Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2015

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2015 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kompetence- og vidensudvikling... 4 Videreuddannelse og vidensudvikling... 4 Nedsat syn og erhvervet hjerneskade... 5 IT-området... 6 Sekretærseminar... 7 Optometriststuderende på Synscentralen... 7 Kurser for optometrister... 8 Undervisning af eksterne/andre faggrupper... 8 Opgørelser... 9 Børneområdet... 9 Voksne blinde og svagsynede... 11 Fælles optællinger (børn og voksne)... 14 41 års oversigt... 16 Regnskab... 17 Lov om social service, 2001 2015 oversigt... 17 Budget og regnskab 2015... 18 Regnskabsbemærkninger 2015... 19 Virksomhedsgrundlag... 20 Leveringsaftale 2015... 20 Suppleringsaftale 2015... 21 Lovgrundlag... 22 Synscentralens bestyrelse 2015... 23 Normering og medarbejderforudsætninger... 24 Ordforklaring... 26 2

Forord Kære læser Lad mig starte med at citere Hans Nørgård: Hvis du vil vide, hvor uundværlig du er, så stik fingeren i vand og se, hvor stort et hul du efterlader, når du hiver fingeren op igen. 2015 har på Synscentralen været et meget usædvanligt år. Kort før nytår 2014/15 blev forstander Hans Nørgård ramt af en alvorlig blodprop. Blodproppen gjorde, at Hans naturligvis blev sygemeldt, og der var pludselig ingen forstander. Takket være et fantastisk personale, er det gået alligevel. Marita Dalsgård fra Vordingborg Kommune har fungeret som ansvarshavende forstander. At drive en synscentral er ikke noget, Marita er synderligt bekendt med, men Marita og jeg var helt overbevist om, at det kunne fungere uden en rigtig forstander, mens vi afventede, at Hans blev genoptrænet. Det viste sig imidlertid at være en meget lang genoptræning, og Hans valgte i eftersommeren, at det var bedre at finde en afløser. Marita viste sig heldigvis at være kompetent og præcist til stede når det gjaldt og tak for det. Det kan godt være, at Hans ikke efterlader et hul i vandet, når han hiver fingeren op men vandstanden i glasset synker altså tilsvarende fingerens fylde. Denne årsrapport beskriver et fantastisk højt fagligt niveau, en lyst til at uddanne sig videre og til stadighed at sætte præg på synsfagligheden i Danmark. Generelt må man sige, at synsfagligheden er under pres og ikke mindst under forandring. Dels sker der strukturelle forandringer i syndanmark, men der sker også en fantastisk teknisk udvikling, som man skal holde sig ajour med. Det er min forventning, at vi i nær fremtid skal forholde os til nye behandlingsformer med genterapi, kunstige øjne, som ikke bare er glasøjne, men øjne med indbygget kamera og tilhørende kunstigt syn. Det er derfor helt afgørende, at alle på Synscentralen er helt oppe på beatet med råd og vejledning. At Synscentralen har kunnet fungere i et helt år uden en daglig forstander, kan kun tilskrives, at Hans havde sørget for et supergodt hold, som trods yderligere en række længere sygdomsforløb, har sørget for, at alle borgere fik den hjælp og støtte, de skulle have. Fra 1. januar 2016 er Per Nielsen tiltrådt som forstander. Hvis jeg skal drille lidt, så bliver Pers første opgave at bevise, at vi har brug for en forstander. Dog vil jeg sige, at det bliver rigtig dejligt at hæve vandstanden på mandskabssiden. Jeg er stolt af at kunne sige, at glasset altid har været halvt fyldt og mere til aldrig halvt tomt. En stor tak til Hans for en fantastisk klog og forbilledlig indsats gennem mange, mange år skål og god læselyst. Hans Jørgen Wiberg, bestyrelsesformand 3

Kompetence- og vidensudvikling Som tema for denne årsrapport har vi valgt at fokusere på kompetenceog vidensudvikling på Synscentralen til gavn for blinde og svagsynede. Videreuddannelse og vidensudvikling på børneområdet I 2010 deltog undertegnede i en arbejdsgruppe under DTHS i arbejdet med en "God praksisvejledning" for udredning og indsats for børn og unge med nedsat synsfunktion. I denne arbejdsproces, hvor både erfaringer og teorier, som underbygger den gode praksis, skulle beskrives, blev det tydeligt, at der ikke er meget nyere forskning inden for synspædagogik og synsrehabilitering i Danmark. Inden jeg blev ansat på Synscentralen, havde jeg taget en Pædagogisk Diplomuddannelse i Specialpædagogik med fokus på generelle indlæringsvanskeligheder, sociale og psykiske vanskeligheder. Efterfølgende en synsfaglig uddannelse som ADL-, Orientering & Mobilityinstruktør. Med baggrund i den specialpædagogiske og synsfaglige uddannelse og flere års erfaring fra mit arbejde med vejledning, rådgivning og undervisning på børn- og ungeområdet kan jeg se et behov for: - at indsamle viden - at skabe overblik - at undersøge effekten af vejledningen. Der er ligeledes et behov for forskning inden for området i forhold til specifik synspædagogik, der understøtter lærings- og udviklingsprocesser hos blinde og svagsynede børn og unge. fagdisciplinerne specialpædagogik, optometri, oftalmologi og rehabilitering som videnskabelig platform for vidensudvikling. Nordisk Master er en helt ny uddannelse inden for synsområdet, som startede i år. Vi er to danskere på uddannelsen. Det er planen at færdiggøre Masteren på DPU med vejledningsmodulet "Vejledning i praksis" og et masterprojekt omhandlende udvikling af synspædagogikken i synsvejledningen på børneog ungeområdet. Hvad kan en Nordisk Master/Fleksibel Master bruges til på Synscentralen? På Synscentralen gennemførtes i 2009 et tværvidenskabeligt projekt, da sammenhængen mellem lysets farvegengivelse og kontrastsyn hos ældre med AMD blev undersøgt. I lighed med denne undersøgelse vil det være oplagt at undersøge, om der kan være den samme sammenhæng for børn med synsdiagnoser, der giver nedsat kontrastsyn. For valide undersøgelser på så lille et område, som synsområdet er, vil det være hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet både nationalt og nordisk/internationalt. Bente Ovenstående har været udgangspunkt for, at jeg er begyndt på en Fleksibel Master inden for området pædagogisk udviklingsarbejde. I foråret har jeg taget modulet "Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv på Aarhus Pædagogiske Universitet (DPU) og er p.t. i gang med et forløb på Nordisk Master i synspedagogikk og synsrehabilitering. Da en synsnedsættelse er en meget kompleks situation og kræver indsats fra mange fagområder, sigter en nordisk master mod et tværvidenskabeligt samarbejde mellem 4

Nedsat syn og erhvervet hjerneskade De seneste år har vi fået et stigende antal henvendelser vedr. borgere med hjernebetingede synsnedsættelser. Henvendelserne kommer typisk fra aktører på hjerneskadeområdet, f.eks. fra VISP, hjerneskadekoordinatorer, kommunale genoptræningssteder. Derfor uddanner vi os i forhold til at kunne yde en relevant indsats i forhold til disse borgere og i forhold til at kunne indgå i et velkvalificeret og tæt neuropædagogisk samarbejde med andre aktører omkring borgeren. En af synskonsulenterne på voksenområdet har deltaget i et kursus på Hammel Neurocenter i neuropædagogik, anvendt i den tværfaglige rehabilitering af voksne med senhjerneskade. Kurset formidlede viden om hjernens opbygning og funktion som grundlag for at forstå forskellige typer skader og deres konsekvenser. Og ikke mindst: Hvad kan der gøres? En anden synskonsulent har videreuddannet sig ved at tage et nyoprettet modul på den pædagogiske diplomuddannelse for synsprofessionelle: Erhvervede hjerneskader og synsnedsættelse unge og voksne. Formålet med modulet var at give den synsprofessionelle viden om hjernens udvikling, opbygning og funktion og de kognitive dysfunktioner, der opstår som følge af en erhvervet hjerneskade - særligt med fokus på synsvanskeligheder. Med afsæt heri fokuserede modulet på den efterfølgende rehabilitering, hvor de studerende fik viden om forskellige undersøgelsesmetoder, tests og observationer. Viden om neuropædagogik og neuropsykologi er vigtige områder i vores arbejde med ældre mennesker, hvor vi ser flest hjerneskader. Men også unge mennesker rammes af hjerneskader. Årsagen til hjernebetingede synsnedsættelser skyldes i mange tilfælde apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), hvorved nervebanerne fra øjnene til synscentret bagest i hjernen eller selve synscentret tager skade. Andre årsager kan være f.eks. hovedtraumer eller tumorer. Afhængigt af, hvor skaden er sket, kan der være synsfeltudfald. Andre følger kan f.eks. være dobbeltsyn, nedsat øjenmotorik, lysfølsomhed, nedsat kontrastsyn. Hertil kan komme problemer med visuel forståelse/perception som f.eks. problemer med at genkende (ting, ansigter, bogstaver mv.) eller med at lokalisere ting i omgivelserne. Det er vigtigt at få udredt årsagen til borgerens vanskeligheder både i forhold til forståelse for problemet (borgeren og pårørende) og i forhold til rehabilitering: Hvad skal indsatsen være, og hvem skal yde indsatsen? Hvis borgeren har problemer med at læse, er det vigtigt at vide, om der er hemianopsi (halvsidigt synsudfald til den ene side) eller om der er neglekt (manglende opmærksomhed mod den ene side). Vi kender målemetoder og testredskaber til at udrede dette, og afhængigt af resultatet vil indsatsen være forskellig. Måske skyldes synsproblemene nedsat kontrastsyn. Måske kan dette afhjælpes med særlig læsebelysning, lidt forstørrelse og/eller filterbriller. Et halvsidigt synfeltudfald kan også give problemer med orientering. I de tilfælde, hvor borgeren vedbliver med at overse ting f.eks. i højre side kan der blive behov for mobilitytræning, hvor borgeren undervises i teknikker til at være opmærksom på sin højre side. Synscentralen har i år også lavet små forsøg med et computerprogram, hvor borgeren træner aktiv brug af øjenbevægelser og opmærksomhed ind i det blinde område. En forudsætning for udbytte er, at borgeren er indstillet på og kan magte et meget intensivt træningsforløb. En udfordring kan være, at borgere med hjerneskade ofte kan have svære kognitive vanskeligheder og have et hårdt program med anden træning og samtidigt store problemer med udtrætning her må vi sammen med borgeren forsøge os frem: Hvad er realistisk? 5

Vi skal altid være opmærksomme på tydelig kommunikation i mødet med borgeren. Når der er kognitive problemer, skal vi være ekstra opmærksomme på klar og tydelig kommunikation, afpasset efter den enkeltes problemer. Ved vedligeholdelse af uddannelses og deltagelse i netværk vil vi systematisk og løbende holde os ajour på syn-hjerneskadeområdet og således medvirke til, at disse borgere får det bedst mulige tilbud. Malene og Vibeke IT-området Vi har både brug for en bred viden om ITteknologier, men også en dybdegående viden om de synshandicapkompenserende programmer. For at være orienteret og up-to-date, holder vi bl.a. bladet Alt om data, men følger også med i andre medier og orienterer løbende hinanden, når der er nyt. I forhold til ipad/iphone: En del af vores brugere er ligesom vi selv opmærksomme på, hvad der findes (og kommer) af nye apps. På IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede, København) foretager man afprøvning af nye apps især med henblik på, hvor godt de fungerer med Voiceover (tale) og/eller forstørrelse. Da Voiceover og Zoom er indbygget i iphone/ipad, er det nogenlunde overskueligt - både for borgerne at benytte, men også for os at undervise i. Der foretages fra Apples side forbedringer til disse funktioner, men fordi de kompenserende muligheder har været indbygget i teknologien fra start, er der sjældent de store ændringer i mulighederne/funktionerne. Mulighederne for betjening af iphone/ipad med talekommandoer til Siri er også et område, vi tager os af, men det er også overkommeligt for os som undervisere, at holde os opdateret på: enten ved bare at kaste sig ud i det eller ved erfaringsudveksling med kolleger. I forhold til PC er med de synshandicapkompenserende programmer: Zoomtext (forstørrelse med eller uden tale) eller Jaws (skærmlæser) er verden lidt mere broget. Her skal vi både opdateres på hardware, styresystemer og software. Hardware og styresystemer ændres løbende, og så må vi sætte os ind i det nye. Der kommer også ny software både nye versioner af f.eks. Office, men også ønske/krav fra borgene om at benytte andre browsere og/eller mailprogrammer end standarden. At få de forskellige dele til at spille sammen og undervise i dem kræver en del viden også om hvad der ikke virker sammen. Hvor går man så hen for at skaffe viden om disse ting, når det ikke rækker at prøve sig frem? Ja, der er ikke nogen formel uddannelse, ej heller kurser. Men heldigvis er der i opdrag/med understøttelse fra DTHS (Danske Tale-, høre, Synsinstitutioner) opbygget et netværk for ansatte i kommuner/regioner mv., der arbejder med IT til synshandicappede. Her mødes vi totre gange om året. Til hver mødegang er der tovholdere, der sørger for indkaldelse, dagsorden og referat. Der er plads til både erfaringsudveksling og oplæg, hvor der gennemgås planlagte emner. Det kan være nye programmer kompenserende såvel som andre, værktøjer der kan lette i forbindelse med fejlfinding, vejledninger til opsætning af PC er (på næste møde er der f. eks. gennemgang af faldgruber i forbindelse med opdatering til Windows 10). IT er et område, hvor udviklingen går stærkt. Det betyder, at vi ofte må vurdere nytten (værdien som hjælpemiddel) af nye apparater og/eller programmer. Det er værdifuldt, at den slags overvejelser kan gøres i et stort forum. I dette forum har vi også diskussioner om, hvor langt IT-konsulentens bistand skal række, og om hvornår en borger må søge løsninger på konkrete problemer gennem egne netværk. Der drøftes ligeledes pædagogiske problemstillinger og præsenteres konkrete undervisningsforløb til inspiration for hinanden. I det hele taget bruges netværket til gensidig undervisning/vejledning/erfaringsudveksling om alle de emner, der ikke findes nogen formel uddannelse i! Således får vi styrket vores faglighed, og en sideeffekt kan være, at synshandicappede borgere i Danmark får et så ensartet tilbud som muligt. Jesper, Anders og Uffe 6

Sekretærseminar Synscentralens administration har også i 2015 deltaget i et årligt landsdækkende sekretærseminar afholdt for og blandt tale- høreog synsinstitutioner og kommunikationscentre. En stor del af de brugere, som vi modtager på Synscentralen, er ramt på andre sanser end synet alene. Det være sig hørelse, tale, cerebralt med mere. Adskillige faglige indlæg har gennem årene omhandlet forskellige handicaps. Andre foredrag/indlæg har handlet om personlig og faglig udvikling. Det er oftest Synscentralens sekretærer, der modtager borgerne, når de ankommer, og det er vigtigt, at kommunikationen sker så ubesværet som muligt. levende og med stor indsigt og erfaring om høreproblemer ikke mindst om de psykologiske og menneskelige problemer, der er forbundet med et alvorligt høretab. Pia Lund (fra et privat firma), fortalte kompetent om, hvordan øret og hørelsen fungerer, endvidere om fordele og ulemper ved brugen af høreapparat. Vi har gennem årene haft stort udbytte og glæde af disse seminarer samt udvekslet erfaringer og nydt samværet med vores kolleger på tværs af fag/handicap, kommune- og regionsgrænse. I 2011 var Synscentralen vært, og vores indlæg var følgende: Verdens bedste arbejdsplads Hvad skal der til?. Dit arbejdsliv er også dit liv hvordan vil du bruge det? Endvidere havde vi et indlæg ved Birthe Hermansen, blind bruger af Synscentralen, med titlen Blind passager, hvor hun fortalte om sit liv og tabet af sit syn fra seende til blind. Vivi, Susanne og Henriette. Optometristuderende på Synscentralen I 2015 var Kommunikationscenter Bornholm vært, og her omhandlede indlæggene primært hørelsen. Lotte Rømer (sanger og musiker) har selv et arveligt, svært høretab. Siden 1998 har hun arbejdet med høreområdet. Hun fortalte I år har Synscentralen haft en optometristuderende i praktik. I praktikperioden har den studerende under vejledning af Henrik Holton foretaget refraktionsbestemmelse af et større antal borgere, der gør brug af Synscentralens ekspertise. Disse borgere, der ofte har omfattende synsproblemer pga. øjensygdom, kræver stor faglig indsigt og erfaring. Den studerende har derfor gennemgået en praktisk uddannelse i refraktion ved brug af retinoskopi, prøvebrille, prøveglas og håndholdt krydscylinder, brug af spaltelampe i diagnostisk 7

sammenhæng samt undersøgelse og tolkning af øjenbaggrund og synsfelt. Ved afslutning af praktikperioden kunne den studerende selvstændigt og kompetent udføre komplicerede refraktioner samt bestemme den rigtige brillekorrektion. I sin kliniske eksamen på Optikerskolen umiddelbart efter praktikperioden fik hun karakteren 12, og hendes fine præstation mundede ud i en god artikel, publiceret i fagbladet Optikeren, februar 2015. Den studerende skal fortsætte med sidste praktik på Synscentralen i slutningen af 2016. Her skal hun bl.a. indsamle data til sin bachelor-opgave. Henrik Kurser for optometrister I 2015 har der været tre kursusforløb for optometrister med fokus på synsudredning af ældre med nedsat syn. Kurset var inddelt i to lektioner af hver tre timers varighed. Første lektion var teoretisk og omhandlede undersøgelsesteknik. Den anden lektion var praktisk baseret, og her fik kursisterne mulighed for at afprøve deres færdigheder i klinikken, hvor udvalgte brugere af Synscentralen havde stillet sig til rådighed. Kurserne var meget intensive, og for at alle skulle have mulighed for at afprøve deres færdigheder, var der maksimalt seks deltagere på hvert kursus. Henrik spisning, som gør, at borgeren igen i denne aktivitet kan være selvhjulpen. Eller at personalet forstår vigtigheden af, at de ved henvendelse til borgeren siger deres eget navn, så borgeren ikke skal bruge energi på at gætte, hvem det er. Derudover er der personalegrupper på ældrecentrene, som tager imod vores tilbud om egentlig undervisning om øjensygdomme på deres personalemøder. Denne undervisning kan bidrage til, at personalet bliver yderligere opmærksomt på symptomer, som kan skyldes synsproblemer. Desuden får personalet viden om mulige tiltag, de kan gøre for at bistå de svagsynede borgere. Vi underviser også på en intern videreuddannelse af medarbejdere på Solgavehjemmene på Sjælland. Solgavehjemmene er plejehjem udelukkende for blinde og stærkt svagsynede borgere. Her undervises medarbejderne bl.a. i tiltag vedrørende borgere med nedsat kontrastsyn samt vigtigheden af god og velegnet belysning. Desuden underviser vi på Sosu-skolen i Nykøbing F. Dette for at de nyuddannede Sosuassistenter får fokus på symptomer på synsnedsættelse samt på muligheden for at inddrage og få hjælp fra Synscentralen. Endelig har Synscentralen undervist på Diplomuddannelsen for Synsprofessionelle senest vedrørende emnet: Synskonsulentens rolle i indsatser for ældre med synshandikap. Steven Undervisning af eksterne/ andre faggrupper Udover egentlige synskonsulentopgaver med svagsynede og blinde borgere har vi som synskonsulenter på voksenområdet en del undervisning af andre faggrupper. Når en borger bor på ældrecenter eller lignende, har det altid været en naturlig del af vores arbejde, at vi ved besøg hos borgeren informerer personalet vedrørende den aktuelle øjensygdom samt giver svagsynskompenserende råd i forhold til personalets arbejde med borgeren. Dette bidrager til et øget fokus på tiltag, som kan medvirke til forbedring af livskvaliteten for den blinde eller svagsynede borger. Det kan være helt simple ting som vigtigheden af korrekt belysning og brug af kontrastforskelle ved 8

Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år 19 9 28 7-17 år 38 49 87 I alt 57 58 115 Høring 42 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Af 42 høringssager i 2015 førte 4 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregisteret, 11 er stadig under udredning, og en del heraf forventes indmeldt. 27 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag formidler Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet, således at man ikke forlader os med uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/60 14 3/60 6/60 17 > 6/60 79 I alt excl. Uoplyst 110 Uoplyst/kan ikke måles 5 I alt 115 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Der er et øget antal børn uden yderligere funktionsnedsættelser med ingen eller begrænset lyssans. De skal lære at benytte blindeteknikker og strategier, fx punktskrift og mobilitystok. Det betyder en øget aktivitet på dette område med kurser, skoledage og undervisning i punktskrift, brugen af teknologiske hjælpemidler, mobility og ADL (Almindelig Dagligdags Levevis). Aldersmæssigt fordeler de sig med 2 børnehavebørn og 4 skoleelever. På Synscentralens hjemmeside findes link til artiklen: En skoledag på Synscentralen i Vordingborg i Øjensynligt Nr. 1 2015 udgivet af Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede. Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Kennedy Centrets Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmål. I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. Ét af de specialiserede områder, som er blevet udmeldt er: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år. Det er blevet undersøgt, om der sker den nødvendige koordinering og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til denne gruppe. Det tværkommunale samarbejde, som finder sted på Synscentralen gør, at kommunerne ikke oplever udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud. Det vil sige, at kommunerne løfter deres vejlednings- og rådgivningsforpligtelse. Det er dog en forudsætning, at Synscenter Refsnæs kan bidrage med udredning fx med psykolog, fysio- og ergoterapeut, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle, base for vidensudvikling og synsfaglige netværk. Besøg Indkaldelser 201 40 Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser finder en hel del kontakt sted via telefon og mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. 9

Elevkursus Pårørendekursus Personalekursus Antal elever 14 6 12 Antal personer*kursus 43 13 31 Kursusaktivitet Antal elever skal læses som antal elever, der har udløst et eller flere kurser i kategorien. Antal personer*kursus viser, hvor mange personer, der samlet har været på kursus. Det kan være flere personer pr. kursus og/eller flere kurser pr. person. Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe 35.542 13 0,37 Guldborgsund 60.867 26 0,43 Lolland 42.743 14 0,33 Næstved 82.190 45 0,55 Vordingborg 45.710 15 0,33 Ekstern kommune 2 I alt 267.052 115 0,43 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, i promille af befolkningsgrundlaget, har i perioden 2005-2013 svinget mellem 0,37 og 0,40. I 2014 steg det til 0,44 og er nu 0,43. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2014 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 10

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Voksne blinde og svagsynede 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved 2003 2006 2009 2012 2014 2015 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv 260 30,9 334 38,9 428 41,8 392 42,6 425 44,3 359 41,2 Familie 84 10,0 90 10,5 155 15,1 148 16,1 150 15,6 139 16,0 Øjenlæge 189 22,5 91 10,6 161 15,7 141 15,3 104 10,8 126 14,5 Samarbejdspartnere ** 39 4,2 43 4,5 54 6,2 Optiker 97 11,5 218 25,4 41 4,0 47 5,1 40 4,2 47 5,4 Socialforvaltningen 112 13,3 67 7,8 99 9,7 30 3,3 25 2,6 33 3,8 Plejehjem * 25 2,7 38 4,0 30 3,4 SC opfølgning 28 3,0 52 5,4 30 3,4 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 20 2,2 19 2,0 23 2,6 Bo- Naboskaber * 13 1,4 14 1,5 15 1,7 Refsnæsskolen ** 7 0,8 0 0,0 0 0,0 - - - Blindeinstituttet ** 5 0,6 3 0,4 3 0,3 - - - Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 38 4,1 49 5,1 15 1,7 I alt 842 100,0 859 100,1 1025 100,1 921 100,0 959 100,0 871 99,9 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. *) Disse er før 2012 registreret under Socialforvaltningen **) Under Samarbejdspartnere registreres fra 2012 Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, samt øvrige, som tidligere blev tastet som Andre SC opfølgning er en kategori, som før 2012 blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. 11

Kommune Antal % Faxe 92 10,6 Guldborgsund 229 26,3 Lolland 145 16,6 Næstved 227 26,1 Vordingborg 178 20,4 I alt 871 100,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer 18 år og derover) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis 460 52,8 54,3 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 58 6,7 6,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Apopleksi cerebri 35 4,0 4,1 Slagtilfælde Diabetes Mellitus 28 3,2 3,3 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Cataracta 26 3,0 3,1 Grå stær (uklar linse) Atrofia N. Optici 21 2,4 2,5 Synsnervesvind Dystrofia Maculae Juvenilis 15 1,7 1,8 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Retinitis Pigmentosa 14 1,6 1,7 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Myopia 12 1,4 1,4 Udtalt nærsynethed Øjenmuskelparese 12 1,4 1,4 Lammelse af øjenmuskler Amotio Retinae 11 1,3 1,3 Nethindeløsning Pseudofaki 10 1,1 1,2 Kunstige linser Hemianopsia 9 1,0 1,1 Synsfeltdefekter, neurologisk Udviklingshæmmet 9 1,0 1,1 - Nystagmus 8 0,9 0,9 Urolige øjne Corneadystrofi 6 0,7 0,7 Hornhindelidelse Afakia 5 0,6 0,6 Manglende øjenlinse Keratokonus 5 0,6 0,6 Kegleformet hornhinde Corneatransplantat 4 0,5 0,5 Transplanteret hornhinde CVI 4 0,5 0,5 Hjernebetinget synsnedsættelse Keratopati 4 0,5 0,5 Uklar hornhinde Occlusio v. Centralis Retinae 4 0,5 0,5 Blodprop i nethindekar Parkinson 4 0,5 0,5 - Amblyopia 3 0,3 0,4 "Dovent" øje, f.eks. som følge af skelen Dystrofia retinae cong 3 0,3 0,4 Nethindelidelse ROP 3 0,3 0,4 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Strabismus 3 0,3 0,4 Skelen Uveitis 3 0,3 0,4 Regnbuehindebetændelse Arterie occl 2 0,2 0,2 Blodprop Maculahul 2 0,2 0,2 Hul i den centrale del af nethinden Ptose 2 0,2 0,2 Nedsænket øjenlåg Albinismus 1 0,1 0,1 Nedsat syn pga albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse C. nedsat 1 0,1 0,1 Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Malign hjernetumor 1 0,1 0,1 Hjernesvulst Sjögren 1 0,1 0,1 Tørre øjne Andet 34 3,9 4,0 Uoplyst 22 2,5 2,6 Afventer 24 2,8 I alt 871 99,8 I alt ekskl. afventer diagnose 847 100,2 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer 18 år og derover) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 12

Visus 2015 % fordeling ekskl. Afventer Antal % af i alt 1993 1999 2002 2005 2008 2011 2013 2014 2015 -lys - 1/60 77 8,8 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,9 11,8 10,2 9,3 >1/60-3/60 83 9,5 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,9 11,1 10,4 10,1 > 3/60-6/60 96 11,0 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 15,1 11,1 12,0 11,6 > 6/60-6/18 274 31,5 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 33,3 33,7 33,1 33,2 > 6/18 271 31,1 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 29,1 29,7 30,3 32,8 Uoplyst 24 2,8 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 2,5 3,9 2,9 Afventer 43 5,3 I alt 871 100,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 99,9 99,9 99,9 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer 18 år og derover) Adgangen til hjælp fra Synscentralen afhænger af, om man opfylder kriterierne for at være svagsynet eller blind eller har en medicinsk-optisk defineret øjensygdom. Disse kriterier tager udgangspunkt i måling af skarpsynet (visus) og synsfeltet. Imidlertid er der gennem de senere år kommet stigende opmærksomhed på, at kontrastsynet har afgørende betydning for det funktionelle syn. Dette er bl.a. påvist gennem en grundig undersøgelse på Synscentralen (http://synscentralen.dk/visitationsregler.pdf). Denne realitet har Synscentralen taget konsekvensen af og har derfor åbnet for hjælp til borgere, som har nedsat kontrastsyn i et omfang, at deres funktionelle synsevne er at sammenligne med svagsynedes. 13

1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 % af målgruppen Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Pr. 1.10.2014 Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe 35.542 259 0,73% 20,90 % Guldborgsund 60.867 706 1,16% 25,18 % Lolland 42.743 525 1,23% 27,44 % Næstved 82.190 702 0,85% 20,03 % Vordingborg 45.710 499 1,09% 24,93 % I alt 267.052 2.691 1,01% 23,34 % Demografi En del øjensygdomme er aldersbetingede, og der vil derfor være flere blinde/svagsynede i en kommune med større andel af ældre. 100 80 60 40 20 0 Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2.671 personer. Synscentralen har pr. 31.12.15 kendskab til 2.691 blinde og svagsynede personer = 101 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal Andel 0-6 år 28 2,8% 7-17 år 87 8,8% 18-29 år 22 2.2% 30-59 år 131 13.3% 60-79 år 246 24,9% 80-89 år 311 31,5% 90 år og op 161 16,3% I alt 986 99,8% Antal blinde og svagsynede, der i 2015 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. 14

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 IT-assistancer Kurven viser antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon samt fjernbetjent assistance, er ikke talt med. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller tekst-til-tale løsninger). Det kræver kvalificeret undervisning og vejledning at lære at bruge det hensigtsmæssigt. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde 69 1 70 2. Defekter i regnbuehinden 6 6 3. Løs øjenlinse 62 2 64 4. Smertende øjenlidelser 6 6 5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 7 7 6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 91 2 93 7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 128 2 130 8. Ekstreme optiske synsfejl 70 70 9. Børn og unge registreret i synsregistret 72 4 76 10. Andre medicinsk-optisk definerede 1 1 13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 116 4 120 14 Andre efter indstilling fra KCSØ 12 15 Varigt synshandicap 70 70 Uoplyst 33 33 I alt 710 48 758 Ansøgninger fra eksterne optikere, behandlet i 2015 År Glas Acryl I alt Udgift 2010 98 17 115 414.000 2011 83 20 103 383.000 2012 88 18 106 386.317 2013 81 13 94 273.000 2014 84 20 104 379.000 2015 72 26 98 374.000 Bevilling af øjenproteser Tallene for tidligere år findes i Årsrapport 2013 15

41 års oversigt 1975 1985 1995 2001 2005 2006 2008 2010 2012 2013 2014 2015 Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 18 21 26 31 26 25 33 28 Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen 8 8 14 13 0 0 0 0 0 0 0 0 Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 77 76 79 78 78 82 83 87 Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 2 3 2 2 0 0 0 0 Voksne Nyhenvendelser 0 216 216 358 307 247 346 320 322 296 323 290 Genhenvendelser 0 46 267 505 675 612 628 672 599 611 636 581 Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven 50 326 561 968 1.079 956 1.079 1.103 1.025 1.014 1.075 986 * Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.254 2.123 2.353 2.558 2.597 2.643 2.658 2.691 Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) - - - 427 623 695 671 628 526 508 581 710 Antal proteser - - - 187 90 124 111 115 106 94 104 98 Samlet antal forløb inkl. serviceloven 50 326 561 1.572 1.792 1.775 1.861 1.846 1.657 1.616 1.760 1.794 Antal afviste ** - - - 139 53 48 79 98 66 46 67 89 Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 ** Afviste er sager i høring, der ikke optages til vejledning på grund af for god visus samt optikansøgninger, der ikke er omfattet af Serviceloven. 16

Regnskab Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: 2001 2015 oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Regnskab 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2012 2013 2014 2015 Briller og kontaktlinser *1) 988 1.053 1.185 1.307 1.617 1.190 1.097 986 1.254 1.236 Håndholdt optik 91 125 96 47 76 102 90 52 23 87 CCTV *4) *5) 767 594 1.052 676 1.104 1.129 783 612 671 532 Øjenproteser 422 263 281 272 308 333 386 273 379 374 Statens Øjenklinik 46 91 94 57 65 84 79 80 108 123 Øvrige hjælpemidler 70 75 111 83 195 150 5 42 9 62 Optiske hjælpemidler i alt 2.384 2.201 2.819 2.442 3.365 2.988 2.440 2.045 2.444 2.414 It 112 (tidligere 97) 234 218 263 207 259 270 187 172 204 196 It 113 (tidligere 98) 118 150 250 253 186 181 143 50 220 162 Service & rep. 11 8 4 1 *2) *2) 1 2 11 13 IT-hjælpemidler i alt 363 376 517 461 445 451 331 224 435 371 Befordring 139 143 189 150 152 134 169 140 170 113 Total 2.886 2.720 3.525 3.053 *3) 3.962 3.573 2.940 2.409 3.049 2.898 (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk, som dog højest er 5.000 kr/år *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) til anvendelse i 2010. *5) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) til anvendelse i 2012 17

Budget 2015 (Leveringsaftale for 2015) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2014 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe 229 869 355 45 1.269 Guldborgsund 635 2.410 985 77 3.472 Lolland 530 2.011 823 55 2.889 Næstved 651 2.470 1.010 103 3.583 Vordingborg 454 1.723 705 57 2.485 I alt 2.499 9.483 3.878 337 13.698 Abonnementstakster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Regnskab 2015 Leveringsaftale I alt Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: 9.483 + hjælpemidler skole: 337 9.820 8.815 1.005 Serviceloven 3.878 2.898 980 Indtægt suppleringsaftalen 0-320 320 I alt 13.698 11.393 2.305 (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 922,368 Fordelingsnøgle Mindreforbrug (beløb i kr.) Faxe 229 211.222 Guldborgsund 635 585.704 Lolland 530 488.855 Næstved 651 600.462 Vordingborg 454 418.755 I alt 2.499 2.304.998 * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale Antal registrerede blinde og svagsynede pr. 01.01.2014 ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. (beløb i kr.) Udlæg vedrørende lyssager Faxe 229 33.133 - Guldborgsund 635 76.029 - Lolland 530 46.363 20.960 Næstved 651 45.018 50.515 Vordingborg 454 45.679 2.300 Udover de konkrete indkøb af hjælpemidler (i alt kr. 246.222), som det fremgår af ovenstående tabel, er der udlånt genbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr. 153.376. Udlæg for lyssager indregnes regnskabsteknisk i afregningen for suppleringsaftalen. 18

Regnskabsbemærkninger 2015 Budgettet på hjælpemiddelområdet er et estimat. Budgettet skal dække briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og it-baseret kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede. Derudover dækkes hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet er der en udstrakt grad af genbrug. Dette kommer især til udtryk i suppleringsaftalen, hvor der er foretaget nyindkøb for kr. 246.222 og genbrug for kr. 153.376. På budgettet for Serviceloven er der fra 2014 til 2015 sket et fald i udgift på ca. 150.000 kr. Udgiften til IT steg markant i 2014, da alle PC er, der kørte Windows XP skulle skiftes, men er faldet lidt igen i 2015. Derudover har der været et fald i udgiften til transport, muligvis fordi flere gør brug af flextrafik. På driftsbudgettet er der et markant mindreforbrug (overskud) i forhold til tidligere. I juleferien 2014 blev vores forstander ramt af en blodprop og har været sygemeldt hele 2015. Forløbet uden daglig leder har medført, at der er udskudt en stillingtagen til for eksempel udskiftning af tjenestebil og inventar, samt udskiftning/opgradering af undervisningsmaterialer. Endvidere blev et større brugerkursus livsomstilling udsat til i år (2016). Lønudgifter er naturligvis reduceret på grund af refusion. Dette sammenholdt med vores i forvejen velfungerende genbrugsordning samt stordriftsfordele er forklaring på det øgede mindreforbrug. I 2014 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. opdateret, idet priserne ikke har været reguleret siden 2011. Efterfølgende er der også strammet op i forhold til bevilling af progressive glas i stedet for bifokale. Så på trods af en stigning i antallet af optiksager fra 581 til 710 er der et lille fald i udgiften. Periode (beløb i kr.) 2012 2013 2014 2015 Udgifter vedr. optikansøgninger 1.062.000 970.000 1.230.000 1.212.000 Sygefravær Synscentralen har i 2015 haft en sygefraværsprocent på 10,16. De 6,64% alene hidrører fra en enkelt langtidssygemeldt medarbejder. 19

Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens leverandør af ydelser til blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2015 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2013, som indeholder Servicedeklaration og Ydelseskatalog (kan læses på www.visus.dk). Leveringsaftalen indgås på baggrund af rammeaftalerne, hvorefter der indgås bilaterale aftaler mellem driftskommune og brugerkommune. Jf. disse lægges der vægt på mindst mulig administration, færrest mulige takster og tillægsydelser. Planlægning finder sted i kommuneklynger. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne: 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optiske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud. Synscentralen foretager udredning af brugerens behov for synshjælpemidler jf. Lov om Social Service. Synscentralen forestår udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. 20

Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter. Takster er fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar 2014. Ca. 40 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og udredning vedr. synshjælpemidler (Serviceloven 112 & 113). På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger til børn (0-17 år) i skole og institutioner er omkostningerne for disse hjælpemidler og kun disse - objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. Budget for 2015 er fastholdt på 2013-niveau og fremskrevet med den estimerede L&P på 2,1 %. (KL s estimat). Herefter er budgettet for hjælpemidler reduceret med 500.000 kr. baseret på de seneste års regnskaber, der udviser mindre forbrug på dette område. 2015 Befolkningstal 1.10.2013 Antal registrerede synshandicappede 1.1.2014 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe 35.117 229 869 355 45 1.269 Guldborgsund 61.025 635 2.410 985 77 3.472 Lolland 43.717 530 2.011 823 55 2.889 Næstved 81.272 651 2.470 1.010 103 3.583 Vordingborg 45.333 454 1.723 705 57 2.485 I alt 266.464 2.499 9.483 3.878 337 13.698 Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1.000 kr. Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde. Aftalen indgås for en periode på 1 år fra den 1. januar 2015, og der tages samtidig særskilt stilling til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen. Suppleringsaftale 2015 Synshjælpemidler jf. Servicelovens 112 & 113: Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der forestår udlevering af hjælpemidler. Det drejer sig om ADLhjælpemidler, mobilitystokke, talende ure, digitale afspillere, oplæsningsapparater m.m., jf. oplistning i Kvalitetsstandard for Synshjælpemidler. Den konkrete opgørelse for 2015 findes på s. 18 Dialogmøder indgår som en del af samarbejdet omkring kommunens serviceniveau, ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v. I alt 21

Lovgrundlag Synscentralens/kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter: Lov om social service: 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år. Folkeskoleloven 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år (børn, der er optaget i Synsregisteret). Folkeskoleloven 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (børn, der er optaget i Synsregisteret). Lov om social service 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.) Lov om social service 112 og 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder. Lov om social service 112 og 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder. Lov om social service 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen heraf. Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området. 22

Synscentralens bestyrelse ultimo 2015 1 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt handicap- og psykiatriudvalgets medlemmer: Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Høgh Christiansen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Kim Petersen 1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen. Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Inger Andersen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Stillhoff Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Lene Hatt Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Lohse Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Ole Sørensen Næstved: Kommunalbestyrelsesmedlem Kirsten Devantier 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune. Hans Jørgen Wiberg Suppleant: Vibeke Svendsen 1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund. Holger Sørensen Suppleant: Gerd Palsgreen 2 medlemmer valgt blandt medarbejderne på Synscentralen. Vibeke Bille Uffe Wever Pedersen 1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 30 (elevrepræsentant). Danni Lundgren Kristensen Suppleant: Michael Eriksen 23

Normering og medarbejderforudsætninger Normering En forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager Tre synskonsulenter for voksne En synskonsulent for småbørn og børn/unge/voksne med sammensatte funktionsnedsættelser En synskonsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolens almindelige klasser & ungdomsuddannelser To synskonsulenter for it-området, blinde og svagsynede En synskonsulent for it-området, blinde - 22 timer/uge En personlig assistent (chauffør m.v.) - 20 timer/uge En optometrist En øjenlægekonsulent - 5,5 time/uge En fuldmægtig 37 timer/uge: administration, herunder behandling af proteseansøgninger En sekretær - 25 timer/uge: journal, bookinger og administrativ styring af optikansøgninger En sekretær - 21 timer/uge: regnskab En servicemedarbejder: reparation af hjælpemidler, administration af tjenestebiler, m.m. Medarbejderforudsætninger Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden. En forudsætning for, at man som synskonsulent kan indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen, er en kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen, PD i specialpædagogik med synslinjen eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, eller tilsvarende. Kompetenceudvikling må løbende tilpasses ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Kompetenceudviklingen sikres gennem videreuddannelse, kollegial supervision og netværksdannelse samt læring på jobbet.. 24

Per Nielsen Forstander Jesper Kryger It-konsulent Vivi Juul Fuldmægtig Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, skolebørn Susanne Dirksen Sekretær Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet Kirsten Frandsen Synskonsulent småbørn og flerhandicappede Henriette Lund Fredslund Sekretær Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet Henrik Holton Optometrist Leif Rothgart Servicemedarbejder Uffe Wever Pedersen It-konsulent Peter Schmidt Øjenlægekonsulent Anders Mortensen It-konsulent Susanne Kragh Koch Personlig assistent Bulder Førerhund 25

Ordforklaring Blinde og svagsynede Grænsen for, hvornår man betragtes som svagsynet, begynder ved synsbrøken 6/18, eller ved en synsfeltindskrænkning på mindre end 20 grader, eller hvis halvdelen af synsfeltet er bortfaldet (hemianopsi). Social blindhed defineres som en synsbrøk mellem 6/60 og 1/60, mens en synsbrøk (eller visus) mindre end det er praktisk eller total blindhed. Dioptri En måleenhed for et brilleglas (optisk linse) eller en lups styrke Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser Udgør 14 diagnosegrupper, som kan være tilskudsberettigede. Refraktion Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken til brilleglas. Styrken udtrykkes i dioptri og cylinderværdi. Visus - det samme som synsstyrke - angives som en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen af svagsynsområdet og betyder, at dét en person kan se på 18 meters afstand, skal den svagsynede person med synsbrøken 6/18 ind på 6 m, for at kunne se/skelne tilsvarende. Synstyrken måles altid på det bedst seenede øje og med den bedst mulige korrektion (brille). Synskonsulent og forstander i mere end 25 år - Hans Nørgaard - stor faglighed og høj cigarføring! 26