Virksomhedsberetning 2000 Udgivet september 2001 af bestyrelsen for Det Digitale Nordjylland: Amtsborgmester Orla Hav, Nordjyllands Amt (formand) Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Borgmester Bent Brown, Hjørring, Kommuneforeningen Rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet Formand Svend Erik Lang, LO/RAR Direktør Richard Byrdal, formand for DA Afdelingschef Niels-Christian Gjerrild, DI (L.M. Ericsson ) Bestyrelsesformand Poul Lauritsen, NOVI Ekstern rådgiver: Kim Østrup, IBM (udpeget af IT-og Forskningsministeriet)
Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Start på Det Digitale Nordjylland... Baggrunden... Danmarks første netværkssamfund - et regeringsinitiativ... IT-Fyrtårn - ét af de 5 mål i rapporten Det Digitale Danmark... Hvorfor Norjylland?... Det Digitale Nordjylland - et læringsprojekt for hele Danmark... Hvad vil Nordjylland med Det Digitale Nordjylland... Forventninger og perspektiver... Den nordjyske vision - 10 målsætninger... Strategi - hvordan gør vi?... Projektkonkurrencer... Kriterier for støtte fra Det Digitale Nordjylland... Organisering... Proces og tidsoversigt... Økonomi og finansiering... Hovedaktiviteter i Det Digitale Nordjyllands første år... Projektkonkurrencen 2000... Strategi, hvoedtemaer og indsatsområder... Projektkonkurrencernes resultater... Indhold af vinderprojekterne... Markedsføring og formidling... Foredrag og oplæg... Åbningskonference... www.det-digitale-nordjylland.dk... Administration og tilskudsforvaltning... Fyrtårnscentrets opgaver, bemanding og profil... Følgeforskning... Årsregnskab 2000... Administration... Revisionens påtegning... 4 6 7 7 7 8 8 9 10 10 11 14 14 17 19 22 23 24 24 24 29 31 34 35 36 36 37 37 39 41 41 43 BILAG Liste over konkurrencevindere 2000
Forord Danmarks første netværkssamfund, Det Digitale Nordjylland, IT-fyrtårnet - betegnelserne er allerede mange for projektet, som IT- og Forskningsminister Birte Weiss første gang omtalte ved Aalborg Universitets 25 års jubilæum i september 1999 og officielt gav startskuddet til den 24. februar 2000, hvor alle de formelle rammer omkring organisering og finansiering var på plads. IT-projekter til en samlet sum af over en halv mia. kr. skal i perioden 2000-2003 omdanne Nordjylland til et eksperimentarium, et regionalt IT-miljø, der i fuld skala skal demonstrere potentialerne i netværkssamfundet for borgere og virksomheder. Ambitionerne har ikke fejlet noget, hverken nationalt eller regionalt. Regeringen har med initiativet Danmarks første netværkssamfund ønsket at etablere et IT-miljø, der kan måle sig med internationalt anerkendte IT-fyrtårne som Silicon Valley i USA, Kista i Sverige og Oulu i Finland, ikke ved at kopiere, men ved at tage afsæt i de nicher af netværkssamfundet, hvor Danmark har noget særligt at byde på. Bestyrelsen for Det Digitale Nordjylland har under overskriften Den lærende region identificeret fire hovedtemaer, som via en fokuseret indsats skal medvirke til at bringe Nordjylland ind i netværkssamfundet og over i vidensøkonomien, bl.a. ved at tage afsæt i nogle af de særlige styrkepositioner, der er kendetegnende for Nordjylland. Vi har med hovedtemaerne Kompetence & Uddannelse, Digital Forvaltning, IT-erhverv og ITinfrastruktur ønsket at skabe rammerne for et IT-Fyrtårn, der både er karakteriseret ved at være højt med fokus på udvikling, innovation og eksperimenter, og samtidig er bredt forankret, således at der også bliver tale om konkrete anvendelsesorienterede projekter, der har reel nytteværdi for borgere og virksomheder allerede indenfor projektets 4 årige levetid. Innovation er således her både at udvikle nye produkter, serviceydelser og teknologier, men også at anvende eksisterende teknologier på nye måder til gavn for også nye målgrupper. 4
Kompetenceudvikling, erfaringsudveksling, vidensdeling, partnerskaber og netværkssamarbejde er meget væsentlige elementer i Det Digitale Nordjylland, både for det netværkssamfund, vi er ved at danne, og også organisatorisk og procesmæssigt for den måde, Det Digitale Nordjylland ledes og koordineres på. Vi forsøger så vidt muligt at tage vores egen medicin, så ikke alene det enkelte projekt under Det Digitale Nordjylland bliver klogere, men så der via bl.a. åbenhed, erfaringsudveksling og netværksdannelser opstår synergi på tværs af projekter og forsøg og så også omverdenen får mest mulig indsigt i ikke kun resultaterne, men også i den løbende læringsproces. Der er bl.a. derfor lagt stor vægt på, at offentligheden kan følge ikke alene projekt Det Digitale Nordjylland, men også de enkelte projekter og initiativer herunder via hjemmesiden www.det-digitale-nordjylland.dk. Om det lykkes at skabe Danmarks første netværkssamfund i Nordjylland inden for den ramme, som regeringen har afstukket, og på den måde, som Bestyrelsen har lagt op til, vil kun tiden kunne vise. Men den afgørende forudsætning er, at der er både kreativ og økonomisk opbakning hos de nordjyske offentlige myndigheder og det private erhvervsliv, da der for hver ydet statskrone til Det Digitale Nordjylland skal rejses minimum det dobbelte af projektmagerne selv. Den første projektkonkurrence i efteråret 2000, hvor 80 mio. kr. af de i alt 170 mio. kr. skulle fordeles, viste stor både vilje og evne - til at lave nytænkende projekter, til at skaffe de 2/3 egenfinansiering, til samarbejdsprojekter på tværs af traditionelle skel og til at give bud på projekter, som kan give konkrete resultater og erfaringer på relativ kort sigt, og bidrage til kompetenceopbygning, øget vækst og velfærd på lidt længere sigt. På den ene side er det for tidligt at sige noget meget konkret om resultaterne af Det Digitale Nordjylland, da de projekter, der først og fremmest skal bære projektet igennem, først starter i løbet af 2001 og de sidste endda først i starten af 2002. På den anden side kan vi allerede se positive og synlige resultater af mere indirekte art. Det Digitale Nordjylland har f.eks. bidraget til yderligere at synliggøre og markedsføre Nordjylland som IT-(vækst)region, har for alvor sat IT på den regionalpolitiske dagsorden og bragt IT-debatten ind i alle byråd og kommunalbestyrelser og har på mange måder været en psykologisk saltvandsindsprøjtning for Nordjylland. Alt i alt en rigtig god start for Det Digitale Nordjylland. 5
Indledning Dette er første virksomhedsberetning fra Det Digitale Nordjylland - et projekt der løber over 4 år frem til udgangen af 2003. 2000 har været opstartsår for projektet, men et meget travlt og begivenhedsrigt år, som har været koncentreret om at få alle de formelle rammer på plads, at få vision og målsætninger konkretiseret og gjort operationelle, at få markedsført og synliggjort Det Digitale Nordjylland. og om at få de første millioner ud at arbejde i de projekter, der tilsammen vil være både den væsentligste del af fundamentet for, men også de væsentligste resultater i Det Digitale Nordjylland. Årsberetning 2000 fortæller om baggrunden for og formålet med Det Digitale Nordjylland, om hvilke visioner og strategier, bestyrelsen har udstukket for projektet, om opbygning og organisering af projektet samt ikke mindst om projektkonkurrencen 2000, der resulterede i, at 44 projekter tilsammen blev tildelt 80 mio. kr. til at realisere projekter til en samlet værdi af 375 mio. kr. Projektkonkurrencen løb fra 30. juni 2000, hvor konkurrencen blev udskrevet, over 27. november 2000, hvor vinderne blev udpeget, frem til 1. marts 2001, hvor der blev sat punktum med 44 projektpartnerkontrakter. Beretningen dækker således perioden 1. januar 2000-28. februar 2001. Regnskabet følger dog kalenderåret, idet der udelukkende er forbrugt administrationsmidler i 2000, og ikke uddelt projektstøttemidler. 6
Start på Det Digitale Nordjylland Baggrunden Danmarks første netværkssamfund - et regeringsinitiativ Det Digitale Nordjylland er et af initiativerne i regeringens IT- og telepolitiske handlingsplan Omstilling til netværkssamfundet, som blev forelagt Folketinget december 1999. I redegørelsen hedder det: 33. Danmarks første netværkssamfund (Nordjylland) Flere steder i verden er der på afgrænsede områder etableret stærke IT-miljøer via massive og fokuserede satsninger. Disse IT-miljøer virker i dag som magneter på højteknologiske virksomheder, finansielle investorer, iværksættere, forskere og studerende, som indgår i et dynamisk, stærkt konkurrencebetonet samspil. Danmark har brug for at etablere lignende miljøer, der skal udvikle og understøtte de særlige nicher af netværkssamfundet, hvor vi har en særlig tradition og kultur at byde på. De danske netværkssamfund skal både fokusere på bløde netområder såsom demokrati, handel, undervisning og service og hårde områder såsom forskning, innovation, udvikling og produktion. Den danske satsning skal ske gennem etablering af et regionalt IT-miljø, der i fuld skala demonstrerer potentialerne i netværkssamfundet for virksomheder og borgere. På baggrund af det meget positive samarbejde, som allerede er etableret mellem virksomheder, Aalborg Universitet, Forskerparken NOVI og centrale politiske beslutningstagere i området, etableres et IT-fyrtårn i Nordjylland. Dermed er et centralt mål med storskalaforsøget at udnytte den synergi, der opstår, når man over en bred front anvender IT i en region. 7
IT-fyrtårn - ét af 5 mål i rapporten Det Digitale Danmark I november 1999 udkom Dybkjær/Lindegaard-rapporten Det Digitale Danmark. En af anbefalingerne i rapporten var at etablere to IT-fyrtårne i Danmark, ét i Nordjylland og ét i Ørestaden, som med forskelligt udgangspunkt skulle satse målrettet på IT-udvikling og ITanvendelse i netværkssamfundet. Regeringsinitiativet er baseret på denne anbefaling, hvor også nogle af fokus- og indsatsområderne allerede er skitseret. I Det Digitale Danmark tydeliggøres, at det nordjyske IT-fyrtårn skal have den højde, der gør det attraktivt i både en national og en international sammenhæng, og samtidig også den bredde, der gør det til et storskalaforsøg, der fremmer IT-udvikling og IT-anvendelse. Ambitionen er ikke at lave teoretiske analyse- og konsulentrapporter, men i praksis at tage hul på livet i netværkssamfundet via helt konkrete projekter. De konkrete projekter skal styrke den elektroniske infrastruktur, kompetenceudviklingen, e-handelen, effektiviteten og servicen i den offentlige sektor, den demokratiske dialog samt mulighederne for, at den enkelte borger kan udnytte netværkssamfundets muligheder. Styrkelse af borgernes IT-kompetencer og den offentlige forvaltnings IT-parathed nævnes eksempelvis som indsatsområder. Hvorfor Nordjylland? Nordjylland blev valgt som IT-forsøgsregion pga. en række styrkepositioner. Disse styrkepositioner har dels været medvirkende til, er dels erhvervet gennem den omstilling, som Nordjylland på få år har gennemgået fra i midten af 80 erne at være industrielt kriseområde 8
med høj ledighed til fra midten af 90 erne at være et nyt centrum for højteknologi og vidensbaserede erhverv. Den positive regionale udvikling er ikke tilfældig, men er primært et resultat af en bevidst strategi fra regionale og lokale beslutningstagere, som tidligt har satset på at etablere og tiltrække virksomheder med fokus på ny teknologi, bl.a. muliggjort af EU-midler, primært fra Mål2-programmet. De væsentligste styrkepositioner, som gør Nordjylland til en platform, hvorpå der kan etableres et IT-fyrtårn er: Et universitet i godt samspil med regionen og erhvervslivet En forandringsparat offentlig sektor - med frontløbere Gode samarbejdsrelationer mellem Aalborg Universitet, forskerparken NOVI, erhvervslivet og de offentlige myndigheder Vilje til og erfaring med at arbejde på tværs - også i mere uformaliserede netværk Et højteknologisk vækstområde - specielt indenfor mobiltelefoni Det Digitale Nordjylland - et læringsprojekt for hele Danmark Selvom IT-fyrtårnet placeres i Nordjylland, er det ikke kun et projekt for nordjyderne. At projektets erfaringer skal komme alle til gode udtrykkes i Det Digitale Danmark således: Erfaringerne fra storskalaforsøget i Nordjylland skal gøre os alle klogere på indretningen af Det Digitale Danmark og omstillingen til netværkssamfundet og bidrage til generelt at højne IT-paratheden i Danmark. 9
Hvad vil Nordjylland med Det Digitale Nordjylland? Forventninger og perspektiver I projekt Det Digitale Nordjylland ligger perspektiver, som næsten kun fantasien sætter grænser for. Projektet er først og fremmest overordnet et læringsprojekt, der på én og samme tid er et IT-projekt og et kompetence-, erhvervs- og samfundsudviklingsprojekt. Selvom forsøget teknisk forudsætter, at vi alle er bundet sammen i en eller anden form for netværk, ligger fokus for Det Digitale Nordjylland ikke på det tekniske, men på de muligheder, disse tekniske forudsætninger giver for samfundet i den meget nære fremtid. Hvad sker der, når man indfører IT massivt over en bred front i et afgrænset område? Når man tager forskud på fremtiden? Med den viden og kompetence, der opbygges i Nordjylland under Fyrtårns-projektet, vil vi være med til at afstikke kursen for fremtidens IT-samfund. Vi kan være med til at fremskynde de positive resultater og forsøge at ændre kursen for de dele, der resulterer i uønskede resultater. Nogle af de forventninger vi har, og perspektiver vi ser, er: Netværkssamfundet skal fungere som fyrtårn for IT-udviklingen i Danmark og opnå international bevågenhed som et attraktivt samfund for især IT-baserede og andre højteknologiske og vidensbaserede virksomheder. I Danmarks første netværkssamfund er IT-infrastrukturen af en art, som gør, at man kan, vil og tør basere sine ydelser på den. Pc en og andre kommunikationsmidler videreudvikles til hele tiden at være tilgængelige og intuitivt lette at bruge for alle. Danmarks første netværkssamfund vil give nye muligheder for virksomheder for billig og effektiv kontakt til kunder og for helt nye samarbejdsformer. Man vil kunne få mulighed for at arbejde på nye måder - når og hvor man vil. Vi vil udvikle nye kompetencer i forhold til at kunne håndtere og navigere i den information, vi får adgang til. Der vil blive udviklet helt nye produkter og helt nye ydelser, når det i netværkssamfundet bliver nemmere for kompetencer, ideer og investorer at finde hinanden, arbejde sammen og afsætte resultater. 10
Der vil komme helt nye produkter på grund af helt nye behov, men der vil også komme nye løsninger på problemstillinger og udfordringer, vi allerede står over for i dag. Mennesket i netværkssamfundet vil være defineret ikke kun udfra dets primære arbejdskompetence, men også udfra sekundære, realiseret gennem f.eks. distancearbejde og/eller kombinationsjob. Herudfra kan der komme helt nye tilbud til grupper, der i dag er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Det enkelte individ vil kunne opleve ikke blot nye muligheder både i arbejde og i fritid, men vil også opleve tilbud, hvor netværkssamfundet bryder evt. social isolation og giver helt nye muligheder for personlig og faglig udvikling. Hvor mange af disse forventninger, der vil blive indfriet, og hvordan de konkret og praktisk vil blive realiseret, vil afhænge af de projekter og forsøg, der vil blive gennemført i regi af Det Digitale Nordjylland. Den nordjyske vision - 10 målsætninger Hvad skal Det Digitale Nordjylland føre til? Den nordjyske vision er 10 målsætninger for Nordjyllands første halve årti i det nye årtusinde, som det nordjyske IT-fyrtårn skal være med til at realisere. Nordjylland skal være en lærende region IT-udviklingen gør samarbejder på tværs af tidligere barrierer mulige. De langt større muligheder for kontakt - på tværs af faglige og geografiske skel - kan skabe uanede muligheder for udvikling baseret på oparbejdede erfaringer på alle niveauer i samfundet. Netværksdannelser og -samarbejder med henblik på gensidig videns- og kompetenceopbygning skal stimuleres. 11
Nordjylland skal have et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem, der er i front i Danmark Overordnet handler det om livslang læring og nye læringsformer. Uddannelsesniveauet i Nordjylland skal ikke kun svare til niveauet for resten af landet, men uddannelsessystemet skal også skræddersys til præcis de behov, de nordjyske virksomheder og deres medarbejdere har for uddannelse/efteruddannelse. Metodeudvikling er helt centralt, hvis IT skal fremmes. Nordjylland skal fastholde en forskning inden for IT-området på højeste niveau Aalborg Universitet har gennem mange år været i forreste række inden for forskning i teleog datakommunikation, og er også med helt fremme, når det gælder medicoteknik, satellitkommunikation og virtual reality området. Som noget helt særligt har Aalborg Universitet også en fremtrædende rolle, når det gælder om at kombinere tekniske, humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter af en moderne teknologiudvikling - f.eks. omkring IT-læring og e-handelsforskning. Nordjylland skal have en stærk serviceindustri Omstillingen fra produktorienteret industri til serviceindustri skal fortsættes og intensiveres, så Nordjylland ikke blot kommer på niveau med den øvrige del af Danmark - men oparbejder en serviceindustri der gerne må være bedre både med hensyn til kvantitet og kvalitet. Nordjylland skal have førende udviklings- og salgsvirksomheder indenfor IT I Nordjylland er der allerede nu en stor koncentration af udviklings-, produktions- og salgsvirksomheder indenfor tele- og datakommunikation. Den udvikling skal fortsætte og udvides til at omfatte bredden indenfor IT-området - medicoteknik, satellit, kommunikation, virtual reality mv., og på en måde så både udvikling og fremstilling samt anvendelse er i højsædet. I Nordjylland skal alle borgere have direkte eller indirekte adgang til en computer og Internettet F.eks. skoler, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og andre offentlige institutioner skal forsynes med pc er og adgang til Internettet, så alle borgere har mulighed for at benytte IT, hvis de 12
ønsker det. IT-caféer og IT-mødesteder skal placeres, hvor borgerne i øvrigt har deres gang, for eksempel på ældrecentre, i foreninger osv. Det drejer sig dog ikke kun om adgang, men også om adfærd og dermed kompetence til at bruge teknologien hensigtsmæssigt. I Nordjylland skal e-handel og e-service være almindelig udbredt blandt borgerne Som samfundet er indrettet i dag, vil det for mange mennesker give oplagte fordele i højere grad at benytte nettet til handel, service og kommunikation. Muligheder for borgere og virksomheder skal identificeres, og barrierer for teknisk og tryg brug af e-handel skal nedbrydes. Erhvervslivet skal have gode rammebetingelser - såvel teknologisk og udviklingsmæssigt, som med hensyn til arbejdskraftens kvalifikationer Gode rammebetingelser, f.eks. udviklingskuvøser i regi af NOVI, har resulteret i, at en strøm af udviklingsselskaber inden for de forskellige grene af informations- og kommunikationsteknologien har nedsat sig i regionen. Visionen er at supplere disse muligheder med andre udviklingskuvøser, som - placeret strategisk korrekt i regionen - skal sikre, at de små og mellemstore virksomheder får andel i de konkurrencefordele, som anvendelsen af Internettet og andre IT-faciliteter byder på. Samtidig skal disse centre fungere som rugekasse for iværksættere inden for e-handel. Det er vigtigt med en tæt kontakt mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner til sikring af arbejdskraftens kvalifikationer. I Nordjylland skal den offentlige sektor være den mest åbne i Danmark - servicen skal være helt i top, og den skal være tilgængelig 24 timer i døgnet Åbenhed er et nøgleord. Borgerne skal have let adgang til at se det offentlige i kortene, finde ud af hvad deres skattekroner bruges til, kunne sammenligne offentlige ydelser på tværs af amts- og kommunegrænser. Det giver bedre muligheder for en kvalificeret demokratisk debat mellem borgere og politikere. Det offentlige skal være åbent 24 timer i døgnet, så borgeren kan vælge det tidspunkt, der er mest belejligt, ligesom det offentliges informationer skal være ordnede, så borgeren kan finde lige præcis det, han eller hun har brug for. Når en del borgere bliver selvhjulpne i deres kontakt med det offentlige, bliver der mere tid til den personlige betjening og til aktiv indsats i forhold 13
til andre grupper, der har brug for det. Målet er åbenhed, gennemsigtighed og gennemskuelighed, således at dialogen og den demokratiske proces ikke bliver forbeholdt eliten. Produktiviteten vil stige i Nordjylland Alt for ofte har det vist sig, at IT ikke var en gevinst for produktiviteten. Det er meget vigtigt, at en styrket IT-indsats i Nordjylland giver et afkast i form af produktivitetsstigninger. Kun derved kan vi honorere fremtidens krav til arbejdskraftressource og kompetence. Strategi - hvordan gør vi? Helt overordnet tager Det Digitale Nordjylland udgangspunkt i, at efterspørgsel, indhold og anvendelse skal bruges som drivkraft til både en kvantitativ større udbredelse og udnyttelse af IT i Nordjylland (f.eks. flere bredbåndsforbindelser, flere brugere og øget brug) og en kvalitativt anderledes udbredelse og udnyttelse af IT i Nordjylland (f.eks. forsøg med forskellige typer bredbånd i forskellige områder og til forskellige anvendelser, og helt nye produkter og services, der giver borgere og virksomheder nye services og anvendelser). Projektkonkurrencer Det har været meget væsentligt at finde en model, der sikrer regionalt ejerskab og forankring, ikke kun i den formelle organisation omkring projektet, men også lokalt blandt kommunerne, virksomhederne, organisationerne og borgerne. Mens bestyrelsen har formuleret rammerne, visionen og målsætningerne, har idéen været, at projektmagerne skal gives mulighed for at få reel indflydelse på den konkrete udformning af Det Digitale Nordjylland. 14
Det er en forudsætning, at den statslige bevilling på 170 mio. kr. til Det Digitale Nordjylland anvendes som projektstøtte til projekter udvalgt gennem projektkonkurrencer eller offentlige udbud. Ved at vælge udbudsformen projektkonkurrence har Det Digitale Nordjylland, der er konkurrenceudskriver, mulighed for at beskrive de behov og målsætninger, der ønskes dækket, hvorefter det så er op til konkurrencedeltagerne at foreslå løsninger, der kan imødekomme behovet. Hermed skulle således både være sikret et tydeligt fokus fra Det Digitale Nordjyllands side, og samtidig være givet plads til kreativiteten og de gode idéer hos konkurrencedeltagerne, som på den måde giver hver deres bud på, hvordan projektstrategierne - eller dele heraf - i praksis kan realiseres. Under hovedoverskriften Den lærende region har Det Digitale Nordjylland identificeret 4 hovedtemaer, som dels skal være byggestenene til den lærende region, dels være den røde tråd igennem projektkonkurrencerne: Kompetence og Uddannelse Digital Forvaltning IT-erhverv IT-infrastruktur Det Digitale Nordjylland har valgt at udskrive 5 projektkonkurrencer. For hurtigt at komme i gang er der gennemført én stor projektkonkurrence i 2000, hvor halvdelen af støttemidlerne er blevet fordelt. Der er valgt en strategi, hvor hovedtemaerne defineres relativt bredt i projektkonkurrencen 2000. De efterfølgende projektkonkurrencer vil så fokusere mere præcist og snævert. Fokuseringen vil afhænge af det konkrete indhold af vinderprojekterne i 2000, således at slutresultatet ikke bare bliver mere af det samme, men at alle 4 hovedtemaer i løbet af de 5 projektkonkurrencer bliver dækket bedst muligt. 15
Ca. halvdelen af midlerne gik således til én stor projektkonkurrence i 2000, mens resten fordeles på 4 mindre projektkonkurrencer i løbet af 2001 og starten af 2002. Af de 170 mio. afsatte statsmidler til Det Digitale Nordjylland, går 157 mio. kr. jf. nedenstående tabel direkte til projektstøtte, mens de resterende 13 mio. kr. er afsat til andel af administration og følgeforskning, samt til evaluering. Udbud Tema(er) Beløb Tidsplan 2000 Kompetence og uddannelse 80 mio. Udbudsmateriale juni 2000 Digital forvaltning IT-erhverv Ansøgningsfrist 2. oktober IT-infrastruktur 2000 Afgørelse ultimo november 2000 1/2001 Kompetence og uddannelse 27 mio. Udbudsmateriale 15. marts - med særlig fokus på 2001 Børn & Unge Ansøgningsfrist 15. maj2001 IT-ressourcesvage voksne Afgørelse ultimo juni 2001 Styrk demokratiet med IT 2/2001 Digital Forvaltning 25 mio. Udbudsmateriale 1. maj - borgeren og det digitale social-, sundheds- og sygehusvæsen Ansøgningsfrist 29. juni 2001 Afgørelse ultimo september 2001 3/2001 IT-erhverv 18 mio. Udbudsmateriale 1. juni SMV er i det globale samfund - styrk konkurrenceevnen med Ansøgningsfrist 14. netværk og nye samarbejdsstruk- september 2001 turer. Styrk det kreative potentiale med gode rammebetingelser for IT- Afgørelse medio november indholdsindustri og -iværksættere 2001 4/2001 Kunst, kultur og IT i 7 mio. Udbudsmateriale 15. netværkssamfundet - nyt november 2001 kulturindhold på nettet Ansøgningsfrist 15. januar 2002 Afgørelse primo marts 2002 16
Det er således ikke muligt for ansøgere at søge om støtte fra Det Digitale Nordjylland udenom projektkonkurrencerne, ligesom Det Digitale Nordjylland heller ikke selv kan opsøge og tildele midler til udvalgte organisationer til helt specifikke opgaver. Kriterier for støtte fra Det Digitale Nordjylland For bedst muligt at sikre fyrtårns-effekt ønsker Det Digitale Nordjylland at støtte de projekter, der kan give det mest kvalificerede bidrag til at realisere visionen om den lærende region med de 4 hovedtemaer Kompetence & Uddannelse, Digital Forvaltning, IT-erhverv og IT-infrastruktur. Det er således alene projekternes kvalitet, der er afgørende, og ikke hvor eller hvem projektet kommer fra. Strategien er endvidere, at fyrtårns-projektets resultater skal række ud over selve projektperioden 2000-2003. Der satses derfor også først og fremmest på projekter, som kan give varig effekt. Konkret er dette udmøntet i en række kriterier, som anvendes ved vurderingen og bedømmelsen af alle konkurrenceforslag, uanset tema: 17
Kriterium Projektets grad af overensstemmelse med overordnet formål og målsætning Projektets grad af overensstemmelse med mål og indsatsområder samt opfyldelse af specifikke tildelingskriterier inden for hovedtema Projektets grad af effekt i Nordjyllands Amt Projektets grad af etablering af varig effekt Projektets effekt pr. krone Projektets grad af realiserbarhed Projektets grad af innovation Uddybning Jf. overordnet formål med Det Digitale Nordjylland, set fra regeringens side, og konkrete målsætninger set fra bestyrelsens side Overensstemmelse med det, der efterspørges inden for det specifikke tema Projektet skal være synligt i Nordjyllands Amt, hvor forsøget skal finde sted, og projektets nytteværdi/effekt skal som minimum i projektperioden udmøntes/have effekt i Nordjyllands Amt Omfanget af forventet effekt udover støtteperioden. Herunder specielt projektets videre levedygtighed og dets bidrag til opbygning af varig kompetenceudvikling i Nordjyllands Amt Omfanget af effekt i forhold til de investerede ressourcer - value for money Vurdering af usikkerheder mht. projektets forudsætninger for mål, effekt, økonomi og tid Dvs. projektets evne til at udvikle nye løsninger i form af f.eks. produkter, metoder, ydelser o.lign., der ikke er set før, eller til at anvende løsninger på en ny måde. Herunder også projektets evne til at inddrage og bygge videre på allerede eksisterende/opnået viden inden for området 18
Organisering Som nogle af Nordjyllands styrkepositioner var fra regeringens side nævnt gode samarbejdsrelationer og -evner mellem regionens centrale aktører. Netop udgangspunktet omkring samarbejde på tværs har været centralt for organiseringen af Det Digitale Nordjylland, da det er en afgørende forudsætning for at projektet bliver for hele Nordjylland, både den offentlige og den private del. Bestyrelse Direktionsgruppe Fyrtårnscenter IT-infrastruktur IT-erhverv Digital forvaltning Kompetence & uddannelse Det Digitale Nordjylland er etableret med en bestyrelse, en direktionsgruppe og 4 projektgrupper, som alle er bredt sammensat af interessenter fra Nordjylland. Den daglige koordination og administration af aktiviteter og projekter under Det Digitale Nordjylland varetages af Fyrtårnscentret. 19
Bestyrelsen har det faglige ansvar og udstikker rammerne for totalforsøget Det Digitale Nordjylland og er besluttende i alle væsentlige, overordnede forhold. Endvidere fungerer bestyrelsen som bedømmelseskomité i projektkonkurrencerne. Bestyrelsen blev konstitueret 24. februar 2000, og er sammensat således: Amtsborgmester Orla Hav, Nordjyllands Amt (formand) Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Borgmester Bent Brown, Hjørring, Kommuneforeningen Rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet Formand Svend Erik Lang, LO/RAR Direktør Richard Byrdal, formand for DA Afdelingschef Niels-Christian Gjerrild, L.M. Ericsson (DI) Bestyrelsesformand Poul Lauritsen, NOVI Orla Hav Ekstern rådgiver: Kim Østrup, IBM (udpeget af IT-og Forskningsministeriet) Direktionsgruppen tager initiativ til, forbereder og indstiller sager til bestyrelsen i samarbejde med Fyrtårnscentret, samt sikrer opfølgning. Direktionsgruppen består af: Amtsdirektør Per Okkels, Nordjyllands Amt (formand) Universitetsdirektør Peter Plenge, Aalborg Universitet Kommunaldirektør Karsten Simensen, Frederikshavn Kommune Vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen, Aalborg Kommune Direktør Svend Valentin, NOVI IT- og Forskningsministeriet har i hele opstartsfasen været repræsenteret i både bestyrelse og direktion for at give deres bidrag til, at Det Digitale Nordjylland kom så godt fra start som overhovedet muligt. Den 21. juni 2000, hvor en stor konference i Aalborg gav startskuddet til første udbudsrunde, trak ministeriet sig ud af den direkte involvering, da det nu var op til nordjyderne selv at udvælge de projekter, som man mener bedst muligt bidrager til etablering af det nordjyske IT-fyrtårn. 20
4 projektgrupper, en for hvert af de 4 hovedtemaer, har fungeret som faglige rådgivere for bestyrelse og direktion. Projektgrupperne har i forbindelse med projektkonkurrencen 2000 haft tre hovedopgaver: Bearbejdning af den ramme, som bestyrelsen har udstukket for hvert af de 4 hovedtemaer, herunder beskrivelse af mulige midler og indsatsområder til at nå målene. Udarbejdelse af indstilling til projektstrategi for det pågældende hovedtema - hvilke typer af projekter skal udbuddet efterspørge inden for det pågældende hovedtema. Medvirken ved bedømmelse af konkurrence-/projektforslag inden for eget hovedtema. For at sikre den bedst mulige kvalitet og faglighed er projektgrupperne sammensat af personer fra forskellige miljøer med forskelligt fagligt og erhvervsmæssigt udgangspunkt - fra universitet og andre uddannelsesinstitutioner, fra amt og kommuner og fra erhvervslivet. Fyrtårnscentret er projektets sekretariat, og er ansvarlig for den daglige ledelse, koordination og administration af projekter og aktiviteter under Det Digitale Nordjylland. Fyrtårnscentret er de eneste, der arbejder fuldtids på projektet, og er bemandet med en sekretariatschef, tre projektkonsulenter og en sekretær. Nordjyllands Amt står over for IT- og Forskningsministeriet som juridisk og økonomisk ansvarlig for projektet. 21