Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring
Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient i klinisk ernæring i 2013 Arbejdet i Frederikshavn kommune 2011-2012 Arbejder nu ved Diætisthuset i Aalborg Med i arbejdsgruppe for SST - NKRKOL
Hvad er formålet med rehabilitering og genoptræning? Reducere mortalitet Reducere morbiditet (antal og varighed) Øge FFM (herunder muskelmasse) Bedre funktionsevne (ADL) Bedre fysisk kapacitet Øget livskvalitet
Hvordan kan mad bidrage? Tilføre substrat for at opretholde det fysiske arbejde, maksimere træningseffekten og mindske risikoen for skader.
Effekten af den rigtige mad Bedre/større bevægelighed Bedre humør og livslyst Bedre overlevelse Bedre appetit og fordøjelse Bedre træningsresultater Mindre sygdom, hurtigere raske Hurtigere sårheling
Den gode cirkel Den ældre spiser og drikker nok Fysisk aktiv Frisk Vægten holdes God appetit
Fysiologi ved muskelarbejde Muskelarbejde kræver ATP ATP produceres via aerobe eller anaerobe processer. Substrater til disse processer kommer fra kulhydrat, fedt og protein
ATP syntese
Ældre en heterogen gruppe Ældre regnes fra 60 år + Store forskelle i Alder - et aldersspænd på ca. 25-30 år Kropssammensætning Funktionsevne Sundhedstilstand Træningstilstand
Ændring af kropssammensætning Fedtvæv Muskelvæv Kilde: Ingerslev et al., 2002
Ældre specielle problemer Dårlig tandstatus Tygge/synkeproblemer Ensomhed Depression Konfusion Demens Nedsat bevægelighed Forkerte diæter Stort medicinforbrug Akutte infektioner Kroniske sygdomme Sygehusophold M.fl.
Ældres energibehov Nedsat energibehov Dårligere appetitregulering Løsning: Spørg ind til patientens appetit Hold øje med vægten og energiniveauet, og spis rigtig mængde energi.
Væske Kropsvæske falder med alderen Aldersrelateret fald i total kropsprotein Dårligere termoregulering Nedsat tørstfornemmelse Øget væskeudskillelse via nyrerne øget risiko for dehydrering især ved fysisk aktivitet. Væskebehov = 1-1,5 liter/d + Erstat væsketab i forbindelse med træning Kilde: Sportsernæring, 2011
Proteinbehov Raske ældre: 0,8g/kg/d Kronisk syge ældre: 0,8 1,5g/kg/d Akut syge ældre: 1,0 1,5g/kg/d Genoptræning efter sygdom: 1,0 1,5g/kg/d 50 kg 70 kg 90 kg 0,8g/kg/d 40g 56g 72g 1g/kg/d 50g 70g 90g 1,5g/kg/d 75g 105g 135g Indtag af <0,5g/kg/d i kombination med fysisk træning, vil fremskynde det aldersfysiologiske fald i muskelmasse
Anabolsk resistens (?) Ældre er vist at have en reduceret respons til styrketræning og proteinindtag Denne resistens er dog vist at kunne overkommes ved: Hård styrketræning Proteindosis på >30g protein
PROTEIN Bruges til opbygning og/eller vedligeholdelse af Celler, væv, hormoner, antistoffer, enzymer At bibeholde de muskler der er Immunforsvar
Hvornår er det smart at vælge proteinrige fødevarer Ved træning, sygdom, vægttab, småtspisende.fordi det mætter godt og er vigtig for grundstenene i kroppen (FFM, enzymer, immunforvar etc.) spis protein efter endt træning for at få maksimal MPS
Hvordan dækkes proteinbehovet? 70 kg x 1 g protein = 70 g protein 2 glas mælk 14 g 1 ½ dl ymer 9 g 1 æg 7 g 1 stk. kød, fisk eller fjerkræ 18 g Pålæg til 2 halve rugbrød 10 g 2 skiver ost 7 g Diverse: brød, frugt og grønt 6 g I alt 71 g Anbefal mindst 25g proteiner til alle dagens måltider
25g protein findes i: 125 g magert kød, fisk eller fjerkræ 7 dl mælk eller yoghurt 4 dl ymer 2 dl skyr 4 skiver ost 3-4 æg 125 g mandler eller 180 g nødder 1½ dåse baked beans
Fedt Indgår i kroppens celler Betydning for immunforsvaret Betydning for blodets evne til at størkne Optagelse af fedtopløselige vitaminer som A & D-vitamin Brændstof til kroppen
Hvornår er det smart at vælge fedtholdige fødevarer Til småtspisende, vægtøgning, patienter med liggesår.fordi det indeholder MANGE kalorier og mætter dårligt. Når man vil indtage mange kalorier i små mængder mad og uden at det giver særlig mæthed
Kulhydrat Brændstof til hjerne og muskler Proteinbesparende effekt Fiber giver god mæthed og god tarmfunktion
Hvornår er det smart at vælge kulhydratrige fødevarer med mange hurtige kulhydrater Ved træning, småtspisende, sygdom fordi det er hurtig energi og mætter ikke mange kostfibre Ved træning, overvægt, raske, kronisk sygdom Ikke for småtspisende, akut sygdom (?) fordi det mætter godt og giver en god mavefunktion
Generelle kostanbefalinger - RASKE ældre De officielle 10 kostråd gælder også for de raske, velfungerende ældre Fokuser især på: Væske (ca. 1,5 liter/d) Fiber (25-30g/d) Begrænse salt og alkohol (14/7) Fokus på at reducere fedtindtag (< 30E%) Fokus på de sunde fedtkilder (fisk og vegetabilske kilder)
Særlig diæter og behov - syge ældre De kronisk syge (hjertekar, diabetes, nyresyge etc.) Særlige diæter kan gælde Ellers kost som raske ældre De akut syge (infektion, operation etc.)* Øget proteinbehov Øget energibehov Ikke nødvendigvis følge de 10 kostråd * Skal her forstås ved sygdomme der fører til hypermetabolisme
Kost til småtspisende - Undervægtige raske ældre Alt det vi andre ikke må J Små portioner med masser af krudt Hyppige måltider (5-8 gange i døgnet) Energirige mellemmåltider (kaloriebomber) Meget protein og fedt Alle anbefales at spise en multivitamin- og mineral-tablet
Kost til småtspisende - sådan! Brug fedtstof i rigelige mængder på brød, i kartoffelmos, grød og supper Drik sødmælk eller kærnemælk med fløde Spis meget pålæg, spar på rugbrød Brug fløde i kaffen, til frugtgrød eller på øllebrød Spis meget kød, sovs og kartofler, mindre grøntsager Vælg livretter og spis is og desserter Spis gerne energitætte lækkerier som nødder, chokolade, marcipan, rosiner, chips og kager Drik mange kalorier det mætter mindst, fx juice, sodavand, kakao, chokolademælk, smoothies
Overvægtige ældre Overvægt er nu et hyppigt problem Vægttab kan gavne, men også SKADE Vægttab skal ske langsomt, med samtidig fysisk træning for at minimere tab af FFM Hurtigt vægttab tyder på underliggende aktiv sygdom = mistanke om stressmetabolisme som vil tære hårdt på FFM
Slankekost - når vægttab ønskes Spis fiberrigt Spis magert Spis proteinrigt (mætter godt) Spis mange grøntsager (stort volumen) Spis gerne hyppigt, men pas på mængderne Undgå kalorieholdige drikke Minimér tomme kalorier DYRK FYSISK AKTIVITET
Vælg de rigtige produkter til morgenmaden
Vælg de rigtige produkter til frokost
Vælg de rigtige produkter til aftensmad
Vælg de rigtige produkter til mellemmåltider
Mad efter fysisk aktivitet Proteinholdigt måltid umiddelbart efter træning stimulerer opbygningen af muskelvæv Kalorier for at fylde energilagrene op Tilstrækkelig kalorier sikrer, at protein bruges som byggemateriale og ikke som energikilde
Drikkevarer
Stressmetabole ældre Hvad er stressmetabolisme? Hvornår opstår det? Hvordan kan du hjælpe borgere vi forventer er stressmetabole?
Overvægtige ældre Hvornår er overvægt måske godt? Hvornår er det ikke godt? Hvornår skal ældre tabe sig? Hvordan kan du hjælpe overvægtige der ønsker at tabe sig? Er utilsigtet vægttab hos overvægtige ældre godt eller dårligt?
Ortopædi Hvordan er den typiske patient? Hvordan kan du hjælpe patienten?
KOL patienter Hvordan er den typiske patient? Hvordan kan du hjælpe patienten?
Hjerte patienter Hvordan er den typiske patient? Hvordan kan du hjælpe patienten?
Diabetespatienter Hvordan er den typiske patient? Hvordan kan du hjælpe patienten?
Andre typer patienter? Hvordan er den typiske patient? Hvordan kan du hjælpe patienten?
Spørgsmål?
Tak for mig! Jeg håber ikke I har fået for mange svar, men indblik i hvilke spørgsmål der skal stilles for bedst at kunne hjælpe sine medmennesker!