Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen er ikke indgået på vegne af 5 Hanseforbundet, men alle tre byer blev senere medlemmer af Hanseforbundet, som fik et vigtigt handelskontor i Novgorod. Oversat af Charlotte Grubb. Kilde: http://www.fordham.edu/halsall/source/1229novgorod-germans.asp 10 I Guds navn, amen. Lad det være kendt af alle Kristi troende, når de ser disse gaver, at ifølge de dokumenter, som i forne tider tilhørte de købmænd, som levede blandt ruthenerne i Novgorod, at de følgende rettigheder og privilegier vides at have eksisteret Når købmændene fra Tyskland eller Gotland kommer til Björkö i Kongen af Novgorods rige, så vil 15 de være under fred og beskyttelse af Novgorods Konge og indbyggere; og Novgorods indbyggere vil være ansvarlige for hvilken skade, der end måtte blive dem påført i Novgorods magtområde. Og bemeldte købmænd vil have samme fred og beskyttelse, såvel når de rejser til deres hjem, som når de forlader dem. Ydermere, når købmændene kommer til vandet kaldet Nü, så vil de nyde samme frihed, som de har nydt i alle henseender før i tiden. 20 Fra det sted, hvor Novgorods grænser begynder, må gæsterne have fri brug af skoven og hugge det tømmer, de har brug for såvel på udrejse som indrejse Også sommergæster vil, når de rejser ind i landet, være under samme fred, og hvis gæsterne 25 ønsker det, vil Kongen, Hertug Borchravius og Novgorods folk kysse korset, sådan som det er sædvane, som tegn på fred, sammenhold og kærlighed Når vintergæsterne kommer til fossen kaldet Vorsch, skal oplysninger gives til oldermanden for
færgemændene, som kaldes Vorschkerle, sådan at lodserne kan komme om morgenen; og en 30 gryde, ikke mere, vil blive kogt til dem denne morgen, og når den er blevet kogt og spist, vil færgemændene ufortøvet hjælpe købmændene; ej heller vil nogen af dem blive hjulpet over i lette både, medmindre mændene er stærke og øvede, så de kan tage sig af gæsternes varer. Når færgemændene kommer til fiskernes kro, lad dem blive betalt, således at hver af dem modtager otte mårhoveder og et par kapper, eller i stedet for kapper tre mårhoveder, og da 35 kan gæsterne drage videre uden mere forsinkelse. Når gæsterne kommer til stedet, som kaldes gesteult, skal hvert skib ydermere betale en mark kunen som told. Et skib ladet med fødemidler såsom kød, mel, hvede eller byg, skal betale en halv mark kunen som told. Men et skib ladet med lette fødemidler skal ikke betale noget. 40 Toldopkræveren vil dér undersøge varerne og se, for hvilke der skal betales told, men tolden skal ikke betales, før varerne ankommer til Novgorod. Når sommergæsterne ankommer til fossen, som kaldes Vorsch, vil færgemændene ufortøvet tage dem med til fiskernes kro, hvor hver båd ved ankomst til færgemændene skal betale fire 45 brød og en skål smør; hvis de ikke vil have brød, skal der gives to kunen i stedet for hvert brød og tre mårhoveder for smørret. Til hver færgemand skal gives otte mårhoveder og et par kapper eller, i stedet for kapperne, tre mårhoveder. Sommergæsterne skal efterleve samme lov for at betale told, som gives 50 ovenfor til vintergæsterne. Når en gæst bringer pramme ind i Novgorod, hvis sådanne pramme møder skibe i Nü, skal hver pram modtage sin egen pris og en røgeskinke, eller fem mark kunen for skinken. Hvis prammen møder købmænd i Ladogasøen eller i floden Volga, vil den modtage halvdelen af 55 prisen og halvdelen af skinken, eller tre mark kunen. Hvis en pram lodset sammen med andre pramme ikke ankommer til den aftalte tid, vil den fortabe afgiften. Hvis en pram, ført af en
lods, men ikke lastet, forliser eller udsættes for fare, vil den også fortabe afgiften. Når købmændene sejler opad med pramme, og der kanske opstår uenighed mellem købmændene og færgemændene, eller hvis der opstår åbent skænderi, og striden bilægges i enighed, så skal 60 uenigheden ikke oftere bringes op. Når købmændene sejler op ad Volga og kommer til Ritsagen, må købmændenes tjenere ikke drage ind i Ritsagen den første dag, men de må drage ind i den og forlade den på andendagen, når de kommer til Dhrelleborch. Når en gæst har anbragt sine ting i en pram, og prammen ved 65 et uheld er blevet udsat for fare eller forlist, skal færgemanden ikke gøres ansvarlig for dette af gæsten, men han vil være ansvarlig for det tidsrum, der er brugt til at medføre tingene. Gæsten skal oppebære den pådragne skade. Når købmændene er i Nü, må gæsterne, i overensstemmelse med den gamle lov, handle frit 70 med karelerne og mændene fra Ingria. Når gæster kommer ind i Novgorod, bør der stå vogne klar til at bære deres varer, og der skal gives femten kunen for hver pramladning; denne afgift skal betalen inden femten dage. Mændene fra Gotland skal give ti kunen for fragten af deres varer. 75 Når gæsterne forlader tyskernes handelsgårde, skal de give bådene en halv mark kunen for nedsejlingen ad floden. Gårdene tilhørende tyskerne og Gotlands mænd og deres gæster skal være frie, sådan at Novgorods borgere ikke kan lægge begrænsninger på dem selv eller på deres transport, 80 besiddelse eller salg af varer. Gårdene tilhørende de nævnte gæster bør være frie, så hvis en eller anden begår en forbrydelse og flygter til disse, skal han ikke overdrages i nogens varetægt, men han bør forsvares for det, hvis det er hans egen kirkes lov. Ej heller bør nogen udråber, kaldet schelke, gå ind i gårdene tilhørende mændene fra Gotland
85 og Tyskland, men en budbringer fra hertugen kan godt gå ind i handelsgården. Hvis en ruthener fornærmer en gæst, vil hertugen og Novgorods oldermand blive informeret, og de vil afgøre sagen; men hvis en gæst fornærmer en ruthener, vil gæsternes oldermand få besked, og ingen vil tage ham med magt, men gæsternes oldermand gå imellem for at bringe ham til fornuft. 90 Ligeledes skal påstande fra gæsterne mellem gæsterne og ruthenerne fremsættes ved Sankt Johannes kirkens gård foran hertugen, oldermanden og Novgorods indbyggere, og ingen andre. 95 Ligeledes har vagten, som kaldes biriz, ingen ret til at træde ind i gården, eftersom dette ikke er i overensstemmelse med gammel lov Gæsterne kan også sælge deres varer frit og uden skelnen til alle, der kommer til deres handelsgård, fordi det ikke gør den store forskel for købmændene, om der handles mellem en 100 gæst eller en mand fra Novgorod. Det samme gælder for køb og salg uden for gården, og den omtalte købmand vil ikke miste noget derved. Gæster kan frit og uhindret sende deres børn ind i landet, så de kan lære sproget, når de lyster. Og fra Sankt Nikolas kirken til gæsternes handelsområde må handelsområdet ikke optages af 105 bygninger helt ud til gaden. Sankt Peters kirkegård vil blive indhegnet, sådan som det var skik før i tiden; og det samme gælder for tyskernes og mændene fra Gotlands handelsgård. Kirkerne Sankt Peter og Sankt Nikolas i Øvre Ladoga bør holde deres enge i overensstemmelse med gammel skik 110 Desuden forventes ingen gæst fra Tyskland eller Gotland at drage ud på krigstogt, ej heller kan han tvinges dertil ved lov.
Hvis en gæst, der kommer fra den øvre del af landet, ønsker at tage til Gotland, skal han give 115 en sølvmark og ikke mere til Sankt Paetniza kirken. Og, hvis en gæst skal rette en anklage mod en ruthener, må han have to gæster og to ruthenere (som vidner); det samme gælder for en ruthener, der retter en anklage mod en tysker. 120 Hvis en ruthener og en gæst er indbyrdes uenige om deres vidnesbyrd, og ingen af dem ønsker at aflægge vidnesbyrd først, skal de trække lod om, hvem der skal vidne først, og han, der gør dette, vil dermed vise, at den anden er skyldig i den pågældende sag. 125 Hvis en ruthener skal betale en gæld til gæster og til ruthenere, skal han betale gæsten, før han betaler rutheneren; men hvis han ikke har tilstrækkeligt til at betale gæsten, vil han blive tvunget i gæstens tjeneste tilligemed sin kone og sine børn, og hvis gæsten så ønsker, kan han tage ham med sig, imidlertid forudsat at han offentligt udbyder ham til tilbagekøb, inden han tager ham med sig. Men hvis nogen går i forbøn for ham, skal han betale gælden til gæsten. 130 Og, hvis en præst, en oldermand eller en budbringer bliver slået ihjel ved en ulykke, hvilket Gud forbyde, så skal der betales dobbelt erstatning, det vil sige tyve sølvmark; men hvis en anden bliver slået ihjel, vil der blive betalt erstatning med ti sølvmark; men en mands tjener skal der bødes for med tre sølvmark; såres en fri slave, bødes der for det med betalingen af to 135 sølvmark; såres en livegen, bødes der med en halv mark. Han, som har slået en anden, skal betale en halv sølvmark. Vægte bør justeres to gange årligt, hvis det synes formålstjenligt, det samme gælder for sølvvægte. Varer, som en gæst kommer med, skal vejes i gården på vægtene, sådan som det 140 tidligere blev gjort på vejestedet, og vejeren vil modtage ni skind. Varer, som en gæst køber af
en ruthener, skal rutheneren bringe til vægten uden udgift for gæsten, men gæsten skal give vejeren ni skind og ikke mere. Uanset hvilken vejer der bliver udtaget, og uanset på hvilken vægt han vil veje, skal han kysse korset på, at han vejer retfærdigt for begge parter i transaktionen. Sølv-vejeren vil veje uden afgift for de nævnte gæster. Uanset hvilket sølv 145 probermesteren modtager fra gæsterne til afprøvning, vil han fratrække legeringen fra det sølv, han måtte modtage fra ham. Når en gæst lader sit eget sølv veje, skal vejningen foregå på en vægt, men der kan finde endnu en vejning sted, hvis gæsten ønsker dette. Hvis en gæst skulle sælge sit sølv til sølv-probermesteren, og han, som modtager det, ikke modtager det, som sølv-vejeren vejede til ham, så skal Novgorods borgere være ansvarlige for dette. En 150 stater eller lode, som kaldes cap bør indeholde af vægt otte livoniske talenter. Og gæsten bør også måle sine varer med Sankt Peters reb. 155 brød. Når sommergæsterne og vintergæsterne forlader handelsområdet og kommer til fossen, kan de, hvis de så ønsker, tage en lods eller vorschkerl, til hvem de vil give otte mårhoveder og et De vintergæster eller sommergæster, som har heste, må frit anvende dem til at bringe deres varer til eller fra, eller dem tilhørende en bror, som benytter sine egne heste. 160 Gården tilhørende mændene fra Gotland, tillige med Sankt Olafs kirke og kirkegård og de tilliggende enge, vil være frie i alle henseender, sådan som de har været før i tiden. Vejen fra mændene fra Gotlands handelsområde hen over Kongens hof så langt som til markedspladsen skal være fri og ikke optaget af bygninger, ifølge de af Kong Konstantin givne 165 privilegier. Og ydermere, vedrørende mændene fra Gotlands gård, må der, ifølge gammel ret, ikke lægges bygninger nærmere end otte meter, ej heller må en bunke tømmer anbringes rundt om det, og ingenting bør gøres der uden deres samtykke.
Og lavsgården, hvor de selvsamme mænd fra Gotland sælger deres varer, forventes ikke at 170 medvirke til at reparere broen på nogen vis. De ovennævnte love og frihedsrettigheder, som de gæstende købmænd i vor herre Kongens rige og inden for grænserne af Novgorod, beder om må blive forordnet, vil blive velvilligt anvendt på mændene fra Novgorod, når de kommer til Gotland. Amen. 1229. 175 Noter: Vorschkerle: fos-karle Pramme: egl. fladbundet jolle/båd Court: gård, (lejr, hof). Ville i senere historisk tid være benævnt hansekontor. 180 Bror: en karl