Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen på det danske kabelbaserede bredbåndsmarked og af behovet for hurtigere bredbånd ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi undersøger samfundsgevinster af højhastighedsbredbånd, konkurrencesituationen på markedet for kabelbaseret bredbånd samt hvilke tiltag der kan øge hastigheden og konkurrencen.
Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 2
Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 3
Resumé Hurtigere bredbånd vil betyde store samfundsgevinster for Danmark Beregninger viser, at hurtigere bredbånd kan øge BNP med 60-100 mia. kr. og give Danmark tiltrængte arbejdspladser Selvom bredbåndshastigheden er øget de seneste år, er der fortsat store gevinster ved en betydeligt højere bredbåndshastighed end i dag Den nuværende bredbåndskonkurrence giver ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd Hverken infrastrukturkonkurrencen (hvor aktører bruger egne netværk) eller den servicebaserede konkurrence (hvor aktører bruger TDCs netværk) fungerer godt i Danmark Konkurrencen udvikler sig i den forkerte retning i Danmark, hvor incumbents markedsandel er den næsthøjeste i EU 15 i 2012, mod fjerdehøjest i 2008. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence, der trods alt er i Danmark, kommer fra alternative operatører, som bygger alternativ infrastruktur direkte. Servicebaseret konkurrence har altså ikke været et springbræt på vejen mod infrastrukturbaseret konkurrence, og investeringsstigen har ikke virket. 4
Resumé (forts.) For at realisere de store samfundsgevinster er der behov for politiske tiltag, der styrker konkurrencen og fremmer investeringer Disse tiltag bør sigte på både at: 1. Fremme udrulningen af højhastighedsinternet 2. Få flere til at bruge højhastighedsinternet Eksempler på mulige tiltag er: o fradrag for nye bredbåndstilslutninger, o større budgetter for kommunerne til etablering af højhastighedsinternet o skærpede retningslinjer for god markedsføring af bredbåndshastigheder Undersøgelser foretaget for svenske myndigheder viser, at kommuner bør spille en mere aktiv rolle i at udarbejde og implementere forpligtende strategiplaner for at fremme højhastighedsbredbånd i de enkelte kommuner 5
Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 6
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Stort samfundspotentiale, men fortsat lang vej at gå A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd o BNP kan øges med 60-100 mia. kr. o Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster o Store gevinster forklares af flere forhold o Hastigheden i fiber er meget højere end i traditionelle net o Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net o Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer B. Fortsat lang vej at gå for at realisere de samlede samfundsgevinster o Begrænset, men dog stigende, anvendelse af højhastighedsbredbånd i Danmark o Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel, som kræver hurtigere down- og upload o Betydeligt potentiale for større kapacitet i flere områder i Danmark 7
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Vores beregninger viser, at man ved at øge den nuværende hastighed (ca. 13 Mbit/s) til hhv. Højhastighedskomiteens anbefaling svarende til 42 Mbit/s og regeringens målsætning om 100 Mbit/s til alle, kan øge BNP med ca. 60 hhv. 100 mia. kr. i forhold til BNP i 2012 Andre undersøgelser viser, at hurtigere bredbånd kan føre til store samfundsgevinster, fx: o 4,1 procent højere beskæftigelse i områder med fiber til hus end i områder uden fiber til hus o 6.000-9.000 nye arbejdspladser (svarende til 1,0-1,4 procent af de danske arbejdspladser) i land- og yderområder 8
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. BNP kan øges med 60-100 mia. kr. Ekstra vækst i BNP i procent Ekstra vækst i mia. kr. (beregnet i fht. BNP 2012) Højhastighedskomiteen (42 Mbit/s) Regeringens bredbåndsmål (100 Mbit/s) 3 60 5 100 Note: Beregningerne er opdateret ift. Copenhagen Economics (2010) tidligere beregninger, hvor vi undersøgte sammenhængen mellem internethastigheder og effekt af internettilkobling, jf. Figur 3.3. I praksis er internethastighed opdateret fra 9 til 13 megabits (jf. gennemsnitshastighed i OECD (2013) Communications Outlook, Table 4.17). Beregningerne tager ikke højde for at internetudbredelsen er steget, så større hastighed kommer flere brugere til gavn og derfor giver større vækst. Beregningerne er derfor konservative. I opdateringen har vi opgjort ekstra vækst som andel af BNP i Danmark i 2012, som er 1824 mia. i løbende kr. Den danske regering har en erklæret målsætning om, at alle i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser på minimum 100 Mbit/s. Kilde: Copenhagen Economics (2010), Den digitale samfundsværdi af digital infrastruktur ; OECD (2013) Communications Outlook, Table 4.17, Danmarks Statistik (2013); It-anvendelse i virksomheder 2012, http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17444/itvirk.pdf, Figur 1, og Regeringens bredbåndsmål http://erhvervsstyrelsen.dk/regeringens_bredbaandsmaal (per 21. august 2013). 9
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster 4,1 procent højere beskæftigelse i områder med fiber til hus end i områder uden fiber til hus Et studie fra 2012 viser en tilsvarende økonomisk effekt af etablering af fiber til hus. Konkret viser studiet, at beskæftigelsesprocenten gennemsnitligt var godt 4 procent højere i 16 områder med fiber til hus sammenlignet med 16 områder uden. Kilde: Center for Digital Forvaltning (CEDI) (2012) Innovative veje til Vækst og Velfærd i Land-og Yderkommunerne, s.17 6.000-9.000 nye arbejdspladser (svarende til 1,0 1,4 procent) af danske arbejdspladser) i danske land- og yderområder Etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en femårig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 procent og 1,4 procent, svarende til 6-9.000 nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Kilde: Center for Digital Forvaltning (CEDI) (2012) Innovative veje til Vækst og Velfærd i Land-og Yderkommunerne, s.3. 10
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Store gevinster forklares af flere forhold De store samfundsgevinster ved øget udbredelse af højhastighedsbredbånd (Next Generation Networks, NGN) forklares ved: Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre ting hurtigere Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre flere ting Hurtigere bredbånd betyder, at folk kan gøre nye ting Kilde: Jussi Hätönen, European Investment Bank (2011), The Economic Impact of fixed and mobile high speed networks. 11
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Hastigheden er meget højere i fiber end i traditionelle netværk Hurtigere downloadhastighed for fiber end for traditionelle bredbånd Forskellen er øget fra 2010 til 2012 Hurtigere uploadhastighed for fiber end for traditionelle bredbånd Forskellen er øget markant fra 2010 til 2012 Download Mbits/s 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Note: Hastighederne er udregnet som et simpelt gennemsnit. For fiber anvendes, Syd energi Bredbånd, EnergiMidt og TRE-FOR Bredbånd. For Traditionelt bredbånd anvendes, TDC Data Networks, Fullrate og TeliaNet Denmark Kilde: Google, juli,2013 Upload Mbits/s 15,0 10,0 5,0 0,0 Fiber Traditionelt bredbånd 2012 april 2010 april Fiber Traditionelt bredbånd 2012 april 2010 april Note: Hastighederne er udregnet som et simpelt gennemsnit. For fiber anvendes, Syd energi Bredbånd, EnergiMidt og TRE-FOR Bredbånd. For Traditionelt bredbånd anvendes, TDC Data Networks, Fullrate og TeliaNet Denmark Kilde: Google, juli 2013 12
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net Danske internetforbrugere med fiberbredbånd bruger internet tre til fire gange mere end internetforbrugere med almindelige faste kobberforbindelser. o Det viser foreløbige data fra en gruppe af fibernetselskaber bag Waoo!-alliancen samt data fra SE (tidligere SYD ENERGI) Kilde: Pressemeddelelse fra Waoo! (2013), Internetforbrug boomer hos fiberkunder samt SE (2012), Årsrapport 2012, s. 31. Ifølge SE bruger fiberkunder i Danmarks mest fiberintensive region 94 Gb om måneden. Kobberkunder anvender ifølge Erhvervstyrelsen i gennemsnit 21 Gb om måneden., se fx Erhvervsstyrelsen (2012), Høringsnotat for LRAIC-fastnet, s. 9. Dette indikerer en positiv sammenhæng mellem internetforbrug og forbindelsens hastighed 13
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd A. Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer Kilde: IRIS Group (2013), Digitalisering af dansk erhvervsliv 14
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd Stort samfundspotentiale, men fortsat lang vej at gå A. Store samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd o BNP kan øges med 60-100 mia. kr. o Andre undersøgelser viser også store samfundsgevinster o Store gevinster forklares af flere forhold o Hastigheden er meget højere i fiber end i traditionelle net o Internetbrug er meget højere i fiber end i traditionelle net o Hurtigere bredbånd vigtigt for udbytte af it-investeringer B. Fortsat lang vej at gå for at realisere de samlede samfundsgevinster o Begrænset, men dog stigende, anvendelse af højhastighedsbredbånd i Danmark o Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel, som kræver hurtigere down- og upload o Betydeligt potentiale for større kapacitet i flere områder i Danmark 15
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Begrænset, men stigende, anvendelse af hurtigt bredbånd Blot 18 procent af danske bredbåndskunder anvender højhastighedsforbindelser (Next Generation Access Networks, NGAs) Det betyder, at der er lang vej til at realisere potentielle samfundsgevinster Andelen af højhastighedsforbindelser i Danmark vokser Dog vokser andelen af hurtige forbindelser langsommere i Danmark end i resten af Europa Fx voksede andelen i Danmark med 3 procentpoint det seneste år, mens den i EU15 voksede med 8 procentpoint i samme periode NGAs andel af bredbåndskunder Pct. 60 50 40 30 20 10 0 Note: Kilde: Holland Sverige Finland Portugal Irland Storbritannien EU15 Spanien Danmark Luxembourg Tyskland 2013 2012 NGA = Next Generation Access Network. Dette er en betegnelse for bredbåndstyper med en hastighed på mindst 30 Mbit/s. Data fra Juli 2012. EU Kommissionen (2013), http://ec.europa.eu/digitalagenda/en/fast-and-ultra-fast-internet-access-analysis-anddata, Broadband Indicators. (per 14. august 2013) 16 Østrig Frankrig Italien Grækenland
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Hurtigere bredbånd afspejler øget efterspørgsel Øget efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder Øget efterspørgsel har resulteret i øget båndbredde og udrulning af fiber Kilde: OECD, (2009), DSTI/ICCP/CISP(2009)2/FINAL, s.11. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt Markedsafgrænsning og analyse, s.11-12. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012); Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse, s.15. 17
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Øget efterspørgsel efter hurtigere download og upload Behov for hurtigere download stiger Behov for hurtigere upload stiger Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse s.11. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), Markedsafgørelse over for TDC samt markedsafgrænsning og analyse s.6, 11-12 Kilde: OECD, (2009), DSTI/ICCP/CISP(2009)2/FINAL, s.6. 18
1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd B. Potentiale for større kapacitet i flere danske områder Medio 2012, kunne 65 procent af danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med downloadkapacitet på 100 Mbit/s Tilgængelighed 100 Mbit/s download Medio 2012, kunne 39 procent af danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en uploadkapacitet på 30 Mbit/s o Det betyder, at der fortsat er lang vej til at opnå regeringens bredbåndsmål om bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012) Bredbåndskortlægning 2012 Tilgængelighed 30 Mbit/s upload Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012) Bredbåndskortlægning 2012 19
Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 20
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net er ikke så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 21
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse A. TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd TDC har over 60 procents (61 procent) markedsandel på bredbånd Den høje andel er vedvarende og faktisk lidt højere i 2012 end 2008 Denne høje andel er på trods af sektorspecifik regulering af TDCs kobbernetværk gennem mange år TDC markedsandel af bredbåndsabonnenter i DK 100 80 60 40 20 0 2012 2008 Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband lines in the EU, s. 22; EU-Kommissionen (2008), Broadband acces in the EU, s. 14. 22
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse A. Også i international perspektiv høj markedsandel TDC har den næsthøjeste markedsandel af incumbents i EU15 Kun ministaten Luxembourg har en incumbent med en højere markedsandel i sit land Incumbents markedsandele af bredbåndsabonnementer i EU15 Markedsandel (%) 90 80 70 Og udviklingen går den forkerte vej. 60 50 Danmarks placering er forværret siden 2008, hvor Tyskland og Italien lå dårligere placeret end Danmark. Det betyder, at Danmark har bevæget sig fra fjerde sidst i 2008 til næstsidst i 2012. 40 30 20 10 0 Storbritannien Sverige Frankrig Holland Irland Belgien Tyskland Spanien EU15 Portugal Italien Østrig Danmark Luxembourg 2012 2008 Note: Data for Finland og Grækenland mangler fra det almindelige EU15 Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband lines in the EU, s. 22; EU- Kommissionen (2008), Broadband acces in the EU, s. 14. 23
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke er så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 24
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke så udbredte Kun kobbernettet har fortsat landsdækning, men kabel og især fiber er på fremmarch i Danmark Forskellige bredbåndsnets dækning Bredbåndsnet Dækning 2012 (pct.) Dækning 2007 (pct.) TDCs kobbernet (DSL) 98 99 Kabel 63 57 Fiber 41 Max. 11 Note: Dækning angiver den andel af husstande og virksomheder der har mulighed for at få internetadgang via en kabelbaseret bredbåndsforbindelse. Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012) Bredbåndskortlægning 2012 25
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke så udbredte Der er store regionale forskelle på udbredelsen af konkurrerende netværk Fx er fibernet udrullet i store dele af sydog Sønderjylland, men kun i begrænset omfang på Sjælland og Fyn. Det betyder, at mange reelt kun kan vælge én infrastruktur Kobbernet, medio 2012 Kabel- og tv-net, medio 2012 Note: 63 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2012 få adgang til internettet via kabel-tvnettet.. Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s. 17 Fibernet, medio 2012 Note: 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2012 få en xdsl-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s. Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s. 16 Note: Medio 2012 havde 41 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse (inkl. LAN-forbindelser). Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Bredbåndskortlægningen 2012, s. 18 26
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. Alternative net har en relativt lav kundeandel DSL (kobbernetværket) har fortsat klart flest bredbåndsabonnenter Kobbernetværket har i juni 2012 56 procent af alle bredbåndsabonnenter i Danmark Andelen af kobbernetværksabonnenter er imidlertid faldet fra 62 procent i 2008 Andel af abonnenter på forskellige teknologier Pct. 100 80 60 40 20 0 2012 2008 DSL Kabel Fiber/LAN Andre Note Tallene er fra medio juni 2012 og 2008. Kilde: OECD (2013) Communication Outlook 2013 ; OECD (2009) Communication Outlook 2009 Flere lande har en lavere kobbernetværksandel end Danmark Fx Sverige har en signikant lavere andel med 48 procent kobbernetværk Dog er kobbernetværksandelen i Danmark lavere end i majoriteten af EU15-lande Andel af abonnenter på forskellige teknologier i EU15 Pct. 100 80 60 40 20 0 Portugal Sverige Holland Belgien Danmark Østrig Finland EU15 Irland Storbritannien Spanien Tyskland Luxembourg Frankrig Italien Grækenland DSL Kabel Fiber/LAN Andre Note: Tallene er fra medio juni 2012.. Kilde: OECD (2013) Communication Outlook 2013 27
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. TDC ejer oveni mange af de alternative net TDC er også en betydelig aktør inden for alternative netværk Det betyder, at konkurrencen fra andre teknologier er endnu lavere end kobbernetværksandelen indikerer. Dette er en unik situation for Danmark Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), s. 82. Uafhængige aktører i alternative netværk har kun ca. 27 procent af alle bredbåndsabonnementer i Danmark Beregningen tager kun TDCs kabelkunder med. Det reelle tal er derfor mindre end 27 procent, fordi TDC også har fiber Kilde: Telemarkedsstatistikken 2. halvår 2012. TDC er den klart største bredbåndsudbyder inden for kabel-tv TDC (v. YouSee og Dansk Kabel TV) har ca. 71 procent af bredbåndsabonnementerne inden for kabel-tv, som er den næststørste teknologi i Danmark Kilde: Telemarkedsstatistikken 2. halvår 2012. I kontrast er den gennemsnitlige markedsandel til incumbents inden for kabel-tv i EU kun 3,8 procent Kilde: EU-Kommissionen (2013), Broadband markets, s. 61. TDC er også en signifikant aktør inden for fibernet TDC passerer over 300.000 husstande med fiber Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s.57-58. 28
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse B. Servicebaseret konkurrence i TDCskobbernet er svag og faldende TDC har en meget høj og stigende andel af bredbåndskunderne i kobbernetværket Faktisk er TDCs andel øget fra 72 procent i 2006 til 74 procent i juli 2012 Den høje andel er på trods af sektorspecifik regulering af TDC kobbernetværk gennem mange år TDC og andre operatørers kobbernetværksandele Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Jan-06 Jul-06 Jan-07 Jul-07 TDC Jan-08 Jul-08 Jan-09 Jul-09 Jan-10 Kilde: EU-kommissionen (2012) Broadband acces in the EU. Country sheets. Jul-10 Jan-11 Andre operatører Jul-11 Jan-12 Jul-12 TDCs markedsandel i kobbernettet er høj i internationalt perspektiv Fx har indehaverne af kobbernetværkene i Storbritannien og Frankrig en andel på ca. 40 procent I EU15-landene har indehaverne af kobbernetværkene gennemsnitligt en andel på 68 procent International sammenligning af kobbernetværkets indehavers markedsandele Pct. 100 80 60 40 20 0 Storbritan Grækenland Frankrig Tyskland Italien Spanien Indehaver af nettet Sverige Irland EU15 Holland Danmark Luxembourg Portugal Belgien Andre operatører Østrig Finland Note: Data er markedsandele beregnet i juli 2012. Kilde: EU- kommissionen (2012) Broadband acces in the EU. Country sheets. 29
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse Manglende A. Klart tegn på manglende o TDC har en meget høj markedsandel for bredbånd i Danmark o Også i internationalt perspektiv er TDCs markedsandel meget høj B. Begrænset bredbåndskonkurrence til TDC fordi: o TDC ejer kobbernettet og alternative net ikke er så udbredte (tilgængelighed) o Alternative net har fortsat en relativt lav kundeandel i forhold til kobbernetværket (anvendelse) o TDC ejer desuden mange af de alternative infrastrukturer, især kabel (YouSee og Dansk kabel TV), hvilket er unikt for Danmark o Servicebaseret konkurrence i TDCs kobbernet er svag og faldende C. Den begrænsede infrastrukturkonkurrence kommer primært fra operatører, der bygger alternative net direkte o Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen o Markedsanalyser viser udfordringer med investeringsstigen o Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte 30
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Danske servicebaserede aktører bevæger sig ikke op ad investeringsstigen Sektorspecifik regulering sørger for, at TDC giver andre aktører adgang til sit netværk Tanken er, at aktørerne i TDCs netværk selv skal bygge mere infrastruktur, dvs. gå op ad en såkaldt investeringsstige, hvor det laveste trin er gensalg og højeste trin er et eget netværk, i takt med, at de får flere kunder og mere erfaring Investeringsstigen synes i praksis ikke at fungere i Danmark Når vi sammenligner abonnementsandele på de forskellige trin i investeringsstigen, er andelen på de næsthøjeste trin ikke øget de seneste fem år Tværtimod er den faldet næsthøjeste trin, som er rå kobber og delt rå kobber Dette står i kontrast til gennemsnittet i Europa, hvor andelen for rå kobber er øget betydeligt Nye aktørers DSL linjer fordelt på adgangstype i DK Eget netværk Rå kobber Delt rå kobber Bitstrøm Gensalg 0 10 20 30 40 50 60 2013 2008 Note: Eget netværk betyder et eget kobberaccessnetværk Kilde: EU-kommissionen 2008, Broadband access in the EU, s. 25; EU Kommissionen (2013), http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/fast-and-ultra-fast-internet-access-analysis-and-data, Broadband Indicators. (per 14. august 2013) Nye aktørers DSL linjer fordelt på adgangstype i EU Eget netværk Rå kobber Delt rå kobber Bitstrøm Gensalg 0 10 20 30 40 50 60 70 80 2013 2008 Note: Eget netværk betyder en eget kobberaccesnetværk Kilde: EU-kommissionen (2008) Broadband access in the EU, s. 25; EU Kommissionen (2013), http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/fast-and-ultra-fast-internet-access-analysis-and-data, Broadband Indicators. (per 14. august 2013) Pct. Pct. 31
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Erhvervsstyrelsen peger på udfordringer med investeringsstigen Også Erhvervsstyrelsen peger på udfordringer med investeringsstigen: At det bliver vanskeligere for teleselskaberne at udbyde bredbåndstjenester baseret på adgangstyper, der ligger højt på investeringsstigen At TDC formodentligt hellere vil sælge forædlede produkter, der ligger lavt på investeringsstigen Kilde: Erhvervsstyrelsen (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s.58. 32
2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse C. Største infrastrukturoperatører bygger alternativ infrastruktur direkte De største alternative infrastrukturoperatører har direkte opbygget netværk, dvs. de er ikke gået op ad investeringsstigen De store kabel-tv operatører har direkte etableret kabel-tv netværk Stofa (i dag ejet af SE), YouSee og Dansk Kabel TV (i dag begge ejet af TDC) har direkte etableret kabel-tv netværk Fiberoperatører består hovedsageligt af energiselskaber, der direkte har etableret fibernetværk Energiselskaberne har direkte etableret fibernetværk i tilknytning til deres elforsyning De store alternative operatører inden for kobbernetværket har i meget lille grad bygget egne netværk o Den største aktør, Telenor, har ikke bygget eget netværk o En anden stor aktør, Telia, har kun et begrænset eget netværk Kilde: Erhvervsstyrelsen, (2012), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger marked 5, s.58-61 og operatørnes hjemmesider 33
Disposition Resumé 1. Samfundsgevinster ved mere udbredt højhastighedsbredbånd 2. Konkurrencesituationen genererer ikke tilstrækkelig udbredelse af højhastighedsbredbånd i Danmark 3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse af højhastighedsbredbånd 34
3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Primære barrierer og tiltag Flere typer barrierer Barrierer for at udbygge infrastruktur (udbud) 1. Høje omkostninger forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd 2. Manglende konkurrence og begrænsede investeringsincitamenter Barrierer for at både udbygge (udbud) og anvende infrastruktur (efterspørgsel) 3. Manglende kommunal planlægning og budgetter Barrierer for at anvende infrastruktur (efterspørgsel) 4. Høje initiale tilslutningsomkostninger 5. Manglende information og gennemsigtighed To typer tiltag Tiltag, der fremmer udrulningen af højhastighedsbredbånd Tiltag, der sigter på at øge efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd Kilder: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, http://www.bredbandivarldsklass.se, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/broadband-boostinggrowth-and-jobs) 35
3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Barrierer og mulige tiltags egnethed for udrulning og anvendelse af infrastruktur Barrierer og mulige enkelttiltag Barrierer Mulige tiltag Øge udrulning af infrastruktur Øge anvendelse af infrastruktur Høje omkostninger forbundet med udrulning af højhastighedsinter net Statsstøtte, EUs infrastrukturfonde rettet mod operatører Effektiv behandling af gravetilladelser og rimelig tilgang ved gravning/anlægning mm. hos kommunerne Forbedret koordinering af samgravning mellem teleudbydere og forsyningsvirksomheder forankret hos kommunerne Pligt til etablering af tomrør ved vej og gravearbejder, nybyggeri, infrastrukturarbejder mm. +/- +/- Manglende konkurrence og begrænsede investeringsincita menter Kommunale bredbåndsudbud med dæknings-/hastighedskrav Erhvervsstyrelsen kan pålægge SMP-udbyderen TDC funktionel separation, såfremt det anses for et proportionalt og egnet virkemiddel til at fremme konkurrencen +/- Manglende kommunal planlægning og budgetter Udarbejde kommunale handlingsplaner og målinger Udvide nuværende støtteordninger til kommuner Bedre kommunale lånemuligheder til at finansiere bredbåndsudbud Note: betyder forventet positiv effekt af tiltaget, +/- betyder usikkerhed om positiv effekt af tiltaget og (tomt) betyder ingen effekt af tiltaget Kilde: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, http://www.bredbandivarldsklass.se, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/broadband-boosting-growth-and-jobs)
3. Barrierer for og tiltag til bedre konkurrence som middel til udbredelse Barrierer og mulige tiltags egnethed for udrulning og anvendelse af infrastruktur (forts.) Barrierer og mulige enkelttiltag Barrierer Mulige tiltag Øge udrulning af infrastruktur Øge anvendelse af infrastruktur Høje initiale tilslutningsomkost ninger Udvidelse af Bolig-job ordning med tilslutning til højhastighedsbredbånd Digitaliseringstilskud til SMVer til etablering af højhastighedsbredbånd Manglende information og gennemsigtighed Skærpe retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet/bredbånd yderligere Genbrug af data fra Bredbåndsmåleren Bedre kortlægning af bredbåndsdækning og hastigheder (interaktivt, søgemulighed, synkron visning af flere teknologier mv.) Note: betyder forventet positiv effekt af tiltaget, +/- betyder usikkerhed om positiv effekt af tiltaget og (tomt) betyder ingen effekt af tiltaget Kilde: Copenhagen Economics, baseret på gennemgang af danske telemyndigheders markedsanalyse af bredbåndsmarkedet (især af marked 4 og 5), Svenske telemyndigheders bredbåndsanalyser og -tiltag (som præsenteres på bredbåndsforum, http://www.bredbandivarldsklass.se, og EU-kommissionens bredbåndsarbejde i forbindelse med Digital agenda (som præsenteres på http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/broadband-boosting-growth-and-jobs)
3. Barrierer for og tiltag til hurtigere og mere udbredt bredbånd samt bedre konkurrence Svensk fokus på kommuners ansvar for bedre bredbånd Fire bredbåndstiltag i Sverige om kommunernes potentiale i fht. at fremme højhastighedsbredbånd Kommuner bør have bredbåndsstrategier, som indeholder målsætninger om og tiltag for bredbånd Der bør være et kommunalt bredbåndsindeks, som kan bruges til at sammenligne og synliggøre bredbåndsindsatsen i forskellige kommuner Kommuner bør sørge for billig og hurtig adgang til gravning og anlægning på kommunale områder Der bør være lige erhvervsvilkår for svenske stadsnät De tre første tiltag kan også være relevante i Danmark Sidstnævnte tiltag er irrelevant i Danmark pga. danske lovbestemmelser 38
3. Barrierer for og tiltag til hurtigere og mere udbredt bredbånd samt bedre konkurrence Svensk fokus på kommuners ansvar for bedre bredbånd (forts.) Der anbefales en meget ambitiøs og forpligtende kommunal strategiplan med 28 handlingspunkter, herunder: Kommunens fremme og anvendelse af bredbånd til forvaltning, skole, pleje- og omsorg Kommunens fremme og anvendelse af bredbånd i forskellige by- og landdistrikter Kommunens tidsplan/handlingsplan for at realisere de opsatte mål/initiativer, inklusiv opfølgningsrutiner Kommunens omkostninger og finansieringsplan for at realisere strategiplanen Finansieringsmuligheder og vilkår for at udnytte offentlig støttemodel Vilkår som kommunen kan vedtage for at fremme konkurrencen på både infrastruktur- og tjenesteniveau For nærmere information om forslag til tiltag for svenske kommuner (og andre tiltag) samt identifikation af barrierer se: http://bredbandivarldsklass.se/om-bredbandsforum/vara-arbetsgrupper/undanrojande-avidentifierade-hinder/ http://bredbandivarldsklass.se/om-bredbandsforum/vara-arbetsgrupper/utmaningar-vidutbyggnad-av-bredband-i-hela-landet/ 39