Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Relaterede dokumenter
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Nitrat og Folkesundhed

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Effekter og økonomiske konsekvenser ved afsaltet havvand til drikkevandsformål

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Drikkevandskvalitet hos enkeltindvindere. 10. september 2015

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Statistik på ajourføring november - december 2014

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Nye geogene stoffer i drikkevand

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Diabetes Impact Study

Komorbiditet og operation for tarmkræft

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Bilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund

Nitratindhold mv. hos almene vandværker og ikke-almene vandforsyninger i Rebild Kommune

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Kilde: CSC Scandihealth

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Syddjurs Kommune 19. November 2014

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Vandforsyninger i Jupiter

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Social ulighed i kræftbehandling

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Om udfyldning af ansøgningsskema

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

SUNDHED OG VAND; FØR, NU OG FREMOVER. ATV Jord og Grundvand 06/03/2019

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

GRUMO rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fysiske arbejdskrav og fitness

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Ny vandboring til Hornumgårdvej 2, Tranten, 9530 Støvring

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden

Figur 1 De skraverede områder udgør de nitratfølsomme områder

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Jordforureningsindsatsen hvad nytter det?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

INDHOLD. Indledning 2

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Farvel til minimumsafstrømningen?

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Transkript:

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy 3 Centre for register-based research at Aarhus University 4 Geoscience, Aarhus University ATV møde 49, 10.09.15, Aarhus

Hvorfor er vi interesseret i enkeltindvindere? Metoder Resultater Perspektiver Program 2

Sundhedseffekter ved nitrat Grænseværdi: 50 mg/l beskytter mod akut sygdom (methemoglobinemia: blå børn syge) Hvad med DNA skader? kroniske effekter Ward et al, 2005, DeRoos et al 2003 3

Register-baseret epidemiologi Bopæl CPR Adresser Eksponering Jupiter-database Årlig nitrat indtag fra drikkevand Effekt Cancer register Diagnoser, f.eks. tarmkræft, m.fl. Mulige confounder Sundheds- og administrative registre Alder, køn, familie, etnicitet, indkomst, uddannelse, andre sygdomme, medicin, 4

Drikkevandskvalitet på adresseniveau 5

Eksponering - Jupiter Danmarks geologiske og hydrologiske database Grundvand, drikkevand, råstoffer, miljøog geotekniske data Offentlig tilgængelig: www.geus.dk/dk/data-maps/jupiter Vedligeholdes af GEUS 6

Vandforsyningsstruktur Aktive pr. år(naturstyrelsen, 2012): ~2.700 almene vandværker: 10+ husstande Ca. 5 mill. forbrugere ~75.000 enkeltindvindere: < 10 husstande Ca. 0,4 mill.forbrugere Enkeltindvindere i Jupiter 7

Eksempel Syddjurs Kommune 50 nitrat analyser i Jupiter 3048 forkert registreret Jensen, 2015 8

Eksempel Syddjurs Kommune Nitrat (mg/l) Gennemsnit Median Maks Antal analyser Tidl. Ebeltoft 31,5 9,55 522 566 Tidl. Rønde 29,7 12 280 228 Tidl. Rosenholm 32,6 11 248 843 Tidl. Midtdjurs 37,0 26 286 1055 Syddjurs (før 2007) Syddjurs (efter 2007) 33,6 15 522 2992 8,75 0,25 53 50 Jensen, 2015 9

Endeligt dataset Jupiter 7 yderlige kommuner Forkert registreret Total med analyser 48594 1652 5506 55752 29421 Kunne ikke geokode, pga. fejl i adressefeltet: 1228 (2%) Kommuner med ingen svar/data (endnu): Læsø, Hørsholm, Langeland, Solrød, Ærø, Holbæk, Horsens 10

Number of exposed consumers Eksponering almene vandværker vs. enkeltindvindere 300,000 Public Private 200,000 100,000 0 > 25 mg/l > 50 mg/l 11

Nitrat eksponering 12

Nitrat eksponering 13

Regionale forskelle < 10 mg/l > 25 mg/l Georegion 2012 (%) 2012 (%) Vestjylland 39 44 Midtjylland 53 33 Thy 55 33 Nordjylland 57 29 Himmerland 42 47 Djursland 40 54 Østdanmark 60 25 Nordsjælland 91 2.6 Sydsjælland 66 29 Bornholm 41 30 Danmark total 49 37 Andel af enkeltindvindere i 2012 med hhv. mindre end 10 mg/l og mere end 25 mg/l nitrat i drikkevandet + signifikant stigning - signifikant fald (α=0.05) 14

Tilslutning til alment vandværk Hvordan ville nitratkoncentrationen forandre sig, hvis alle enkeltindvindere fik drikkevandet fra det almene VV, der forsyner området? Forskel=Enkeltindvinder alment VV 15

Konklusioner I Bliver enkeltindvindere glemt? Eksponeret til den dårligste vandkvalitet Sparsom kontrol og registrering Kommunernes tilgang spænder vidt nogle kommuner har flere data end der findes i Jupiter flere kommuner med arkivdata? 16

Konklusioner II Næsten alle forbrugere der får > 50 mg/l i dag er enkeltindvindere Tilslutning til almene vandværker ville: reducere NO 3 koncentrationer i 75% af tilfældene øge NO 3 koncentrationer med mere end 5 mg/l i 5% af tilfældene 17

Perspektiver Case studier Syddjurs/Hedensted prøvetagningskampagne planlagt Kontakt til kommuner Undersøge for andre kvalitetsparametre Sundhedseffekten vil blive undersøgt 18

Tak for opmærksomheden Kontakt: jsc@geus.dk Schullehner, J. & Hansen, B. (2014). Nitrate exposure from drinking water in Denmark over the last 35 years. Environmental Research Letters, 9(9), 095001. Ward, M. H., dekok, T. M., Levallois, P., Brender, J., Gulis, G., Nolan, B. T., & VanDerslice, J. (2005). Workgroup Report: Drinking- Water Nitrate and Health Recent Findings and Research Needs. Environmental Health Perspectives, 113(11), 1607 1614. De Roos, A. J., Ward, M. H., Lynch, C. F., & Cantor, K. P. (2003). Nitrate in public water supplies and the risk of colon and rectum cancers. Epidemiology, 14(6), 640 649. Jensen, N. L. (2015): Nitrat-indhold I drikkevand hos enkeltindvindere, Syddjurs Kommune overblik over data. Geologisk Projektarbejde, Geoscience, Aarhus University. Brüsch, W., Stockmarr, J., von Platen-Hallermund, F., & Rosenberg, P. (2004). Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. 19