Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1
1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del af den styrkede indsats overfor indsatte med anden etnisk end dansk i Kriminalforsorgen. Rapporten er tilvejebragt i samarbejde mellem Direktoratet og KF og falder i tre dele. Første del består af en kvantitativ afdækning af forhold vedrørende både etniske og danske indsatte på KF, Vestre fængsel. Afdækningen består af 3 tabelafsnit, som ved hjælp af grafer og tabeller illustrerer udvalgte forhold og sammenhænge. Anden del er en generel erfaringsopsamling fra etniske området, hvor centrale pointer og anbefalinger fra eksisterende undersøgelser præsenteres, og tredje del består af et idé-katalog til tiltag og indsatser på KF. Metodiske forhold vedrørende den kvantitative afdækning Den kvantitative afdækning er baseret på et datasæt af 233 indsatte, som er fordelt på følgende etniciteter: indsatte med dansk (108), indsatte med muslimsk (59), indsatte med afrikansk (23), somaliere (4), indsatte med øst-europæisk (27) og diverse etniciteter (asiatere, chilenere, sigøjnere m.m.) (12). 1 Som det fremgår, er der tale om to forholdsvis store grupper (indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk ) og fire mindre grupper, for hvilke undersøgelsens resultater, på grund af antallet af observationer, vil være behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Især for gruppen af somaliere er det vigtigt at pointere, at undersøgelsen kun kan bidrage med viden om hvad der gælder for disse 4 personer, og altså ikke kan udsige noget generelt om denne gruppe. Det samme gælder for gruppen af diverse etniciteter, fordi også denne kategori udgøres af relativt få indsatte. Undersøgelsens data er hentet i Klientsystemet, men som altid når man arbejder med kvantitative data, er det relevant at bemærke, at den objektivitet som undersøgelsens resultater fremstår med, er resultatet af en proces, som har indebåret flere subjektive valg og vurderinger. F.eks. i forhold til disciplinærsager beror indtastningerne på gennemlæsning af de disciplinære rapporter, og dernæst en vurdering af hvilken kategori sagen falder indenfor. Denne vurdering er ikke altid indlysende, f.eks. kan der være sager, som i Klientsystemet er rubriceret under overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, men hvor det i den disciplinære rapport fremgår, at indsatte også har fremsat trusler mod personalet. Ligeledes beror placeringen i etnisk kategori på et skøn, idet både navn, religiøs overbevisning, oprindelsesland, statsborgerskab samt eventuelt andre relevante forhold har indgået som del af vurderingen af etnisk tilhørsforhold. I tvivlstilfælde er medarbejderrepræsentanter for henholdsvis fængselsfunktionærer og socialrådgivere inddraget i vurderingen. Nogle oplysninger ville vi gerne have indsamlet, men de var enten slet ikke, eller kun sporadisk tilgængelige i Klientsystemet. F.eks. indsattes uddannelsesniveau og sprogkundskaber og sociale forhold som geografisk tilknytning, netværk, misbrug, længden af opholdet i Danmark, m.v.. 1 Arbejdsgruppen for projektet har valgt at formulere undersøgelsens etnicitets-variable, med afsæt i hvordan fængselsfunktionærerne i hverdagen italesætter og kategoriserer indsatte. Det betyder f.eks. at indsatte fra Somalia ikke indgår i kategorien indsatte med afrikansk men er placeret i en kategori for sig selv, fordi størstedelen af de adspurgte fængselsfunktionærer beskrev denne gruppe som væsentligt anderledes end andre indsatte med afrikansk. 2
2. Tabelafsnit 1 Grundlæggende oplysninger I dette afsnit præsenteres en række udvalgte diagrammer og tabeller, som viser fordelingen af etnicitet, indsættelsesgrund, beskæftigelse, alder m.m. for gruppen af indsatte i Vestre fængsel. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller og diagrammer. Tabel 2.1. viser fordelingen af etnicitet på den samlede population. 46% af de indsatte har dansk, 25% har muslimsk, osv. Tabel 2.1 Etnicitet Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter (Asiatere, Chilenere, Sigøjnere m.m.) Tabel 2.2 viser aldersfordelingen for den samlede population. 22% er under 25 år, 42% er mellem 25 og 34 år, osv. Tabel 2.2 Aldersgrupper Aldersgrupper <25 25-34 35-44 45+ 3
Tabel 2.3a viser den samlede populations fordeling på beskæftigelse. Det fremgår at 39% er i arbejde udenfor cellen, 21% går i skole, og 2% deltager i programmer, mens 19% er uden beskæftigelse og 18% er beskæftiget med celle arbejde. Tabel 2.3b viser at dette svarer til, at der samlet set er 64% (svarende til 150 indsatte) beskæftiget udenfor cellen, og 36% (svarende til 83 indsatte) beskæftiget på cellen eller slet ikke beskæftiget 2. Tabel 2.3a Beskæftigelse Beskæftigelse Arbejde Skole Programmer ikke i arbejde cellearbejde Kategorien arbejde dækker over indsatte, som enten er beskæftiget på værk stederne, eller på de enkelte afdelinger, f.eks. som gangmand, vaskemand, linned-mand eller andet. Tabel 2.3b Beskæftigelsessted indsattes beskæftigelse enten udenfor eller inde på cellen Valid Beskæftigelse udenfor cellen Beskæftigelse på cellen Total Frequency Percent Valid Percent 150 64,4 64,4 64,4 83 35,6 35,6 100,0 233 100,0 100,0 Cumulative Percent I tabeller som ovenstående er de tal, som kommenteres i teksten, eller som blot betragtes som særligt bemærkelsesværdige, fremhævet med farvet skrift ligesom 35,6 og 64,4 ovenfor. 2 Når der senere i rapporten henvises til indsatte som er beskæftiget på cellen indbefatter dette både cellearbejde og indsatte som er uden beskæftigelse. 4
Tabel 2.4 viser fordelingen af kriminalitetstype som indsatte er enten sigtet eller dømt for. 31% sidder for narkorelateret kriminalitet, 32% for drab, vold eller voldtægt, osv. Tabel 2.4 Kriminalitetstype Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Narkorelateret Drab, vold/grov vold, voldtægt Økonomisk kriminalitet, røveri Udlændingeloven øvrige Tabel 2.5 viser fordelingen af den samlede mængde disciplinærsager (463) for hele populationen, på henholdsvis vold og trusler mod personale og andre indsatte (7%), diverse (31%) og misbrugsrelaterede (62%). Tabel 2.5 Disciplinærsager 5
Tabel 2.6a viser fordelingen af antal disciplinærsager for hver enkelt indsat. 46% har ingen disciplinærsager, 21% har én, mens 6% har mere end 8. Tabel 2.6b viser den numeriske fordeling af disciplinærsager på de enkelte indsatte. Således fremgår det, at de 45,9% som ingen disciplinærsager har svarer til 107 indsatte, 10 indsatte har tre disciplinærsager, to indsatte har 11, fire indsatte har 12, osv. Af den samlede mængde disciplinærsager på 463, er de 117 (dvs. ca. en fjerdel) fordelt på blot 8 indsatte. Tabel 2.6a Disciplinærsager Kategoriseret Disciplinærsager, kategoriseret ingen 1 2-3 4-8 8 + Tabel 2.6b Disciplinærsager Fordeling Disciplinærsager i alt Antal Disciplinærsager 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 16 21 Total Indsatte 107 48 23 10 13 6 6 4 2 4 2 4 3 1 233 Procent 45,9 20,6 9,9 4,3 5,6 2,6 2,6 1,7 0,9 1,7 0,9 1,7 1,3 0,4 100 6
3. Tabelafsnit 2 Krydstabeller I dette afsnit præsenteres udvalgte krydstabeller, dvs. tabeller der viser sammenhængen mellem to variable. Tabellerne er primært udvalgt på af eksplicit eller implicit formulerede hypoteser i løbet af undersøgelsesforløbet. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller. Ud fra en hypotese om at etnicitet kan have betydning for hvilken type beskæftigelse de indsatte placeres i, præsenteres tabel 3.1., som viser sammenhængen mellem etnisk tilhørsforhold og beskæftigelse. For de to hovedgrupper viser tabellen, at 28.8% af de indsatte med muslimsk har arbejde udenfor cellen, mens 37.3% går i skole. Til sammenligning har 44.4% indsatte med dansk arbejde udenfor cellen, mens blot 15.7% går i skole. For de 4 mindre grupper viser tabellen, at en større del af disse har cellearbejde, svarende til 39.1% for indsatte med afrikansk, 25% for somaliere og for diverse etniciteter og 25.9% for indsatte med østeuropæisk. Tabel 3.1 Beskæftigelse * Etnicitet Crosstabulation Beskæftigelse Arbejde Total Skole Programmer ikke i arbejde cellearbejde % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite % within Etnicite Etnicitet Diverse etniciteter (Asiatere, Chilenere, Muslimsk Dansk Afrikansk Østeuropæisk Sigøjnere m. Somaliere m.) Total 17 48 11 1 11 5 93 28,8% 44,4% 47,8% 25,0% 40,7% 41,7% 39,9% 22 17 2 2 5 3 51 37,3% 15,7% 8,7% 50,0% 18,5% 25,0% 21,9% 0 6 0 0 0 0 6,0% 5,6%,0%,0%,0%,0% 2,6% 12 20 1 0 4 1 38 20,3% 18,5% 4,3%,0% 14,8% 8,3% 16,3% 8 17 9 1 7 3 45 13,6% 15,7% 39,1% 25,0% 25,9% 25,0% 19,3% 59 108 23 4 27 12 233 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 7
Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem etnicitet og kriminalitetstype, præsenteres tabel 3.2, som viser fordelingen af kriminalitetstyper på de etniske kategorier. Tabellen viser, at domme/sigtelser for indsatte med dansk fordeler sig forholdsvist jævnt på de 3 hovedkategorier med 39.8% for narkorelateret kriminalitet, 33.3% for drab, vold, voldtægt og 24.1% for økonomisk kriminalitet. For indsatte med muslimsk viser tabellen en overvægt i antallet af sigtelser for drab, vold og voldtægt, nemlig 47.5%. Desuden er en femtedel af de indsatte med muslimsk sigtet i henhold til udlændingeloven. Særlig markant er derudover dels mængden af indsatte med afrikansk sigtet for narkorelateret kriminalitet, nemlig 82.6%, dels mængden af indsatte med østeuropæisk sigtet for økonomisk kriminalitet, nemlig 59.3%. Tabel 3.2 Etnicitet * Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Crosstabulation Type af kriminalitet, sigtelse (indsættelsesgrund) Etnicitet Muslimsk Narkorelateret Drab, Økonomisk vold/grov vold, kriminalitet, Udlændin voldtægt røveri geloven øvrige Total 5 28 11 12 3 59 % within Etnicitet 8,5% 47,5% 18,6% 20,3% 5,1% 100,0% Dansk 43 36 26 0 3 108 % within Etnicitet 39,8% 33,3% 24,1%,0% 2,8% 100,0% Afrikansk 19 2 1 1 0 23 % within Etnicitet 82,6% 8,7% 4,3% 4,3%,0% 100,0% Somaliere 1 1 1 1 0 4 % within Etnicitet 25,0% 25,0% 25,0% 25,0%,0% 100,0% Østeuropæisk 3 5 16 1 2 27 % within Etnicitet 11,1% 18,5% 59,3% 3,7% 7,4% 100,0% Diverse etniciteter 1 3 6 0 2 12 % within Etnicitet 8,3% 25,0% 50,0%,0% 16,7% 100,0% Total 72 75 61 15 10 233 % within Etnicitet 30,9% 32,2% 26,2% 6,4% 4,3% 100,0% Der har ikke umiddelbart været formuleret en hypotese om sammenhæng mellem indsattes alder og etnicitet, men tabel 3.3 er medtaget fordi der vurderes at være en interessant sammenhæng mellem alder og etnicitet, særligt for de to hovedgrupper (indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk ). 8
Den samlede gennemsnitsalder for hele populationen er 32,06 år, men indsatte med muslimsk har en gennemsnitsalder som er 1.7 år mindre end dette, nemlig 30.29 år. Indsatte med dansk ligger ca. ét år over gennemsnittet på 32.94 år, og det betyder, at den gennemsnitlige aldersforskel på disse to hovedgrupper er ca. 3 år. Indsatte med afrikansk ligger tættest på gennemsnittet med en gennemsnitsalder på 32,35, og diverse etniciteter afviger mest, idet deres gennemsnitsalder er næsten 4 år over gennemsnitsalderen. Tabel 3.3 Alder i forhold til etnicitet Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter Total Gennemsnits alder 30,29 32,94 32,35 28,25 31,04 35,92 32,06 Antal indsatte i gruppen 59 108 23 4 27 12 233 Standard afvigelse 10,327 8,083 7,981 9,179 8,510 9,690 8,878 Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem etnicitet og antal disciplinærsager præsenteres tabel 3.4, som viser det gennemsnitlige antal disciplinærsager fordelt på etnicitet. Tabellen viser, at indsatte med muslimsk har et gennemsnitligt antal disciplinærsager på 2.8 og indsatte med dansk har et gennemsnitligt antal disciplinærsager på 2.1. Dvs. at de to hovedgrupper ligger forholdsvis tæt på hinanden. For de mindre grupper viser tabellen større udsving, nemlig at indsatte med afrikansk og østeuropæisk gennemsnitligt har et lavere antal disciplinærsager, henholdsvis 0.7 og 1, og diverse etniciteter ligeledes ligger lavt med et gennemsnitligt antal på 1.3. Tabel 3.4 Disciplinærsager i alt Etnicitet Muslimsk Dansk Afrikansk Somaliere Østeuropæisk Diverse etniciteter Total Gennemsnit antal sager 2,80 2,09 0,74 2,75 1,00 1,25 1,98 Antal disciplinær sager 59 108 23 4 27 12 233 Standard afvigelse 3,969 3,540 1,711 2,754 1,209 2,633 3,326 Umiddelbart lader der således til, at være en tendens til at indsatte med dansk eller muslimsk har væsentligt flere disciplinærsager end andre etniciteter, men jf. tabel 2.6b er det væsentligt at påpege, at disse gennemsnitstal er baseret på store udsving. 107 indsatte af den samlede populationen på 233 har således slet ingen disciplinærsager, mens 10 har mere end 10 hver. 9
4. Tabelafsnit 3 Disciplinærsager I dette afsnit præsenteres udelukkende tabeller som vedrører disciplinærsager. Tabellerne er primært udvalgt på af eksplicit eller implicit formulerede hypoteser i løbet af undersøgelsesperioden. Der er knyttet uddybende kommentarer og tekst til de enkelte tabeller og diagrammer. Ud fra en forestilling om at de yngre indsatte idømmes flere disciplinærstraffe end de ældre, præsenterer tabel 4.1 det gennemsnitlige antal disciplinærsager fordelt på aldersgrupper. Det fremgår, at den samlede gruppe af indsatte under 34 år har væsentligt højere antal disciplinær-sager, henholdsvis 2,56 for indsatte under 25 år og 2,38 for indsatte mellem 25 og 34 år, end den samlede gruppe af 34+, som ligger på 1,12 sager for de 35-44 årige og 1,22 for indsatte over 45 år. Tabellen bekræfter således hypotesen idet, den viser, at hvis en indsat tilhører gruppen af 18-34 årige vil han med overvejende sandsynlighed have flere disciplinærsager, end hvis han tilhører gruppen over 35 år. Tabel 4.1 Disciplinærsager i alt Aldersgrupper <25 25 34 35 44 45 + Total Gennemsnit antal sager 2,56 2,38 1,12 1,22 1,98 Antal indsatte i gruppen 54 96 60 23 233 Standard afvigelse 3,575 3,918 1,923 2,354 3,326 Ud fra en hypotese om at indsatte, der er beskæftiget udenfor cellen, har færre disciplinærsager end indsatte beskæftiget på cellen (eller slet ikke beskæftiget), præsenteres tabel 4.2 og 4.3.. Umiddelbart ser det ud som om, at antallet af disciplinærsager generelt er højere for indsatte der er beskæftiget på cellen, men som tabel 4.3 viser, gælder dette ikke for alle grupper indsatte. Tabel 4.2 Disciplinærsager i alt Indsattes beskæftigelse Beskæftigelse Beskæftigelse udenfor cellen på cellen Total Gennemsnit antal sager 1,81 2,28 1,98 Antal indsatte i gruppen 150 83 233 Standard afvigelse 2,813 4,097 3,326 10
Det fremgår af tabel 4.3, at for gruppen af indsatte med muslimsk er beskæftigelse på eller udenfor cellen ikke afgørende for antallet af disciplinærsager. Det er det derimod for de andre grupper, men der er ikke tale om en ensartet sammenhæng, da der for indsatte med dansk og østeuropæisk er en større forekomst af disciplinærsager for indsatte beskæftiget på cellen, mens det modsatte gør sig gældende for indsatte med afrikansk og diverse etniciteter. Hypotesen om en generel sammenhæng mellem beskæftigelse på eller udenfor cellen og antallet af disciplinærsager kan således ikke bekræftes af undersøgelsens datamateriale. Tabel 4.3 11
Ud fra et ønske om at nuancere tabel 4.1. som viste, at den største forekomst af disciplinærsager er at finde i den samlede gruppe af 18-34 årige, præsenteres her tabel 4.4., som viser sammenhængen mellem alder, gennemsnitligt antal disciplinærsager og etnicitet. Det fremgår heraf, at indsatte med muslimsk, østeuropæisk og diverse etniciteter har størst forekomst af gennemsnitligt antal disciplinærsager i gruppen af 18-25 årige, hvor det for indsatte med dansk og afrikansk er gruppen af 25-34 årige, som har flest disciplinærsager. Sammenhængen mellem alder og antal disciplinærsager kan altså nuanceres ved at inddrage etnisk tilhørsforhold. Tabel 4.4 Ud fra en hypotese om en sammenhæng mellem antal disciplinærsager og tidligere afsoning, præsenteres tabel 4.5. Det fremgår, at det gennemsnitlige antal disciplinærsager er 0.86 for førstegangsafsonere, og 2.75 for indsatte som har tidligere institutionsophold bag sig. Tabel 4.5 Disciplinærsager i alt Tidligere afsoning Ja Nej Total Gennemsnit antal sager 2,75 0,86 1,98 Antal indsatte i gruppen 138 95 233 Standard afvigelse 3,842 1,916 3,326 Hypotesen bekræftes altså af undersøgelsens data. 12
Ud fra flere ansattes beskrivelser af udvisningsdømtes adfærd som værende præget af, at de ikke har noget at miste og derfor oftere end andre idømmes disciplinær straf, præsenteres tabel 4.6. Gruppen af udvisningsdømte er defineret ved enten at være udvisningsdømte eller sigtet i henhold til udlændingeloven. Gruppen går derfor på tværs af flere etniske kategorier, dog ikke gruppen af indsatte med dansk. Det fremgår af tabellen, at det gennemsnitlige antal disciplinærsager for gruppen af udvisningsdømte er 2.2, og dermed 0.25 højere end gennemsnittet for resten af populationen. Som det fremgår af tabel 3.4, er det gennemsnitlige antal disciplinærsager for indsatte med dansk 2.1., og der er således en forskel på 0.1 i det gennemsnitlige antal disciplinærsager for udvisningsdømte og danske indsatte. Tabel 4.6 Disciplinærsager i alt Udvisningsdømt / dømt i henhold til udlændingelov Ja Nej Total Gennemsnit antal sager 2,20 1,95 1,98 Antal indsatte i gruppen 30 203 233 Standard afvigelse 3,827 3,255 3,326 Af standardafvigelserne fremgår desuden, at der for gruppen af udvisningsdømte ikke er tale om flere tilfælde af indsatte med ekstraordinært mange disciplinærsager end for andre grupper af indsatte. Der er altså ikke tale om flere ekstreme tilfælde i denne gruppe end blandt resten af populationen. På af tabel 4.6 og 4.3. kan undersøgelsen altså ikke umiddelbart bekræfte hypotesen om, at udvisningsdømte får flere disciplinærsager end andre indsatte. Opsummering og bonusmateriale vedrørende disciplinærsager Ovenstående tabeller viser sammenhængen mellem forekomsten af disciplinærsager og forskellige faktorer (etnicitet, alder, tidligere afsonings- og institutionsophold, beskæftigelse og udvisningsdom (inkl. indsatte sigtede i henhold til udlændingeloven)), som projektgruppen forventede ville være relevante at undersøge. Tabellerne viser forskellige tendenser, men de kan ikke belyse: 1. Med hvilken styrke de enkelte variable kan forklare forekomsten af disciplinærsager 2. Hvorvidt visse faktorer spiller en mere betydningsfuld rolle end andre 3. Den samlede forklaringsværdi for alle variabler. Det er m.a.o. ikke klarlagt om f.eks. etnicitet har større forklaringskraft end alder for forekomsten af disciplinærsager, eller om kombinationen af de undersøgte faktorer alene kan forklare forekomsten af disciplinærsager. 13
Disse spørgsmål kan belyses ved en lidt mere kompleks statistisk metode, også kaldet MRA (multivariat regressionsanalyse), hvor de enkelte variable måles og vejes i forhold til hinanden. Af disse test, som ikke er gengivet grafisk her, fremgår det at alder og tidligere afsonings- og institutionsophold har en større forklaringsværdi for forekomsten af disciplinærsager end etnicitet, beskæftigelse og udvisningsdom (inkl. indsatte sigtede i henhold til udlændingeloven). Alder og tidligere afsonings- og institutionsophold kan altså betragtes som de mest betydningsfulde af de faktorer, som er undersøgt i denne analyse. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at alder og tidligere afsonings- og institutionsophold som enkeltstående faktorer ikke har særligt stort forklaringspotentiale, eftersom hver enkelt faktor kun forklarer en begrænset del af variationen i forekomsten af disciplinærsager. Det samme gælder også faktorerne etnicitet, beskæftigelse og udvisningsdom. Så selvom alder og tidligere afsonings- og institutionsophold er de mest betydningsfulde af de fem undersøgte variable, er den væsentligste konklusion på MRA en, at ingen af de undersøgte variabler hver for sig kan forklare forekomsten af disciplinærsager i særlig stor udstrækning Samlet set kan alle de ovennævnte variable, etnicitet, alder, tidligere institutionsophold, beskæftigelse og udvisningsdom således kun forklare ca. en tredjedel af variationen i forekomsten af disciplinærsager. Det betyder, at der nødvendigvis må findes andre forhold, der ikke er inddraget i denne undersøgelse, som også kan belyse forekomsten af disciplinærsager. På heraf virker det oplagt at opfordre til forsigtighed omkring opstilling af hypoteser om enkle eller entydige forklaringer på forekomsten af disciplinærsager. 14
5. De væsentligste resultater Etnicitet og indsættelsesgrund Indsatte med dansk fordeler sig forholdsvis jævnt over de 3 hovedkriminalitetstyper, mens der for de andre etniske grupper findes en overrepræsentation af indsatte med bestemte kriminalitetstyper. I gruppen af indsatte med afrikansk er ca. 80 % sigtede eller dømte for narkorelateret kriminalitet. For gruppen med østeuropæisk bunder 60 % af indsættelserne i økonomisk kriminalitet, mens ca. 50% af de indsatte med muslimsk sidder inde pga. voldsrelaterede forbrydelser. Etnicitet og beskæftigelse Fordelingen af beskæftigelse varierer kraftigt indenfor de forskellige etniske grupper. Bl.a. er andelen af indsatte med en muslimsk som går i skole er større end de andre etniske grupper. Forskellene kan have en sammenhæng med den aldersmæssige forskel på de etniske grupper, men denne faktor kan ikke alene forklare variationen. Alderskategorier og disciplinærsager En forestilling om at gruppen af 18-24 årige adskiller sig markant fra andre grupper, hvad angår forekomsten af disciplinærsager, bekræftes ikke i denne undersøgelse, idet gruppen af 25-34 ikke adskiller sig nævneværdigt fra førstnævnte gruppe. Det fremgår dog, at der indenfor de to største etniske grupper, indsatte med henholdsvis dansk og muslimsk, findes en klar forskel mellem de forskellige aldersgrupper. De 18-25 årige med muslimsk har således et større gennemsnitligt antal disciplinærsager end gruppen af 26-34 årige, mens det forholder sig omvendt for disse to aldersgrupper, når det drejer sig om indsatte med dansk. Beskæftigelse og disciplinærsager Undersøgelsen kan ikke bekræfte en sammenhæng mellem beskæftigelse på eller udenfor cellen og forekomsten af disciplinærsager. Jf. tabel 4.3 findes der for store variationer de etniske grupper imellem til at man kan pege på en entydig tendens. Forklarende faktorer for forekomst af disciplinærsager. Som beskrevet i tabelafsnit 3, er spørgsmålet om hvad der determinerer forekomsten af disciplinærsager komplekst, og undersøgelsen giver ingen entydige svar. Det er dog tydeligt, at alder og tidligere institutionsophold er de to variable, som har det største forklaringspotentiale, mens etnicitet, udvisningsdom og beskæftigelse kun i ringere grad kan forklare variation i forekomsten af disciplinærsager. Samlet set kan de 5 variable dog stadig kun forklare en moderat del af variationen i datamaterialet, og andre faktorer må således spille en væsentlig rolle i forhold til forekomsten og antallet af disciplinærsager. 15