Neuropædagogik ver. 2.0

Neuropædagogik ver. 2.0 Neuropædagogik i et salutogent eksistentielt og perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse

SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan? Skål, brormand... for din sundhed!

Eksistentiel Eksistentiel (af fr. existentiel, af lat. ex(s)istentialis), vedr. tilværelsen; afgørende for ens liv. (Den Store Danske) Eksistens Tilværelse, livsvilkår; måde at leve på (Pæd.- Psyk. Ordbog). Eksistentialisme Menneskets søgen efter en mening med tilværelsen er et centralt tema. Flere fortolkninger og nedslagsområder, bl.a. gennem Kierkegaard, Sartre, de Beauvoir, Camus, Heidegger Der er noget enestående i ethvert menneskes liv (Kierkegaard) Søren Kierkegaard (1813 1855)

Program Neuropædagogik anno 2013 State of the Art. En helhedsorienteret neuropædagogisk forståelsesramme set i et salutogent perspektiv Det Neuropædagogiske Kompas Hjernens opbygning, funktion og plasticitet set i relation til neuropædagogik i praksis. Neuropædagogik in action fra teori til praksis. Betydningen af sociale relationer og sociale netværk for den neuropædagogiske intervention.

En helhedsorienteret neuropædagogisk forståelsesramme set i et salutogent perspektiv Hvad er sundhed? Hvad er salutogenese? Hvad skaber trivsel og livskvalitet?

Hovedspørgsmålet Hvordan kan man fremme sundhed og trivsel? Svaret afhænger først og fremmest af, hvordan man definerer sundhed og trivsel.

Sundhedsbegrebet og det mentale lærred Krop Relationer Uddannelse Psyke Humor Stress Infrastruktur Alkohol Et spændende liv Familie Vaccine Livets mening Forurening Lykke Sygdomme Trafik Venner Kost Rent vand Ha det sjovt Tobak Arbejde Motion/Træning Robusthed Miljø Thybo, 2011: Health for All All for Health. A common frame of reference for the public health effort in the municipal of Ikast-Brande, Denmark

Bog om sundhed, salutogenese, sundhedsfremme, sundhedspædagogik og empowerment Fredens K, Johnsen TJ, Thybo P (red.). Sundhedsfremme i hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard Danmark, 2011

Et julekort Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske. Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Kærlige hilsener & Knus Mormor Fredens K, Johnsen T, Thybo P. Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Danmark (2011)

Aaron Antonovsky (1923-1994) Professor i medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. PATOGENESE Årsag til og udvikling af sygdom SALUTOGENESE Årsag til og udvikling af sundhed Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Mekanismer bag sundhed og mestringskapacitet Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Følelse af sammenhæng (sense of coherence) Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv og omverdenen Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.

I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Trivsel og Livskvalitet SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P. (2008). Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv. Thybo P (2013). Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag (in print). (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

Om balancer på Livets Vægt Eksistentiel sundhed USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Håb, optimisme, handlekraft og mestring SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Sygdom og lidelser RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Hvad er forebyggelse og sundhedsfremme og hvad er forskellen? Præsentation af det Det Dobbelte KRAM

En overvejelse Hvad er sundest for rygsøjlen: D-vitaminer eller selvagtelse? Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Det Dobbelte KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv (livet med en sygdom/lidelse, mestring, netværk, inklusion, muligheder, læring, håb ) Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv (sygdom/lidelse, diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling.) Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Thybo P. Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv. 2008. (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. POINTE: Der er forskel på at forebygge sygdomme og fremme sundheden men der er også stærke sammenhænge! Piet Hein (1905 1996) Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.

Et vigtigt mellemspil: Læring er bindeleddet mellem de to fagområder salutogenese og neuropædagogik

Stress Stress er når man møder noget i sin tilværelse man ikke har et automatisk svar på. Stress udfordrer balancen mellem krav og ressourcer. USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Stress SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Neuropædagogik understøtter jeg et og fremmer læreprocesser USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed DEN NEURO- PÆDAGOGISKE INTERVENTION SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Det sunde menneske er et lærende menneske Læringens formål er at skabe mening! Læring ligger på et eksistentielt plan og handler dybest set om at forsøge at finde betydningen af eller forsøge at forstå sine livserfaringer for derigennem at kunne etablere meningsfuldhed i tilværelsen. Jarvis P. Den menneskelige lærings natur. 1992:145. I: Illeris K. Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag, 2000. Således er der en parallel mellem læringens inderste væsen og salutogenese, for de søger det samme, som er central for ethvert menneske: Forståelse og dermed individets evne til at opleve verden og dets engagement deri som sammenhængende og meningsfuld. Vi kalder det livslæring eller eksistentiel læring, der bygger på adaptiv adfærd. Fredens K, Johnsen T, Thybo P (2011). Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard Danmark.

Eksempler på jeg-støttende trends i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Coaching Mestring Empowerment Anerkendende pædagogik Inklusion Rummelighed Neuropædagogik KRAP Recovery Kognitiv terapi Mindfulness PALS Narrativ pædagogik Positiv psykologi Flowteori Du Bestemmer De Utrolige År De små skridt -metoden Jeg kan -metoden Lærings- og Mestringskursus Lær at leve med kronisk sygdom SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Antonovskys flodmetafor Vi er alle født i livets flod Thybo, P. Sygdom er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk sygepleje, 2004.

Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende følelsen af sammenhæng dokumenterer at man Er bedre til at registrere og bedømme stressorer. Oplever færre stressorer som truende. Har tillid til at verden er begribelig. Har tillid til egen handlekraft. Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som man har tillid til. Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer. Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer. Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer. Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer. Er bedre til at reagere på feedback. Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.

Afsluttende bemærkninger om salutogenese

Salutogenese et overbegreb Salutogenese Ressourceorienterede tilgange til sundhed, trivsel og psykisk robusthed Sence of coherence Antonovsky Self-efficacy Bandura Hardiness Kobasa Empathy Eisenberg Humour Martin Gratitude McGullough Self-esteem Cohen & Lazarus Social capital Putnam Empowerment Freire Coping Lazarus Learned resourcefulness Rosenbaum Cultural capital Bourdieu Resilience Werner Personal control Steptoe & Appels Locus of control Rotter Learned hopefulness Zimmerman Quality of Life Lindström Flourishing Keyes Will to meaning Frankl Wellbeing Diener Emotional intelligence Godelman, Akerjordet m.fl Connectedness Blum Interdiciplinarity Klein Attachment Bowlby Positive Psychology Seligman/Csikszentmihalyi Mindfulness Jon Kabat-Zinn m.fl. Adaptive and creative conduct Fredens, Johnsen & Thybo Action competence Bruun Jensen Ecological system theory Bronfenbenner Personal empowerment Raeburn & Rootman Thriving Carver Inner Strength Nygren Reasonableness Kaplan Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag. Videreudviklet fra Lindström, Eriksson, Wikström, 2010.

Ny bog om neuropædagogik i et salutogent perspektiv Peter Thybo Neuropædagogik Hjerne, liv og læring Hans Reitzels Forlag, 2013 Fri download og brug af udvalgte modeller og illustrationer fra bogen peterthybo.dk hans.reitzels.dk

Vejen frem mod Neuropædagogik

Hvad er Neuropædagogik? Hvorfor udvikle en speciel pædagogik for mennesker, hvis funktionsnedsættelse relaterer sig til hjernen? Fordi den almindelige pædagogiks håndtag ikke altid virker hensigtsmæssig i forhold til personer med funktionsnedsættelse i hjernen. Konsekvenspædagogik >< Afledningspædagogik Thybo P. Et fælles grundlag for neuropædagogik. Kognition & Pædagogik, nr. 37. 2000.

Otte grundlæggende teser om neuropædagogik State of the Art forsat

Hvad er formålet med neuropædagogik? Dybest set handler neuropædagogik om, hvordan man kan hjælpe mennesker, ofte med neuropsykologiske vanskeligheder, med at opnå et så selvstændigt, sammenhængende og meningsfuldt liv som muligt. Neuropædagogik er en pædagogisk praksis på hjernens præmisser som først og fremmest har læring som formål en læring der, så vidt vingerne kan bære, kan fremme og understøtte menneskers muligheder for at (gen)vinde verden-som-mulighed. (Thybo, 2013) Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Otte grundlæggende teser om neuropædagogik Tese 1: Målgruppen for neuropædagogisk intervention er bred. Tese 2: Neuropædagogisk er tværvidenskabelig. Tese 3: Formålet med neuropædagogisk intervention er læring. Tese 4: Neuropædagogik tager udgangspunkt i den enkelte persons liv og hjerne og er helhedsorienteret. Tese 5: Neuropædagogik søger både kompensationer og ressourcer. Tese 6: Neuropædagogik er situationel og relationel. Tese 7: Neuropædagogik er tværfaglig. Tese 8: Flere faktorer har indflydelse på effekten af neuropædagogisk intervention. Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Det Neuropædagogiske Kompas Den faglige værktøjskasse anno 2013 Det Neuropædagogiske Kompas indeholder otte forskellige perspektiver, der alle har en funktion i forhold til den neuropædagogiske intervention. Tilsammen udgør de det faglige fundament for neuropædagogik. Man kan derfor også kalde illustrationen for Praksis-kompasset. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Den neuropædagogiske intervention fanget i flugten - seks opmærksomhedsområder Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen, er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den ydre verden (omgivelserne). Reaktion Menneskelige reaktioner er barometeret for hvordan den pædagogiske intervention fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og ubevidste adfærd. Person Den personlige bagage, individuelle karakteristika og kognitive skemaer. Den Neuropædagogiske Intervention Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk. Kommunikation Verbal og non-verbal; Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk. Situation Omhandler aktiviteten og mødet samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet for aktiviteten/mødet. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Hjernens opbygning, funktion og plasticitet set i relation til neuropædagogik i praksis

Hjernens opbygning tre funktionelle blokke BLOK 3 (FRONTALLAPPEN) Koordinerer hjernens funktion, planlægger, kontrollerer samt styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed BLOK 1 (HJERNESTAMMEN) Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

Hjernens overflade Hjælpelinje nr. 2 Frontallappen Isselappen Tindingelappen Nakkelappen Hjælpelinje nr. 1 Lillehjernen Hjernestammen Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

Hjernen De tre gyldne snit Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Hjernens opbygning og funktion Fra sansning til handling (adfærd) BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik Præfrontalt cortex FMO PMO Nabohjælp! Produktion af Virkelighed (sanseintegration) BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS Lugteimpulser Synsimpulser Høreimpulser Smagsimpulser Føleimpulser BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Motoriske impulser Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Neuropædagogik in action fra teori til praksis

Hjernens opbygning og funktion Fra sansning til handling (adfærd) BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Hjernekemi: Transmitterstoffer & Neuropædagogik Eksempler på neurotransmitterstoffer Acethylcholin (ACh) - bl.a. indflydelse på hjerterytme, opmærksomhed, vågenhedsniveauet, arousal, og kan påvirke aktiviteten i forbindelse med kognitive processer. GABA (gamma-aminosmørsyre) - har overvejende hæmmende (bremsende) indflydelse på stort set alle processer, der har med adfærd at gøre. Serotonin - det glade neurotransmitterstof med positiv påvirkning på menneskets velbefindende, søvn og humør. Dopamin - bl.a. involveret i koordinationen af flere forskellige funktioner i storhjernen, bl.a. i forhold til belønningsadfærd, nysgerrighed og positive stemninger, Glutamat - en fremmende neurotransmitter og endvidere involveret i processerne i forbindelse med læring, hukommelse og kognitive processer. Eksempler på hormoner Testosteron - fremmer kampresponsen i forskellige sammenhænge og forbindes med dominansadfærd, konkurrencementalitet og fysisk kraft, da hormonet kan forøge muskelmassen. Adrenalin, Noradrenalin og Cortisol stresshormoner sætter kroppen i en fysiologisk tilstand, der er forbundet med stærke overlevelsesreaktioner som kæmp eller flygt for livet. Endorfiner og enkefaliner - nedsætter smertefølelsen og øger følelsen af velvære. Kan udløses gennem længerevarende fysisk aktivitet. Oxytocin - populært kaldet for Kram-hormonet eller Kærligheds-hormonet, da det skaber en lethed i sindet, med varme og kærlige følelser, der tilskynder til social kontakt og partilknytning. Melatonin - regulerer døgnrytmen. Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Om funktioner i højre og venstre hjernehemisfære

Hjernen de to hemisfærer Venstre Detalje Højre Helhed Freltofte S og Petersen V. Hjerner på begynderstadiet. Borgen. 1994. Christensen PH, Thybo P. Det levende menneske. Munksgaard, 2007.

Neuropædagogiske retningslinjer Neuropædagogik in action fra teori til praksis (forsat)

Neuropædagogik Guidelines 1 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Neuropædagogik Guidelines 2 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Neuropædagogik Guidelines 3 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Tænkehjernen & Alarmcentralen 112 Utryghed, angst, mobning, skæld ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens Alarmcentral 112. Aktivitet i Alarmcentralen skruer ned for aktiviteten i Tænkehjernen, og det bliver sværere at tænke sig om, træffe gode beslutninger og lære nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarmberedskab, er at være på vagt i lignende situationer. ALARMCENTRALEN 112 Man bliver ikke robust, men tværtimod mere følsom og sårbar. Derfor skal Tænkehjernen have passende udfordringer, for så kan den kontrollere Alarmcentralen. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Værktøjer tips og tricks Lav indre struktur sætter øget krav til høj ydre struktur. Stilladsering. Selvindsigt nødvendig for at kunne se egne behov. Accept er nødvendig for at ville kunne anvende diverse muligheder for ydre struktur.

Værktøjer tips og tricks Lav indre struktur sætter øget krav til høj ydre struktur! Ryd op omkring dig! Faste rutiner i hverdagen giver mere ro og overblik og derfor mulighed for bedre og realistisk planlægning. Strukturer situationer (opgavevalg) og omgivelser (kontekst). Organiser hverdagen og til en vis grad weekender/ferier. Faste arbejdsrutiner til en vis grad, det må jo heller ikke bliver kedeligt. Gerne et arbejde/hverdag med mulighed for bevægelse.

App: Fx Husketavlen og Min handleplan

Værktøjer tips og tricks Faste spisetider og husk altid morgenmaden. Kosten eksperimenter med denne. Mættede fedtsyrer, enkeltmættede fedtsyrer, kulhydrater, proteiner, antioxidanter, Bor, Thiamin (vitamin B1), Riboflavin (vitamin B2), Karoten, Jern, Calcium, Magnesium, Zink Prøv fx at undgå slik, farvestoffer, mælk, for store mængder alkohol

Værktøjer tips og tricks Faste sovetider. Husk at sove nok. Soveværelsehygiejne

Værktøjer tips og tricks Motion og sansemotorisk stimulation. Kropsbevidsthedsøvelser. Mindfulness-øvelser. Ved oversensitivitet brug fx kasket med bred skygge, høretelefoner i offentlige rum.

Musik er noget af det mest komplekse man kan tilbyde hjernen Flere forskellige hjerneområder bliver stimuleret, når man lytter til musik: Hjernebjælken sender signaler mellem de to hjernehemisfærer Det limbiske system genkender musikken og følelser vækkes Hjernebroen opfatter lydene Isselappen forener indtrykkene Frontallappen fremkalder bevidste følelser Hørecentrene kombinere tonerne Spiller man selv er lillehjerne meget aktiv Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Musik & Kognition Rytme- og tidsfornemmelse er en vigtig forudsætning for læring det giver en slags mental infrastruktur for tankerne. At lytte til - og især spille og øve - musik øger den meget vigtige arbejdshukommelse (og koncentration). At spille musik stimulerer lillehjernen, hvilket betyder, at forudsætninger for motorik forbedres hvilket igen frigiver mental energi til andre perceptuelle og kognitive opgaver. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Værktøjer tips og tricks Giv dig selv og andre ro en gang imellem! Du kan selv være med til at skabe en stresset hverdag, hvis du vænner andre til, at du hele tiden er på. Vær på i klumper. Se TV med måde det er godt at være orienteret, men ingen mennesker kan favne hele verden!

Værktøjer tips og tricks NATUREN!!!

Værktøjer tips og tricks Mestringskurser (fx ADHD-foreningen) her kan du lære færdigheder, strategier og metoder der kan kompensere for vanskeligheder. NB! Der er tale om livslang læring for alle!!!

Værktøjer tips og tricks Medicin. fx Ritalin - indeholder Methylphenidat, der virker dybt inde i hjernens limbiske system (amygdala), hvor det skaber en øget dopaminaktivitet. NADA øreakupunktur (National Acupuncture Detoxification Association) NADA-punkterne og deres funktioner er: Sympaticus som virker afslappende og dæmper puls og blodtryk. Shen Men har en psykisk beroligende og anti depressiv virkning. Nyren udskiller affaldsstoffer, er energigivende og angstdæmpende. Lungen udskiller affaldsstoffer og dæmper abstinenssymptomer. Leveren renser for affaldsstoffer, dæmper aggression og muskelkramper.

Neuropædagogik Guidelines 4 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Neuropædagogik Guidelines 5 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Neuropædagogik Guidelines 6 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

Om hjernens plasticitet The Fluid Brain

Mennesket i Hjernen Ca. 30% af hjernen er forhåndberedt ved fødslen de resterende 70% er mulighedernes legeplads. Vi fødes som kopier, men dør som originaler! (Jung: Individuationsprocessen) Ethvert menneske er helt unikt, også i neural forstand. Hjernens udvikling er helt afhængig stimuli og krav i omgivelserne Hjernen er hele tiden online med verden og et spejl af det levede liv. Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Forced Use Constraint Induced Movement Therapy Neuronal sprouting Reservelageret af neuroner ved 3. hjerneventrikel Thybo, 2013. Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

Betydningen af sociale relationer og sociale netværk for den neuropædagogiske intervention

Projekt Børn i Bevægelse et socialt og sanse-motorisk projekt for børn i alderen 3 6 år i det autistiske spektrum og med lignende vanskeligheder Linda B.S. Thybo & Pia Kure, Børnehuset Røde Kors, Herning

Den Spejlende Hjerne Sociale Synapser Mirror Neurons - den trådløse forbindelse med andre mennesker Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

Kroppen er klangbund for stemninger Om somatiske markørers betydning for stemning og følelser Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Et netværk med 1020 venner Gule er de mest glade. ADVARSEL! Glæde, energi og livslyst kan smitte og det kan det modsatte også!! Blå er de mindst glade. Konklusion: Vigtigt at være opmærksom på sin egen rolle og kontakt med andre mennesker attituden kan være den afgørende forskel! Christakis NA & Fowler JH (2009). Connected. The surprising power of our social networks and how they shape our lives. Little, Brown and CO. New York.

Neuropædagogik ver. 2.0 rykker men i hvilken retning?

Et bud på en fælles forståelsesramme omkring neuropædagogik set i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Mennesket som et eksistentielt væsen set i et hermeneutisk og narrativt perspektiv Sundheds- og mestringsfremmende indsatser (bl.a. neuropædagogik) Indsatser der lægger år til livet og liv til årene! SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Forebyggende og behandlende indsatser RASK Godt helbred Mennesket som et biologisk væsen set i et naturvidenskabeligt perspektiv Thybo, 2013