PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

Relaterede dokumenter
Problemskabende adfærd

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Håndtering av problemskabende adfærd

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Stille og sårbare / vrede og voldsomme børn i klinikken - hvad kan vi gøre?

Konflikthåndtering uden konfrontation

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Håndtering af problemskskabende adfærd

HVAD ER ADHD kort fortalt

Problemskapende atferd

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Konflikt uden konfrontation

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Håndtering af problemskabende adfærd

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. Titel es dem præsentationen Filadelfi

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

UUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse

Den Rummelige Forening Fokus på børn og unge med ADHD og autisme

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Håndtering af meget udadrettet adfærd

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

At tale om det svære

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Dronninggårdskolen Dronninggårdklasserne

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

INTRODUKTION TIL AUTISME

Fagfestival i Brønderslev Kommune

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Kasperskolens specialpædagogiske grundlag

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kompetencemål og autisme. af Gitte Ring Manley

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Problemadfærd og vold

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

OmSorg. Handleplan for GXU

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

En magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.

Skovgården

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Resultater i antal og procent

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan børn med særlige behov forstås og hvilke redskaber kan I benytte med fordel J. FDF, februar 2o16

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Når hunden er aggressiv

Løkkehus Børnehjem. Forebyggelse af vold og trusler om vold

Klatretræets værdier som SMTTE

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Selvhjælps- og netværksgrupper

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Stress eller ikke stress hvordan?

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Hvis hunden er aggressiv

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Omsorg, sorg og krise

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Transkript:

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD BO JØRGENSEN HEJLSKOV Manglende efterrettelighed Infleksible adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd 85% af alle magtanvendelser er fremprovokerede af omgivelserne ( Steven von Tezchner) 2

Farlig adfærd: Slag, Spark, Bid Voldsom selvskadende adfærd Ikke farlig Ulydelighed Skære sig i armen, bide i hånden, rive negle af Skældsord 3

CHILDREN DO WELL, IF THEY CAN ROSS GREENE Derfor ses problemskabende adfærd som et resultat af, at mennesket uanset funktionsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles: Eksekutive funktioner Overblik Udholdenhed Kommunikationsevne Omstillingsevne Efterettelighed 4

HVORDAN GØR VI SÅ??? Én metode bygger på 4 vigtige områder: 1. Arbejd med personalets og ledelsens forståelse, ikke brugerens adfærd i første omgang 2. Stressforståelse 3. Kravtilpasning 4. Affektsmitte 5

Derudover må man håndtere Tankeforstyrrelsen katastrofetænkning sin egen infleksibilitet Sit eget kontrolbehov Sin sammenblanding af personlighed og faglighed 6

KRAVTILPASNING Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser ( 85% af alle mangtanvendelser er fremprovokerede af personalet (Steven von Tetzchner) Tilpas sværhedsgraden Tilpas antallet af samtidige krav Tilpas krav efter hvad barnet kan lige nu Forbered på krav (tid, handling, påmindelser og bestikkelse 7

OG VIGTIGST AF ALT Det er aldrig for sent at give op (Ronny Eriksson ) 8

No problem is so big or so complicated that it can t be run away from!! Citat: Nuser

STRESSFORSTÅELSE De eksekutive funktioner Få en ide Planlægge Udfører Frasortere stimuli Ændre strategi 10

AFFEKT Grundlæggende affekter, der fungere fra fødslen: Glæde Overraskelse Vrede Angst Frygt Ked Skam Afsky 11

Affekt smitter: Når du bliver ked af det bliver jeg ked af det 12

13

AT FORSTÅ DEN PROBLEMATISKE ADFÆRD Problemer indenfor deres udvikling i triaden: Socialt samspil og forståelse Kommunikation Forestillingsevne Man er nødt til at forstå barnets adfærd, før man kan ændre den og at forstår adfærden er det samme som at forstå ADHD / autisme Phillip Whitaker 14

PLANLÆGGE FORANDRINGER Whitaker antager: 1. De fleste former af problematiske adfærd indeholder et væsentligt element af tillæring og det der er tillært, kan også aflæres igen 2. Problematisk adfærd har næsten altid en eller anden betydning 3. Man kan ændre på adfærden, hvis man forstår den 15

FOREBYGGELSE Sprogbrug Overensstemmelse mellem sprogbrugen og barnets forståelsesniveau Man skal fange barnets opmærksomhed, før man giver besked Vær kortfattet og brug enkelte vendinger Giv barnet tid til at bearbejde beskeden Gentag gerne beskeden Vent med at begrunde til konflikten er overstået Giv beskeden i etaper Vær konkret og specifik angiv handling i stedet for bebrejdelser Giv positive beskeder Ingen ironi, sarkasme, talemåder. 16

Vær tydelig Fortæl klart hvad du forventer i en given situation eller hvad det er du ønsker dig af ham ( særlig i sociale samspil) En forklaring af reglerne Læg restriktive regler ud og gradvis løsne op Forsøg at visualisere reglerne Tænk på konsekvenserne Giv muligehed for at tale om konsekvenser Påmind om de belønninger der er aftalt Sociale historier 17

Bevar kontrollen Prøv at slå følelserne fra, når der skal gives en besked Lad kropssproget virke beroligende ikke konfronterende Forsøg at styre tankerne Tag det roligt 18

STRUKTUR De fysiske omgivelser Plads til alt og alt på sin plads Strukturering af tid rutiner og skemaer 19

KRISER Fremprovokation 1. Fjern den udløsende faktor 2. Betragt adfærden som et forsøg på kommunikation 3. Afledning 4. Lær at håndtere stress 20

ESKALERINGSFASEN Sænk stemmen Tal roligt Vær bevist om kropssprog Mind dig selv om planen for at styre situationen Påmind om belønning Påmind om regler Undvigelsesmanøvre 1: Evt. aftalt med barnet på forhånd Undvigelsesmanøvre 2: Skift kurs Få ro over situationen: Ikke vigtigt hvad man siger, men hvordan Berolig barnet Langsomme bevægelser to skridt baglæns Stil ikke nye krav 21

EKSPLOSION Omgivelserne - gør så sikre så muligt (ting) Andre mennesker få andre i sikkerhed Hent hjælp aftal hvem der leder og bestemmer Reager behersket nærhed uden ord Undgå øjenkontakt og berøring vær i nærheden Grib fysisk ind 22

STABILISERINGSFASEN Hold om barnet hvis det ønsker det Nærhed Tryghed genoptag noget barnet er rolig ved ( dagligdags ting) Sæt ord på - tal situationen igennem 23

EVALUERING Evaluér selv Evaluér med andre voksne Evaluér med barnet Find mening 24

MAN SKAL PASSE PÅ SIG SELV! Kan skal ikke være for hård ved sig selv. Man kan ikke altid gøre det rigtige!! Man skal være realistisk i for forhold til de mål man sætter sig. Forandring sker langsom og gradvist. Ofte sker der tilbageskridt, og til tider stilstand. Forsøg med små og kortsigtede delmål. Man skal give sig selv (og dernæst barnet) æren for skridt i den rigtige retning 25