Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted April 2012 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Ortopædkirurgisk afdeling. Skade/modtageafsnittet Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Skade/modtageafsnittet er en del af Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Region Midtjylland se mere på hjemmesiden http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/ortop%c3%a6dkirurgisk+afdeling/skadestue+og+modtageafsnit?edition=1 Skade/modtageafsnittet er opdelt i 2: En skadestue og et modtageafsnit. Som studerende foregår den kliniske undervisning primært i modtagelsen. Skade/modtageafsnittets daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef, endvidere har vi 2 speciale ansvarlige sygeplejersker. Hospitalsvisitationen er fysisk beliggende i Skade/modtageafsnittet. Hospitalsvisitationen bemandes af sygeplejersker fra skade/modtageafsnittet og akut afsnit A24. Visitationen er en enhed, hvor alle indgående opkald fra praktiserende læger og alle uvisiterede kørsel 1 og 2 (falck) modtages. Patienten visiteres herefter videre i huset. Samarbejdsrelationer I afsnittet er der ansat sygeplejersker, behandlersygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent, sekretærer samt rengøringsassistenter. I skade/modtageafsnittet samarbejder vi primært med ortopædkirurgisk, neurologisk, gynækologisk, organkirurgisk, pædiatrisk, urologisk samt medicinsk afdeling ved akut kritisk sygdom. Vi samarbejder med læger, portører, centralsekretariatet, billeddiagnostisk afdeling, kliniskmikrobiologisk afdeling, falck, politi, lægevagten, primær kommuner, kirurgisk ambulatorium, sengeafdelingerne, operations- og anæstesi afdelingen, opvågning- og intensiv afdeling samt sygehuskapellet. I afsnittet uddanner vi sygepleje-, radiograf-, medicinstuderende og falckreddere på flere niveauer. Endvidere har vi praktikanter fra forsvaret. Udover at bemande skadestue og modtagelse i Viborg, har vi Akutklinikken i Skive og samt kirurgisk skade ambulatorie i Viborg. Patient/borger kategorier Vi modtager i skade/modtageafsnittet Patienter som selv henvender sig med skader på hud, knogler, muskler og led Patienter med lignende skader som kræver akut behandling og har behov for transport med falck. Patienter som er henvist fra egen læge eller vagtlægen med skader, som er mere end 24 timer gamle Traumepatienter, som har været involveret i voldsomme hændelsesforløb, hvor der HR afdelingen. Uddannelse. Side 1 af 14
er skader på et eller flere organsystemer Patienter med forbrændinger Patienter til akut indlæggelse: Gynækologisk: blødninger, graviditetsrelaterede komplikationer Neurologisk: TCI, obs apoplexia cerebri/ infarcter Urologisk: urinretention, KAD anlæggelse, problemer med KAD, suprapubisk kath., Organkirurgiske børn m.v. Alle akutte og kritisk syge, som kommer via Falck til alle specialer, som modtages på stue 63 (akut stue). Endvidere modtager vi organkirurgiske samt urologiske skader, som endnu er uvisse om de skal indlægges med problematikker som nævnt ovenfor. Patienter med hjertestop Patienter som er mors Patienter i alle alders grupper Patienter henvist til skade ambulatoriet Centrale kliniske problemstillinger Skade/modtageafsnittet modtager akutte patienter til samtlige lægefaglige specialer på Regionshospitalet Viborg. Patienternes tilstand spænder fra at være livstruende til at være mindre skader, hvor patienterne behandles ambulant. Sygepleje til patienter/pårørende i krise Korttidssygepleje til patienter i den akutte fase Grundlæggende sygepleje og observationer af patienter ift. smerter, feber, respiration, kredsløb, ernæring, udskillelsesproblemer Observationer og behandling af patienter med frakturer, sår mv. Observation og behandling af den bevidsthedspåvirkede patient Se desuden patient/borger kategorier Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet samarbejder vi med mange forskellige faggrupper, såsom læger og sygeplejersker fra relevante specialer, radiografer, sekretærer, bioanalytikere, falckreddere, primær sundhedstjeneste, egen læge, psykiatrien, samt alle afdelinger på Regionshospitalet. I skadestuen er der hele tiden en eller flere læger, som tager sig af patienterne. I modtagelsen tilkalder vi en læge fra det relevante speciale. Som hovedregel er det forvagten, som kommer både i skadestuen og modtagelsen, de tilkalder deres mellem- eller bagvagt ved behov. I forbindelse med traume eller behandling på akut stue 63 (f.eks. hjertestop) kommer der læger på mellem- og bagvagts niveau. Endvidere har vi i ovenstående situationer et tæt samarbejde med anæstesi afdelingen, såvel sygeplejersker som læger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer I afsnittet modtager og behandler vi patienter i forhold til ovennævnte problemstillinger. I de enkelte patient situationer identificeres patientens behov og problemstillinger, der vurderes, planlægges og udføres sygepleje i relation hertil i samarbejde med patienten og/eller dennes pårørende. HR afdelingen. Uddannelse. Side 2 af 14
I afsnittet er der forskellige patientforløb: Nogle patienter færdigbehandles i afsnittet og afsluttes herfra Nogle patienter behandles i afsnittet og henvises til videre behandling i kirurguisk skadeambulatorium, andre ambulatorier eller hos egen læge Nogle patienter observeres i afsnittet i flere timer inden de kan sendes hjem f.eks. commotio patienter Nogle patienter indlægges til videre behandling på relevante afdelinger f.eks. ortopædkirurgisk sengeafsnit (T10-1, T10-3), opvågningsafsnittet (O-25), Urologisk (U08), Gyn./svangre Y07, Neurologisk (N09) mv. Generelt for et patientforløb er følgende: Patienten modtages efter gældende instruks, modtagelsen består af 1-2 sygeplejersker afhængig af kompleksitet og der tilkaldes herefter en læge. Plejepersonalet indsamler straks data og observationer for at få overblik over patientens tilstand. Der måles basale værdier: Blodtryk, puls, respirationsfrekvens, iltsaturation, temperatur samt evt. vurderes bevidsthedsniveau udfra Glasgow coma scale, evt. TOKS scores (Tidlig Opsporing af Kristisk Sygdom) ved indlæggelse, Faldudredelse ud fra alder. Plejepersonalet bestiller blodprøver, tager relevante prøver fra, anlægger i/v adgang og påbegynder relevant monitorering efter gældende instrukser. Lægen ordinerer eller udfører evt. undersøgelser/ behandling samt melder patienten til relevant afdeling eller afslutter patienten i modtagelsen/ skadeafsnittet. Ved indlæggelse hjælpes patienten med omklædning til hospitalstøj, holdes evt. fastende samt får identifikationsarmbånd på. Sygeplejefaglige opgaver Der fokuseres på viden indenfor curologi (læren om sygepleje), patientologi (læren om det at være patient). Indholdet tager afsæt i praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets instrukser, kliniske retningslinjer m.m. 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. De fysiologiske behov er bl.a. HR afdelingen. Uddannelse. Side 3 af 14
Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring incontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjenøre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration: respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnø, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer og lejring/mobilisering. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan forebygge smittespredning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Kan indsamle data om svimmelhed, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser og mobilisering Under vejledning kan observere venflon (perifert venekateter) og drop Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag HR afdelingen. Uddannelse. Side 4 af 14
Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan anrette og servere maden æstetisk Har kendskab til specielle diæter Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin og evt. afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter, uridom og evt. stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation og have kendskab til laksantia Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. HR afdelingen. Uddannelse. Side 5 af 14
Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov og afdelingens muligheder Feber: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på. Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald 4. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) HR afdelingen. Uddannelse. Side 6 af 14
Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer i EPJ: BT, puls, sat, RF, tp (Bradenskala) TOKS score/ faldudredning Sepsisscore (Ernæringsrisikovurdering) Observationsskemaer i papirform: GCS-skema 5. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 6. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: puls, saturation, BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: puls, saturation, BT, tp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse 7. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive (e-dok) Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) forebyggelse af sygehusinfektioner afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor anvendelse af usterile / sterile handsker personlig pleje HR afdelingen. Uddannelse. Side 7 af 14
sengeredning håndtering af affald, sengelinned og patienttøj håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) Isolationspatienter (affaldshåndtering, påklædning) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I skadestue/modtageafsnittet arbejdes der med følgende udviklingstiltag: at vi gennem undervisning, opdatering og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglige viden at vi fortsat udvikler og forbedrer vort tværfaglige samarbejde at vi arbejder med at udvikle dokumentation i EPJ at vi i afsnittet arbejder med udvikling af DDKM at vi er med i opbygningen og videre udvikling af hospitalsvisitationen at vi fortsat udvikler den koordinerende funktion arbejder videre med ADAPT triage modellen at vi udarbejder instrukser/ forløbsbeskrivelser for sygeplejen i e-dok Der er ansat 2 specialeansvarlige til hhv. skadestuen og modtagelsen, ligesom der er forskellige ansvarsområder indenfor kvalitetsudvikling, hygiejne, forflytning m.v. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejersken anvender forskellige metoder i sin sygepleje for at kunne vurdere og handle. Eksempelvis observationer, instrukser og retningslinier. Ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden og reflekterer. I Skadestue/ modtagelsen kan den studerende begynde at arbejde med nedenstående metoder: Kliniske observationer sanser: se, lyt, føl, mærk, lugt. Objektive observationer BT-måling, tp-måling etc. Sygepleje Sygeplejeprocessen bruges som et grundlæggende redskab til at strukturere samt dokumentere pleje og behandling af patienten. Sygeplejeprocessen er en integreret del af EPJ Kliniske retningslinjer og instrukser (e-dok.) bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder som er integreret i EPJ VAS score anvendes til at vurdere smerteintensitet Glasgow coma scale - anvendes til at beskrive patientens bevidsthedsniveau Praksisbeskrivelser/forløbsbeskrivelser beskriver det overordnede patientforløb Patientvejledning og pjecer anvendes til at forberede patienten på undersøgelser, behandling og udskrivelse TOKS: Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom score system Under morgenkonference laves der fordeling af personalet i skadestue og modtagelse. Her sker der også sygeplejefaglig refleksion og diskussion af emner relateret til patienterne HR afdelingen. Uddannelse. Side 8 af 14
KRAM (Kost Rygning Alkohol Motion) Udviklingsmetoder Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning og opkvalificering af personale f.eks. supervision Specialeansvarlige sygeplejersker, behandlersygeplejersker Systematiseret introduktion af nyt personale Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Regionshospitalets HR afdeling er der ansat uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Læs om klinisk undervisning på hjemmesiden: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/uddannelse/viborg,+skive/sundhedsfaglige+uddannelser/sygeplejerske Introduktion til klinisk undervisning og klinik forberedende undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Der er kliniske vejledere i afsnittet, som er ansvarlige for den kliniske undervisning. Desuden tager det øvrige personale del i den daglige vejledning. Læs om de kliniske vejledere på hjemmesiden: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/uddannelse/viborg,+skive/sundhedsfaglige+uddannelser/sygeplejerske Den studerende, der skal starte på skadestue/modtageafsnittet, får tilsendt et velkomstbrev via mail ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Dette indeholder bl.a. navn på den kliniske vejleder og mødetider. Den første dag introduceres den studerende til afsnittet af den kliniske vejleder så vidt muligt. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale med klinisk vejleder. Den studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder. Vejledningen varetages primært af den kliniske vejleder med hjælp fra det øvrige personale i afsnittet. Den kliniske vejleder har sammen med den studerende hovedansvaret for uddannelsesforløbet i afsnittet. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes forudsætninger og læringsudbyttet for modulet. Der er læringstilbud både dag, aften og nat sammen med klinisk vejleder. Den studerende vil i samarbejde med patienten og sygeplejersken have hovedansvaret for tilrettelæggelse af et optimalt pleje- og behandlingsforløb. Den studerende vil primært blive tildelt klinisk undervisning i modtagelsen. Ud over undervisning og refleksion i afsnittet er der mulighed for at følge patienten til div. undersøgelser og behandlinger på andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi lægger stor vægt på at den studerende føler sig tilpas i afsnittet og er meget opmærksom på, at det sociale miljø og arbejdsfællesskabet har stor betydning for læring HR afdelingen. Uddannelse. Side 9 af 14
Vi møder den studerende som en ligeværdig person Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang Vi ser den studerende som en del af det team, der er i afsnittet Vi giver den studerende mulighed for at deltage aktivt i den kliniske praksis og det tværfaglige samarbejde i afsnittet Vi respekterer, at den studerende er i en læresituation, og har brug for os som rollemodeller Den studerende gives tid og mulighed for refleksion over oplevede situationer i praksis Afsnittets forventninger til den studerende: Præsenterer sig selv for personalegruppen Viser engagement og tager ansvar for egen læring Har kendskab til afsnittets patientkategori Har sat sig ind i afsnittets uddannelsestilbud Har udarbejdet skriftlige forventninger til planlægningssamtaler Bruger e-portfolien som studieredskab og som kommunikationsredskab mellem klinisk vejleder og den studerende Er bevidst om egne kompetencer, såvel faglige som personlige i sit arbejde / sin væren i afdelingen Overholder aftaler og er ærlig Giver udtryk for sin undren / kommer med tilbagemeldinger ift. plejen mv i afsnittet For at komme i dybden med den enkelte patient forventes det, at den studerende tager sig tid til litteratursøgning, søgning i e-dok samt udvider sin faglige viden med diverse faglitteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser Fælles refleksion som planlagt studieaktivitet afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning Studieredskaber: EPortfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af eportfolio Den studerende giver klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til eportfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring HR afdelingen. Uddannelse. Side 10 af 14
Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af det kliniske forløb Den studerende modtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg med oplysninger om evalueringsproceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Faglig kompetent sygeplejerske Pædagogiske kvalifikationer svarende til 9 ECTS point Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Interesse for at vejlede/undervise Løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Relevant diplom, master eller kandidatgrad Vejlednings- og undervisningserfaring Løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Gode samarbejds- og organisatoriske evner Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Personlig pleje hud og slimhinder: (45 sider) Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken (Nr. 7) s. 26-41 (12 sider) Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlægende behov. 1.del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s. 407-436 (29 sider) Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April 2005. (4 sider) Orienter dig derudover evt. i: Hygiejnehåndbogen: http://www.sygehusviborg.dk/sw1883.asp Sårcenter: http://www.sygehusviborg.dk/sw4650.asp Respiration: (57 sider) Gylling, K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s. 73-97 (22 sider) Hansen, G. (2008) "Respirationsøvelser til patienter med lungecancer" Sygeplejersken (Nr. 17) s. 44-50. (15 sider) http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/?intarticleid=17295 Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s. 30-51 (20 sider) HR afdelingen. Uddannelse. Side 11 af 14
Kredsløb: (27 sider) Husted, S. m.fl. (2006) Patientinformation om Veneblodprop i benet, Simonsen og Weel, s. 2-11 (9 sider) Larsen, O.A. m.fl. Hjertesygdomme I: Medicinske Sygdomme, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1992, side 15-22 og side 47-53 (10 sider) Støier, Louise (2008) Atrieflimmer - kardiologiens Askepot I: Klinisk Sygepleje 22. årgang nr. 3, s.34-39 (5 sider) Thomsen, O.Ø. m.fl. (2003) Ortostatisk hypotension og Dyb venetrombose I: Akutte medicinske tilstande, Gyldendals Bogklubber, 7. udgave, side 120-123 (3 sider) Ernæring: (47 sider) Abraham, E., Gejel, I og Hall, E. (2009). Mellemmåltider til underernæringstruede patienter. Klinisk sygepleje. 23. årgang, nr. 1 s. 47-56 (9 sider) Bassett, B. (2008) Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg. s. 381-404 (23 sider) Glinsvad, J, Ravn, A W (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard s. 142 147 (5 sider) Kjærgaard, G. (1999) Lille indsats stor virkning. Sygeplejersken nr. 21/1999 s. 20-23 (5 sider) Pedersen, P.U. (1999) Aktiv inddragelse af ældre ortopædkirurgiske patienter i egen kostforplejning øger energi- og proteinindtagelsen postoperativt. Sygeplejersken 21/1999 s. 28-35 (5 sider) Orienter dig derudover evt. i: Dansk selskab for klinisk ernæring Http://www.dske.dk Sygehus Viborgs kosthåndbog: http://www.sygehusviborg.dk/sw49607.asp. Udskillelse: (44 sider) Hjorth, B (2003) Den inkontinente patient. Sygeplejersken. (Nr. 29) s. 4-12. (7 sider) Johnsen, G (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken (Nr. 5) s. 32-45 (12 sider) Johnsen, G (2007) Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken. (Nr.9) s. 40-47 (6 sider) Nygaard, I, Dvinge, B (2003) Saftevandsfarvet urin. Sygeplejersken (Nr.36) s. 20-25 (5 sider) Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg.April 2005 (4 sider) Smerter: (26 sider) Måling af smerter: E-Dok, VAS og valg af smertestillende http://e-dok.rm.dk/edok/e_760115.nsf/aabnkapitel/4ecb72ec21f9c981c125775e00246f50 Bukh, G. m.fl.(2008) Sygepleje til patienter med reumatologiske sygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh., Side 321-332 (11 sider) Ellegaard, H (2003) Ondt i ryggen. Sygeplejersken (Nr.14) s. 21-27 (6 sider) Skiveren,J og Frandsen, J (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken. (Nr. 19) s. 27-38 (9 sider) Kvalme/opkastning: (41 sider) Andreasen, A E, Platen-Hallermund, N von (2008) Sygepleje til patienter med medicinske lidelser i fordøjelsessystemet. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s. 147-186. (37 sider) HR afdelingen. Uddannelse. Side 12 af 14
Temanummer om Kvalme (2006). Sygehusapoteket Viborg. Oktober 2006. (4 sider) Mobilisering/immobilitet: (33 sider) Lomborg, K. (1998) Menneske, krop og sygepleje I: Sygeplejefag - refleksion og handling, bind 1, red. Lyngaa, J., Munksgaard 1998, side 174-195 (21 sider) Maaløe, L, Poulsen, I (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København, side 15-27 (12 sider) Søvn/hvile: (11 sider) Honkavao, L. (2005) Har du sovet godt? Sykepleien 2005 93(17):66-67 (3 sider) Honkavao, L. (2005) Når søvnen ikke kommer. Sykepleien 2005 93(19): 66-67 (4 sider) Linow, L. (2002) Søvnproblemer, FSK oktober 2002 (4 sider) Feber: (26 sider) Almås, H. (1992) Sykepleie til pasienter med forstyrrelser i kroppstemperaturen I: Klinisk sykepleie, red. Almås, H., Universitetsforlaget Oslo 1992, side 105-117 (12 sider) Sund-Levander, Märtha (2000) Når patienten har feber, Munksgaard, København, Side 72-79, side 82-90 (15 sider) Forestående død: (74 sider) Chemnitz, Bente (1995) Kom i den sidste nattevagt, Aschehoug, side 6-79 (32 sider) sammenlagt, da siderne er meget små) Ilkjær, I (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s. 209-246 (35 sider) Mathisen, H, Møller L T ( 007) Artikel om væske og ernæring til døende. FS13 nov. 2007 "http://www.dsr.dk/msite/text.asp?id=60&textid=12725 (7 sider) Andet: (21 sider) Grum, M N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde - en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje. Årgang 22 (Nr. 3) s.14-25. (11 sider) Wichmann, L. m.fl. (2008) Sygepleje til den akut syge patient I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. Udg., side 129-137 (8 sider) Det meste af litteraturen findes fysisk på afd. A 24, hvor studerende er velkomne til at kopiere fra. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologisk tilstand: Udformning af pædagogiske plejeplan. Den fastlagte studieaktivitet placeres i eportfolien i præsentationsportfolien og dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan HR afdelingen. Uddannelse. Side 13 af 14
Deltagelse af fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato:20/3 2012 Skolens godkendelse: HR afdelingen. Uddannelse. Side 14 af 14