folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge både hans intersprog og resurser på modersmålet. Ellers er der risiko for, at Ali bliver fejldiagnostiseret. Af Vibeke Lundøer, talehørelærer, PPR Høje-Taastrup Kommune Gennem 36 år inden for skoleverdenen og den logopædiske verden har jeg erfaret, at tosprogede børn ofte vurderes med normative test ud fra en dansk etsprogsnorm. Dermed vurderes det tosprogede barn ud fra, hvad et etnisk dansk barn skal kunne på et givent tidspunkt. Men det kan give et helt forkert billede af, hvad det tosprogede barn kan, og konsekvensen er i værste fald fejlplacering, og at barnet dermed får et forkert skoletilbud. I den eksisterende praksis anvendes det tosprogede barns resurser på modersmålet ofte slet ikke, dvs. at viden om andetsprogstilegnelsen ofte udelades. Hermed kan tolkningen af anvendte test ske på et grundlag, som øger risikoen for, dels at et tosproget barn kan blive fejldiagnosticeret, dels at barnets samlede resurser ikke bliver anerkendt og værdsat. Barnet har kompetencer på modersmålet, som vi nødvendigvis må inddrage. Det kender for eksempel ord på modersmålet, som det ikke kender på dansk og omvendt. Ligeledes må vi anvende vores viden om, at der er forskel på at have dansk som sit modersmål og dansk som andetsprog. Det tosprogede barn har eksempelvis haft en kortere eksponering for andetsproget end et etnisk dansk barn, og har i forvejen kendskab til anderledes grammatiske strukturer på sit modersmål, for eksempel er stedordene han og hun ikke selvstændige ord på tyrkisk, men udtrykkes ved endelser. Derfor er det helt naturligt, at nogle tosprogede børn i daginstitutionerne for eksempel har svært ved at anvende ordene han og hun ifølge den danske målsprogsnorm. Et samlet billede af Alis sprog Ali var en ti-årig dreng, hvis lærere havde vurderet, at han var et specialklassebarn. Nærmere sprogundersøgelser viste imidlertid, at Ali var et tosproget barn, som både på modersmålet tyrkisk og andetsproget dansk - havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers. Denne case belyste jeg i mit afslutningsprojekt på den Pædagogiske Diplomuddannelse i dansk som andetsprog: Sproglig udredning af tosprogede elever indstillet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
folkeskolen.dk september 2 /5 Jeg vil i denne artikel dels vise, hvor problematisk det var at bruge traditionelle test i den konkrete case og dels vise, hvilke alternativer der er, når vi har med tosprogede børn at gøre. Det var vigtigt, at Ali blev sprogundersøgt både på tyrkisk og på dansk for at undersøge hans samlede resurser og for at undersøge, om han havde de samme udtale- og læsevanskeligheder på begge sprog. I min udredning kiggede jeg kritisk på de logopædiske test ud fra en tosprogsvinkel. Jeg kiggede dels på sprogets opbygning i nogle af testene, dels på resultaterne af en intersprogsanalyse af Alis egen kommunikation, og sammenholdt disse oplysninger med hinanden. Testudformning afgør resultatet Grundlaget for den udredning, der allerede var lavet på Ali, var bl.a. Peabody-testen (se reference), der har til formål at teste barnets impressive ordforråd ved at måle den impressive funktion for substantiver, verber og adjektiver på enkeltordsniveau. Ali fik målt sit ordforråd af enkeltord ved at udpege det billede ud af fire, der svarede til det ord, der blev nævnt af den voksne. Det er problematisk at forholde sig til et barns ordforrådskompetence på denne måde. Tosprogedes tilegnelse af ordforråd er ikke kun et spørgsmål om at møde mange ord eller møde det samme ord mange gange. Ordforråd er heller ikke kun et spørgsmål om at lagre enkelte løsrevne ord. Ordforråd menes derimod at være lagret i betydningsnetværk - og ikke som enkeltord i en ordbog og ordene er karakteriseret ved, at de ofte får deres betydning i relation til konteksten. Hvis vi havde vurderet Ali ud fra denne ordforrådstest alene, ville hans pointtal svare til et dansk barn på 6,6 år. Ali, som jo var 10 år, havde flere resurser, end denne test viste, men resultatet af hans ordforråd blev misvisende, fordi det blev scoret ud fra en snæver opfattelse af ordforråd og endda kun på ét af de sprog Ali behersker. Når vi derimod anvendte andre test, hvor situationerne på billederne var mere meningsfulde og havde god sammenhæng med informationerne, scorede Ali som et dansk barn på 8,0 8,11 år. Tætpakket sprog i test Jeg kiggede også kritisk på sproget i test ud fra en intersprogstilgang, eksempelvis i den såkaldte Token-test (se reference), der har til formål at vise barnets sprogforståelse og evne til at kunne fastholde flerleddede beskeder. I Token-testen skulle Ali håndtere 20 forskellige brikker varierende i størrelse, farve og form efter mundtlig instruktion. I testen indgik lange sætninger med flere abstrakte informationer som for eksempel Når du har taget den grønne firkant op, rør så ved den hvide cirkel og Inden du rører ved den gule cirkel, tag så den røde firkant op.
folkeskolen.dk september 3 /5 I testen indgår varieret brug af ledsætningskonstruktioner, adverbialer, forholdsord og flere adjektiver. Det medfører en pakning af sproget en informationsbundtning, som hører til intersprogsudviklingens tredje og sidste fase: sofistikeringsfasen (se reference). Herudover ved vi, at forholdsord ikke er selvstændige ord på tyrkisk, men dannes ved endelser. Ubalance mellem test og barn En sidestilling af Token-testens sprogvurdering (som omhandlede det impressive sprog) med Alis egne intersprogsregler i intersprogsanalysen (som omhandlede det ekspressive sprog) viste, at Ali havde den hypotese, at forholdsordet i kunne anvendes i alle situationer. Det bekræftede, at han ikke havde kendskab til det varierede brug af forholdsord, som blev anvendt i testen. Ali befandt sig nemlig i anden fase af sin intersprogsudvikling, mens Token-testen sprogligt benyttede sig af tredje fase i intersprogsudviklingen. Selve instruktionerne i Token-testen lå altså sprogligt langt over Alis eget sproglige intersprogsniveau, og det påvirkede naturligvis resultatet. Dette havde højst sandsynligt også indflydelse på hans hukommelsesspændvidde, når han skulle fastholde og gengive informationerne for at kunne udføre handlingerne korrekt. Hans resultat, som lå under gennemsnittet for børn på 6,0 6,6 år, blev så lavt, fordi der blev vurderet flere ting på en gang, og dermed gav testen ikke Ali mulighed for at vise sine resurser. Intersprogsanalyse Hverken logopædiske testresultater eller andre testresultater kan stå alene, men må suppleres med en intersprogsanalyse af barnets egen kommunikation, hvor barnets sprog beskrives og iagttages som et andetsprog under udvikling. Vurderingen skal bygge på et ressourcesyn, og det sproglige udtryk ses som led i en individuel tilegnelsesproces, hvor intersproget forandrer sig i takt med, at barnet får be- og afkræftet sine hypoteser og møder nyt sprogligt input. For at få indsigt i, hvordan eleven tilegner sig specifikke sproglige træk, og hvilken undervisning der er behov for, må barnets sproglige udvikling ses i et tidsperspektiv, for eksempel hvert halve år. Intersprogsanalysen kan omfatte en vurdering af barnets kommunikative kompetence, dvs. om barnet får sit budskab igennem på trods af for eksempel grammatiske fejl. Vi kan undersøge de forskellige områder af sproget, for eksempel hvordan barnet skaber sammenhæng i sin tekst (kohærens og kohæsion), hvordan eleven bygger sine sætninger op, om der er variation i brug af verber og for eksempel kendskab til nutid og datid, og kendskab til andre ledtyper som for eksempel biord, forholdsord og tillægsord. I intersprogsanalysen ses ofte transfer fra modersmålet, for
folkeskolen.dk september 4 /5 eksempel ses mange sammensatte ord hos grønlandske børn, og udeladelse af ordet er hos tyrkiske børn, hvor er ikke er et selvstændigt ord på tyrkisk. En lærer med et tosproget barn i for eksempel 7. klasse kan vælge at vurdere barnets skriftlige arbejde ud fra en dansk etsprogsnorm og fokusere på barnets grammatiske fejl. Eller læreren kan vælge at anlægge en intersprogssynsvinkel, hvor fejl hos barnet er udtryk for hypoteser om andetsproget. En systematisk intersprogsanalyse kan vise, hvor langt eleven er kommet i sin andetsprogstilegnelse, og hvilke strategier barnet betjener sig af i processen. Derved bevæger vi os væk fra fejlfindingsmetoden og fokuserer i stedet for på udviklingspotentialer, da der ud fra intersprogsanalysen kan gives pædagogiske anvisninger for elevens nærmeste udviklingszone. Modersmålsundersøgelse For at få et helhedsbillede af Alis sproglige kompetencer var det naturligvis også nødvendigt at afdække, hvordan han beherskede sit modersmål som basis for en beslutning om skoletilbud til ham. Jeg bad derfor en tyrkisk talehørelærer sprogundersøge Ali på tyrkisk. Hun konkluderede, at Alis tyrkiske sprog svarede til niveauet for en 7-8-årig dreng, at han ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk og at han ikke kunne læse på tyrkisk. At Ali ikke havde udtalevanskeligheder på tyrkisk, men kun på dansk betød, at jeg måtte inddrage sprogtypologiske og fonologiske forskelle mellem de to sprog. Der findes for eksempel ingen k-lyd i det tyrkiske sprog, og derfor kan elever med tyrkisk baggrund have svært ved at skelne vores k-, kr-, gr-, og r-lyde. Desuden har stavelser på tyrkisk normalt højest én konsonant i begyndelsen af et ord og maksimum to i slutningen. Det viste sig, at Alis udtalevanskeligheder forekom i forbindelse med lydforbindelser, som ikke fandtes på hans modersmål; Ali havde derfor ikke specifikke udtalevanskeligheder, men udtalevanskeligheder på sit andetsprog. Ali havde svært ved at læse sin egen tekst. Hans egne fortællinger skulle ellers gøre oplæsningen nemmere, da han selv havde skrevet teksten og kendte indholdet. Han læste følgende: jeg har ikke på været SFO i stedet for jeg har været på SFO, det jeg kan i stedet for da jeg kom hjem og jeg har været til træning i stedet for jeg var til træning. Sidstnævnte eksempel var ikke meningsforstyrrende, men det var de to øvrige. Sprogudredningen på både modersmålet og på dansk som andetsprog viste, at afkodningsaspektet var vanskeligt for Ali på begge sprog. Ali havde derfor både svært ved at læse ordene på dansk - som både er et lydret og ikke-lydret sprog - og på tyrkisk, som er et lydret sprog.
folkeskolen.dk september 5 /5 Stor betydning for barnets liv Ved at inddrage Alis modersmål, andetsprogstilegnelsen og intersproget kom jeg frem til, at Ali ikke var et specialklassebarn, som lærerne havde vurderet, men at han var et tosproget barn, som havde læsevanskeligheder, der mindede om en dyslektikers - på både modersmålet og på dansk som andetsprog. Resultatet af denne diagnosticering kan få stor betydning for Alis fremtidige liv. For Ali er der nemlig stor forskel på, om han bliver placeret i en specialklasse, eller om han kan fungere i en normalklasse med en undervisning, der indtænker dansk som andetsprog-dimensionen, evt. med computerstøtte og støttetimer. Hvis man kun ser på et barns dansksproglige kompetencer overses mange af barnets resurser, og barnet kan blive vurderet sprogligt dårligere, end det er. Det har betydning for barnets egen selvopfattelse og for omgivelsernes forventninger. I det daglige pædagogiske arbejde, der udføres af lærere, pædagoger og talehørelærere, er det derfor vigtigt at inddrage viden om modersmålet, andetsprogstilegnelsen og intersproget. Vi i PPR, lærere og pædagoger vil gerne anvende et ressourcesyn og et inklusionssyn. Det er problematisk, at vi kan komme til at segregere gennem de redskaber, som vi har til rådighed. Intersprog - Det tosprogede barns intersprog er kendetegnet ved, at barnet: - Overfører træk fra modersmålet - Overgeneraliserer regler for det danske sprog, for eksempel jeg læsede en bog - Udelader træk ved det danske sprog - Har vanskeligt ved at tilegne sig træk, som adskiller sig fra modersmålet. Referencer Lloyd M Dunn & Leota M Dunn: Peabody Picture Vocabulary Test, Third Edition, American Guidance Service (1997). Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Otfried Spreen & Arthur L Benton: Token Test (1969), modification by E. DeRenzie and L. Vignolo, 1972. Distributør Dansk Psykologisk Forlag. Om intersprogets udviklingsfaser: Lars Holm & Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik, kapitel 4, Dansklærerforeningen (2004). folkeskolen.dk