Åstedets Kerneopgave

Transkript

1 Åstedets Kerneopgave

2 HOPE2GO På Socialpsykiatrisk Center Åstedet har vi arbejdet med definering af kerneopgaven. Kerneopgaven skal sætte borgeren i fokus og sikre, at alle arbejder i fælles retning. Det er sluteffekten hos borgeren, der er vigtig. Åstedets definition af kerneopgaven er: Sammen med psykisk sårbare borgere er kerneopgaven, at understøtte mestring af et godt og værdigt liv. Ved at skabe kontekster for forandringer har vi fokus på de betydningsfulde relationer og på at fremme trivsel, sundhed, håb og drømme. HOPE2GO er Åstedets slogan. For at understøtte den enkeltes recovery-proces arbejder Åstedet ud fra et systemisk teorigrundlag, en rehabiliterende tilgang og en ressource- og mulighedsorienteret forståelse af sundhed. Det er med udgangspunkt i en dynamisk opfattelse af vores værdiord, at vi beskriver vores kerneopgave i et helhedsperspektiv. Vi er optaget af forebyggelse og på at fremme livskvalitet, trivsel, mestring og sundhed, psykisk robusthed, håb og udvikling samt vedligeholdelse af kompetencer og færdigheder. På de følgende sider findes en nærmere definering af værdiordene i Åstedets kerneopgave, som er: Mestring Godt og værdigt liv Kontekster for forandring Betydningsfulde relationer Trivsel Sundhed Håb og drømme God fornøjelse!

3 Mestring At tage hånd om eller at håndtere udfordringerne i hverdagen, med eller uden støtte. At man selv koordinerer sit liv, selv klarer dagligdagens udfordringer, at man har de værktøjer, man har brug for eller kan finde dem og at man kan navigere i sit liv. Antonovskys mestringsmodel; Se bilag 1 Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng Begribelighed Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv og omverdenen Håndterbarhed Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det I vores daglige arbejde ses det igennem: ADL opgaver (fx. madlavning, indkøb, rengøring) Husmøder (fx ordstyrer- og referentrollen) Forskellige opgaver og roller i fællesskaber (fx frivilligt arbejde) Afprøvning og træning (fx transporttræning, motion, kost) Mestringsplan til at forebygge og håndtere kritiske situationer Deltagelse i lokalsamfundet Frivilligt arbejde Psykoedukation Konflikthåndtering og social kapital (fx gode relationer, tydelige rammer, tryghed, retfærdighed) Social færdighedstræning Hjælp til selvhjælp/ empowerment.

4 Godt og værdigt liv Et liv med selvbestemmelse og at man, i størst mulig omfang, lever det liv man gerne vil, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med samfundsnormen. Maslow behovspyramide; Se bilag 2 SR Transcendens Mening Livet Selvrealisering Problemløsning, mod, accept, kreativitet m.v. Egne behov Præstation, ansvar, indflydelse m.v. Sociale behov Venskaber, selvværd, kærlighed og tilknytning Tryghedsbehov Social og økonomisk tryghed, løn, bolig m.v. I vores daglige arbejde ses det igennem: Kontinuerlig opmærksomhed på sprog og italesættelse Nysgerrig, respektfuld og anerkendende dialog, afdækning af ønsker, behov og ressourcer Selvbestemmelse, medindflydelse og accept af beslutninger (fx husmøde, husregler) Grænsesætning i form af sprog og adfærd Ligeværdighed i relationen Fokus på etik og moral Rummelighed (plads til forskellighed) Kontekst afklaring Forventningsafstemning Supervision med borgere og bevidning Struktureret rammesætning og tematiserede fællesskaber Individuel kontakt og selvvalgte aktiviteter.

5 Kontekster for forandring At vi bruger DET, DER ER til at skabe kontekster for forandring, skabe en ramme for forståelse og handling samt være nysgerrige på den ikke dominerende historie. Jf. Åstedets systemiske teorigrundlag. Verden er flytbar I vores daglige arbejde ses det igennem: At møde borgerne der, hvor de er At være rollemodel og være det positive, forstyrrende element At tage kontakt til og skabe relationer (relationsarbejde) Tryghedsskabelse, tillidsopbygning og tematiserede fællesskaber Feedback og evaluering Tilgængelighed, forudsigelighed, italesættelse og struktur At facilitere tilbud (fx kurser, aktiviteter, udflugter m.v.) Dannelse og fastholdelse af rammer og platforme At afdække og tage afsæt i borgernes ressourcer At der tages udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og håb Trivselsmøder, netværksmøder, Åben Dialog-møder, handleplansmøder m.v.

6 Betydningsfulde relationer Den eller de personer, som borgeren mener, er betydningsfulde for dem. Det vil sige, en man føler sig knyttet til og som skaber værdi i eget liv. Den betydningsfulde relation kan ske på mange niveauer. I vores daglige arbejde ses det igennem: Tryghed og genkendelighed Gensidig respekt og tillid Inspiration og motivation Støtte i opretholdelse af værdifulde relationer Støtte til netværksdannelse Afholdelse af sociale arrangementer Fejring af højtider og fødselsdage Deltagelse i sociale arrangementer og kursus.

7 Trivsel Følelsen af velbefindende og overskud Arbejdsglædemodellen, herunder illustration af trivselsteorien PERMA; Se bilag 3 Positive følelser Relationer Mening Arbejdsglæde Trivsel At præstere Engagement I vores daglige arbejde ses det igennem: At skabe en balance mellem ressourcer og krav At skabe rammer som kan fremme velvære At være vidne i borgerens liv (livsvidne) At møde borgerne i øjenhøjde Fokus på borgernes behov og ønsker Tilbud til borgerne om forskellige kursus og aktiviteter fx NADA, Stemmehørernetværket m.fl. Refleksioner og evalueringer Konflikthåndtering. Fokus på hvordan vi omgås hinanden med respekt, åbenhed og anerkendelse. sjov i gaden der skaber glæde og overskud

8 Sundhed Sundhed skal ikke kun forstås i et biologisk perspektiv, men lige så meget i et livsperspektiv. Vi anerkender den naturvidenskabelige viden omkring sundhed men er opmærksomme på, at borgernes livssituation kan være præget af mange udfordringer, som har indflydelse på den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Sundhedsmodellen- Det Dobbelte KRAM; Se bilag 4 DET DOBBELTE KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng Svag følelse af begribelighed håndterbarhed og meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng Stærk følelse af begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Forebyggelse Helbred i et biologisk perspektiv Kost Rygning Alkohol Motion RASK Godt helbred I vores daglige arbejde ses det igennem: Fokus på sundhedsfremmende tiltag, hvor det giver mening for borgeren Sparring med borgeren om at sætte ægte mål i forhold til en ønsket forandring At øge borgerens kompetencer til at klare belastninger og udfordringer i hverdagen At tilbyde gruppeaktiviteter som har fokus på bevægelse, sanseintegration, refleksioner over livet, stresshåndtering, ture i naturen m.m. Fokus på at bringe det sunde alternativ i spil fx kost, rygning, alkohol, motion og døgnrytme At tale positivt om en sund og hensigtsmæssig levestil og at invitere til deltagelse Øvelse i at indgå i sociale sammenhænge for at opretholde vigtige relationer i netværket.

9 Håb og Drømme. Hvor der er håb, er der liv og hvor der er liv, er der håb. Håb og drømme giver fremdrift, motivation og glæde i livet. I vores daglige arbejde ses det igennem: At vi bruger borgernes håb og drømme som pejlemærker og leder efter, hvilke værdier, der ligger gemt i dem Hjælp og støtte til afdækning af ønsker og behov- også ud fra et realistisk, konkret, tidsbestemt og målbart afsæt Vikarierende håb - Hope2go Italesættelse af vejen dertil Springbræt for motivation Udviklende og vedligeholdende støtte skaber rammer for fortællinger om den gode historie og egen recovery proces.

10 Sådan arbejder vi sammen om kerneopgaven: Vi er et hus fuld af entreprenører. Vi har troen på forandring. Vi tænker i recovery for den enkelte og vi deler gerne ud af erfaring og viden. Vi faciliterer sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i form af bl.a. kursus tilbud og positive forstyrrelser i dagligdagen. Vi lægger vægt på Åstedets systemiske teorigrundlag. Det viser sig ved: En nysgerrig og anerkendende tilgang Åbne og cirkulære spørgsmål Invitationer til deltagelse og refleksion Imødekommenhed over for nye idéer og ønsker At skabe ramme for personlig forandring At gøre verden flytbar dvs. at begivenheder, handlinger og udsagn forstås mangfoldigt Bevidning, eksternalisering, hypotesedannelse, metakommunikation og gendigtning Almengørelse At være det forstyrrende element Fokus på succesoplevelser, positive omformuleringer og værdsættende samtaler At tilbyde ramme for træning under trygge forhold - vi er manøvrebanen.

11 Vi lægger vægt på godt arbejdsmiljø. Det viser sig ved: Overskud og overblik Humor og sparring Arbejdsglæde og trivsel Kollegial omsorg og støtte, samhørighed i teamet og centret Medindflydelse og selvbestemmelse Et balanceret forhold i mellem udfordringer og ressourcer Ligeværdighed og gensidig respekt Åbenhed, ærlighed, rummelighed og nysgerrighed Supervision, teambuilding, personaleseminar, kursus og uddannelse. Vi lægger vægt på et arbejdsfællesskab om kerneopgaven. Det viser sig ved: Et helhedsperspektiv på tværs af teams og sektorer Rolle- og ansvarsfordeling Vidensdeling og erfaringsudveksling, opfølgning og evaluering At samarbejde omkring handleplaner og pædagogiske planer m.v. At være aktiv og engageret, tage ansvar og se mening Positivitet, gå på mod og kreativitet/nye idéer Konstruktivt med- og modspil Tid til refleksion, kollegial sparring, forberedelse, planlægning og prioritering.

12 Modelafklaring, bilagsliste Bilag 1. Mestringsmodel Antonovsky Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv og omverdenen Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det Forforståelse: Jo mere man oplever, at ens liv hænger sammen, jo bedre mulighed har man for at klare sig igennem livets udfordringer. 1) At der opleves at være en balance i mellem krav og ressourcer, giver håndterbarhed 2) At man forstår sig selv og sin omverden og kan sætte sine oplevelser ind i en meningsfuld sammenhæng, giver den enkelte større forudsigelighed og dermed begribelighed 3) At fortælle om og delagtiggøre andre i sine oplevelser, kan være med til at give en større selvindsigt og accept, fælles forståelse, være grobund for handling, fremme motivationen og give mening, som er helt eksistentielt for den enkeltes velbefindende. Kilde: Thybo P (2014). Det Dobbelte KRAM- Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen i Sund og By netværket. Sund By Netværket.

13 Godt og værdigt liv Et liv med selvbestemmelse og at man, i størst mulig omfang, lever det liv man gerne vil, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med samfundsnormen. Maslow behovspyramide; Se bilag 2 SR Transcendens Mening Livet Selvrealisering Problemløsning, mod, accept, kreativitet m.v. Egne behov Præstation, ansvar, indflydelse m.v. Sociale behov Venskaber, selvværd, kærlighed og tilknytning Tryghedsbehov Social og økonomisk tryghed, løn, bolig m.v. I vores daglige arbejde ses det igennem: Kontinuerlig opmærksomhed på sprog og italesættelse Nysgerrig, respektfuld og anerkendende dialog, afdækning af ønsker, behov og ressourcer Selvbestemmelse, medindflydelse og accept af beslutninger (fx husmøde, husregler) Grænsesætning i form af sprog og adfærd Ligeværdighed i relationen Fokus på etik og moral Rummelighed (plads til forskellighed) Kontekst afklaring Forventningsafstemning Supervision med borgere og bevidning Struktureret rammesætning og tematiserede fællesskaber Individuel kontakt og selvvalgte aktiviteter.

14 Bilag 3. Arbejdsglædemodellen, herunder illustration af trivselsteorien PERMA Positive følelser Engagement At præstere Arbejdsglæde Relationer Mening Borgerne har overskud og blomstrer (fx tager ekstra opgaver eller får gjort det, man har ønsket længe). Kan afspejles i trivselsmodellen PERMA: Positive følelser og glæde (det behagelige liv) Engagement i form af bl.a. brug af ens styrker Relationer, fx samspil, erfaringsudveksling, hjælpe hinanden, dele oplevelser Mening- At det, man gør giver mening og har et formål At præstere igennem fx handling, mestring. Kilde: Center for Positiv Psykologi. Positiv psykologi og arbejdsglæde, s

15 Bilag 4. Sundhedsmodellen- Det Dobbelte KRAM DET DOBBELTE KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng Svag følelse af begribelighed håndterbarhed og meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng Stærk følelse af begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Forebyggelse Helbred i et biologisk perspektiv Kost Rygning Alkohol Motion RASK Godt helbred Helbred set i et biologisk perspektiv med forebyggelsesindsatser og fokus på livsstil. At støtte op med viden, redskaber, motivation og handlemuligheder (empowerment/ hjælp til selvhjælp): Kost (spise fornuftigt, følge kostrådene) Rygning (frarådes) Alkohol (i begrænsede mængder og altid sammen med mad) Motion (i store mængder) Sundhed set i et livsperspektiv med ressourcer i form af bl.a. livsmod, livsglæde, handlekraft, mestring, psykisk robusthed og social kapital. Kompetencer (personlige, positive egenskaber, viden og kundskaber på kognitive, intellektuelle, praktiske og sociale områder) Relationer (i anerkendende sociale og rummelige netværk) Accept (At fokusere positivt på det, man kan gøre noget ved og acceptere de forhold, der ikke kan ændres) Mestring- At man magter og kan håndtere livets udfordringer og hvis ikke man gør, at man da søger hjælp. Kilde: Thybo P (2014). Det Dobbelte KRAM- Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen i Sund og By Netværket. Sund By Netværket.

16 Socialpsykiatrisk Center Åstedet Gutfeldtsvej Hørsholm Tlf. nr.: socialpsykiatriskcenter@horsholm.dk Hjemmeside: aastedet.horsholm.dk TEKST OG LAYOUT: ÅSTEDET 2017