agapenyt Nummer 5 2011 inkluderende fællesskaber Nyheder Ny psykiatrisk klinik i Agapehuset Det inkluderende fællesskab Inkluderende fællesskaber psykologisk set Seksualiteten skal have sit rum
agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er seks ansatte og ca 100 frivillige beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer...225 kr. Par...350 kr. Studerende/unge under 22...175 kr. sekretariat Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog eller en psykoterapeut ved spørgsmål om terapi og behandling. Foreningen Agape Bredhøjsvinget 1 8600 Silkeborg T 8680 6022 / sekretariat@agape.dk Telefontider: mandag - torsdag: 9-15, fredag: 10-14 CVR nummer: 18191288 Bankkonto: 6190 0003562409 Girokorttype: 73 Kreditornummer 82415653 bladet AgapeNyt udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang primo februar 2012. Redaktion: Landsleder Torben Jensen (ansv.) Martin Skipper Layout: Informationsmedarbejder Martin Skipper skipper@agape.dk Tryk: Lavpristrykkeriet, Aarhus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: 2245-1404 telefonrådgivning Psyktro-linjen er åben hver dag 19-22 på tlf. 2480 3022 Læs mere på psyktro.dk parrådgivning Hjælp til alle parforhold på parvis.dk. agape på nettet Hjemmeside: www.agape.dk Facebook: www.facebook.com/agapedk Forsidefoto: Peter Kofoed Herbst fortæller om Kirkernes Familiehjælp på Agapes årsmøde 2011. Fotograf: Steen Møller Laursen ansatte Landsleder Torben Jensen torben.agape@gmail.com T 2814 2806 Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk T 8680 6022 Informationsmedarbejder Martin Skipper skipper@agape.dk T 8680 6022 / 6160 4418 Psykolog, aut. Ole Rabjerg ole@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Man - tors: 8-8.30 Psykolog Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Tirs - tors: 13-13.30 Psykoterapeut Steen Palmqvist Fritidsansat palmqvists@gmail.com T 8649 4525 / 2616 8090 bestyrelse Se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Formand Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Næstformand Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Kasserer Niels L Eriksen / økonom / Aarhus Sekretær Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Aarhus Alice Fuglsang Ambrosen / diakon, afd. leder / Holstebro Mette Højvig / psykolog / Odense 2
leder Torben Jensen landsleder Torben Torben Jensen Jensen, landsleder landsleder Det var en dejlig aften, fordi... Resultater og effektivitet værdsættes højt i samfundet, og det smitter af på den måde, vi tænker kirke, menighed og fællesskab på. Vi kommer nemt til at fokusere meget på, om et møde havde resultater. Hvor mange var vi i aften? Ofte kan man få det indtryk, at antallet af fremmødte er det, der betyder allermest for, om det blev en god aften. Vi er også flittige til at optælle resultater på andre områder: Hvor mange var der til bedemødet, og hvor lang tid var der lovsang? Faren ved at fokusere på de målbare resultater er, at nogle af de vigtigste behov kan drukne midt i de ellers gode resultater. Hvorfor kommer mennesker til møder og gudstjenester? At deltage i bøn og sang og at lytte til evangeliet er selvskrevne og grundlæggende elementer. Men langt de fleste har derudover et behov for socialt samvær og menneskeligt fællesskab. Et menighedsfællesskab kan have enormt mange synlige og målbare resultater, samtidig med at folk ikke får det, de trænger mest til. Når vi kommmer til møde eller i kirke vil vi gerne ses, rummes og anerkendes. Det har vi mere brug for end at modtage kollektiv ros for de gode resultater. Møde-maskineriet kan nemlig køre perfekt, og alt ser ud til at lykkes. Kirken eller missionshuset kan være fyldt hver gang, og der kan være timevis af bøn og lovsang. Men folk går alligevel hjem uden at være blevet set af nogen. Mange kommer i kirke og missionshus med et behov for at få deres eksistens bekræftet. Dette sker ved at dele noget af sig selv og sit liv med de andre og ved at blive set og føle sig accepteret og værdsat af dem. Måske trænger også de trofaste frivillige hjælpere mest af alt til dette. I en lille gruppe, som for eksempel en bibelkreds, kan det forholde sig på samme måde: alt kører perfekt, folk møder op, teksten bliver drøftet, der bliver sunget og bedt. Men folk tager hjem igen uden at have SET hinanden. Åbenhed og fortrolighed nok til, at man tør dele noget af sit hverdagsliv med de andre, er desværre ikke en selvfølge i kristne forsamlinger. Det er meget lettere at fokusere direkte på det, der kan GØRES af mennesker, end at se og anerkende menneskene selv. Aktuelle arrangementer Det gode kvindeliv anno 2012, kursus i Silkeborg, 14. januar 2012. Personlig udvikling - styrk dit selvværd, marts-august 2012, Silkeborg. Årskursus i sorg og krise, marts-november 2012, Løgumkloster Refugium Påskeretræte, TimeOut, 1-4. april 2012, Hellig Kors Kloster Pinseretræte, TimeOut, 24-27. maj 2012, Ådalen ved Randers Sjælesorg og FamilieRådgivning, juni/juli 12 - maj 13, Videbæk og Hillerød 3
nyheder Fra årsmødet 2011, lørdag 5. november på Diakonhøjskolen i Aarhus. Hvad har socialt arbejde med Gud at gøre? Agapes årsmøde og inspirationsdag fokuserede på samfundets udsatte grupper, og hvordan vi som kirke og menighed kan gøre en forskel. Valgmenighedspræst Peter Kofoed Herbst fortalte begejstret om Kirkernes Familiehjælp, som Kronjyllands Valgmenighed sammen med to andre menigheder har oprettet. Dette arbejde har nu i et par år hjulpet mange trængende mennesker og desuden skabt et ændret billede af, hvad KIRKE er hos en stor del af de almindelige borgere i Randers. Desuden passer det nærmest perfekt sammen med Foreningen Agapes ønske om at fremme diakoniens sag gennem oplysning, beretninger og vidnesbyrd. Se mere om kirkernes familiehjælp på kirkernesfamiliehjaelp.dk og hør en lydfil med Peters tale på agape.dk. Senere på dagen fik emnet en mere overordnet synsvinkel, da formanden for Rådet for socialt Udsatte og forhenværende minister, Jann Sjursen fremlagde sit syn på samfundets og kirkens ansvar for dem, som trænger til hjælp. Ved den efterfølgende paneldebat gav plejehjemsleder, Birte Simonsen, tidligere generalsekretær i Blå Kors, Jens Erik Rasmussen og tidligere sekretariatsleder i KFS og folketingskandidat for Socialdemokraterne, Daniel Toft Jakobsen hver sin synsvinkel på muligheder og vanskeligheder ved, at frivillige deltager i arbejdet for at støtte og hjælpe samfundets socialt udsatte grupper. Der var omkring 65 deltagere til Agapes arsmøde. På generalforsamlingen blev én person nyvalgt til bestyrelsen: psykolog Mette Højvig, Odense afløser psykolog Maria Virhøj Madsen, Aarhus. Agapes kasserer, Niels Lilleøre Eriksen blev genvalgt. Som suppleanter blev valgt diakon, Torben H Manø, Randers og psykolog Lene H Sandholm, Aarhus. Beretninger og referater kan findes på agape.dk. Aftenen blev rundet af på musikalsk vis af Hans Jørn Østerby. /TJ Se flere billeder på agape.dk Præsentation af Agapes kursusledere for Sjælesorg og FamilieRådgivning (SFR) Ansvarlig for kurserne på Sjælland Lise Ina Berggren Smidt Uddanelser: lærer og krops- og psykoterapeut Født 1968 Bor i Tersløse Præstegård, Vestsjælland Gift med sognepræst Frederik Berggren Smidt Har tre børn Alma, Emil og Marius på henholdsvis 14, 12 og 10 år Holder foredrag om: Ægteskab og sex Den livslange glæde. Om forholdet mellem psyke, opvækst og tro Bøn på Bibelens grundlag Lise har arbejdet med mennesker i sorg og krise siden 1998. I seks år fungeret som højskolelærer samt været retræteleder i en årrække. Hun er på trods af sit ståsted i den protestantiske folkekirke også meget inspireret af de store tænkere fra oldkirken, også kaldet kirkefædrene samt Peter Halldorf, Gerhard Hughes og Henri Nouwen. Ansvarlig for kurserne i Jylland Heidi Leegaard Jacobsen Uddannelser: socialrådgiver og familieog psykoterapeut Født 1972 Bor i Randers Gift med Bo Jacobsen Har to børn Miriam 14 år og David 12 år Holder foredrag om: Relationer Selvbillede Parforhold Krise Udbrændthed Heidi har haft egen psykoterapeutisk praksis siden 2006. Siden 2008 medvirket som underviser på SFR i Agape. Arbejder med parterapi og individuel terapi. Igennem tre år psykologisk børnesagkyndig konsulent ved Statsforvaltningen Midtjylland med varetagelse af rådgivning i skilsmissesager samt børnesamtaler. I flere år været tilknyttet kristent gymnasium samt forskellige efterskoler med terapeutisk bistand til unge. 4
Ny psykiatrisk klinik i AgapeHuset Speciallæge i psykiatri, Inge Munk Møller starter egen klinik i Agapes hus fra årsskiftet. Her fortæller hun lidt om sig selv. Jeg er født og opvokset i Esbjerg i en fiskerfamilie. Siden læste jeg medicin og blev færdig som læge i 1977. Jeg stilede først efter at blive speciallæge i almen medicin, det vil sige praktiserende læge. Senere blev jeg meget interesseret i psykiatri, og derfor skiftede jeg retning og blev i stedet speciallæge i psykiatri i 1994. Fra 1996 har jeg været overlæge for distrikt Syd i Viborg med udgangspunkt i Kjellerup og fra 2001 til 2007 har jeg været cheflæge for psykiatrien i Viborg Amt og siden ledende overlæge for Regionspsykiatrien, Viborg fra 2007-2011. I mange år har det primært handlet om administrative opgaver, men jeg har dog aldrig helt sluppet patientkontakten, blandt andet fordi der var en del ubesatte overlægestillinger, der gjorde det nødvendigt, at jeg også var med i det daglige kliniske arbejde. Fra januar 2012 kan jeg så igen fokusere på arbejdet med den direkte patientkontakt, når jeg begynder i min nye klinik. Jeg vil have mulighed for både at tilbyde udredning af psykiske lidelser og efterfølgende behandling dels i form af et samtaleforløb og ved medicinsk behandling. Psykoterapeutisk har jeg uddannelse i psykodynamisk psykoterapi, i systemisk terapi og i kognitiv terapi. Holdningsmæssigt er jeg opvokset i Indre Mission, som jeg fortsat føler mig tilknyttet. I studietiden kom jeg i KFS, og siden har vi også knyttet gode bånd til LM og ELM. Jeg har i øvrigt siddet i bestyrelsen for Menighedsfakultetet i 14 år. Privat er jeg gift med Frede Møller, der er sognepræst i Hinge og Vinderslev. Vi har fire voksne børn, der alle er gift, og jeg har nu glæden ved også at være bedstemor. Jeg glæder mig til at begynde i klinikken fra den 4. januar. Jeg tror, at det kan blive et frugtbart samarbejde med Agape, at jeg sidder i samme hus som de ansatte dér. Velkommen til ÅBNINGSRECEPTION 4. januar kl. 15-17 i Agapehuset foredrag Psykolog Ole Rabjerg Vrede, sorg, stress, skyld. Psykolog Aida H. Andersen Stress, familieliv, sorg, selvværd, relationer mv. Familierådgiver Steen Palmqvist Parforhold, sex, konflikt, krise, familie. Psyko- og familieterapeut Heidi Jacobsen Relationer, selvbillede, parforhold, krise, udbrændthed. Landsleder Torben Jensen Tjenesten/diakoniens centrale plads i kristendommen, etik/ politik og kristendom, lykken, lidelsen. Krops- og psykoterapeut Lise Berggren Smidt Ægteskab og sex, den livslange glæde, forholdet mellem psyke, opvækst og tro, bøn på Bibelens grundlag. Psykolog Suh Jacobsen Adam og Eva - den lille forskel, den gode samtale, kvinde - hvad er du værd, styrk dit selvværd, teenagere og sex. 5
Refleksion Det INKLUDERENDE Eva Jødal er uddannet psykoterapeut, hun bor i Aarhus og er ansat i Krifa. Eva har tidligere været ansat i Agape. FÆLLESSKAB af Eva Jødal, psykoterapeut På en måde oplever jeg overskriften Det inkluderende fællesskab som lidt modsætningsfuld. Alle er lige værdige, og alle må være velkomne i det inkluderende fællesskab. Men samtidig må der være noget, vi vil forbeholde os ret til at sige fra overfor, hvis det overskrider de grænser, som fællesskabet og den enkelte har alt er jo ikke bare lige godt. Jeg selv bliver utryg, hvis der ikke i fællesskabet er nogle rammer og normer at holde mig til. Gennem tiden har jeg været en del af mange forskellige fællesskaber: studiefællesskaber, arbejdsfællesskaber, familiefællesskaber, interessefællesskaber, menighedsfællesskaber, og sikkert også andre fællesskaber. For mig er det vigtige i fællesskabet den relation, jeg har til de andre, hvis jeg skal føle mig som en del af fællesskabet. Hvordan bliver jeg mødt af dem, som i forvejen er en del af fællesskabet, og hvordan møder jeg dem? Det er min erfaring, at så længe jeg selv føler mig som ny i en sammenhæng, lige så længe opfatter de andre i fællesskabet mig som en fremmed. Det betyder, at jo før jeg kommer i gang med at deltage i opgaverne på lige fod med de andre, jo før holder jeg op med at føle mig fremmed. Det kristne fællesskab er et fællesskab, hvor vi er sammen i bevidstheden om, at vi alle er dybt afhængige af nåden. Derfor er der også perioder, hvor jeg må vise de andre i fællesskabet nåde. Nu er jeg så blevet bedt om at gøre mig nogle tanker om det inkluderende fællesskab, og det skulle til og med være noget erfaringsbaseret! Det første jeg tænker er, at sådan et inkluderende fællesskab må kunne findes blandt de menighedsfællesskaber, jeg har været med i, og hvor jeg i flere af dem selv har været en del af ledergruppen. Men sandheden er, at jeg langt på vej oplevede disse fællesskaber som fællesskaber, hvor der blev sagt kom som du er, men efterfølgende kunne jeg af og til få en fornemmelse af, at der mellem linierne stod noget i retning af og skynd dig at blive som en af os. Det var ikke det, som var hensigten, det er jeg 100 procent sikker på. Men sådan oplevede jeg det. For det andet vil jeg gerne understrege, at vi i det kristne fællesskab på en særlig måde er forpligtede på hinanden. Det kristne fællesskab er et fællesskab, hvor vi er sammen i bevidstheden om, at vi alle er dybt afhængige af nåden. Derfor er der også perioder, hvor jeg må vise de andre i fællesskabet nåde. Det er ikke et regnestykke, som skal gå op med to streger under. Det er et fællesskab, hvor vi er der for hinanden og kan regne med hinanden. Meninger bør brydes Jeg har oplevet kristne fællesskaber med meget faste meninger og holdninger, hvor der var plads til at være forskellige og have endog meget følelsesladede diskussioner og meget forskelligt syn på mangt og meget, men hvor jeg aldrig var i tvivl om, at jeg var sammen med mennesker, som respekterede mig og holdt af mig. Faktisk havde jeg en oplevelse af, at vi kom hinanden nærmere, når vi af og til turde føle hinanden lidt på tænderne og dermed også vidste, hvor vi holdningsmæssigt var uenige. Det var langt fra altid behageligt i processen, men der var noget befriende ved at være så ærlig, at det vi kunne blive enige om var, at vi var uenige. De mennesker, jeg kan have den slags fællesskab med, har jeg stor 6
respekt for. Tænk at de tør fortælle mig, hvad de føler og tænker om det, der betyder allermest for dem, fordi de har tillid til mig. Og tænk, at de vil bruge deres tid på at lytte til mig og give mig kvalificeret modspil. Det har mange gange givet mig en unik mulighed for at tænke mig om en gang til og Hvis det at være inkluderende er at være holdningsløs, så giver det for mig at se slet ikke mening at tale om et inkluderende kristent fællesskab. i nogle tilfælde ændre holdning til et og andet. Den slags fællesskaber rører noget i mig, og det berører mig og gør mig dybt taknemmelig. Jeg føler mig privilegeret over at være så heldig at have oplevet et kristent fællesskab af den kaliber. På den anden side har jeg været med i et kristent fællesskab, som på overfladen ikke havde mange faste regler og meninger. På en måde oplevede jeg det som det holdningsløses tyranni. Sådan at forstå, at når nogen udtrykte en bestemt mening og holdning om en bestemt sag eller begivenhed, så var der straks andre, som glattede ud eller tyssede debatten ned. Man skulle jo nødig komme til at skubbe nogen ud af fællesskabet. Det gjorde mig usikker. Hvor havde jeg egentlig de mennesker, jeg var sammen med, og hvornår kom jeg til at sige noget, som kunne opleves sårende eller illoyalt - en situation, som jeg let kunne komme i, da jeg ikke er bange for at sige, hvad jeg mener om dette og hint. Det må være lovligt at give udtryk for sin holdning til både livs-spørgsmål og teologiske spørgsmål, hvis man vel at mærke gør det med respekt for andre. Det bliver så upersonligt og kedeligt, når vi ikke må eller tør spille os selv på banen med alt, hvad vi er, og fællesskabet går glip af muligheden for at være et sted, hvor vi kan udvikle os i en ramme af respekt og tryghed. Det er min helt klare opfattelse, at der er mest tryghed dér, hvor vi tør være uenige om sagen uden at opfatte det personligt. Hvis det at være inkluderende er at være holdningsløs, så giver det for mig at se slet ikke mening at tale om et inkluderende kristent fællesskab. Netop min tro på Gud og Bibelen som hans ord gør, at der er ting, som jeg har en meget fast holdning til. Min holdning til etik og moral er langt på vej dannet ud fra mit åndelige ståsted, men det betyder ikke, at jeg kun kan være sammen med mennesker, der mener som mig. Teologiske spørgsmål kan vi se meget forskelligt på og dog stadig være med i det samme kristne fællesskab. Men man kan blive så inkluderende, at man ekskluderer dem, som har en mening, og det kan gøre mig meget vred og rigtig ked af det. For mig er det inkluderende fællesskab det fællesskab, hvor der er plads til, at man kan have forskellige meninger og holdninger og give udtryk for dem i respekt for hinanden. 7
Maria Friis Hedegaard 24 år, studerer psykologi ved Aarhus Universitet. Psykologisk set Inkluderende fællesskaber af Maria Friis Hedegaard, stud.psyk Alle mennesker har behov for socialt fællesskab med andre mennesker. Vi har alle brug for at være del af et fællesskab, hvor vi bliver set og bekræftet i at være den, vi er. Hvad enten det er hjemme i familien, på arbejdet med kollegerne, i sportsklubben, sammen med vennerne eller i et kristent fællesskab, så er det afgørende vigtigt for os at indgå i sådanne relationer. Der er forskel på at deltage i fællesskabet med familien og på at deltage i et mere organiseret fællesskab i en menighed. I mindre organiserede fællesskaber, som samvær med familie og venner, er der som regel ikke en eksplicit struktur for, hvordan samværet bør forløbe. Tværtimod foregår det efter egne ønsker og behov, og der er ofte en afslappet stemning, som fremmer tryghed og åbenhed. En lignende oplevelse af et kristent fællesskab vil (måske) være det mest optimale? Men fordi et organiseret fællesskab kræver en mere fast struktur og er opbygget omkring et mål eller en funktion, så vil det blive en mere formel oplevelse at deltage i et organiseret kristent fællesskab. Dette er ikke uhensigtsmæssigt, men snarere en nødvendighed for, at fællesskabet Det er meget vigtigt, at alle er velkomne i det kristne fællesskab, uanset baggrund, evner og personlighed. Selvom det kan være problematisk at rumme alle, så er det bedre at fokusere på den mangfoldighed, det giver, i stedet for at lade det føre til konflikter. kan fungere. Det bliver først negativt, hvis en fast og formel struktur vil ødelægge det sociale fællesskab. Godt inkluderende fællesskab Når jeg træder ind i mit kristne fællesskab, så mødes jeg i døren med et venligt smil og et velkommen!. Jeg kommer længere ind og kan høre, at snakken går inde i mødesalen, og at der grines sammen stemningen er god. Jeg træder ind i salen for at hilse på alle de andre. Jeg kan se, at der er et par nye med, som ser lidt spændte ud. Men de står ikke alene flere har allerede været forbi for at hilse på dem. Ligeledes bliver der også spurgt til dem, som ikke har haft mulighed for at møde op i aften. Under mødet bidrager forskellige personer med små opgaver, og de lader til at nyde at tage del i fællesskabets opgaver. Jeg holder selv en afsluttende andagt over en personlig oplevelse med Gud. Selvom jeg altid er spændt på at skulle dele noget med de andre, så føler jeg mig tryg ved at vide, at ingen tænker noget negativt om mig. Det får jeg også bekræftet efterfølgende, hvor flere henvender sig med en lille ros. Et fællesskab, som deler samme interesser og holdninger, skaber identitet og styrker selvværdet. Det er grundlaget for, at man vil opleve fællesskabet som sit, og dermed udvikle en ejerfølelse og ansvar overfor fællesskabets udvikling og opretholdelse. Altså får man lyst til at tage del i de udfordringer og opgaver, fællesskabet står med. På den måde bliver ansvarsfølelsen årsag til, at man påtager sig en opgave, mens opgaven samtidig fastholder den enkelte i ansvarsfølelsen. Og fællesskabet får stor betydning for den enkeltes identitet. Man er således nødt til at 8
tage del i opgaver og pligter½ for at kunne blive ved med at opleve et ansvar for fællesskabet. Vanskeligheder ved at inkludere Når vi mødes i et kristent fællesskab, så mødes vi samtidig om en fælles interesse, og det skaber en enhedsfølelse i gruppen. Kan man stå inde for den fælles interesse, så bliver det lettere at føle sig som en del af gruppen. Dette kan dog medføre problemer, når der kommer nye udefra. Nogle vælger netop dette kristne fællesskab, fordi de ikke har andre muligheder og skal derfor tilpasse sig denne type fællesskab. Andre har måske aldrig tidligere kommet i et kristent fællesskab, og for dem bliver det derfor en ekstra stor udfordring at tilpasse sig, og vi i fællesskabet har en kæmpe opgave med at byde nye velkommen. Men hvordan løses denne dobbeltsituation, hvor vi på den ene side arbejder for et fællesskab med trygge rammer, som skal fremme enheden gennem den fælles interesse og på den anden side også skal kunne favne nye med anderledes interesser? I et fællesskab hvor mange forskelligheder mødes, vil det klart skabe uoverensstemmelser. Men fordelen er, at fællesskabet kan udvikle sig til et mere fleksibelt og kreativt sted, hvor forskellige personligheder får lov at træde frem. Dette vil både gøre det nemmere at være sig selv - med hele sig selv - og gøre det endnu sjovere at bidrage med flere forskellige evner. Fællesskabets størrelse Der kan let forekomme problemer, hvis et fællesskab er meget stort. Man mister lettere følelsen af ansvar for fællesskabet og for de opgaver, der følger med. Og fordi det bliver sværere som enkeltperson at have indflydelse på fællesskabet, er der risiko for, at jeg begynder at tænke mere på mig selv, end på gruppen som helhed. Dette er et argument for mindre fællesskaber i det store fællesskab. Det er meget lettere at blive set og hørt og at have indflydelse på dette mindre fællesskabs udvikling. Desuden vil et mindre fællesskab være fuldstændig afhængigt af, at alle bidrager med hver deres evner og idéer. En anden fordel ved de mindre fællesskaber er, at den enkelte kan få indflydelse på strukturen i aktiviteterne, og når færre mennesker er involveret, så vil det sociale fællesskab ofte være bedre, fordi et mindre fællesskab lettere kan rumme at se alle. I et stort fællesskab er der fare for, at netop en for streng struktur kan begrænse det sociale fællesskab og sommetider også sætte en stopper for spontane tiltag, og dermed begrænse forskelligheder. Fordele ved det inkluderende fællesskab Det er meget vigtigt, at alle er velkomne i det kristne fællesskab, uanset baggrund, evner og personlighed. Selvom det kan være problematisk at rumme alle, så er det bedre at fokusere på den mangfoldighed, det giver, i stedet for at lade det føre til konflikter. Når man bliver set, ikke kun for de opgaver, man udfører, men også for den, man er, så styrker det selvværdsfølelsen. Og det er nærmest grundlaget for, at man vil opleve fællesskabet som favnende og som et sted, man har lyst til at være en del af og føle et ansvar for. For selvom man arbejder for fællesskabet, så skal man gerne komme ud med plus på den anden side. Det skal være givende at komme i et kristent fællesskab. agape tilbyder... Kurser - Sjælesorg og Familierådgivning (SFR) - PREP - kommunikation for par - Håndtering af stress - Personlig udvikling - Årskursus i sorg og krise www.agape.dk/kurser For aktuelle kurser se side 3. Foredrag Vi har 7 foredragsholdere, som gerne tager ud og holder foredrag i kirker, missionshuse, på arbejdspladser, skoler og mange andre steder. www.agape.dk/foredrag Se side 11 for nærmere info. Temadage Agape afholder forskellige temadage om aktuelle emner. Det er f.eks. for: - Skilsmisseramte om Livsmestring - Forældre, der har mistet - Kvinder midt i livet 9
Seksualiteten skal have sit rum af Lise Berggren Smidt, psykoterapeut Jeg har de sidste år oplevet, at rigtig mange ægteskaber er gået i stykker, fordi kvinden har været for dominerende og manden for utydelig. Kvinden har fået lov til at råbe, herske og regere, mens manden har trukket sig mere og mere ind i sig selv. Han flygter ind i sine fritidsinteresser, til andre kvinder eller tager overarbejde. Mandens autoritet Alle ægteskaber må gennemgå en skilsmisse, siger sygehuspræst Preben Kok i bogen Skæld ud på Gud. Enten går de fra hinanden i virkeligheden, eller også slår manden i bordet og siger nu er det nok, og så bliver de sammen, men i en ny og mere bibeltro konstellation, hvor manden er hoved, og kvinden er hans medhjælper. Det kan lyde kvindeundertrykkende set med briller anno 2011. Til det siger psyko- og familieterapeut Steen Palmqvist, at vi har fået Bibelens budskab om, at manden skal være hoved og kvinden medhjælper, galt i halsen. Vi ser det som undertrykkende i stedet for ligeværdigt, fordi vi ikke forstår, at den ene ikke kan leve uden den anden. Videre forklarer Steen Palmqvist: I Det Gamle Testamentes salme 54, vers 6 står der Gud er min hjælper, Herren styrker mig. Tænk dig et liv uden den styrke, støtte og trøst, som Gud giver. Tænk et liv, hvor Gud ikke blander sig. Kvinden skal også støtte, bære, trøste, styrke og blande sig. Det er umuligt at være mand uden sin hustrus indsats. Som kvinde skal vi ikke se os selv som undertrykte, men som nogen, der forsøger at tjene efter Guds principper. Og Gud er vel ikke undertrykt, fordi han hjælper. Jesus lærer os skærtorsdag nat ved fodvaskningen, at vi skal tjene hinanden, ligesom han tjener sine disciple. At give autoriteten tilbage til sin mand også i praksis i hverdagslivet vil sige at give sin mand mulighed for at elske sin hustru som sit eget legeme, ja at dø for hende, om han må! Som Kristus elskede kirken, således skal en mand også elske sin hustru. Gud ser, at det ikke er godt, at mennesket er alene, og derfor skaber han en hjælper, der svarer til ham. Den fineste opgave Hvordan ser et lykkeligt ægteskab ud? Det afhænger ikke så meget af, om kvinden eller manden har den højeste uddannelse, eller manden bedre kan lide at lave mad end kvinden. Jeg tror, det afhænger af, om vi respekterer hinandens forskelligheder og, som psykoanalytikeren Balint skriver, om vi evner at finde den andens interesser, ønsker, følelser, følsomhed og svagheder næsten lige så vigtige som vores egne. Han skriver også: I et vellykket parforhold tager partnerne ikke hinanden for givet, men i stedet omgås partnerne hinandens svagheder og styrker med respekt og forsigtighed. Sagt på en anden måde; selvom vi kender hinanden godt, har vi ingen ret til at tale til hinanden i en grov, dominerende og manipulerende tone, hvor vi nedgør den anden for hans/hendes svagheder. Det er primitiv adfærd. De fleste har svært ved at styre sig hele tiden, men det er vores fineste opgave i ægteskabet at omgås den anden med den samme respekt, som vi omgås den fremmede, eller som vi gerne selv vil omgås med. Hun kastrerer sin mand Når kvinder så alligevel mister evnen til at se deres mænd som en autoritet, og hun derfor råber og bliver grov og fremhæver sin mands svagheder, så kastrerer hun ham. En kastreret mand kan ikke få rejsning hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Så har han kun to muligheder for at overleve: finde et sted uden for ægteskabet, hvor hans manddom kan gro, for eksempel på arbejdet eller hos en anden kvinde, der kan se hans maskulinitet, eller han kan begynde at krybe som en forslået hund. Med tavshed, depression og skilsmisse til følge. Men lærer kvinden at lade være med at kastrere sin mand, kan han virkelig være mand i hendes liv til gavn for dem begge. Han kan blive den autoritet, som hun dybest set længes efter at leve sammen med. Han kan blive den, som virkelig kan se hende som kvinde, værdifuld og uundværlig. 10
Som mand og kvinde skabte han dem Bibelen, 1. Mosebog, kapitel 1, vers 27 Ligeværd i ægteskabet er ikke at behandle hinanden ens. Nogle kvinder tror, de skal være mand i hjemmet. Nogle mænd tror kvinder kan tænke sig til, hvad de tænker! Det kvindelige og det mandlige er hjørnestenene i vores ægteskabshus. Lise Ina Berggren Smidt krops- og psykoterapeut og kursusleder på Agapes SFRkursus på Sjælland (læs mere på side 4). Han glemmer sin kvinde Manden kan også glemme at være mand i sit ægteskab, fordi han bruger alle sine maskuline kræfter uden for hjemmet. Hvis en mand holder op med at komplimentere sin kone som sin kvinde, ikke bruger hende som sin støtte, styrke og trøst og ikke tager initiativer til elskov, eller han i samlejet ikke vil tage sin maskulinitet på sig, kan det få kvinden til at føle sig mindre værd som kvinde. Hun får så brug for at få sin kvindelighed bekræftet hos en anden mand. Vi ser det ske alle steder: Kvinder, som er holdt op med at gøre noget ud af sig selv over for deres mænd, men i stedet for gør sig i stand for kollegerne, og når hun ellers skal ud af huset. Hun begynder at hjælpe, støtte og blive medhjælp for andre end sin mand. Hun henter sin bekræftelse uden for huset i stedet for hos sin mand. En mand må være tydelig og værdsætte sin kvinde. Når det sker, at partnerne begynder at hente deres maskuline og feminine bekræftelse uden for hjemmet og ikke hos deres ægtefælle, er der ikke langt til, at de er utro eller går fra hinanden. Ynde og styrke Kan det lykkes at have ligestilling, hvor kvinder også har magt på arbejdsmarkedet og i organisationerne og alligevel bevare denne bibelske ægteskabsordning? Ja, det tror jeg. For ægteskabet er netop den rette ramme at udfolde vores mandighed og kvindelighed i, uafhængigt af, hvordan verden ellers forandrer sig. Forfatteren og musikeren, Arne Andreasen Gud har skabt det så snedigt, at vi i ægteskabet kan løse konflikter ved hjælp af berøring, seksualitet og samtale. skriver i sin bog/cd netop om mandens styrke og kvindens ynde, om kvindelighed og mandskraft. At turde tale om mandens styrke og kvindens ynde i ægteskabet kan få et ægteskab til at blomstre på ny som granatæbletræerne i Højsangen. (Bibelen, Højsangen kapitel 7, vers 13) Elsk med hinanden, det forløser Gud har skabt det så snedigt, at vi i ægteskabet kan løse konflikter ved hjælp af berøring, seksualitet og samtale. Dette gælder ikke for andre relationer. I ægteskabet kan vi forløse vrede og sorg, når vi elsker med hinanden. Vi kan nulstille konflikten, møde hinanden på et dybere plan, rense luften imellem os og udløse de spændinger, der er ophobet i vores kroppe, mens vi var uvenner, sårede og irriterede. Derfor er seksualiteten en gave, som vi er nødt til at bruge i ægteskabet, hvis vi vil blive ved at være sammen. Det er i samlejet, at det kvindelige og mandlige kan forenes og blive ét kød vi kan sammensmeltes på ny. I rigtig mange ægteskaber bruger vi seksualiteten til at straffe hinanden med. Vi nægter den anden sex, hvis vi er vrede. Vi udskyder vores behov for sammensmeltning, fordi vi har travlt med at realisere os individuelt, enten i karriere, fritidsinteresser, venskaber eller som mor og far. Men en lukket seksualitet er en tikkende bombe under ethvert ægteskab. Det kræver en kropslig forløsning og sammensmeltning at leve så tæt med et andet menneske uden, at der opstår gnidninger, eller at vi glider væk fra hinanden. Derfor har vi også pligt til at finde plads til, at seksualiteten kan få sit rum. Præsten Leif Kristiansen lærte os deltagere på et parkursus*, at vi skulle tænke: én om dagen, én om ugen, én om måneden og én om året. Det betyder at være i berøring hver dag som ægtefæller og elske med hinanden hver uge, og hver måned skal vi have god tid til at tale sammen og lave noget rart sammen som par, hvor vores kvindelighed og mandlighed kan udfolde sig. Og én gang om året skal vi være fordybet med hinanden i flere dage, så vi lærer hinanden godt at kende og kan glædes i Herren over det ægteskab, vi har fået. * se parseminar.dk 11
Næste AgapeNyt udkommer primo februar 2012 nårlivetgørondt Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg