Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser lytte aktivt til andre og kunne forstå andres udtryk udtrykke sig følge fælles regler tage ansvar løse konflikter kommunikere med indføling og anerkendelse blive opmærksom på det, som man siger, og måden, man siger det på behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet Hvad er et klassemøde? Klassemødet er et redskab til at arbejde med en klasses sociale liv og trivsel. Klassemødet er velegnet på alle klassetrin. Mange børn der bliver fortrolige med klassemødet, ser det som deres åndehul eller sikkerhed for, at problemer, konflikter og følelser bliver taget alvorligt. Via klassemødet kan man opnå at eleverne: Får et øget kendskab til hinanden og lærer at tage hensyn, så alle bliver trygge og trives bedst muligt. Lærer at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Lærer at det er ok at tale om problemer og konflikter Lærer at kunne give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne Opdrages til at indgå i demokratiske processer og forpligtende fællesskaber. At være sammen på en måde der forebygger mobning Sammen med de voksne, får skabt et forum hvor de lærer dialogformen i samtalen, hvor de lærer at sige til og fra, og udtrykke hvad de har brug for og ikke brug for. Grundtanken er, at f.eks. i konfliktsituationer er der ikke en der har ret, og en der har uret, læreren skal ikke være dommer, men sørge for at alle børn bliver hørt, at børnene hører hinanden, og hører og reflekterer over, hvad deres handlinger gør ved hinanden. I dette forum kan man også hjælpe hinanden med at komme med bud på, hvordan man undgår lignende situationer fremover. Man giver hinanden handlemuligheder eller hjælp til at komme videre.
Ideer til emner på klassemøder:: Hvad skal der til for at en dag bliver en god dag i skolen eller SFO Hvad er en god kammerat Hvad kan gøre klassen til en endnu bedre klasse Hvad er et godt samarbejde. Konkrete konflikter Arbejds og adfærdsregler Hvad kan gøre mig glad hvad kan gøre mig ked af det Regler for frikvartererne. Organiseringen af klassemødet: Stole opstilles i rundkreds uden borde. Læreren har lavet en plan for hvor børnene skal sidde. Mødet ledes af læreren, der også er tolk og vejleder Regler for kommunikation på klassemødet fremlægges ved 1. møde Klassemødet skal skemalægges, og gerne på samme dag og tidspunkt. Læreren overholder en stram tidsramme Læreren har inden mødet overvejet, hvordan det kan afsluttes. Arbejdet følges løbende op. Konflikter der her været drøftet på et klassemøde kan man relaterer til ved lignende konflikter senere. Hvert klassemøde bør i de små klasser starte med en koncentrationsøvelse og slutte med en lille leg. Ideer til uddybende spørgsmål som læreren kan stille: Jeg hører dig sige Er det rigtigt forstået? Når du siger Betyder det så, at? Du fortæller, du blev vred da. Har du sagt det til ham? Kunne du prøve at sige det til ham nu? Regler for kommunikation på klassemøderne: Lyt! Afbryd ikke den der taler! Tal for dig selv. Giv klar besked. Tag udgangspunkt i dig selv: Jeg bliver vred når., eller jeg bliver glad Undgå undskyldninger ( Jamen, det var fordi ) Tal om nu og her.
Gå fra spørgsmål til personligt udsagn Spørg med hvad og hvordan og ikke hvorfor Tal direkte til den det drejer sig om (Jonas, vil du ikke godt lade være med at kalde mig ) Vær konkret tag udgangspunkt i konkrete hændelser. Dvs. sig ikke: du er altid efter mig, men brug nogle konkrete hændelser hvor du følte dig forfulgt. Vær ansvarlig for de vedtagne regler og aftaler. Lærerrollen: Læreren er mødeleder og har lavet rundkredsen med faste pladser på forhånd, ingen elever bestemmer selv. Hvis eleverne selv skal bestemme, er der ofte skabt utryghed på forhånd, når nogen bliver valgt ikke valgt. Læreren er ordstyrer, man har kun ordet når læreren giver en ordet. Læreren skal være opmærksom på at alle får mulighed for at sige noget, så læreren kan godt spørge elever der ikke har markeret. Det er vigtigt ikke at kommentere/fordømme hvad en elev siger, men husk at stille åbne spørgsmål: Eksempel: Benjamin siger: Jeg synes, der er alt for meget larm i musik. Læreren siger: Du synes, der er alt for meget larm i musik? Kan du sige lidt mere om det? Benjamin: Ja, altså der er mange der sidder og synger og spiller på instrumenterne, når vi ikke må. Læreren: du mener, der er mange, der gør ting på tidspunkter, de ikke må? Hvornår må man spille og synge? Benjamin: Når læreren siger til. Læreren: Åh, man må spille på instrumenterne når musiklæreren giver besked, og det er der mange, der ikke husker. Hvordan med dig selv, Benjamin, synes du også det er svært at huske nogen gange? Benjamin: Ja. Læreren: Hvad skal der til for at du bedre kunne huske det? Benjamin: Jeg vil prøve selv at huske det, men den jeg sidder ved side af kunne også lige hviske det. Læreren: Det er flot at du selv er klar over det er svært og vil gøre noget ved det, Benjamin. Men hvordan med jer andre, er der også nogen af jer, der har svært ved at huske det?. Det er vigtig at rose børnene for alle konkrete positive tegne på vilje til godt kammeratskab eller selvindsigt i egen rolle i konflikter eller uhensigtsmæssig adfærd. HUSK LØBENDE AT FØLGE OP PÅ DE AFTALER DER BLIVER INDGÅET PÅ KLAS- SEMØDERNE
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) - Køge kommune Jernbanegade 7 4600 Køge Telefon: 56 67 23 59 Mail: ppr@koege.dk Vil du læse mere: Klassemødet af Helle Højby m.fl. Krogs forlag Rummelige fællesskaber, Signe Gramstrup Hansen, Forlaget Frydenlund PPR s medarbejdere kan kontaktes direkte eller igennem barnets daginstitution og skole. På PPRs hjemmeside, www.koege.dk, kan du finde kontaktoplysning på den PPR-medarbejder, der er tilknyttet dit barns daginstitution og skole. Du finder PPR på Køge kommunes hjemmeside under Borger, Familie, børn og unge, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Inklusion på skoleområdet Kolofon: PPR Køge, april 2013