Vores arv til verden Verdens arv til dig

Relaterede dokumenter
Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om danmark

Vores arv til verden Verdens arv til dig

Enestående Universiel Værdi

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Renovering af Vor Frelsers Kirke. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Lokalbanken fylder 90 år

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia

klasse. Opgaveark ...

VORES FORHOLD TIL DØDEN

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i Helhedsplanen blev tegnet af

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Analysemodeller og -metoder

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, Salmer:

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Opgaver til Kongeriget

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Gå på opdagelse: Kunst i det offentlige rum

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

oplev frederiksberg have

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum _danefae.indd :37:13

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Simon Thrane. Galleri Brænderigården Horsens

Mit Danmark. Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Kendte bygningsværker - i billeder og ord.

Undervisningsbeskrivelse

ROYAL COPENhAgEN BUSINESS-TO-BUSINESS

Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

19. oktober s.e.T. BK: Ø: 2 dåb:

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

OPLÆG TIL BORGERHØRING

Kunstner: Jorge Rodriguez Gerada:

TALE. 26. maj Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Rådhuspladsens historie

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Kunstmuseet i Tbilisi

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

- Om at tale sig til rette

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

DET BÆRENDE LIVSORD. Prædiken af Morten Munch 8. s e trin / 10. august 2014 Tekst: Matt 7,22-29

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

FARVEVALG. Det udemokratiske

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Transkript:

Vores arv til verden Verdens arv til dig

INDHOLD Intro Startskuddet 3 UNESCO's 10 kriterier 4 Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16 Frederik 5.s gravmæle 18 To gravmæler to fortællinger 20 Arkitektkonkurrence 21 Byg et nyt kapel 22 Fortællingen om Verden 24 Det svære valg 25 Verdensarv som våben 26 Djævlens advokat 27

INTRO Startskuddet Hvad er verdensarv? Forestil dig, der kommer fint besøg af nogle grønplettede statsoverhoveder fra en fremmed planet. Du har fået til opgave at vise din planet Jorden frem. Du skal vise rummændene menneskehedens og Jordens historie og mangfoldighed. Du skal udvælge natur- og kultursteder, som har særlig betydning for menneskeheden på tværs af tid og rum. Hvad er jordens identitet? Det er faktisk det, som UNESCO allerede har gjort bare ikke for grønne rummænd, men for hele jordens befolkning! For at forstå hvad verdensarv betyder, skal vi skrue tiden tilbage til Egypten i 1960 erne, hvor Nilen løb over sine bredder og var ved at ødelægge det kæmpestore Abu Simbel tempel. Egypten følte sig ikke i stand til at redde templet fra oversvømmelse og bad derfor FN s organisation UNESCO om hjælp. Unesco satte gang i en kæmpe redningsaktion, hvor det handlede om at flytte det enorme bygningsværk, sten for sten, længere op på land. Redningsaktionen var startskuddet til UNESCO's arbejde med at finde bevaringsværdige steder over hele kloden, som er umistelige for menneskeheden. Visionen med UNESCO's verdensarvskonvention er globalt at binde mennesker sammen på tværs af lande, kulturer, generationer, sociale skel, religioner og politiske overbevisninger. Verdensarv er derfor historier og steder, der har været med til at forme det samfund, vi er en del af i dag. UNESCO har udpeget næsten 1000 forskellige steder i verden, som er vigtige i fortællingen om hele menneskets historie. Se links på: www.roskildemuseum.dk/verdensarv 3

INTRO UNESCO's 10 kriterier Vikingetid Gotisk Nyklassicisme Gotisk Funkis Funkis Verdensarv kan være monumenter, bygninger, kulturlandskaber eller naturområder. De kan være skabt af mennesker eller naturen eller begge dele. De kan beskrive et vigtigt historisk udviklingstrin Romansk eller et naturfænomen. Renessance Historicisme Renessance Postmodernisme Postmodernisme ingetid Unesco har defineret 10 kriterier for, hvad der er verdensarv. For at kunne komme i betragtning som verdensarv, skal mindst ét kriterium være opfyldt. Kriterierne 1-6 omtales som kulturkriterier (kulturarv). De omfatter også kulturlandskab (samspillet mellem menneske og natur). Kriterier Gotisk 7-10 omtales som naturkriterier (naturarv). 1.Der skal være tale om et mesterværk af menneskelig kreativitet. 2. Det skal vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier i en periode eller inden for et kulturelt område i verden i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumentalkunst, Vikingetid byplanlægning eller landskabs-udformning. Romansk 3.Det skal være et enestående eller i det mindste exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, som er levende eller forsvundet. 4.Det skal være et særligt eksempel på Renessance bestemt type bygning, på arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller på et landskab, som illustrerer et eller flere Nyklassicisme Romansk betydningsfulde stadier i menneskets historie. Barok Nyklassicisme Vikingetid Gotisk Barok Historicisme 5.Det skal være et særligt eksempel på traditionelle menneskelige bosættelser eller menneskers Barok udnyttelse Funkis af jord eller hav, som Moderne tid repræsentativ for en eller flere kulturer, eller på menneskets samspil med miljøet, hvor dette er blevet sårbart som følge af uigenkaldelige forandringer. Nyklassicisme 6.Det skal være direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, Postmodernisme ideer, tro eller kunstneriske og litterære værker af særlig universel betydning. Historicisme 7.Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning. Funkis 8.Det Moderne skal være tid et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i Moderne tid udviklingen af landformer eller have betydningsfulde geomorfe eller fysiografiske kendetegn. 9.Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund. 10.Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt. 4

Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5

Fortællingen om dig Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første enevældige danske konge, og Heinrich Dittmers maleri er et eksempel på den tidlige enevældes iscenesættelse gennem billedkunsten. Oprindeligt var maleriet ophængt i Christian 4.s kapel, hvor Frederik 3. er gravsat, men ved den nationalromantiske udsmykning af kapellet i midten af 1800-tallet blev det flyttet til Sankt Birgittes kapel. Under restaureringen af kapellet i 1978 fik maleriet sin nuværende plads på det søndre galleri. En enevældig konges begravelse Frederik 3. døde den 9. februar 1670 og fik en begravelse, der kom til at danne mønster for de følgende regenter. Kongens lig blev balsameret, iklædt en særlig begravelsesdragt og præsenteret på en paradeseng, lit de parade, for den nærmeste familie og den kongelige hofstab. Efter godt halvanden måned blev liget anbragt i en lukket kiste og overført til Christiansborg Slotskirke, hvor det lå på såkaldt castrum doloris (lat. smertens leje). Kulminationen på den kongelige begravelsesceremoni fandt sted ved den officielle bisættelse i maj 1670 med ligprædiken og sørgemusik, før liget i procession blev ført til Roskilde Domkirke for at forenes med de øvrige gravsatte kongelige. På maleriet ses den afdøde konge liggende på en seng med foldede hænder iklædt en lang ligdragt af sølv- og guldstof. Ved sengens hjørner står store kandelabre med brændende lys, som oplyser kongens lig. Over sengen ses tre vingede kvindeskikkelser, som hver udfører en handling i tilknytning til den døde konge: Én, som kroner kongen, holder i sin venstre hånd et scepter prydet med et øje, symbolet på den vagtsomme og retfærdige hersker. En anden drysser roser på liget, og en tredje holder et klæde op, vel for at lægge det over kongens ansigt. Til venstre over kongens ligseng ses fire regalier, de håndgribelige pragtgenstande, som symboliserer en herskers værdighed: krone, rigsæble, scepter og sværd. Så vidt vides, er der på maleriet tale om den første afbildning af enevældens lukkede kongekrone. I maleriets øverste del antydes den himmelske sfære med en lysåbning omkranset af englebørn. Portrætter af afdøde en særlig genre Malerier af denne type, der enten viser afdøde på paradesengen eller gengiver vedkommende på dødslejet umiddelbart efter dødens indtræden, hører til en særlig genre inden for portrætmaleriet. Adskillige eksempler kendes fra 1500-tallet og helt frem til vort århundrede, hvor fotografiet overtog genren. Et prægtigt eftermæle Maleriet af Frederik 3. på ligsengen er en stor komposition, som måler 3,5 x 3 m og er indrammet i en bred, forgyldt ramme. Det er forsynet med mange betydningsbærende detaljer, som giver allegoriske overtoner. Lysvirkningen fremstår næsten magisk med en ulmende glød i farven, som står i kontrast til de dominerende mørke toner. 6

Fortællingen om dig Din personlige identitet Identitet / image Hvad skaber en identitet? Påvirkes din identitet af miljø / omgangskreds / landsdel / nationalitet? Kan man ændre sin identitet? Dit eget brand til eftertiden Iscenesæt dit eget eftermæle Hvordan vil du gerne huskes? Photoshop / tegn / mal / lav en collage. Anvend nutidige symboler til at illustrere de egenskaber du gerne vil huskes for, feks. hjerte for kærlighed osv. Opfind evt. dine egne symboler, for egenskaber du gerne vil fremhæve. PERSPEKTIV Byt værker og skriv en kort "nekrolog". Tjek med den, der har lavet billedet, at værket er aflæst korrekt. 7

Fortællingen om dig Arkitekturens identitet Facaden er bygningens ansigt og er med til at skabe bygningens fortælling. Hvilken identitet forbindes med Skuespilhuset i København? Nationalbanken? Lav en collage eller brug kasser, papmaché, oasis eller flamingo til at fremstille en model af et hus Overvej hvad huset skal fortælle. Hvilket signal eller hvilken identitet skal huset have? Venlighed, magt, hygge, penge, åbenhed, videnskab, fremtiden eller andet? Hvordan skal bygningens udseende afspejle indholdet? Afprøv signalværdien på hinanden Skriv tre stikord og læg dem under huset. Se om I har gættet rigtigt, når I aflæser hinandens bygning. Skuespilhuset, tegnestuen Lundgaard & Tranberg, 2008. Nationalbanken, Arne Jacobsen, 1965-78. 8

Fortællingen om dig Byer og områders identitet Ofte forbinder man områder med særlige bygninger, monumenter eller landskaber (vartegn). Bygninger kan være med til at skabe en særlig fortælling om en by og dens indbyggere. Find et vartegn i din by Er der et vartegn i din by, som er særligt fremtrædende? Giver vartegnet byen og dig en særlig identitet? Ville det betyde noget for dig, hvis det forsvandt? Find tre byer med vartegn i Danmark Er vartegnene med til at give byerne en særlig identitet? Ville det betyde noget for dig, hvis de forsvandt? Find et land, som har et særligt vartegn Er vartegnet med til at give landet en særlig identitet? Ville det betyde noget for dig, hvis det forsvandt? PERSPEKTIV Kender du byer som har "negative vartegn"? 9

Fortællingen om danmark Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16 Frederik 5.s gravmæle 18 To gravmæler to fortællinger 20 Arkitektkonkurrence 21 Byg et nyt kapel 22 10

Fortællingen om Danmark Tre steder med en unik historie Danmark er ifølge verdensarvskonventionen forpligtet til at undersøge, om vi har steder af betydning, som vi vil bevare og fortælle om i international sammenhæng. Ud over det unikke naturfænomen i Ilulissat i Grønland, har vi i Danmark tre steder Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot som har fået den efterhånden prestigefyldte titel: Verdensarv. De er blandt andet kommet i selskab med: Madain Saleh i Saudi Arabien Grand Canyon i USA Colosseum i Italien Taj Mahal i Indien Akropolis i Grækenland Den kinesiske mur Pyramiderne i Egypten En stavkirke i Norge Jelling-monumenterne Det er alle steder, som fortæller historien om hele verden, og som er vigtige for vores fælles verdensidentitet. Roskilde Domkirke Ønskelisten Er der steder i Danmark, som du synes skal med på listen? Skriv dine egne forslag ned og se Danmarks officielle ønskeliste på www.roskildemuseum.dk/verdensarv. Kronborg Slot 11

Fortællingen om Danmark Tre steder med en unik historie Jelling-monumenterne I 1994 udnævnte UNESCO to gravhøje, en middelalderkirke og to runesten i Jelling til verdensarv. Jelling-monumenterne blev dermed Danmarks første verdensarvsted. UNESCO's begrundelse Tilsammen er Jelling-monumenterne unikke symboler på overgangen i det danske samfund fra troen på Odin og Thor og til kristendommen. Her samledes landet til et rige og navnet Danmark optræder for første gang. Et tilsvarende monument findes ikke noget andet sted i verden. Kig på bygningsværket Hvilken historie fortæller Jelling om Danmark? Hvilken identitet giver Jelling danskerne? Betyder Jelling-monumenterne noget for dig? Mener du, at Jelling-monumenterne er vigtigt arvegods for hele verden? 12

Fortællingen om Danmark Tre steder med en unik historie Roskilde Domkirke I 1995 udnævnte UNESCO Roskilde Domkirke til verdensarv. Det vil sige, at domkirken har så stor betydning for os og resten af verden, at den skal bevares og beskyttes for eftertiden. UNESCO's begrundelse Roskilde Domkirke er et af de tidligste eksempler på fransk gotik uden for et fransktalende land. Selvom kirken og omgivelserne har været i konstant forandring gennem mange hundrede år, står den som et højdepunkt i dansk arkitektur og illustrerer mange århundreders europæisk kirkearkitektur i en smuk og harmonisk helhed. Endelig har kirken været kongelig gravplads siden 1500-tallet, og den har haft stor politisk og kulturel betydning ikke kun i Danmark, men også i Skandinavien og Østersøområdet. Kig på bygningsværket Hvilken historie fortæller Roskilde Domkirke om Danmark? Hvilken identitet giver Roskilde Domkirke danskerne? Betyder Roskilde Domkirke noget for dig? Mener du, at Roskilde Domkirke er vigtigt arvegods for hele verden? 13

Fortællingen om Danmark Tre steder med en unik historie Kronborg Slot I 2000 udnævnte UNESCO Kronborg Slot til verdensarv. Dermed er Kronborg officielt blevet en del af verdens kulturelle arv. Slottet har en så stor betydning for Danmark og resten af verden, at det skal bevares og beskyttes, så også kommende generationer kan glæde sig over slottets storhed. Kig på bygningsværket Hvilken historie fortæller Kronborg Slot om Danmark? Hvilken identitet giver Kronborg Slot danskerne? Betyder Kronborg Slot noget for dig? Mener du, at Kronborg Slot er vigtigt arvegods for hele verden? UNESCO's begrundelse Slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, som tilmed har spillet en markant rolle i Nordeuropas historie. Den danske konge kontrollerede i over 400 år al sejlads gennem Øresund. Han tjente mange penge på sundtolden, og hvis han ville, kunne han lukke for adgangen til hele Østersøen. Den magt demonstrerede Frederik den 2. under Syvårskrigen (1563-70), hvor han lukkede for korntransporten, og der opstod hungersnød i Amsterdam. 14

Fortællingen om danmark Branding for eftertiden Roskilde Domkirke regnes for den danske kongeslægts gravkirke. Flere middelalderlige konger ligger begravet i Roskilde Domkirke, men først med Christian 1. blev kirken for alvor kongehusets officielle gravkirke. I alt har 20 konger og 17 dronninger fundet deres sidste hvilested her. Domkirken er et enestående kunsthistorisk og arkitektonisk eksempel på tidernes gang og stilarternes vekslen. Det er historien om magt og iscenesættelse. 15

Fortællingen om danmark Branding for eftertiden Margrethe 2.s gravmæle Bjørn Nørgaard (f. 1947) er en af Danmarks mest markante samtidskunstnere. Han blev landskendt, da han i protest mod bl.a. Vietnamkrigen ofrede en hest på en mark ved Kirke Hyllinge i 1970. Bjørn Nørgaards mest populære værk er de 11 gobeliner, som er ophængt på Christiansborg Slot. Regentparret har ønsket en sarkofag i moderne materialer og peget på Bjørn Nørgaard som kunstner. ØST Margrethe 2.s sarkofag Margrethe 2. (f. 1940) er siden 14. januar 1972 Danmarks regent. Margrethe 2. er monark i et demokratisk land. Da Danmark fik sin grundlov i 1849, blev der taget et afgørende skridt væk fra enevælde mod folkestyre. Der gik dog mange årtier, inden Danmark fik et demokrati uafhængigt af status og køn, som vi kender det i dag. Den organiske form på sarkofagen er ifølge kunstneren Bjørn Nørgaard et udtryk for: Et frø, en frugt, et æg, en celle altså et billede på, at i vores kristne tro er døden ikke en afslutning, noget endeligt, men indgangen til det evige liv. Margrethe 2. vest 16

Fortællingen om danmark Branding for eftertiden Margrethe 2.s gravmæle De sandblæste stiliserede figurer i silhuet symboliserer regentparret, som vil blive gravlagt under sarkofagen. Glasset symboliserer en gennemsigtighed i livet såvel som i døden. Kristendommen giver døden en transparens døden er ikke endelig. Glasset er også symbol på demokratiets gennemsigtighed i modsætning til tidligere tiders mere autoritære magtudøvelse. Sarkofagen bliver 85 cm bred og 3,3 m lang og vil tage omkring fire år at udføre. Attributter og allegoriske elementer symboliserer regentparret. Søjlerne skal udføres i basalt fra Færøerne, marmor fra Grønland og granit fra Bornholm. Elefanthovederne af sølv refererer til Elefantordnen. Syv trin. Syvtallet er i biblen et symbol på guddommelig fuldkommenhed som da verden blev skabt på syv dage. Trinene er også et udtryk for, hvordan mennesket i et livsforløb bevæger sig gennem mange faser. Tre søjler.tretallet er et helligt tal i kristendommen som i Treenigheden. Samtidig består det danske kongerige af Danmark, Færøerne og Grønland. Ligesom Dronningen hvert år afslutter nytårstalen, med de tre klare ord: Gud bevare Danmark. 17

Fortællingen om danmark Branding for eftertiden Frederik 5.s gravmæle Frederik 5. (1723-1766) var enevældig konge i Danmark fra 1746 og til sin død. Han huskes særligt på grund af anlæggelsen af Frederiksstaden i København, som er opkaldt efter ham, med Amalienborg-anlægget som centrum. I 1660 blev enevælden indført i Danmark, og i Kongeloven fra 1665 blev det slået fast, at retten til tronen var arvelig. Kongen havde den suveræne magt. Den enevældige konge var konge af Guds nåde, og kun Gud var over kongen. Kongeloven blev udformet som en kontrakt mellem konge og folk, hvor folket gav al magt til kongen. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt Frederik 5.s gravmæle er udført af billedhugger Johannes Wiedewelt. Wiedewelt var samtidens største danske billedhugger. I 1769 færdiggjorde han sit hovedværk, Frederik 5.s kolossale gravmonument i Roskilde Domkirke. ØST Frederik 5. vest 18

Fortællingen om danmark Branding for eftertiden Frederik 5.s gravmæle Nyklassicismen er kendetegnet ved klarhed, harmoni, enkelhed, symmetri og stærk ligevægt. Stilen var inspireret af kunsten fra den græske og romerske oldtid, antikken. Inspirationen fra antikken ses særligt i brugen af pilastre og søjler. De romerske æressøjler (f.eks. Trajansøjlen) opfattede man i 1700-tallet som gravsøjler, der rummede den afdøde kejsers aske i en forgyldt urne. De romerske kejsere blev anset for guddommelige. Sarkofagen er udført i hvid italiensk marmor. Den er 2,5 m lang og 1,8 m høj. Søjlen med portrætmedaljonen af Frederik 5. og urnen øverst skal lede beskuerens tanker mod det antikke Rom. Forsiden af sarkofagen er smykket med et relief af fire allegoriske kvindeskikkelser: Freden, der holder en tændt fakkel ned imod forskellige krigssymboler, Klogskaben, hvorom en slange snor sig, Standhaftigheden, der støtter sig til en søjle og Århundredets lyksalighed med bl.a. to korslagte overflødighedshorn. Ved sarkofagens fod sidder to sørgende kvinder. Begge kvinder bærer diadem. Diademet på kvinden til venstre er smykket med løver og hjerter fra det danske rigsvåben, mens diademet på kvinden til højre er smykket med en løve fra det norske rigsvåben. 19

Hvor ligger Danmarks konger i Domkirken? Fortællingen om danmark Branding for eftertiden To gravmæler to fortællinger Roskilde Domkirke er ifølge UNESCO en del af Danmarks arv til verden og dermed også til dig. De to gravmæler i kirken er en del af denne arv. 20 18 17 19 8 7 Ligesom til gravmælerne for Frederik 5. og Margrethe 2. knytter der sig en fortælling til hver af de 20 kongelige begravelser i Roskilde Domkirke. På kortet herunder kan du se, hvor i kirken regenterne ligger begravet. 3 5 1 10 9 2 Hvad fortæller de to gravmæler om Danmark som samfund? I 1700-tallet? I dag? 5 4 6 16 15 14 11 Hvilket eftermæle har de to regenter ønsket? 12 13 Hvilke virkemidler har de hver især anvendt? 1 Harald Blåtand (958-987) 10 Frederik 4. (1699-1730)? Svend Tveskæg (987-1014) 11 Christian 6. (1730-1746) Er gravmælernes historie en del af din arv? 2 Svend Estridsen (1047-1074) 12 Frederik 5. (1746-1766) 3 Margrete 1. (1375-1412) 13 Christian 7. (1766-1808)? Christoffer 3. af Bayern (1440-1448) 14 Frederik 6 (1808-1839) 4 Christian 1. (1448-1481) 15 Christian 8. (1839-1848) 5 Christian 3. (1534-1559) 16 Frederik 7. (1848-1863) PERSPEKTIV Søg viden om Frederik 5. Stemmer det, som gravmælet signalerer, overens med virkeligheden? 6 7 8 9 Frederik 2. (1559-1588) Christian 4. (1588-1648) Frederik 3. (1648-1670) Christian 5.(1670-1699) 17 18 19 20 Christian 9. (1863-1906 Frederik 8. (1906-1912) Christian 10. (1912-1947) Frederik 9.(1947-1972) 10 20

Fortællingen om danmark Arkitektkonkurrence Mere end tag over hovedet Arkitektur handler ikke kun om at holde regn og kulde ude. Arkitekter og bygherrer tager højde for, hvilke signaler bygningen skal sende. Hvilke historier ønsker bygherren, at bygningen fortæller? Ofte er arkitekturen blevet brugt til at indgyde respekt og vise bygherrens magt. I Roskilde Domkirke har både kirken og forskellige konger brugt arkitekturen til at vise deres magt. Men arkitektur kan også signalere ligeværdighed og demokrati, og den kan bruges til at fortælle om tilhørsforhold til en bestemt ideologi, etiske værdier, nationalitet eller internationalitet osv. 21

Fortællingen om danmark Arkitektkonkurrence Byg et nyt kapel 1. Lav et arkitektfirma (4-5 personer i hver gruppe) 2. Opgaven Tegn et nyt kapel. Det skal fremvise det ypperste af vor tid. Det er vigtigt, at kapellet indgår i en arkitektonisk helhed med den øvrige kirke, således at det overholder UNESCO s udvælgelseskriterier. Overvej hvilken form, indretning og udsmykning kapellet skal have, hvis det skal repræsentere sin tid bedst muligt. 3. Hvert firma brainstormer Illustrér jeres vildeste ideer til det nye kapel med materialer, modeller, tekst, tegninger, planer osv. Det er idéerne, der er vigtige. En sjusket model kan godt formidle en god idé. 4. Rentegning af forslaget Udvælg de ideer, der skal udgøre det endelige forslag og illustrér med: Centrale skitser fra brainstormen. Plantegning af kirken med det nye kapel. Plantegning af kapellet. Facadetegninger. Tegninger, fotos, materialeprøver der forklarer indretning/stil/farvevalg ude og inde. Model af kapellet f.eks. i målestok 1:50 eller 1:100. 5. Skriftlig begrundelse Beskriv kort, hvilke valg der er truffet og hvorfor. Overholder bygningen UNESCO's kriterier? Hvordan var processen let / svær? Hvor var I i tvivl, uenige/enige. Hvorfor? Er I tilfredse med projekterne? 6. Præsentation og bedømmelse Hvert arkitektfirma udvælger en dommer. Det kan være én fra gruppen eller én udefra, som aldrig har set projekterne. Grupperne præsenterer efter tur resultaterne, og en vinder findes. 22

ØST vest 23

Fortællingen om verden Fortællingen om Verden 24 Det svære valg 25 Verdensarv som våben 26 Djævlens advokat 27 24

fortællingen om verden Det svære valg UNESCO har lavet en liste over de mest værdifulde dele af verdens naturog kultursteder. Det er en liste til os alle sammen. En liste hvis overordnede formål er at skabe indsigt i og fascination af verdens kulturelle og naturmæssige mangfoldighed. PERSPEKTIV Kan listen blive for lang? Begrund hvorfor /hvorfor ikke? UNESCO har udpeget næsten 1000 forskellige steder i verden, som er vigtige i fortællingen om hele menneskets historie. Der er tre ledige pladser på UNESCO's verdensarvsliste i år, og det er jeres opgave at bestemme, hvilke steder, der skal på. Brainstorm Udvælg et sted i verden, som du mener bør tilføjes. Se evt. UNESCO's liste og kort på www.roskildemuseum.dk/verdensarv. Forbered valgkampen Find de bedste argumenter for, at dit sted er det vigtigste at bevare: Overholder stedet et af UNESCO's kriterier? (se intro) Har stedet en særlig historie / betydning? Valgkamp Præsentér dit sted og argumentér for, hvorfor dit sted fortjener en plads på listen. Stemmeboks Efter valgkampen afleverer alle deres tre valg og stemmerne tælles sammen. 25

fortællingen om verden Verdensarv som våben Monumenter, landskaber og naturområder er ofte blevet brugt til at trække grænser, både mellem mennesker og mellem nationer. Det skete f.eks. da de gamle Buddha-statuer i Bamiyan blev ødelagt af landets regerende Taleban-milits, eller da pyramideformede mausoleer i Timbuktu i Mali blev angrebet af en oprørsgruppe med skovle og hakker. PERSPEKTIV Kan en plads på UNESCO's liste gøre en bygning ekstra udsat? I 1993 blev broen Stari Most ødelagt under borgerkrigen i Jugoslavien. Broen står på UNESCOs verdensarvsliste og er et eksempel på, hvordan et stykke arkitektur kan være værdi- og identitetsbærende. Broen var et af Jugoslaviens største arkitektoniske mesterværker og samtidig et symbol på hele Balkans komplicerede historie. World Trade Center et af New Yorks mest kendte vartegn blev ødelagt i 2001. De to tårne var ikke på UNESCO's verdensarvsliste, men er et godt eksempel på den symbolværdi de besad. Hvorfor blev netop denne bygning ødelagt? Hvad kom ødelæggelsen til at betyde? Er der en bygning i Danmark med samme status som eksemplerne her? Hvad ville det betyde, hvis den blev ødelagt? For dig? For Danmark? For Verden? 26

fortællingen om verden Djævlens advokat Du er i materialet blevet præsenteret for UNESCO's arbejde med verdensarv og organisationens målsætning om at bevare fælles identitetsskabende steder i hele verden. Herunder har vi vendt nogle af UNESCO's holdninger på hovedet. Vælg ét af udsagnene herunder og argumentér først for og derefter imod. Hvad mener du selv om projektet? En plads på UNESCO's liste freder bygninger og områder og spænder derved ben for fremskridtet. Verdensarvsstederne fremmer den nationale stolthed mere end de fremmer fællesskabet på tværs af grænser. Verdensarvsstederne er ikke identitetsskabende, så UNESCO's liste er ligegyldig. 27