luk for WFS laget med KMSMarkblok. Åbn Add Vectorlayer. Vælg Lokal markblok. Skift farve, således at rasterkortet kan ses. 39