Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den enkelte borger har kompetence til at gøre brug af disse rettigheder og muligheder i praksis, herunder at tage ansvar og bidrage til samfundet ud fra egne forudsætninger. Medborgerskab handler med andre ord om inklusion. Blandt mennesker med udviklingshæmning og omfattende kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser er mulighederne for at udnytte deres medborgerskab ofte utilstrækkelige. Kendskabet til egne rettigheder er ofte mangelfuldt, og handlekompetencerne er begrænsede. Dette skyldes ikke blot funktionsnedsættelsen, men må også ses som en konsekvens af socialiseringen, men fagkultur og traditioner blandt personalet på området spiller også ind. Endelig er der ofte tale om, at eksisterende informationsmateriale om rettigheder og muligheder som medborger ikke er tilgængeligt for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. FN s Handicapkonvention forpligter Danmark til at træffe effektive og passende foranstaltninger, som kan gøre det lettere for mennesker med handicap at nyde retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet (artikel 19). Derudover forpligter konventionen Danmark til at sørge for, at landets borgere med handicap har mulighed for at tilegne sig information om samfundsforhold, egne rettigheder mv., og til at sikre at borgere med handicap kan gøre brug af disse rettigheder (artikel 9 og artikel 21). I forhold til borgere med nedsat psykisk funktionsevne stiller sidstnævnte nogle helt særlige krav til såvel formidlingen af denne viden som til den støtte, der skal ydes i forbindelse med understøttelsen af borgernes udøvelse af rettigheder. Blandt andet er det væsentligt at sikre, at borgere med nedsat psykisk funktionsevne har adgang til forståelig (tilpasset målgruppens kommunikative og kognitive forudsætninger) og objektiv information det vil sige information, som de selv kan tilegne sig, og som ikke er udvalgt og fortolket af pårørende, pædagoger eller andre, inden den præsenteres for borgeren. Tilsvarende er det vigtigt at have fokus på understøttelse af sociale og personlige kompetencer, som skal bruges for at kunne gøre brug af de muligheder der i øvrigt er i samfundet. 1
Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve metoder, redskaber og formidlingsmateriale, som dels kan give udviklingshæmmede viden om egne rettigheder, dels kan give målgruppen konkrete redskaber til at udøve disse rettigheder i praksis. Projektet vil medvirke til at understøtte offentlige myndigheders bidrag til implementeringen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Projektets metodeudvikling vil give metoder og erfaringer, der vil understøtte arbejdet med konventionens krav til medlemsstaterne om at sørge for oplysning og information i forhold til målgruppen. Indsatsen har karakter af modelprojekt. Resultater og erfaringer fra udviklings- og afprøvningsarbejdet, sammenfattes og vurderes med henblik på videreformidling til andre kommunale myndigheder, tilbud og øvrige aktører på området. Projektets metoder, erfaringer og resultater skal således bidrage til, at landets øvrige kommuner, leverandører m.fl. får et bedre grundlag for fremadrettet at videreudvikle og forbedre kommunikationsindsatsen i forhold til målgruppen samt understøtte mulighederne for udøvelse af medborgerskabet. Projektet er målrettet udviklingshæmmede med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, som bor i botilbud efter servicelovens 107 108 og lignende boliger efter almenboligloven. Målgruppen er karakteriseret ved at have omfattende, herunder kommunikative, funktionsnedsættelser samt deraf afledt stort hjælpebehov. Der igangsættes udviklingsprojekter på 1, evt. 2 botilbud i hver projektkommune. For hver projektkommune forventes projektet at involvere 10-15 borgere og et tilsvarende antal medarbejdere. Borgernes medvirken sker på baggrund af skriftligt dokumenteret samtykke. Projektet har jf. borgernes behov for omfattende hjælp og støtte i hverdagen fokus på samspillet mellem borgerkompetencer og personalekompetencer. Af samme grund satses der i projektet målrettet på udvikling af metoder i det pædagogiske arbejde. Metoder som kan understøtte borgerens mulighed for at gøre brug af rettigheder og pligter, herunder at opnå og udøve øget selvbestemmelse på lige fod med andre borgere. Projektet er således bygget op omkring tre indbyrdes forbundne lærings- og procesforløb på hver af de medvirkende botilbud: Borgerforløb, Personaleforløb og Fællesforløb for borgere og personale. Borgerforløb Forløbene målrettet borgerne skal sigte på at understøtte, at målgruppen informeres og vejledes om deres borgerrettigheder og om mulighederne for at udøve disse rettigheder i praksis. Forløbene skal være 2
dialogbaserede og tage højde for målgruppens forudsætninger samt drage nytte af kommunikationshjælpemidler, tilpassede kommunikationsformer og -metoder mv. Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Borgerrettigheder og brugerrettigheder, herunder ansvar og pligter. Selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse. Samfundets muligheder og tilbud til udviklingshæmmede, herunder muligheder for deltagelse i fritidslivet, arbejde og uddannelse. Redskaber, som kan understøtte den enkeltes muligheder for at håndhæve deres rettigheder og gøre brug af de muligheder, samfundet tilbyder dem. Idet der er tale om et udviklingsprojekt, som i sit udgangspunkt udfordrer forestillinger om, hvordan og i hvilket omfang udviklingshæmmede bedst kan tilegne sig viden og nye handlekompetencer, vil det være nødvendigt at arbejde med en række forskellige aktiviteter og metoder m.v. Der vil eksempelvis både blive arbejdet med kollektive læringsforløb og med individuelle forløb for den enkelte borger. Sidstnævnte kan eksempelvis være i form af praksisnære forløb og aktiviteter, hvor en medarbejder i den daglige kontakt med borgeren arbejder målrettet ved at udvikle borgerens kompetencer inden for udvalgte for borgeren relevante områder. Medarbejderforløb Medarbejderforløbene skal sikre, at medarbejdere i de medvirkende botilbud får viden og metoder til at understøtte og udvikle målgruppens borgerkompetencer. Medarbejderforløbene, som blandt andet indebærer undervisning og temadage, gennemføres med medarbejdere, der arbejder tæt sammen i det daglige, og som har tæt kontakt til de borgere, som tager del i borgerkurserne. I formidlingen og dialogen tages dels udgangspunkt i de principielle, lovgivningsmæssige og etiske udfordringer, dels i de konkrete udfordringer i arbejdet med understøttelse af de medvirkende borgeres medborgerkompetencer. Blandt de centrale indholdselementer vil blandt andet være: Rettigheder, retssikkerhed og lovgivningsmæssige rammer. Metoder til understøttelse af selvbestemmelse og brugerinddragelse, herunder metoder til udvikling af borgerkompetencer. Kommunikation og kommunikative hjælpemidler. Etik, kultur, vaner og traditioner Fællesforløb for borgere og medarbejdere Formålet med fællesforløbene er dels at skabe et fælles ejerskab til bestræbelserne på understøttelse af borgernes medborgerskab, dels at få etableret en ramme, inden for hvilken læringen fra henholdsvis borger- 3
og medarbejderforløbene kan drøftes og omsættes i hverdagen med fokus på blandt andet deltagernes forskellige roller. Fællesforløbene tilrettelægges ud fra et anerkendende perspektiv med fokus på udvikling af borgerkompetencer. Evaluering, dokumentation og formidling Projektet evalueres ved hjælp af en deltagerevaluering baseret på deltagernes (borgeres og medarbejderes) løbende vurderinger af udbyttet af forløbet, herunder udpegning af væsentligste erfaringer og oplevede forandringer. Med udgangspunkt i erfaringerne fra de medvirkende botilbud og resultaterne af evalueringen gennemføres en landsdækkende formidlingsindsats, som primært målrettes medarbejdere ansat på området (i såvel leverandør- som myndighedsfunktioner). Projektet består af følgende faser med tilhørende projektaktiviteter: Afprøvningsfase Botilbud 1 -Borgerforløb -Medarbejderforløb -Fælles procesforløb Forberedelsesfase -Materialer -Forløb -Organisering -Evalueringspraksis Afprøvningsfase Botilbud 2 -Borgerforløb -Medarbejderforløb -Fælles procesforløb Forankring -I medvirkende tilbud Afprøvningsfase Botilbud 3 -Borgerforløb -Medarbejderforløb -Fælles procesforløb Dokumentation, evaluering og formidling 2010 2011 2012 Forberedelsesfasen Servicestyrelsen udarbejder en ramme for borgerforløbet med tilhørende materialer, kursusforløb for medarbejdere i botilbud for målgruppen, samt et koncept for det fælles procesforløb for borgere og medarbejdere i botilbud. I forberedelsesfasen skal forløbene i samarbejde med den enkelte projektkommune tilpasses til de konkrete aktører, der deltager i projektet. 4
Afprøvningsfasen I afprøvningsfasen gennemføres konkrete afprøvninger af de udviklede forløb samtidig med, at der sker en løbende justering og vurdering af metodernes anvendelighed. Forløbet vil være opdelt i henholdsvis en undersøgelsesfase og en udviklingsfase. I undersøgelsesfasen udarbejdes indledningsvist en profil af de medvirkende borgere til brug for tilrettelæggelsen af udviklingsforløbet, samt til brug for evalueringen. Der måles på følgende parametre: Borgernes viden om medborgerskab og borgerrettigheder, borgernes medborgerkompetencer, herunder hvorvidt og hvordan de bruger og håndhæver deres rettigheder, og i hvilket omfang de gør brug af samfundets muligheder, for eksempel lokalsamfundets tilbud. Dataindsamling foregår via fælles procesforløb for borgere og medarbejdere, samt interviews med borgere, medarbejdere/ledere og evt. pårørende. Forløbet skal bl.a. munde ud i individuelle indikatorer/forandringsmål, som kan bidrage til at vurdere udbyttet af indsatsen for den enkelte borger. I udviklingsfasen arbejdes med de konkrete forandringsmål. Forløbene gennemføres af et konsulentteam bestående af nøglepersoner fra de deltagende botilbud, kommunale udviklingskonsulenter/pædagogiske konsulenter fra de involverede kommuner, konsulenter fra Servicestyrelsens Handicapenhed samt øvrige relevante samarbejdspartnere. Som en del af evalueringen foretager kommunal nøgleperson og underviserne i forløbene strukturerede dagbogsoptegnelser med fokus på dynamik i undervisningssituationen, og på samspil mellem dels borgere og undervisere, dels mellem borgere og medvirkende medarbejdere. Til sidst i forløbet gennemføres en række fokus- og enkeltinterview med deltagerne, som skal give en samlet vurdering af, hvilke erfaringer og forandringer projektet har afstedkommet for deltagerne. Forankringsfase Erfaringerne fra kursusforløbene søges forankret i de deltagende kommuner efter projektets udløb. Servicestyrelsen yder rådgivning i forbindelse med tilrettelæggelsen af implementeringen, men det vil være den kommunale myndighed, som i samarbejde med de medvirkende botilbud får ansvaret for den langsigtede forankring. Servicestyrelsen har ansvar for den overordnede projektstyring og kontakt til projektkommunerne, herunder: sikring af samarbejde med projektkommunerne sikring af projekternes fremdrift i samarbejde med de kommunale projektgrupper ansvar for udarbejdelse af undervisningsmateriale og forløbsramme deltagelse i gennemførelsen af forløbene ansvar for løbende dokumentation, evaluering og formidling i samarbejde med de kommunale projektgrupper 5
eventuelle aktiviteter på tværs af projektkommunerne Projektstyring og kommunekontakt varetages af konsulent Lise Bjerre Kyllingsbæk og Fuldmægtig Jens W. E. Haastrup fra Servicestyrelsens Handicapenhed. Kommunal projektejer Den kommunale projektejer har det overordnede ansvar for projektet i kommunen, herunder at skabe de organisatoriske og økonomiske rammer for at projektet kan gennemføres og bliver prioriteret. Det bør derfor være en person der i sin funktion har ledelsesansvar i forhold til de involverede aktører. Kommunal projektgruppe Der etableres en projektgruppe i hver kommune, der inden for projektets organisatoriske og indholdsmæssige ramme skal medvirke til at kvalificere og sikre, at de konkrete aktiviteter, der igangsættes på botilbudet(ene), er relevante og modsvarer de forudsætninger og udviklingsbehov, der er til stede på det/de enkelte botilbud. Derudover skal projektgruppen bidrage til at sikre den løbende fremdrift i projektet, samt forankring og spredning af erfaringer og resultater i kommunen. Projektgruppen bør som minimum bestå af leder fra det/de medvirkende botilbud, kommunal projektleder, samt repræsentation fra myndighedsniveauet i kommunen, eksempelvis i form af udviklingskonsulent/pædagogisk konsulent. Kommunal projektleder Der udpeges en kommunal projektleder, der har til ansvar at organisere og koordinere projektet lokalt og som vil være Servicestyrelsens primære kontaktperson i projektperioden. Relevante medarbejdere vil få gratis uddannelse i forbindelse med deltagelse i projektet og der vil blive ydet et økonomisk tilskud til projektkommunen til afholdelse af en del af de udviklings- og afprøvningsrelaterede omkostninger i forbindelse med projektforløbet. Der ydes således ikke tilskud til opgaver, som i forvejen er en del af kommunens generelle forpligtelse. Det forventes derudover at kommunen lægger de ressourcer i projektet, der er nødvendige for at sikre at projektet løber efter hensigten. Tilskuddet til den enkelte kommune vil være kr. 270.000,- til dækning af: Timer til projektledelse Medarbejdertimer til dokumentationsarbejde og deltagelse i tværgående møder i forbindelse med projektet Vikardækning i forbindelse med uddannelse af medarbejdere Udgifter til lokaler, forplejning o.l. i forbindelse med forløb Evt. transportudgifter i forbindelse med projektdeltagelse 6
Tilskuddet vil blive tildelt på baggrund af en projektaftale og et budget fra projektkommunen. Der skal aflægges regnskab for tilskuddets anvendelse ved projektets afslutning. Tidsplanen viser den indbyrdes sammenhæng mellem borger-, medarbejder- og fælles procesforløb. Ligeledes ses det, at dokumentation, evaluering og formidling er en løbende proces i projektperioden. Opstartsfase Undersøgelsesfase Udviklingsfase Forankringsfase AKTIVITET 2010 2011 2012 Forberedelse Medarbejderforløb Borgerforløb Fælles forløb Dokumentation og evaluering Forankring og formidling Efterår Forår Efterår Forår Efterår 7