1 af 5 03-04-2013 18:20 Agerup Agerups historie kan føres tilbage til 1397, og bestod dengang af en landsby med en mindre adelig sædegård. I 1700-tallet oprettedes enestegården Agerupgård, ejet af oberstløjtnant Nicolaj von Bülow, der tillige ejede Nielstrup. Omkring 1800 blev Nielstrup og Agerup erhvervet af Grevskabet Hardenberg (i dag Krenkerup Gods), og Rudolf Holck Hardenberg Reventlow byggede i 1858 den nuværende hovedbygning i ny-klassisistisk stil, som han brugte frem til han overtog Grevskabet. Fra ca. 1900 til 1955 ejedes Agerup af Rudolf Reventlow og hans kone Else. I 1955 købte Claus Reventlow Agerup af Rudolf Reventlows enke, som boede i hovedbygningen frem til 1980. Gennem 125 år har hovedbygningen således kun været anvendt af 2 familier. Den nuværende ejer, Otto Reventlow, som overtog Agerup i 1979, er forstkandidat og direktør for The International Woodland Company, der rådgiver om skovinvestering i Europa, USA, Sydamerika, New Zealand og Austalien. Størrelse og driftsform Agerup omfatter i dag i alt 370 ha. Heraf 315 ha ager, 36 ha skov, 23 ha eng samt øvrige arealer. Der er forpagtet 30 ha, og driften omfatter således 345 ha markbrug. Avlsgården er centralt placeret med plads til maskiner og værksted i en stor lade fra 1975. Korn og frø opbevares på planlager. Vi kan opbevare 900 tons korn og frø fra ca. 100 ha i 4 forskellige rum. Lagerfaciliteterne kan, som følge af at vi har udvidet driftsgrundlaget, således ikke rumme kornavlen, og vi kører derfor som regel byggen til kornkøbmanden i høst. Tørreriet er p.t. et smertensbarn, idet hovedkanalen i korntørreriet står for en renovering til 175.000 kr. Vi overvejer derfor, om vi skal renovere tørreriet elle køre al kornet til kornkøbmanden i høst. Frøet dyrkes på kontrakt med DLF, hvilket vi grundlæggende har været tilfredse med. Vi mener dog, at vi skal blive bedre til at ²dødsdømme² en dårlig udsædsmark. Vi har et par gange brugt ærter til udlæg af engrapgræs, og der er ingen tvivl om, at det hos os giver det bedste udbytte i engrapgræsset. Vi har dog haft nogle meget dårlige høstvilkår for ærterne i de sidste 3 år, og vi er blevet trætte af at fylde mejetærskeren med jord. I kommende efterår lægger vi derfor engrapgræs ud i vinterhvede. Det giver formentlig lavere udbytte det første år som følge af Reglone-behandling i vinteren. I vores sædskifte fokuserer vi på at bevare og gerne forbedre jordstrukturen. Vi ønsker derfor, at alle marker tager del i frøsædskiftet, og efterafgrøderne sås som regel roer. Målet er således at have 75 ha frø til høst, fordelt på engrapgræs, strandsvingel, og på jorde med højere ukrudtstryk også rødsvingel. Vi ligger meget tæt på halmkraftværket i Sakskøbing, men har foreløbigt valgt at nedmulde byghalmen, idet vi mener, at halmen på langt sigt gør større nytte her.
2 af 5 03-04-2013 18:20 Driftslederen ved den nye Fendt 716 fra 2000 og den nu 18 år gamle i baggrunden. Markplan 2004 136 ha hvede 58 ha roer 52 ha maltbyg 35 ha engrapgræs 40 ha rødsvingel 24 ha brak Såning af fabriksroer i foråret 2003 Opharvning forud for roer. Gødningsplan Gødningsplanen er bygget op omkring anvendelse af ammoniak, idet vi er med i DNI. Vi bruger ammoniak på vårbyg og roer. Til hveden anvendes dog en fast kvælstofgødning og fast PK gødning på grund af de mange sten på ejendommen. Til frøet bruger vi fast kvælstofgødning med svovl.
3 af 5 03-04-2013 18:20 Maskinpark Fendt 816, 200 HK (02) Fendt 716, 160 HK (00) Fendt 612, 160 HK (85) Fendt 308, 80 HK (85) Manitou, 13 m telelæsser, bl.a. til udlejning (01) MF 40, 22¹ mejetærsker (98) Kverneland 6-furet vendeplov (96) Väderstad 8 m såbedsharve (01) Kuhn 4 m rotorharve m/accord skiveskærssåmaskine (03) Lindus 24 m, 4000 liter (01) Kleine 12-rk. roesåmaskine (98) Kuhn frøpudser, slageklipper (01) Tim 3-rk. roeoptager (97) Bredal B2 gødningsspreder (92) Alsidig Varia 13 tons højtipvogn (97) Alsidig Varia vognen er nyttig til transport af alt fra frø, korn, roer og som her til kunstgødning Roeoptageren og andre investeringer Roeoptageren købte vi brugt i vinteren 2003. Den har kun taget 200 ha op, så vi regner med, at den kan holde 5 sæsoner til. Grunden til at vi valgte denne løsning frem for at få taget op med en 6-rækket fra en maskinstation, skyldes flere ting. For det første passer det med mandskabet, at vi selv tager op. Dernæst har vi så stor kapacitet, at vi kan køre når forholdene er optimale, og dermed mindske strukturskaderne. Hvis man valgte den 6-rækkede løsning, ville maskinstationen komme én dag hver 14. dag, også selv om det har regnet 40 mm dagen forinden, hvorved risikoen for strukturskader øges væsentligt. Vi mener endvidere, at jordprocenten er væsentligt lavere med den 3-rækkede Tim roeoptager frem for den 6-rækkede. Slutresultatet er, at vi kan tage roerne op til samme pris, som hvis vi valgte den 6-rækkede løsning, og vi kan beholde en medarbejder i efteråret. Dette kan vel og mærke kun gøres, fordi vi valgte at købe en brugt roeoptager. Vi påregner ikke større investeringer i maskinparken de første par år. I år købte vi rotorsættet og var igennem overvejelserne, om vi skulle hoppe med på "Rapid-bølgen". Vi valgte den konservative løsning, idet den passer bedst til vores maskin- og mandskabskapacitet. Vi savner dog muligheden for placeret gødning, hvor nedfældning af ammoniak dog giver næsten samme virkning. Sprøjtarbejde med Lindus en tidlig morgen i hvede. Hvedehøsten 2003 i fuld sving. Mandskab Mandskabet består af 1 driftsleder, 1 traktorfører og 1 elev.
4 af 5 03-04-2013 18:20 Jagtvæsen og naturhensyn Jagten er lejet ud, og der drives et professionelt jagtvæsen med udlejning ag jagter i efteråret, og der har igennem en årrække været afholdt mange markprøver for Tysk Ruhår. Der søges i driften af landbruget og brakarealerne at optimere vegetationssammensætningen med henblik på, at give gode forhold for vilde agerhøns, fasaner, harer og råvildt. I 2002 havde vi således besøg af en engelsk ekspert på området, og samtidig udarbejdede en skovteknikerelev en naturplan for Agerup. En af de aktuelle opgaver efter høst var udgravning til en 1/2 ha stor sø på Agerup, hvilket gav fast arbejde i 2 uger med flytning af 12.-14.000 m3 jord. Vor naturplan Naturplanen indeholder en mængde forslag til forbedringer af naturtilstanden, der kan etableres for relativt få midler. Det er meningen at planen tages frem en gang om året, og der vælges til og fra ud fra de stillede forslag. I de sidste 5 år har vi lavet 4 nye remisser, 3-4 kilometer hegn, plantet allétræer og 4 ha ny skov. I 2003 har vi specielt prøvet at gøre noget for de vilde agerhøns, ved at så en blanding af boghvede, honningurt og stauderug. Blandingen skulle give optimal mængde insekter, der er uundværlig føde i de første 14 dage af kyllingernes liv. Til efteråret vil vi opstille et antal mindre foderautomater som vinterfodring til agerhønseparrene. Et andet af efterårets projekter er etablering af en sø på 0,5 ha, tæt på avlsgården. Også æstetiske hensyn Ud over naturhensyn tages også mange æstetiske hensyn. Der er således i vid udstrækning plantet hegn langs yder-grænserne for at skærme mod motorvejen og industriområderne ved Sakskøbing, og der er etableret skov omkring bygningskomplekset. Det er ikke altid nemt at kombinere rationel landbrugsdrift med komplicerede naturhensyn og æstetik, men det er en udfordring, som vi tror bliver af større og større vigtighed. Vi mener, at disse tiltag vil være med til at forøge ikke alene ejendommens værdi, men også ejerens og medarbejdernes glæde ved at arbejde på stedet. Dernæst har det også en betydning med god samvittighed at kunne vise gården frem for folk uden landbrugsmæssig baggrund. Skovbruget Skovbruget drives traditionelt, men uden juletræer og pyntegrønt, idet der er for stor naturlig opvækst af løvtræer. I fremtiden vil skoven blive mere og mere domineret af løvtræer, som jo regenerer sig naturligt, men der vil også blive plantet sitkagran og rødgran som dække til råvildt og fasaner. Vindmøller Der er placeret 3 Neg-Micon vindmøller på Agerup, hvoraf vi selv ejer den ene. Møllerne er sat op i foråret 1997, og har således produceret i 6 år. Ved årsskiftet nåede vi 12000 fuldlasttimer, hvorfor afregningen pr kgwatt nu udgør ca. 40 øre mod tidligere 60 øre. Ud over at gearet er blevet renoveret, har der ikke været væsentlige driftsforstyrrelser, og vi har været meget tilfredse med investeringen, som selv med den lavere afregning bidrager væsentligt til det samlede årlige dækningsbidrag.
5 af 5 03-04-2013 18:20 Knusning af brokker i.f.m. etablering af en 4.500 m2 stor oplagringsplads til hjælpematerialer, maskiner, roer o.s.v. Arbejdet blev udført af Henrik Haves Maskinstation ved Næstved, med en ny stenknuser fra det italienske firma Agrimurge S.n.c., som man med stor succes har testet for importøren, Præstbro Maskiner A/S. Fremtid Med henblik på at optimere den økonomiske drift har vi i mange år deltaget i Patriotisk Selskabs årlige sammenligninger. En gang om året sætter vi os ned, og gennemgår analysen og vurderer, hvor vi kan gøre tingene bedre. Vi fokuserer blandt andet på at holde lave maskinomkostninger i forhold til dem vi sammenligner os med. Som eksempel kan nævnes, at afskrivningerne på vores Fendt 612 har været 5% om året i de 18 år vi har haft den, mens årlige vedligeholdelsesudgifter ikke har været højere end gennemsnittet. Vi bruger også Patriotisk Selskabs sammenligninger til at vurdere, hvorvidt vores økonomiske resultater er acceptable, eller om vi f.eks. burde søge maskinsamarbejde med andre landmænd. Aktuelt er vores konklusion, at et forpligtende maskinsamarbejde skal rumme meget indlysende fordele for at kunne opveje de negative sider, som vi vurderer til at være ringere maskinstandard og dermed større afskrivninger end vi aktuelt har, samt ringere vedligeholdelse af bygninger og omgivelser, hvilket rummer en risiko for et langsigtet værditab på ejendommen. Det er klart, at en reformering af EU¹s landbrugspolitik måske vil ændre vores holdning på dette område. TILBAGE Morten Mark og Otto Reventlow