Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse John Teilmann Larsen Overlæge, ph.d. Psykiatrisk Afdeling Odense
Oversigt Overdødelighed blandt mennesker med sindslidelse Problemets omfang Mulige årsager Hvilke tiltag er foretaget? Hvordan kommer vi videre?
Udviklingen i forventet levetid (fra 15-års alderen)blandt psykiatriske patienter og i baggrundsbefolkningen i DK, FI og SV i perioden 1987-2006
Hvilke dødsårsager forklarer forskellen i middellevetid? Dødsfald som følge af hjertekarsygdom Selvmord Dødsfald som følge af luftvejssygdomme Dødsfald som følge af infektionssygdomme Dødsfald som (direkte) følge af sukkersyge Dødsfald som følge af hjerterytmeforstyrrelser Kræftsygdomme forekommer tilsyneladende ikke hyppigere (bortset fra brystkræft hos kvinder) hos psykiatriske patienter på trods af flere risikofaktorer, f.eks. rygning. Første-grads slægtninge til patienter med skizofreni har lavere forekomst af kræftsygdomme end baggrundsbefolkningen
Mulige årsager til overdødelighed Det tidlige miljø(påvirkninger af fostret) Genetik Misbrug af alkohol og andre rusmidler Rygning Fysisk inaktivitet Underlødig kost (D-vitamin, flerumættede fedtsyrer, omega-3?) Psykisk stress Psykofarmaka Sundhedsvæsenets tilgængelighed
Forekomst af risikofaktorer for hjertekarsygdomme blandt patienter med skizofreni og bipolar sygdom Skizofreni Bipolar sygdom Forekomst (%) RR Forekomst (%) RR Fedme 45-55 1.5-2 21-49 1-2 Rygning 50-80 2-3 54-68 2-3 Sukkersyge 10-15 2-3 8-17 1.5-3 Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol Metabolisk syndrom 19-58 2-3 35-61 2-3 25-69 5 23-38 3 37-63 2-3 30-49 2-3 RR: Relativ Risiko forekomst i forhold til hos baggrundsbefolkning
Forekomst af risikofaktorer for hjertekarsygdomme blandt patienter med sindslidelser Rygning Fysisk inaktivitet Fedme (BMI>30) Total 26% 57% 31% 4% Alle Skizofreni 49% 62% 36% 10% Bipolar 45% 62% 39% 10% Depression 37% 67% 37% 8% N=501.161 amerikanske veteraner, 1999
DET METABOLISKE SYNDROM OPHOBNING AF KARDIOVASKULÆRE RISIKOFAKTORER HOS ET ENKELT-INDIVID CENTRAL FEDME NEDSAT INSULIN-FØLSOMHED FORHØJET BLODTRYK FORHØJET KOLESTEROL FORHØJET BLODSUKKER 8
Psykofarmaka og vægt Vægt-neutrale Antidepressive lægemidler Citalopram, escitalopram Sertralin, venlafaxin Duloxetin Stemningsstabiliserende lægemidler Topiramat, lamotrigin Vægt-øgende Mirtazapin, nortriptylin Clomipramin Lithium, valproat Antipsykotiske lægemidler Amisulprid, aripiprazol Ziprasidon Perphenazin, haloperidol Clozapin, olanzapin Quetiapin, risperidon
Psykofarmaka og dødelighed Flere psykofarmaka giver anledning til vægtøgning og kolesterolforhøjelse samt øger risikoen for type-2 sukkersyge Alligevel er sammenhængen mellem psykofarmaka og dødelighed ikke éntydig, idet lægemidlernes effekt påsygdommen kan medvirke til at nedsætte dødelighed (f.eks. nedsætte selvmord, stofmisbrug eller anden risikoadfærd) Undersøgelser fra Japan, USA og England har vist at indholdet af lithium i drikkevandet har betydning for forekomst af selvmord, og talrige undersøgelser af lithiumbehandling har dokumenteret forebyggelse af selvmord ved bipolar sygdom. En finsk undersøgelse (Tiihonen,2009) omfattende 66.881 patienter med skizofreni fulgt i 11 år viste (1) en højere dødelighed blandt ubehandlede patienter, og (2) blandt patienter i antipsykotisk behandling var dødeligheden lavest på clozapin.
Manglende tilgængelighed af nødvendig behandling for hjertekarsygdomme for psykiatriske patienter i sundhedsvæsenet Manglende ressourcer i psykiatrien, korte indlæggelsesforløb, pres påden ambulante psykiatri Misopfattelse af symptomer, patienter med sindslidelser har ofteanden tærskel for at opsøge praktiserende læge m.v. Af-somatisering af psykiatrien Manglende kendskab til vejledninger Uafklaret rollefordeling almen praksis/psykiatri Stigmatisering af psykiatriske patienter, f.eks. i form af manglende konsekvens af afvigende målinger, manglende tilbud om forebyggende behandling, tilbageholdenhed med avanceret udredning og behandling. 11
Eksempel påstigmatisering af psykiatriske patienter i sundhedsvæsenet Patienten er henvist til ekkokardiografi fra Skadestuen grundet hørt mislyd. Ved gennemsyn i Cosmic ses det, at denne 89-årige kvinde har været indlagt på G med blærebetændelse, men har været plaget af vrangforestillinger og psykiatrisk sygdom og er overflyttet til psykiatrisk regi. Ud fra en samlet vurdering findes ikke indikation for ekkokardiografisk undersøgelse, som næppe vil fånogen konsekvens nogensinde. OUH 28.11.2011
Hvilke tiltag er foretaget for at imødegå øget risiko for hjertekarsygdomme hos patienter med psykiatriske sygdomme? KLINISKE RETNINGSLINIER FOR BEHANDLING MED ANTIPSYKOTIKA,2009 13
14
Hvordan kommer vi videre? Information psykiatriske sygdomme (skizofreni, bipolar sygdom, depression) skal betragtes som selvstændige risikofaktorer for hjertekarsygdom afstigmatisering: mennesker med sindslidelse har rettil samme forebyggelse, udredning og behandling som alle andre borgere. Forebyggelse rygeophør alkohol- og rusmiddelbehandling fysisk aktivitet og anden livsstilsintervention Bedre samarbejde psykiatri/almen praksis sundhedsklinikker i psykiatrien? undervisning? skal psykiateren behandle metabolisk syndrom? nationale/regionale guidelines?
FOREBYGGELSE AF TYPE 2 DIABETES VED LIVSSTILSINTERVENTION HOS OVERVÆGTIGE INDIVIDER MED LET FORHØJET BLODSUKKER EFTER MÅLTIDER (GLUCOSEINTOLERANS) Rådgivning rettet mod: 1) Reduktion af kropsvægt 2) Indtagelse af mindre fedt & mere fiber 3) Øget fysisk aktivitet Vægttab efter 2 år: Interventionsgruppen 3.5 kg Kontrolgruppen 0.8 kg Kumulativ incidens af diabetes efter 4 år: Interventionsgruppen 11% Kontrolgruppen 23% Gns. opfølgning: 3.2 år, (n=522) 58% RISIKO REDUCTION (P<0.0001) 16 Tuomiletho et al N Engl J Med 2001;344:1343-1350
Den rette behandling af psykiske symptomer kan bedre fysisk velvære, sygelighed og dødelighed Optimal behandling Bedre symptomkontrol Bedre koncentration Indlæring/forståelse Muliggøre rygeophør Livsstilsintervention Bedre kognition Modvirke depression Bedre selvtillid Bryde social isolation Reducere stress Fysisk træning Den rette behandling af fysiske symptomer kan bedre psykisk velvære 17